Akademiske skolelærere?

Ja, så ser det sandelig ud til, at regeringen har planer om endnu engang at ændre læreruddannelsen. Først skulle de lærerstuderende have to linjefag, så blev det ændret til fire, og nu skal de så have tre af disse linjefag – fag som de skal specialisere sig i. Og nu vil regeringen og Ny Alliance så indføre en akademisk læreruddannelse ved siden af den eksisterende seminaruddannelse.
Formålet med at uddanne lærere på universitetet er at give lærerne bedre faglige kompetencer og højere status.
Altså dygtige elever og højere løn.
De danske lærere har i mange år skulle kæmpe med en faldende faglig og social status, men det skulle en universitetsgrad altså kunne rette op på. I Finland er lærerne universitetsuddannede, og der klarer eleverne sig langt bedre end i Danmark.
Dekanen for Danmarks pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet mener, at universitetsuddannelsen vil kunne tiltrække nye studerende i en tid, hvor færre og færre søger ind på lærerseminarierne.
Men vil en universitetsbaseret læreruddannelse ikke kun tiltrække de stærke studerende? Og vil det ikke skabe et stort skel mellem de universitetsuddannede lærere og seminarieuddannede lærere – og påvirke deres status yderligere?
Danmarks Lærerforening holder fast i, at alle lærere skal have den samme uddannelse. Kun på den måde kan man sikre, at alle børn landet over har lærere med nogenlunde ens kvalifikationer. Lærerne har selv en stærk interesse i en uddannelse med højere status, da det giver et godt argument for en højere løn... Så hvad mon de ville vælge, hvis de kunne vælge mellem en universitetsgrad og en uddannelse fra et lærerseminarium?
Ifølge undervisningsministeren skal den nye uddannelse udarbejdes i samarbejde mellem universiteterne og seminarierne. Så nu må vi vel bare vente og se, hvornår endnu en ny læreruddannelse ser dagens lys.
Hvad mener du?
Hvis du skulle læse til lærer, ville du så vælge den ene eller den anden uddannelse?
Og hvad med dine børn – så du helst, at de blev undervist af en universitetsuddannet lærer? Eller?
Du kan læse mere her http://www.berlingske.dk/article/20080227/danmark/702270083/

Hvis man har en universitetsgrad kan man også undervise på gymnasiet, langt mere motiverede elever, og flere penge i posen. Jeg har svært ved at se hvad der skulle trække til folkeskolen fremfor at vælge at undervise på gymnasiet. Selvfølgeligt gør langt de fleste det af interesse for netop dét segment de skal arbejde med (ellers ville de nok ikke undervise i det hele taget).
Men måske alligevel at det kan blive en success. Hvis de faktisk kommer til at have et højt fagligt niveau, tvivler jeg på at det er en specielt stor %-del af de nuværende læreruddannede, der er i stand til at opkvalificere sig til, eller hvis man forestiller sig at dem der søger ind på læreruddannelsen i dag har samme forudsætninger som dem der er i faget i dag, er det nok en ret lille del der vil kunne vælge den højere uddannelse. Medmindre man da vælger at sylte det hele lidt, og mest af alt give det en fin titel og så slække på de faglige krav.

Jeg har selv undervist i fire år i folkeskolen, mens jeg læste færdig til kandidat. Det er en glimrende ide at uddanne lærere på akademisk niveau, da kvaliteten bør kunne hæves yderligere, vores nuværende lærere er for de flestes vedkommende gode i forvejen, men hvorfor ikke gøre det gode bedre?
men hvis man uddanner akademiske lærere, så må man også gøre sig klart at jobbet vil forandres fx kan det være en god ide, hvis disse lærere selv kan stå for eksperimenter med henblik på at øge og evaluere elevernes udbytte af undervisningen vha. videnskabelige metoder etc.
At lærerforeningen vil have alle på samme niveau er mig uforståeligt. Enten kan man i en overgangsfase have to typer lærere, mens man udfaser seminarieuddannelsen eller også kan man have de to uddannelser side om side. Det kan sgudda aldrig for fanden blive et mål i sig selv, at alle lærere skal være ens for at få et ensartet niveau, hvis niveauet kan blive højere ved at uddanne akademikere til at undervise børn.
Det behøver ikke blive et mareridt, men et mindretal af lærere vil have det psykisk meget svært ved at deres nye kolleger er akademikere. Der er et synligt mindretal af lærerkorpset som bestemt ikke vil bryde sig om at de nu får kolleger som er mere veluddannede end dem. Kan huske fra min tid på københavns skoler, hvordan en del lærere så skævt til vikarerne, som tit har højere uddannelser.
Det er forresten ikke rigtigt at finnerne klarer sig bedre end danskerne i Pisa, HVIS man tager vores indvandrere ud af statistiken. Etniske danskere klarer sig bedre end etniske finner i disse undersøgelser, siger en vens kone som har talt med en forsker fra DPU. Spørgsmålet er om det ikke er ret sent at opkvalificere lærerkorpset ved en ny udd. I byer bare 45 km fra kbh, er der lærermangel og det tager jo 5-7 år at få en kandidat i gennem systemet.

således at lærerne lærer at undervise børn på folkeskoleniveau, så man kan næppe komme itl at bruge den nye udd. på gymnasierne. Desuden får en folkeskolelærere højere løn end en gymnasielærer til at starte på, så vidt jeg husker.
Du har ret i at seminariefolket og universitetsfolket er to forskellige folkeslag, de fleste af de nuværende lærere vil næppe være motiverede for eller kunne gennemføre et universitetsstudium. Så havde de nok startet på universitetet, hvis de synes, det var noget for dem.

Sidst jeg læste om det koster det ca. 100,000 om året at undervise en seminarielærer og kun 40,000 at undervise en humanist. Simpelthen fordi man får dobbelt så meget lærertid pr. studerende på seminarierne. Da jeg læste på RUC havde vi to forelæsninger á 2½ time om ugen, og kun i halvdelen af semesteret og projektarbejde for resten med sparsom vejlederkontakt. Da jeg underviste på seminariet fik de studerende ca. 15 timer om ugen.
Jeg elskede at undervise på seminariet, men tempoet er et helt andet end på universitetet.
Så hvis vi vil realisere en drøm om at få mere og mere for mindre og mindre, så er det en besparelsesmulighed, der samtidigt kan øge kvaliteten at uddanne lærere ved universiteterne.

at opleve en undervisningsminister, der holdt af folkeskolen på godt og ondt og med de lærere og elever, der nu en gang er: de sløve lærere, de morsomme, de supervelforberedte, de knalddygtigede, de småtossede, de glade, arrige og gnavne, samt de dovne elever, de kære, charmerende, larmende, syngede, legende, frække elever,og de knaldygtige, svage og sarte elever, så undervisningsministeren af hjertet ville søge at skabe fornemme vilkår for alle disse - godt 600000 mennesker, som er henvist til hinanden i de bedste af døgnets timer året rundt, så arbejdsvilkårene blev optimale for både elever og lærere.
- En ny læreruddannelse er unødvendigt. Træk den gamle, der blev afskaffet i 1990, frem igen. Moderniser den lidt og lad os så få den fagligt dygtige og dermed oftest superengagerede lærer tilbage. Den lærer, som kan få klasserne til at svinge og indlæring blive en leg. Den lærer, som altid kan svare lille Kaja eller Simon på, hvad det nu lige er for en stenart, de netop har fundet, og taget med i skole i tiltro til, at læreren kan fortælle dem, hvilket sten de har fundet.Og iøvrigt kan svare på alle mulige spørgsmål som opstår i deres univers.
Men kender man ikke skolens verden, kan det være svært at tage den i sin favn - og det gør vores undervisningsminister desværre ikke. Ak og Ve.
Prøv at kigge ind på www.laerere.dk der fortæller vi mere, om vores synspunkter vedr. den skole vi kæmper for: Den ganske almindelige danske folkeskole. Carpe diem!
Se også filmen "Døde poeters klub", hvis du kan komme til det. Så får du en ide om, hvad en god lærer også kan være.

Danmarks Lærerforening pisser mig totalt af. Hvorfor skal det være så go'dødemig vigtigt at alle børn lærer lige meget? Hvorfor skal det kun være fine kostskoler forundt at uddanne elitære elever? Det pisser mig totalt af. Der sidder i forvejen mange med ekstra potentiale i folkeskolerne og gymnasierne som SLET ikke får deres potentiale udnyttet pga. man skal have den gumpetunge ende med. Og den gumpetunge ende er der blevet flere og flere af, simpelthen fordi der fokuseres ekstremt på den ende af skalaen.
Jeg tror helt sikkert, at med universitetsuddannede lærere vil man få både lærere og elever med et højere abstraktionsniveau, hvilket slet ikke kan skade.
Jeg synes det er en gang bundlort det Danmarks Lærerforening lukker ud.

En bedre løn og bedre status for vores proffesion vil jeg gerne have....men jeg tror ikke det er en løsning at lægge læreruddannelsen på universitet.
Hvis jeg ville være akademiker, så ville jeg ha' læst på univeritetet og tage mig en kandidat i to fag og undervise derefter i gymnasiet eller sidde i flere år og nørde mit snævre fag i et lukket forskningslokale.
Vi er ikke universitetsuddannede, fordi vi kan og skal så meget mere i folkeskolen end at være fagfaglige. Det er så vigtigt at vi har de pædagogiske fag, den didaktiske dimension og praksistilknytningen - det er alfa omega for vores profession. Så kan argumentet være, Hvorfor ikke have alt dette på universitet? Men ligeledes kan argumentet være; hvorfor ikke lade alt dette være i den institution der har arbejdet med dette område i mange mange år, som har erfaring og kompetence inden for områder og udvikler egen forskning?
Hvis det er for lønnens skyld og for at højne agtelsen af vores proffesion, at man skal være på uni synes jeg det er for tyndt.
Det er ikke meningen at vi skal være uddannede til det samme som dem der bliver uddannet på universitetet. Man kan ikke sammenligne læreruddanelsen og universitetet, da de er to forskellige institutioner som uddanner til to forskellige typer erhverv. Folk snakker om agtelse på højde med agtelse for universitære grader, men det skal vi da ikke ha'! Vi skal have masser af agtelse for det vi er - nemlig eksperter ud i at uddanne fremtidens medborgere! Hvis det ikke fortjener respekt og agtelse i sig selv, så ved jeg sgu ikke hvad gør!

Hvad kan man så gøre, for at tiltrække flere studerende til læreruddannelsen? Lige om hjørnet venter der en massiv lærer-mangel, og jeg kan godt forstå, at folk går udenom seminarerne. Der er jo heller ikke tale om at lægge læreruddannelsen på universitetet, men om at universiteterne kunne tilbyde en alternativ læreruddannelse. Hvis det kunne resultere i flere uddannede lærere, så skolerne ikke i så høj grad var nødt til at benytte vikarer, ville det så ikke være godt for uddannelsen af fremtidens medborgere?

Jeg er ret uforstående over for dine konklusioner sidst i indlægget. Jeg valgte læreruddannelsen, fordi jeg havde en brændende lyst til at blive folkeskolelærer, ikke, fordi jeg havde mere lyst til at gå på et seminarium end på et universitet. Så langsigtet håber og tror jeg da, de fleste tænker i deres uddannelsesvalg.
Jeg bliver en anelse harm over at læse dine påstande/gisninger om, at de fleste nuværende lærere næppe ville være motiverede for eller kunne gennemføre et universitetsstudium - for så var vi nok startet på universitetet. Det lugter langt væk af en opfattelse af, at lærerstanden generelt er for dum eller doven til universitetet. Med fare for at gentage mig selv: Hvis størstedelen af de nuværende folkeskolelærere har valgt deres uddannelse ud fra et ønske om at blive folkeskolelærere, hvorfor i alverden skulle vi/de så have søgt ind på universitetet? For at bevise, at vi kunne? - uagtet, at det ikke var vejen til det erhverv, vi ønskede os?
For mig lyder det som akademikersnobberi.

Nogen skal varetage de gumpetunge elever og det er Folkeskolens ansvar. Hvem skulle ellers tage sig af de elever?
Men kan godt følge din frustration. Jeg sad da også på skolebænken af og til og syntes at det hele gik en tand for langsomt.
Tilgengæld tror jeg ikke en universitetsgrad hjælper. Det der vil hjælpe er simpelthen bedre løn. En lø der stemmer overens med al det slæb lærerne udfører. De skal også have noget af deres autoritet tilbage, det ville også hjælpe kraftigt på motivationen til at gøre rigtig meget ud af undervisningen. Det er jo ikke så motiverende at deres løn nærmest er stagneret siden 1960 plus at deres autoritet er taget fra dem.
Uden at skulle indføre vold, kunne jeg godt tænke mig at dele af den sorte skole blev indført igen. Altså lidt mere kæft, trit og retning. Børn har selv udtalt sig, at de gerne vil have ro i undervisningen og de vil gerne have orden.

Er absolut enig med dig

De skal have den lønforhøjelse de har fortjent, DET ville tiltrække dygtige og motiverede folk til udannelsen og det ville samtidig give mere agtelse og respekt omkring faget. Et fag som i alle andre lande respekteres i langt højere grad end man har valgt at gøre herhjemme. Det er landets base for satan. Og det burde jo være i de nye curlingforældres interesse at deres forpulede guldklumper og poder og hvad man ellers er begyndt at kalde børn, får en god udnervisning. Kæmp for mere løn og autoritet til lærerne.

er enig i din beskrivelse af hvordan forskningsverdenen fungerer, så er jeg enig i dine andre synspunkter :-)
Ydermere kan man også frygte at to forskellige læreruddannelser vil give den traditionelle endnu flere problemer i form af lavstatus og måske endda endnu færre midler til uddannelsen.
Jeg tror på at man skal lytte til de nuværende lærere og lærerstuderende, og høre hvad de mener der mangler på læreruddannelsen og hvad der vil styrke deres faggruppe.

Det, hedder det sig, er ønskeligt, men jeg har oplevet alt fra gamle, gumpetunge, mumlere, der ikke var i stand til at bibringe mig basale regnefærdigheder i 1. klasse til entusiaster, der brændte for deres stof på ingeniørhøjskolen. (og som kunne bringe det ud til den måbende tilhørerskare!)
Og så var der naturligvis ubehageligt mange folkeskolelærere, der var oerbevist om, at deres vigigste opgave på denne jord var, at opdrage poderne i den rette (dvs. kommunistiske) ånd.

bla bla bla... Jeg kan ikke lide de røde...bla bla.
Sangen er ved at blive en smule gammel...

???? De oplevelser har jeg da aldrig haft. Jeg har haft mumle lærere, men ellers har mine været dygtige 🙂

Jeg synes man burde bruge ressourcer og penge på, at udvikle og forbedre vilkårene for de danske folkeskolelærere. Der skal flere penge og mere respekt ind på området, det ville kunne flytte den Danske Folkeskole meget langt.
Jeg synes de danske folkskolelærere nærmest alle fortjener en medalje for at udholde dårlig løn, frkælede unger med dertilhørende forældre som man bliver bed om at opdrage på men alligevel ikke må, en manio-depressiv undervisningsminister og utallige utallige møder = reelt ingen fritid. Medalje til jer, hvis folk bare vidste hvad I gennemgik og hvis brokkehovederne og Berthel Haarder bare selv ville tage en enkelt måned i folkeskolen, så ville de få øjnene op for stedets sande tilstand. Og den er virkelig elendig.

- der delte lussinger ud og slog med spanskrør - men måske var det mere relevant at se på NUTIDENS lærere end på minder fra en fjern fortid?? Kommunistiske lærere - det var i 70´erne, søde.

Det er en god debat at tage op; jeg har desværre ikke nået at læse alle indlæg endnu, men kom bare lige til at tænke på flere universitetuddannede mennesker, jeg har mødt, bl. a. som voksenundervisere
Af dem er der nogle, der tydeligvis har store problemer med at formidle alt det, de har lært, men desværre uden selv at opdage det...og andre, som netop selv er godt irriterede over ikke at have bedre styr på det med pædagogikken, fordi de netop gerne v i l være dygtige formidlere... De, der selv opdager problemet, er bedst stillede som lærere, tror jeg, for de prøver jo at imødegå det.

Så tænker jeg også på en arbejdstræt, lidt umoden universitetuddannet bekendt,[:|] der måske aldrig burde have været gymnasielærer, men er fagligt og "træningsmæssigt" dygtig
- og en anden universitetuddannet bekendt, 😃der fuld af livskraftig ildhu, kreativitet og arbejdsglæde for nylig pludselig har kastet sig over folkeskolelærerjobbet og stort set stråler over hele hovedet - fordi hun dér kan arbejde med formidling af et praktisk fag!
Hende har børnene helt sikkert godt af at møde, - men det er, fordi hun er den, hun er,
-ikke nødvendigvis på grund af hendes uddannelse, selv om den også har givet hende en god baggrund. Min gymnasielærerbekendt er derimod ikke så godt hjulpet af sin uddannelse, for han kunne åbenbart klare det faglige i den, men den har til gengæld givet ham for lidt personlig ballast med, til at han undgår store problemer med børnene og med folk i almindelighed.
Selv er jeg seminariuddannet, men bruger i øjeblikket ikke uddannelsen. Men jeg er ret glad for den, især efter at have snakket med de dér universitetsfolk, der var frustrerede over ikke at have lært formidling. 😉Den var ikke uden mangler i min seminarietid heller(det er 15-20 år siden), men den gav mig en personlig udvikling og en pædagogisk ballast med, som altid vil kunne hjælpe mig meget i næsten alt arbejde med formidling og mennesker.
Allerede dengang kunne uddannelsen dog godt have trængt til meget bedre kontakt med selve folkeskolelivet - men det tror jeg ærligt talt ikke, et universitet i hvert fald i øjeblikket kan gøre bedre. Fagligheden kan universitetsverdenen sikkert bidrage positivt med, og det vil nok være fint, - men det må bare ikke blive på bekostning af det højskoleagtige,kreative, personlighedsdannende præg, seminarierne hidtil har haft med i bagagen. Det er meget vigtigt, - men kan det "parres" med universitetsverdenens dybere faglighed, kan der sikkert skabes noget rigtig godt med betydning for folkeskolen.
Jeg kan altså godt følge synspunktet med, at læreruddannelsen skal forbedres og "højnes"!
Men man kan på den anden side også blive ved at ændre uddannelsen i det uendelige, og det hjælper ikke, hvis problemet i virkeligheden ligger et andet sted, og det gør det til dels... jeg ved sgu ikke lige hvor. Det har også en del med vores opfattelse af status i samfundet at gøre; jeg kender godt den dér lille misundelse på dem der er "rigtigt" uddannet på uni. - Men som sagt er debatten i hvert fald relevant.

i mit indlæg ovenfor, - der skulle stå: Man bliver ikke nødvendigvis klog på dette her af at gå på universitetet...heller!

Mere ro i undervisningen, det ønsker skolebørn, men hvor i hulen er opdragelsen blevet af???
Man lærer ikke pædagogikken ved at gå på uni! Dette er absurd, men ingen tvivl om, at det vil højne lærernes status at tage "finere og finere" uddannelser. Efter min mening bliver de ikke nødvenigvis bedre lærere, man får måske muligheden for bedre løn, og det er kun rimeligt.

.. jo ikke alle være de rene vårharer.
Jeg gik ganske rigtigt i skole i 70'erne, hvilket var noget efter spanskrøret gik af mode.
Men kommunisterne findes skam stadig!
I vore dage kalder de sig for Enhedslisten, åbenbart for at det skal lyde lidt mere sturrent.
Det er muligt de nu bekender sig til Kina og Nordkorea, men deres ideer er basalt de samme.
Og der er skam skolelærere på i hvert fald min alder, der sympatiserer ganske voldsomt med dem!
(En fra mine gamle klasse f.eks.)

Klart lærerne skal have mere i løn. (Og det siger jeg ikke _kun_, fordi jeg lige selv har fået job som lærervikar ;-))
Det er med lærerjobbet som med præstejobbet. I tresserne var både læreren og præsten højt agtede borgere, hvilket afspejledes af deres løn. De havde ordentlige biler og pænt tøj, og alle vidste, at de tjente en ok løn, samtidig med at de selvfølgelig vidste, at præsten og læreren var solide kompetencer inden for deres respektive felter.
Siden dengang er lønnen raslet i bund sammen med agtelsen. Læger tjener derimod relativt det samme som førhen, og derfor er deres agtelse også forblevet stor. Journalister tjener meget mere nu, end de gjorde i tresserne, og sjovt nok er befolkningens almene agtelse for journalistfaget også steget i de år.
Coincidence? I think not!