SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Indenrigspolitik
4tilføjet af trunte1970
Birthe Rønn kritiseres af sit eget Flygtningenævn
Flygtningenævnets ansatte kritiserer nu Birthe Rønns administratition af humanitære opholdstilladelser.
Oppositionen kræver undersøgelse. Men Venstre afviser: Det er useriøst at tage anonyme henvendelser fra Flygtningenævnet alvorligt!
MEN er det ikke lige lovlig meget at forvente, at Birthe Rønns egne ansatte skulle stå frem med eget navn og kritisere chefen op i hendes åbne ansigt? 🙁
Opposition kræver Rønn undersøgt
21:20 | 31. august 2009
Efter kritik af Birthe Rønn Hornbech fra anonyme medlemmer i Flygtningenævnet ønsker oppositionspartierne hendes sager om humanitært ophold undersøgt.
Vilkår for anvendelseIntegrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skal granskes, fordi anonyme medlemmer af Flygtningenævnet har kritiseret hendes praksis med at tildele humanitært ophold.
Det kræver SF, De Radikale og Socialdemokraterne, skriver Berlingske Tidende.
- Det må undersøges, om ministeren har brugt reglerne, som hun skulle. Vi må få på det rene, om hun har levet op til de forpligtelser, hun har som minister, siger SF’s udlændingeordfører, Meta Fuglsang.
Mens De Radikales leder, Margrethe Vestager, ønsker en granskning af Rigsrevisionen, foreslår Socialdemokraterne Folketingets Ombudsmand.
- Det er bekymrende, at der er kilder fra Flygtningenævnet, som nu står frem og giver udtryk for, at ministeren burde have handlet anderledes. Er der mistanke om, at man har administreret på forkert grundlag, vil det være naturligt, at ombudsmanden går ind i sagen, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
Venstre afviser oppositionens krav.
- Det er useriøst at forlange en kulegravning på baggrund af nogle anonyme udsagn. Det er ikke oppositionen værdigt, siger Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen.
tilføjet af trunte her
Det ku jo tænkes
at den anonyme kilde var en af medlemmerne fra Integrationsministeriet!!
Og Berlingeren:
Skarp kritik af integrationsministeren
Medlemmer af Flygtningenævnet mener, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech løber fra sit ansvar.
Mandag den 31. august 2009, 07:14
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skubber Flygtningenævnet foran sig, når kritikere anklager hende for at føre en umenneskelig udlændingepolitik. Men i nævnet, hvor man ikke ønsker at være ministerens allierede, har man længe talt om ansvarsforflygtigelse, skriver Information.
Information har været i kontakt med flere medlemmer af Flygtningenævnet, der er dybt utilfredse med ministerens håndtering af sagen om de irakiske asylansøgere i Danmark.
- Det er voldsomt irriterende at høre ministerens udtalelser i diskussionen om irakerne. Det er under lavmålet, når hun giver folk det indtryk, at hun ikke selv har noget ansvar, men at det er os i Flygtningenævnet, der alene afgør, om irakerne kan få opholdstilladelse, lyder det fra et medlem af nævnet.
Vedkommende, der ønsker at være anonym, understreger, at Flygtningenævnet kun har kompetence til at give opholdstilladelse til personer, der er i risiko for forfølgelse eller overgreb. Hvis andre årsager taler for det, er det ministerens ansvar at tildele humanitær opholdstilladelse.
Ifølge Informations oplysninger er utilfredsheden særlig udbredt blandt Advokatrådets medlemmer af Flygtningenævnet. De har længe kommunikeret om problemstillingen over e-mail, og tirsdag afholder gruppen et særligt møde, hvor de skal drøfte emnet.
Det Radikale Venstres gruppeformand, Margrethe Vestager, har flere gange i løbet af sommeren kritiseret Birthe Rønn Hornbech for at gemme sig bag Flygtningenævnet, og den kritik føler hun sig nu bekræftet i.
Birthe Rønn Hornbeck har ikke ønsket at kommentere sagen over for Information. Det har Flygtningenævnets formand, Bent Ove Jespersen, heller ikke.
tilføjet af dulkis
Tidligere mente jeg
- at det eneste ordentlige mandfolk i den forsamling var Birthe Rønn Hornbech, men hun har skuffet mig mere end nogen mand nogensinde har gjort. Hvad i alverden sker der i konens hoved? Vi ser og hører hende ikke siden hun er blevet minister. Jeg synes hun skylder at forklare sig i allerhøjeste grad!!!😕😖🙁
Når jeg så ser en artikel hvor jeg støder på en meningsytre jeg ved gud aldrig har hørt eller set i arenaen før, så driver min nysgerrighed mig altid på googlen. Hvem er Karsten Lauritzen? Nogen her, der har hørt ham før? Jeg har ikke, men her er han http://www.folketinget.dk/default.asp?ptag=vismedlem&akro=VKALA
- Hmmm nå så han mener det er useriøst😉 Gad vide hvorfor og hvad hytter han? to´sk!!
- og hvad ved vi om Bent Ove Jensen? Vi ved han er tituleret "landsdommer" og det var ham der blankt afviste at genoptage en eneste af irakernes sager tidligere (det kom han så til at æde) men hvad ved vi ellers? INTET absolut intet.
- Konklusionen må være at de der trækker i trådene, tror på, seriøst😮 at de kan sidde som de grå eminancer og ikke kaldes til ansvar.
- Skal vi ikke bare hviske dem i øret at de har forregnet sig.
- Lad os se noget ytringsfrihed fra journalistisk hold uden om tegnebrædtet.
Hvad f... hjælper det den enkelte, at alle andre også er forfulgte?
Hvor er Peter-minretsbevidsthed-krænkes henne, når det gælder om at sikre folks retssikkerhed??
Svar ALLE ANDRE STEDER😃
Jeg lægger lige din artikel på i fuld længde. Den er interessant, selvom kilden ikke er objektiv
4. marts 2008
Hård kritik af Flygtningenævnet
Irakiske flygtninge får ikke beskyttelse i Danmark, fordi Flygtningenævnet fortolker konventionerne for snævert og stiller urealistiske krav til asylansøgere.
Flygtningenævnet har i løbet af 2007 givet afslag til langt hovedparten af de irakere, hvis sager Dansk Flygtningehjælp efter nye FN-advarsler havde søgt om genoptagelse i. Eksperter vurderer, at Flygtningenævnets praksis er i strid med FN’s Flygtningeorganisation UNHCR’s anbefalinger, Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den danske udlændingelov.
FN: Alle fra Syd- og Centralirak bør have asyl
Fakta
I 2007 søgte 196 irakere fra det sydlige og centrale Irak med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp om genoptagelse af deres asylsager, dvs. sager, som Flygtningenævnet tidligere havde givet afslag på asyl. I løbet af 2007 har Flygtningenævnet behandlet og truffet afgørelse i 76 sager. 22 valgte Flygtningenævnet at genoptage, men 54 fik afslag på genoptagelse. I alt 60 sager nåede at blive færdigbehandlet i 2007, heraf fik 4 enten flygtningestatus eller beskyttelsesstatus. 128 sager ventede pr. 1.1.2008 på en endelig afgørelse.
UNHCR anbefaler, at alle asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak får asyl. Det budskab har de gentaget flere gange, senest i de opdaterede anbefalinger om irakiske asylansøgere fra december 2007. I november 2007 var en delegation fra UNHCR’s kontorer i Geneve, Amman og Stockholm i Danmark for at præcisere, hvad der ligger i UNHCR’s anbefalinger, og drøfte den danske praksis i forhold til Flygtningekonventionen.
Ifølge UNHCR er alle etniske og religiøse grupper i den sydlige og centrale del af landet - som langt de fleste irakiske asylansøgere kommer fra - i fare for at blive forfulgt pga. etnisk udrensning og sekterisk vold. Alligevel giver Danmark fortsat afslag til mange irakere fra den sydlige og centrale del af landet, herunder kristne minoriteter og sunnimuslimer fra etnisk udrensede områder i Bagdad, der i dag er shia-kontrollerede.
”De danske myndigheder følger ikke det, vi anbefaler. Vores anbefalinger er meget klare: Irakere fra det sydlige og centrale Irak har behov for international beskyttelse pga. det store omfang af alvorlige menneskerettighedskrænkelser. De bør anerkendes som flygtninge eller på anden måde få beskyttelse i de lande, de flygter til,” siger Hans ten Feld, leder af UNHCR’s Stockholmkontor.
Mere forfulgt end andre forfulgte
Fakta
Europaparlamentet har i en resolution fra 12. juli 2007 anbefalet det samme som UNHCR, nemlig at medlemslandene giver asyl til irakere fra det sydlige og centrale Irak.
Ifølge juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, er en væsentlig grund til, at mange irakiske asylansøgere fortsat bliver afvist, at Flygtningenævnet har udviklet et særligt sorteringskriterium, der ikke harmonerer med de internationale konventioner. For at få beskyttelse i Danmark skal den enkelte asylansøger ikke bare bevise, at han er personligt forfulgt, men mere forfulgt end andre i samme situation.
”Det er blevet sådan, at den enkelte asylansøger nu skal godtgøre at være helt særligt udsat for forfølgelse. Vurderingen af, om en ansøger skal have asyl, bliver altså ikke bare begrundet i konflikten og dens konsekvenser for ofrene, men i om det enkelte offer skiller sig så markant ud, at hun eller han må betragtes som væsentligt kraftigere berørt af konflikten end de øvrige ofre,” siger Jens Vedsted-Hansen.
Men at stille krav om at asylansøgere skal sandsynliggøre, at de er mere forfulgte end andre forfulgte, er ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR ikke i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. I UNHCR’s ’Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus’ står der bl.a. at velbegrundet frygt ikke behøver være ”baseret på ansøgerens personlige erfaringer,” men kan være baseret på, hvad andre i en lignende situation har været udsat for.
Advokat Hannah Krog, der har ført flere irakersager i Flygtningenævnet, mener da også, at det ifølge konventionerne er tilstrækkeligt at henvise til, at man tilhører en gruppe af personer, man kan dokumentere har et beskyttelsesbehov:
”Nævnet accepterer ikke, at en persons tilhørsforhold til en udsat gruppe alene gør, at han er i risiko for forfølgelse. Men den tolkning er der ikke belæg for i asylretten. Det er fx meget svært for en iraker, der er flygtet for 8 år siden, at godtgøre at han personligt er i søgelyset eller vil være i en helt særlig risiko. Men med de massive baggrundsoplysninger og UNHCR’s meget tydelige anbefalinger bør der ikke være tvivl om, at irakerne er i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden,” siger Hannah Krog.
Medlemmer af forfulgte grupper er også selv forfulgte
Fakta
Fra et afslag til en kristen kaldæer i 2007: ’Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i forbindelse med anmodningen om genoptagelse alene har henvist til de generelle forhold i Irak, herunder situationen for kristne irakere. Ansøgeren er således ikke kommet med oplysninger om konkrete forhold, der sandsynliggør, at han ved en tilbagevenden til Irak personligt vil være i risiko for overgreb ved en tilbagevenden.’
Om kristne (herunder kaldæere) siger UNHCR, at de er truet af den sekteriske vold fra flere islamistiske militsgrupper, og at der bliver udstedt fatwa’er mod de ’vantro’. Kristne er blevet opfattet som en del af den vestlige alliance og er i særlig risiko for politisk motiverede overgreb. Volden er steget siden krisen med Mohammedtegningerne og pavens kontroversielle tale i september 2006. Kristne er udsat for overfald, drab, kidnapning, tvangskonvertering til islam, voldtægt og tvangsgiftning af kvinder med muslimske mænd. Ifølge Minority Rights Group International er der reel risiko for at flere af de etniske og religiøse mindretal helt forsvinder fra Irak.
I UNHCR’s rapport om irakiske asylansøgere fra august 2007 står der meget tydeligt, at asylansøgere ikke behøver være i en risiko, der er rettet personligt mod ansøgeren eller i risiko for en forfølgelse, der adskiller sig fra den, andre oplever. Ifølge professor i folkeret ved Lunds Universitet og ekspert i international asylret Gregor Noll giver et sådant krav ikke mening:
”Hvis de danske asylmyndigheder kræver, at man som individ skal være mere forfulgt end andre medlemmer af en forfulgt gruppe, er det absurd. Der findes intet folkeretligt grundlag for et krav om at asylansøgere skal bevise individualiseret forfølgelse. Det er nok, at man er en del af en forfulgt gruppe,” siger han.
Jens Vedsted-Hansen kalder ligefrem individualiseringskravet for en vrangforestilling: ”Overgreb mister jo ikke deres karakter af forfølgelse i konventionens forstand, blot fordi mange mennesker på én gang risikerer samme slags overgreb,” forklarer han.
Samme konklusion er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommet til. Domstolen, der sørger for at Europarådets medlemmer overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, dømte sidste år Holland for brud på Konventionens artikel 3 i sagen ’Salah Sheekh v. Netherlands’. Domstolen mente ikke, at det kunne kræves, at asylansøgeren skulle godtgøre at være i særlig personlig risiko for forfølgelse, fordi han tilhørte en minoritet, man i forvejen vidste, var forfulgt.
Dommen siger, at ansøgeren som en del af minoritetsgruppen vil være et ’let bytte’, og at det ville gøre den beskyttelse, der ligger i Konventionens artikel 3 illusorisk, hvis ansøgere, udover at tilhøre en forfulgt minoritetsgruppe, yderligere var påbudt at fremvise særlige kendetegn.
Ifølge Jens Vedsted-Hansen, Hannah Krog og Gregor Noll burde Menneskerettighedsdomstolens dom have fået betydning for Flygtningenævnets praksis. Udlændingelovens bestemmelse om beskyttelsesstatus er nemlig baseret på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod udsendelse til risiko for dødsstraf, tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og asylbehandlingen skal følge praksis i Menneskerettighedsdomstolen.
Flygtningenævnet træffer egne afgørelser
Men Flygtningenævnet selv forklarer, at de både tager højde for UNHCR’s anbefalinger og praksis i Menneskerettighedsdomstolen. Formand for Flygtningenævnet Bent Ove Jespersen mener, at det i hver enkelt asylsag er Flygtningenævnets opgave at foretage en konkret og individuel vurdering af ansøgerens asylbehov.
”UNHCR kommer med generelle anbefalinger. De er ikke retligt bindende. Vi lytter til UNHCR og har drøftet Salah Sheekh-sagen, men Nævnet skal træffe sine egne afgørelser,” siger Bent Ove Jespersen, der mener, at Menneskerettighedsdomstolens dom mod Holland er i tråd med den praksis som domstolen hele tiden har haft og derfor ikke giver anledning til at ændre Nævnets praksis over for irakerne.
Ifølge eksperterne er det helt rigtigt, at UNHCR’s anbefalinger ikke er retligt bindende. Men de savner begrundelser for, hvorfor Nævnet ikke retter sig efter de anbefalinger, det har fra bl.a. UNHCR om irakerne, hvorfor det ikke tilpasser sin praksis til Menneskerettighedsdomstolens og hvorfor det stiller krav om individualiseret forfølgelse. De opfatter Flygtningenævnets praksis som udtryk for, at Danmark bevæger sig væk fra FN og folkeretlige forpligtelser:
”Det er som om, individualiseringskravet har fortrængt beskyttelsesbehovet som asylgrundlag. Flygtningenævnet er holdt op med at lytte til UNHCR og andre folkeretlige organer, og det bidrager til en retstilstand, som har bragt det danske asylsystem ud i en betydelig legitimitetskrise,” siger Jens Vedsted-Hansen.
(kilde: "Intet menneske er illegalt", marts 2009)
