at savne en man ikke kender ?
jeg savner min nevø. vi har lige fået kontakt med hinanden efter ca 14 år. han er 19 og jeg er 23, så vi har ikke været særlig gamle den gang vores familier var samlet. og kan faktisk kun huske ham som en mad glad og irriterende dreng:-)... men efter min far døde fik jeg kontakt med min halv storebror, og fik så også kontakt til hans 2 børn mine nevøer... jeg har skrevet en del med den ene, lad os kalde ham T, og jo mere jeg skriver med ham jo mere savner jeg ham. vi har ses en enkelt gang til noget familie middag for ca 3 uger siden men fik ikke rigtig snakket sammen..jeg tænker tit på ham og har bare lyst til at spørge om en hel masse , lyst til at snakke med ham hele tide. sådan en følelse lidt ligesom man er forelsket, men hallo, han er min nevø(halvnevø)... havde samme følelse da jeg fandt min halv storesøster efter nogle år, hvor vi ikke havde snakket. ... men ja det er så svært at beskrive.... ved bare at jeg savner en som ´jeg ikke rigtig kender..Jeg har så meget lyst til at fortælle "T" hvor meget jeg holder af ham og hva jeg føler, men er også bange for at han misforstår det.
nu skal vi ses igen på søndag da min søn har fødselsdag,så det glæder jeg mig til..
Nogen der har oplevet noget lignende, eller er jeg bare helt gal på den....
mange hilsner fra milla
nu skal vi ses igen på søndag da min søn har fødselsdag,så det glæder jeg mig til..
Nogen der har oplevet noget lignende, eller er jeg bare helt gal på den....
mange hilsner fra milla