at snakke med sig selv?

Ved ikke helt hvor jeg skulle indsætte dette indlæg, men hvorfor er der folk, der snakker med sig selv nogle gange?
har det en eller anden store psykologisk begrundelse?

Ih jo - se du ... første skridt på vejen er at man bor alene...efter en rum tid...tja... begynder man at tænke højt... så begynder man at overveje højt...dvs man finder ganske simpelt ud af, at èn selv er det mest fornuftige tilstedeværede menneske og derved opstår, at man reflekterer dvs går i dialog med egne tanker og foreksempelvis fjernsynet.. (man kender fænomenet fra mænd som råber...din idiot efter dommeren under fodboldkampe osv).
...... det er bare ligesom at bryde stilheden.. og tja.. tænker højt...halo er der nogen??
hygge :-)
havde en kammerat som også gjorde det, da han havde boet alene.. vi lavede tit girn med det... fordi jeg jo også gjorde det.... :-)

Jeg tænker tit højt, men det kommre an på situationen...
Hvis der er noget der går mig på taler jeg med mig selv eller "tænker højt" som det jo egentlig er, for li'som at komme rigtig ud med tingene.
Hvis jeg sidder og skriver en stil får jeg også nemmere ideer, eller har nemmere ved at rette tingene igennem når jeg snakker det igennem med mig selv/for mig selv..
Og så taler jeg tit med mine dyr, og det er i bund og grund også at tale med sig selv...
Så det kommer vel lidt an på personlighed, og ikke på noget psykisk.
Hvis man tænker meget over ting (til tider fór meget) tror jeg man har en større tendens til at snakke med sig selv...
Men folk der spiller computerspil eller ser fjernsyn kommenterer jo også tit det der sker, og det er jo også at snakke med sig selv :)

tja jeg vil sige at jeg altid har snakket med mig selv selvom jeg aldrig sådan rigtig har boet alene... jeg tror bare det er noget man gør sådan " ubevidst" jeg ved det ikke... men det ligger nok også lidt til familien da min far også tit gør det...
men nogen gange synes jeg det er nemmere at tænke højt, for så har man nogen gange nemmere ved at få det "rigtige" svar... for det er jo ligesom at blive stillet et spørgsmål..
det er jo lidt ligesom når man går og tænker over hvad man skal sige til en anden person, når det er alvorligt... så snakker man somregel også højt for at selv at høre hvordan det lyder...
- men igen hvis man siller sig selv et spørgsmål f¨år man jo også det svar man gerne vil have.. :D