Ønsker ikke livet mere

Jeg lider desværre af en alvorlig invaliderende sygdom, som jeg ikke kan helbredes for. Jeg er ligenu heltidssygemeldt både p.g.a. synet, men også en depression. Jeg magter ikke mit job mere, er i gang med at få tilkendt flexjob eller pension ved kommunen. Det er da bestemt ikke fordi jeg er ude på at slippe for at arbejde, jeg har nyligt haft 25 års jubilæum på mit job, og jeg ville da gøre hvad som helst for at alt kunne blive som før, men jeg magter det bare ikke mere. Helt ærligt så ville jeg allerhelst forsvinde bort fra alt, men jeg har to store børn som jeg ikke kunne gøre det overfor. Jeg kan overhovedet ikke finde glæden ved noget mere. Jeg er gift og vi bor i et hus som hverken er helt eller halvt færdig, vi har aldrig i hele vores samliv gjort andet end at lave huse om, det har været dét min mand ville. Jeg kan ikke selv køre mere og kan ikke gå ret langt, jeg er hele tiden afhængig af at andre kan transportere mig. Jeg ville ønske vi boede mere centralt, men vi kan jo ikke sælge et hus som ikke er færdigt, og der skal økonomi til at lave det færdigt, så det vil komme til at tage meget lang tid. Vores økonomi generelt hvis jeg kommer i flexjob eller på pension er jeg også angst for. Jeg bliver formodentlig snart fyret fra mit mangeårige job p.g.a. det lange sygefravær. Alt det her gør mig så utryg og bange. Jeg er skrækslagen for hvordan min sygdom vil udarte sig, om jeg kommer til at ende som en hel grøntsag. Hvad kommer der til at ske med mig helbredsmælssigt, jobmæssigt og kan familieforholdet holde til det her, og får jeg nogensinde et roligt liv uden ombygning af hus, uden økonomiske bekymringer. Jeg er simpelthen så tæt på at opgive det hele.

Jeg kan godt forstå du er ved at opgive. Jeg kunne simpelthen heller ikke holde det ud.
Jeg kender godt de steder, hvor tingene aldrig bliver færdige. Hvad du skal gøre ved jeg ikke, men hvis det var mig ville jeg ikke være med til det mere. Jeg ville forlange at komme væk. Og vil min mand ikke, ville jeg skilles.
I kan da sælge et halvfærdigt hus, hvis det er af en god kvalitet. Så skal der nok være nogen, der vil gøre det færdigt. Måske tjener I ikke noget og hvad så.
Du kan få en lejlighed.
Bare gøre, hvad kommunen forlanger. Det er du pisket til. Falder du så om, tjae, så skidt med det. Jeg kan "høre" du ikke orker mere. Det har jeg også prøvet. Jeg gjorde det, jeg skriver. Mine børn forstod det godt. Åh, hvor det hjalp på det hele.
Måske en anden har et bedre råd, men det var hvad jeg ville gøre.

Det kan kun gå for langsomt med at du får hjælp! Jeg har selv fornylig været i en alvorlig krise, og har fået hjælp af en dygtig psykolog. Du har meget at leve for, men du er nødt til at fortælle din omverden hvordan du har.

Jeg er en pige på 35 år. Er netop kommet hjem fra en løbetur. Jeg løber gerne, når jeg har brug for at sørge. Jeg sørget over min mor, som for snart 5 mdr. siden begik selvmord i en alder af 54 år. Min søster og jeg står tilbage med et kæmpe savn. For ikke at tale om mine børn, som savner deres mormor. Som en anden skrivet, så skal du hurtigst muligt finde nogen at tale med. Og du skal melde åbent ud over for dine børn og din mand hvordan du har det. Det må være forfærdeligt, at leve med en kronisk sygdom, men du skal finde nogen som kan hjælpe dig med at fokusere på det gode i dit liv. Det kræver mod at skulle tage sit eget liv, men brug hellere det mod og den styrke til at finde en måde at håndtere din sygdom på. Jeg ønsker dig dig held og lykke med det. Du må ikke give op! Mange tanker Nickie

trådstarter skal sige STOP til sin mand og få sig et kvalitetsliv istedet for alle disse ting som går hende på.At have en invaliderende sygdom og dumme ting som enten aldrig bliver færdige eller lig. er meget at slås med.Livet er sq alt for kort til problemer,som kan løses.Jeg selv har været igennem en del de sidste par år og jeg er kommet dertil,at kvalitet er hvad der gælder og tager en dag af gangen.Jeg håber trådstarter gør noget for de ting som der kan gøres noget ved ( huset f.eks ) og selvfølgelig kan et halvfærdigt hus sælges.Vi lever kun en gang ,så få det bedste ud af det,vi er længe døde.Op med humøret trådstarter og se at få dig et kvalitetsliv! Held og lykke og ha en god jul!

jeg vil henvise til gratis rådgivning
http://www.netkirken.dk/raadgivning/
Og selvom du har fået en sygdom, som ikke kan helbredes, så sker der alligevel helbredelser, ikke at jeg kan love dig nogen garanti men du kan ringe eller møde op
http://www.missiondanmark.dk/moder/
http://www.missiondanmark.dk/35785/
Du kan også bare sætte dig og se ham her

http://www.kkr-tv.dk/web_tv_tv_moedet.htm
Glædelig jul og held og lykke fremover til dig [l]

Jammen jeg forsøger også at få hjælp, jeg har bare ikke været så heldig med det endnu. To gange har en psykolog skullet være kommet hjem til mig, men begge gange er det blevet aflyst p.g.a. vejret. I går havde jeg så en tid hos hende, min mand skulle køre mig. Men det gik helt galt. Jeg har ikke kræfter til at hive mig selv op, så havde overhovedet ikke spekuleret på om han nu havde gps'eren i bilen. Det havde han ikke, og nægtede at køre tilbage at hente den, han kørte som "død og helvede" hele vejen, tog den forkerte motorvejsafkørsel og nægtede at køre fra den igen. Bebrejdede mig at jeg ikke have skrevet en rute ud, vi var to gange ved at køre i grøften fordi der nogle steder var afsindig glat. Vi endte 70 km fra hvor jeg skulle være, nåede ind til psykologen 7 min. inden næste patient skulle ind, og nåede så kun at få en ny tid. Så kunne jeg ellers høre på hele vejen derfra, at det også var for dårligt at hun ikke bare lige kunne tage sig tid til mig. På vejen hjem skulle jeg absolut slæbes ind og kigge på fliser. Jeg græd hele vejen hjem og var fuldstændig ligeglad med de fliser. Jeg sov næsten resten af dagen og fik overhovedet ikke noget at spise. Der er bare slet ingenting der vil lykkes for mig, så helt ærligt, hvad er det hele værd.....

Du er velkommen på telefonen mellem kl. 09.00 og 12.00 på hverdage.
Ønsker du oplysninger, samtaler eller personlig forbøn, så ring gerne.
Jylland / Fyn - 98 34 35 14
Sjælland - 45 76 16 11

I dag skete der så det jeg havde frygtet, efter 25 års tro tjeneste er jeg blevet opsagt. Man skal aldrig blive syg, det er rigtig dumt...