4tilføjet af

Alverdens katteting

Nok har jeg været på bibliotek og har nu en "fast" bog om hvad katte skal have brug for men når jeg kommer ned i dyrehandleren og kikker og spørger bliver jeg lidt forviret hvad der er bedst og godt for min kat. Skal kattebakken være åben eller lukket miljø hvor meget lejetøj har den brug for kattegrus m.v. Nogen hjælp ?[f]
tilføjet af

Hvad for en kattebog har du købt?

Jeg har 'Politikens Kattebog' fra 2006 - i den er der svar på dine spørgsmål:
Kattens wc-bakke skal være stor, så der er plads til meget grus. Et lukket miljø er fint, dog bryder mange katte sig ikke om den 'svingdør', der er i nogle af de mere kostbare wc-bakker. Gruset skal være fugt- og lugtabsorberende, de gode produkter fås kun hos dyrehandlerene IKKE i supermarkederne; det samme med foderet, køb kun hos dyrlægen eller hos dyrehandleren. Med hensyn til legetøj, da kan alt bruges - kun fantasien sætter grænser.
[s]
tilføjet af

politiken

Jeg har købt Poliikens kattebog men alligevel sad jeg lidt med en del spørgsmål tilbage
tilføjet af

Okay,

Har du fået svar nu? - Ellers vil jeg da gerne prøve at hjælpe. [f]
tilføjet af

de bøger vil gerne prakke dig en masse ting på

Jeg kan godt forstå din forvirring. Brug din sunde fornuft. Det er meget nemt at lade sig lokke til at købe en hel masse som så står og samler støv senere.
Åben/lukket kattebakke: det er et temperamentsspørgsmål. Din kats temperament, ikke dit. En overdækket bakke holder gruset indenfor og giver katten lidt privatliv. Omvendt stiller det ekstra krav til rengøringen, da katten ikke vil bruge bakken hvis den er for beskidt eller lugter for meget. Nogle katte kan bare ikke lide overdækningen. Min gamle kat elskede selskab på toilettet og kom tit ud for at hygge-tisse når man selv sad på toilettet (den havde en åben bakke). Du kunne jo forsøge dig med en overdækket bakke som nemt kan skilles ad og gøres til en åben bakke, hvis katten foretrækker det.
Sørg for at købe en god solid kattetransportkasse. Sørg for at den har en solid låge og låsemekanisme. Stil den fremme og opmunter katten til at bruge den som hule. Det vil gøre det meget nemmere for dig, når du har brug for at transportere katten. Min kat var rædselsslagen for kassen og kæmpede for livet for at undgå at blive puttet i den. Var forfærdeligt.
Ang. legetøj: køb et par stofmus og nogle bordtennisbolde. Køb evt. noget dinglelegetøj på en pind, men sørg for at det er naturmaterialer. Kattens mave kan ikke tåle de der farvestrålende plastik og nylon ting som dyrehandlerne sælger. Jeg brugte en strikket snor (fra en strikkelise) ca. 1 meter lang med en knude i hver ende. Katten elskede at jagte den. Nogle gange blev den bundet på en bambuspind (hvis fingrene skulle lidt mere i sikkerhed). Snoren kunne vaskes i vaskemaskinen når den blev for over-savlet og støvet. Andre yndlingsting var korkpropper, kinder æg (plastikkuglerne), sammenkrøllede avispapir og sorte affaldssække. Køb nogle få ting til at starte med og suppler op undervejs.
Sørg for et godt solidt krassetræ - især hvis katten er indegående. Man kan købe mange fine kattemiljøer, der alle har det tilfælles at de ikke egner sig som kradsetræer (selvom de bliver solgt som sådanne). Et godt kradsetræ er (som minimum) en stolpe med sisal om i ca en meters højde og med en bred bund for stabilitet. Skal der kræses lidt kan stolpen gå fra gulv til loft og med hylder hvor katten kan hygge, gerne højt oppe. Katte elsker at ligge og kigge ned og holde øje med det hele. Min elskede at ligge ovenpå køleskabet og på hattehylden.
Sørg for nogle gode madskåle, som ikke bare står stabilt men også er så tunge at de ikke flytter sig når katten går til fadet 😉 læg gerne en plasik-dækkeserviet under til at tage lidt af svineriet, især hvis den får dåsemad.
Håber du kan bruge dette til noget. Held og lykke med kræet 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.