Arbeit Macht Frei
LAP har fået produceret to mindre tv spot om komme tilbage på arbejdsmarked, men virkeligheden er mange psykiatriske patienter kommer aldrig tilbage på arbejdsmarked, da der i vores samfund kræver så specialiserede krav og man har ikke på arbejdsmarked i dag tid til være socialpædagoger men arbejdsskiverne kræver at arbejdstageren kan arbejde selvstædigt.
Samt mange af de jobs som mennesker med psykiske lidelser kan klare klæder man dem ikke på til men skaber beskyttede arbejdsplader for deres egen skyld, som i virkeligheden foringer manges muligheder for komme tilbage til arbejdsmarked.
I Vejle har vi en arbejdsplads for mennesker med psykiske lidelser hvor den overordnet målsætning er få mennesker ud på arbejdsmarked, virkeligheden er de får ikke ret mange videre ud i det private erhvervsliv i skåne jobs. Men ikke nok med det vil de skabe et beskæftigelse projekt mere, hvor de har fået den gennemtænkte ide de vil starte en dyrehandel.
Men disse projekter har mere som formål at skaffe socialarbejder jobs end de er tænkt som steder der udvikler mennesker med psykiske lidelser. Samt er det ret så besynderlig at det offentlige med deres nedslidning af deres ansatte ikke udvikler et mere realistisk billede af den personlige udvikling og værdi af have et arbejde.
Når man selv har så store problemer med ansatte der går ned på grund af stress og manglende følelse af værdi i det jobs man laver. Hvordan kan man dog forstille sig at en sektor der ikke er stand til skabe ordentlige arbejdsforhold for sine egne ansatte, skulle kunne gøre det for psykiske syge ?. Nogle af de mennesker jeg kender der har udvist interesse komme ud og arbejde får i deres jobtræning ingen motions træning, og skal man ud og arbejde på en bygge plads kræver det en ret god fysik.
Det er lidt sørgeligt at man uddannet mennesker der ikke evner at se hvad der for kvalifikationer nogle har brug for på arbejdsmarked men fastholder dem i rollen, som undermennesker der skal arbejde for 7 til 20 kr.
Hvor Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne forslag om at lade mennesker der langvarigt har været uden for arbejdsmarked få 30 kr. i timen er på alle måder mere menneskeligt og at udvise respekt over sine medmennesker.
Personligt har jeg selv stillet flere forslag til skade gode og udviklende jobs til mennesker der har det svært i livet, som at sætte brugte cykler i stand, og sælge dem til skoler gymnasier højskoler og uddannelse institutioner hvor man i mange gange har brug for cykler når man skal på ture. Og der flyder med cykler rundt omkring i byerne der bare mangler en kærlig hånd og så kan køre igen. Og man vil jo ikke fornærme cykelhandlerne, da man vil købe reserveredelene hos dem, det vil både være mere samfunds gavnligt end at stå i en dyrehandel, og man vil som individ følge en værdi ved sit arbejde. Men da jeg har forslået det skal være et kooperativ er det blevet mødt med tavshed, da man ikke inde for behandlings systemet jo ikke respektere et ligeværd mennesker imellem.
Derudover har stillet forslag om et vandrehjem drevet på de samme betingelser, som jo også kunne skabe et plat form for mange kunstner og musiker ved de komme og udstille, og give mindre koncerter hvor, man også driver vandre hjemmet som et kooperativ underligeværdige forhold.
Man kan håbe på politikerne får øjne op for hvordan det vældfærdssystem, som de har udviklet medvirker til at skabe modsætninger mennesker imellem og på ingen måde mindsker den nye ulighed i det danske samfund.
Personligt tror jeg den forbindelse det vil være mest hensigtsmæssigt at demokratisere det offentlige behandlings system med et kammer under vores folketing og alt for mange resurser går til papir arbejde hvor over 50 % af tiden går med andet end menneskelig sammenværd, og jeg tror ikke under vores nuværende politiske struktur er i stand til ændre på det resurse spild.
Men som et penge spild der forgår inde for det offentlige kan nævne det koster landet 1,3 milliard kroner at behandle mennesker for deres overvægt om året. Hvor helt sikkert halvdelen af de penge der bliver brugt er på mennesker der haft forbindelse med behandlings systemet, men har udviklet overvægt på grund af den passive kultur som trives inde for behandlings systemet. Og ville det ikke være noget bedre at bruge pengene på højskoler, hvor mennesker kunne komme og dygtiggøre sig frem for bruge pengene på behandlings af lidelser, som kunne være udgået hvis man inde for systemet bare udvist lidt ansvar over sine medmenneskers ved og vel.
I den forbindelse er lidt mere hensigtsmæssigt at psykiatri bruger får noget motion og man kan udmærket kombinere læring og bevægelse, som orienterings løb og gang med lærende spørgsmål som udfordre mennesker med opgaver, og spørgsmål så de får en oplevelse af de kan noget.
Derfor er det ikke altid særligt gennemtænkt at fastholde illusion om arbejde bare er lykken hvis man ikke befinder sig vel på sin arbejdsplads og det er der pt. i dagens Danmark der ikke gør og under vores nuværende samfunds struktur er en forandring ikke lige om hjørnet hvor der sættes store krav til den intellektuelle formåen, og har man vanskeligheder i livet kan det ret så svært at leve op til de krav om konstant fornyelse og forandring.
Mvh Claes Pedersen Bevægelsen en demokratisering af behandlingssystemet.
http://www.lap.dk/video.asp
Samt mange af de jobs som mennesker med psykiske lidelser kan klare klæder man dem ikke på til men skaber beskyttede arbejdsplader for deres egen skyld, som i virkeligheden foringer manges muligheder for komme tilbage til arbejdsmarked.
I Vejle har vi en arbejdsplads for mennesker med psykiske lidelser hvor den overordnet målsætning er få mennesker ud på arbejdsmarked, virkeligheden er de får ikke ret mange videre ud i det private erhvervsliv i skåne jobs. Men ikke nok med det vil de skabe et beskæftigelse projekt mere, hvor de har fået den gennemtænkte ide de vil starte en dyrehandel.
Men disse projekter har mere som formål at skaffe socialarbejder jobs end de er tænkt som steder der udvikler mennesker med psykiske lidelser. Samt er det ret så besynderlig at det offentlige med deres nedslidning af deres ansatte ikke udvikler et mere realistisk billede af den personlige udvikling og værdi af have et arbejde.
Når man selv har så store problemer med ansatte der går ned på grund af stress og manglende følelse af værdi i det jobs man laver. Hvordan kan man dog forstille sig at en sektor der ikke er stand til skabe ordentlige arbejdsforhold for sine egne ansatte, skulle kunne gøre det for psykiske syge ?. Nogle af de mennesker jeg kender der har udvist interesse komme ud og arbejde får i deres jobtræning ingen motions træning, og skal man ud og arbejde på en bygge plads kræver det en ret god fysik.
Det er lidt sørgeligt at man uddannet mennesker der ikke evner at se hvad der for kvalifikationer nogle har brug for på arbejdsmarked men fastholder dem i rollen, som undermennesker der skal arbejde for 7 til 20 kr.
Hvor Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne forslag om at lade mennesker der langvarigt har været uden for arbejdsmarked få 30 kr. i timen er på alle måder mere menneskeligt og at udvise respekt over sine medmennesker.
Personligt har jeg selv stillet flere forslag til skade gode og udviklende jobs til mennesker der har det svært i livet, som at sætte brugte cykler i stand, og sælge dem til skoler gymnasier højskoler og uddannelse institutioner hvor man i mange gange har brug for cykler når man skal på ture. Og der flyder med cykler rundt omkring i byerne der bare mangler en kærlig hånd og så kan køre igen. Og man vil jo ikke fornærme cykelhandlerne, da man vil købe reserveredelene hos dem, det vil både være mere samfunds gavnligt end at stå i en dyrehandel, og man vil som individ følge en værdi ved sit arbejde. Men da jeg har forslået det skal være et kooperativ er det blevet mødt med tavshed, da man ikke inde for behandlings systemet jo ikke respektere et ligeværd mennesker imellem.
Derudover har stillet forslag om et vandrehjem drevet på de samme betingelser, som jo også kunne skabe et plat form for mange kunstner og musiker ved de komme og udstille, og give mindre koncerter hvor, man også driver vandre hjemmet som et kooperativ underligeværdige forhold.
Man kan håbe på politikerne får øjne op for hvordan det vældfærdssystem, som de har udviklet medvirker til at skabe modsætninger mennesker imellem og på ingen måde mindsker den nye ulighed i det danske samfund.
Personligt tror jeg den forbindelse det vil være mest hensigtsmæssigt at demokratisere det offentlige behandlings system med et kammer under vores folketing og alt for mange resurser går til papir arbejde hvor over 50 % af tiden går med andet end menneskelig sammenværd, og jeg tror ikke under vores nuværende politiske struktur er i stand til ændre på det resurse spild.
Men som et penge spild der forgår inde for det offentlige kan nævne det koster landet 1,3 milliard kroner at behandle mennesker for deres overvægt om året. Hvor helt sikkert halvdelen af de penge der bliver brugt er på mennesker der haft forbindelse med behandlings systemet, men har udviklet overvægt på grund af den passive kultur som trives inde for behandlings systemet. Og ville det ikke være noget bedre at bruge pengene på højskoler, hvor mennesker kunne komme og dygtiggøre sig frem for bruge pengene på behandlings af lidelser, som kunne være udgået hvis man inde for systemet bare udvist lidt ansvar over sine medmenneskers ved og vel.
I den forbindelse er lidt mere hensigtsmæssigt at psykiatri bruger får noget motion og man kan udmærket kombinere læring og bevægelse, som orienterings løb og gang med lærende spørgsmål som udfordre mennesker med opgaver, og spørgsmål så de får en oplevelse af de kan noget.
Derfor er det ikke altid særligt gennemtænkt at fastholde illusion om arbejde bare er lykken hvis man ikke befinder sig vel på sin arbejdsplads og det er der pt. i dagens Danmark der ikke gør og under vores nuværende samfunds struktur er en forandring ikke lige om hjørnet hvor der sættes store krav til den intellektuelle formåen, og har man vanskeligheder i livet kan det ret så svært at leve op til de krav om konstant fornyelse og forandring.
Mvh Claes Pedersen Bevægelsen en demokratisering af behandlingssystemet.
http://www.lap.dk/video.asp