13 år med smerter

Åh, hele min verden er ved at bryde sammen..
Jeg har siden 1991 sloges med smerter i begge arme, p.g. af en arbejdsskade.
der er ikke den ting jeg ikke har prøvet.
Jeg har i de år kæmpet for at blive på arbejdsmarkedet.
kom i flexjob i 1998, men mine smerter bliver værre og værre,
ved sidste speciallæge besøg, fik jeg dommen.
vil du have et bedre liv, så er du nød til at søge din pension. DEN VAR HÅRD AT SLUGE.
Men efter nogen overvejelse, beslutte min familie og jeg, at jeg skulle tænke på mig selv.
jeg ansøgte om pension..
dommen fra kommunen kom, du er ikke egnet til det, fortsæt med at arbejd..
KAN NOGEN FORTÆLLE MIG, HVAD DET LIGE ER DER SKER HER?????
Jeg kan nemlig ikke finde ud af det mere.
hope...

Kære Hope
Det er meget svært at opnå pension og det kræver meget at få den tildelt. Hvis du virkeligt ønsker at blive førtidspensioneret så ag kampen op. Rend din læge og kommunen på dørene. Sygemeld dig evt. i længere perioder.
Hvis du ønsker at blive på arbejdsmarkedet så synes jeg du skal opsøge en alternativ behandler evt. tal med en akupunktør omkring dine smerter i armene. Det synes jeg du bør gøre under alle omstændigheder.
Sæt evt. et indlæg ind under alternativ behandling.
De bedste ønsker fremover i håb om at alt vil ordne sig for dig.
Knus
Sofie

hej sofie.
tak for dit svar.
Nej det er ikke fordi jeg meget gerne vil på pension,
men mine smerter gør min tilværelse udholdelig.
og jeg har mange sygedage,
jeg er af den gamle skole.
gå ikke ud når du er sygemeldt og ikke har været på arbejde,
grunden til jeg søgte pension, var også at få et bedre liv, hvor jeg selv kunne styre hvornår jeg skulle have meget ondt, og lidt ondt,
og så også at kunne gå lovligt rundt udenfor, uden dårlig samvittighed.
jeg vil prøve dit råd, med alternative behandlere
tak skal du have.
knuz hope

kære....
jeg har virklig ondt af dig...og jeg ønsker dig alt godt og lykke i fremtiden...
men husk der altid er et hope der ude....
og prøv at får så meget ud af livet som muligt...
som du nu en gang har det.....
men alt godt i fremtiden...mange knuser annemette

hej annemette.
tusinde tak for de trøstende ord...
Jeg prøver virkelig også, men uff, det er ikke nemt..
knuz fra hope

Kære hobe !!
Jeg forstår ikke at når du har været ved
speciallæge at han/hun så ikke kunne skrive det sådan at de på komunen kan forstå at det er en uvædig forhold for dig.
Prøv dog at kontakte lægen igen og læg så kortene på bordet for ham og fortæl så at det stykke pair han har skrevet ikke er en pind værd.
Jeg har en del med de ting at gøre i men hverdag, men du må virkelig op at stå og slå et slag i bordet.
Lykke og held erso

Ja jeg har overvejet det, men det hele skal gå gennem min læge, og jeg skal have henvisning for at komme til specialisten igen, tror du jeg kan få det igen?

Hejsa
Puha, jeg kender din historie alt for godt og har set mange af dem.
Jeg er Socialrådgiverstuderende (er færdig til sommer) og jeg var et halvt år i praktik i en fagforening, hvor jeg hjalp mange medlemmer med deres førtidspensionssager og havde en del at gøre med arbejdsskader. Jeg ved, at kommunerne kan være tunge at danse med, men du må ikke give op!
Jeg har lige et par spørgsmål...
Hvad skete der med din arbejdsskade - har du kørt en arbejdsskadesag?
Er du medlem af en fagforening og har de i såfald hjulpet dig med din sag? Du skal huske at bruge din fagforening i disse sager - det er bl.a. andet dét du betaler for. De fleste fagforeninger har en Socialrådgiver ansat som kan hjælpe i disse sager.
Hvornår søgte du førtidspension? Det er ret afgørende at vide, om du søgte efter de gamle eller de nye regler
Har du anket afgørelsen?
Har kommunen sendt dig ud i såkaldt arbejdsprøvning?
Prøv at skrive lidt mere om din sag, hvis du altså har lyst :-)

Jeg har lige søgt, så det er efter den nye lov.
jeg har været på revalideringen, og arbejdsprøvning flere steder,
systue, børnehave,fritidsordning
uden succes, taget kørekort til bus, hvor jeg selv mente, det var totalt åndsvagt, da det gør ufatteligt ondt, bare at styre bilen, aflagt køreprøve i vores egen bil, og skal kører med bil der har servo,
opereret ved albuen og hånd i højre arm, og ved håndled i venstre, uden det hjalp.
jeg har simpelthen gjort alt hvad de bad mig om.
jeg startede også i flexjob på fuld tid, men det kørte mig totalt ned, jeg græd, og kunne intet lave når jeg kom hjem, og en utrolig kamp for at få en ugentlig fridag, så jeg kom ned på 30 timer.
det er anderkendt som arbejdsskade, og har fået lidt erstatning derfra, men sagen kører stadig på 13 år.
min fagforening, som jeg stadig betaler til hjælper mig.
men fra at være en stærk kvinde, der kunne alt, er jeg nu blevet til en pivende udugelig kvinde, der er ved at gå helt til grunde.
oven i alt dette, rammer nemlig alle underlige sygdomme mig, fjernet livmoder, opereret i hals,forhøjet blodtryk,overvægt af forskellige piller, depression, og ign problemer med den del af skjoldbrugskirtlen der er tilbage, radiojod behandling for dette, render konstant til kontrol for et eller andet, nu har jeg så fået problemer med mit ene knæ, som skal til at undersøges.
jeg kan simpelthen ikke overskue, alt dette mere..

Jég føler sgu med dig og det er umenneskeligt hvad nogen folk skal trækkes igennem - dig inkl.
Desværre er systemet ind imellem råddent og med den nye pensionslov, ja så skal man nærmest komme med hovedet under armen, får man får den tilkendt. Nogle kommuner er værre end andre - det koster jo kommunerne mere at have folk på førtidspension end på f.eks. sygedagpenge eller kontanthjælp.
Det burde slet ikke være sådan, men det er desværre virkeligheden og nogle kommuner er virkélig stride og trækker sagerne i langdrag, hvilket jeg har set og hørt flere eksempler på.
Jeg kan desværre ikke trylle, for så fik du den med det samme! Men skynd dig at få anket afgørelsen (få fagforeningen til at hjælpe)og hvis kommunen så ikke omstøder dommen, ja skal den til ankestyrelsen.
Du er nødt til at hænge i lidt endnu selv om det er svært og kæmp med næb og kløer. Desværre er det tit sådan, at de stærkeste og dem der har de mest spidse albuer og ikke giver sig, bliver hørt. Det er forfærdeligt at det er sådan, men giv for guds skyld ikke op. Jeg kender jo ikke hele din historie og de diverse afgørelser og konklusioner, men jeg mener bestemt at du er uretfærdigt behandlet.
Jeg forstår udemærket din modløshed og følelsen af at være oppe imod noget der virker umuligt, men prøv om du endnu engang ikke kan finde overskuddet frem og kæmp den kamp som du bør vinde!
Hvordan er kemien mellem dig og din sagsbehandler ved kommunen? Er det gået helt i hårdknude eller der forståelse at hente der?

hejsa.
min sagsbehandler er en utroli sød og forstående ung pige, og jeg tror, at skulle hun havde bestemt, havde jeg fået det.
jeg har lige fået hende, har haft mindst 9 sagsbehandlere mens sagen har kørt,
og hun kan jo ikke gøre for den afgørelse her.

Jeg har lige læst også dit sidste brev jeg synes ellers nok de ( kommunnen ) trækker dig lidt rigelig rundt omkring .
Ja du skal gå til den spesiallæge og fortælle at det som han / hun har skrevet ned ikke er en pind værd og kan du ikke komme til at tale med lægen så siger du bare at du bliver siddende til han har tid, det gjorde min hustru og jeg, og da de fandt ud af at vi mente det så var de til at snakke med.
Min hustru er blevet trukket igennem noget der ligner. men ikke så slem som du.
Jeg synes du har fået en uforskammet behandling,kedelig du bor så langt væk for ellers ville jeg gerne være din bisider, har du slet ingen der kan bkke dig op for det er næsten ikke til at tomle med alene.
De bedste ønsker for Erso.

hej Erso
tak for dit indlæg.
jo jeg har en med, det er min mand, men vi er åbenbart ikke hårde nok, jeg er nået så langt ud, at når jeg skal tale med kommune eller læge, så piver jeg hele tiden, og det er bare så irriterende, men inderst inde, er jeg bare så flov over at jeg ikke kan de ting som folk forventer jeg skal gøre, det har jeg jo altid kunnet.
jeg tager ihvertfald ind til den speciallæge, som mente at pension var min sidste løsning, hvis mit liv skulle blive bedre, for tilsyneladende er jeg den eneste der fortolker hendes status rapport, som det hun sagde til mig, så hun må lave den om, så det står mere tydeligt for alle.
hvordan er det så gået for din kone?
hilsen hope

Jo tak nu går det rimelig men når jeg fortæller dig at hun har haft underlivskræft,tre diskus i nakken,pesmæker,og blodprop + diverse kemokure, jo så er hun så langt at hun både kan cykle og gå lange ture, men både hun og jeg har været hårdt ramtsidste år lå jeg 114 dage på sygehusetog blev lappet sammen efter en uheld i Kosovo hvor jeg var ved FN., men nu er jeg ude af kørestolen og så skal livet leves videre, men lov mig ikke at give op men hold fast i din læge og fortæl så een gang til hvordan du har det.

hej erso
åh, nu får jeg det helt dårligt.
Alt det i har været igennem, og så sidder jeg her og føler mig fortabt.
jeg er imponeret over i er kommet så godt igennem dette, det er utroligt flot,
jeg kan se, at jeg skal være taknemelig for at mine problemer ikke er "større" selv om jeg syntes det er et helvede.
jeg vil kæmpe videre.
tusinde tak for dit råd, og held og lykke i fremtiden..
kærlig hilsen hope

Nu skrev jeg ikke dette for at du skulle få ondt af os,for vi har til dels selv valgt, for vi har levet livet hårdt( også for hårt )når man kikker tilbage,men sådan er det jo bare,til tider ville man gerne kunne spole tilbage.
Du må ikke på nogen måde stille dine egne problemer i skyggen, for dig kan det være at de er meget værre for det er lige som hvor stærk èns psyke er.
Kæmp for alt hvad du har kær " du har alt at vinde", for du skulle gene have mange gode år endnu.
Lev vel hilsen Erso.