2tilføjet af

Brahman er ikke Brahma

Brahman svarer til Gud i den kristne treenighed. Brahma, Vishnu og Shiva svarer til de tre personer.
Om Tat Sat
Brahmananda
tilføjet af

Hvem er

Brahman?
Venligst brikj
tilføjet af

Religion er folkets opium

Kære Egoananda – det er da fantastisk, som du er i stand til at generalisere, og forenkle komplekse religiøse forestillinger så der ikke bliver andet tilbage ind tomme påstande. Man kan ikke bare oversætte religiøse forestillinger fra den ene religion til den anden. I den gamle indiske religion – kald det hinduisme om du vil – findes ingen treenighed. Det er en opfindelse af de kristne missionærer der kom til Indien på 1900 tallet. Senere var der forskellige indiske pop guruer, der gentog denne frase. Som Jawaharlal Nehru gør opmærksom på i sin bog ” The Discovery of India” så findes ordet ”hindu” overhoved ikke i Indiens gamle religiøse litteratur. Det man i dag kalder hinduisme er et konglomerat af mange forskellige trosforestillinger og kultiske praksis som meget ofte modsiger hinanden. Hvordan du ud af dette kan generalisere om en treenighed, er for mig fuldstændigt uforståeligt. Indenfor hvilken af de mange sekter, trosretninger og religiøse forskelligheder er det du finder troen på en treenighed? Mange Vishnu tilhængere antager at Shiva er en undergud! Hvordan kan der så være tale om treenighed, omvendt er der lige så mange Shiva dyrkere der ikke mener at Vishnu kommer op på siden af deres Gud og sådan fortsætter det i det uendelige med hundrede af guder og tusinder af forestillinger og modsatte forklaringer. Så siger du at ”Brahman svarer til Gud i den kristne treenighed. Brahma, Vishnu og Shiva svarer til de tre personer”. Se det er jo virkeligt stygt. Fordi en af de tre personer i treenigheden er Gud (faderen) som du lige har sagt er det samme som Brahman, men nu er han pludselig lig med Brahma – du har faktisk opfundet fireenigheden. Den kristne tro på treenigheden som den klarest kommer til udtryk i ”Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse” er et resultat at mange diskussioner og dogmatiske stridigheder gennem de første 2-3 hundrede år af kristendommens historie. Mange af de spidsfindigheder man diskuterede var rene politiske magt kampe der var specifikke for den historiske epoke og den geografiske placering. Igen mener jeg; det er uklogt uden videre, at overføre disse forestillinger (om treenigheden) til et andet kontinent, en anden tid og en anden kultur og historie. Vil du forstå hvor komplicerede og spidsfindige diskussioner om treenigheden faktisk er så kan jeg anbefale Vladimir Lossky ” The Mystical Theology of the Eastern Church. Jamens Clarke & CO. LTD – Cambridge & London. 1973.
Denne bog er et helvede af religiøs tågesnak – men det er I jo nogle stykker der kan lide. Jeg selv vil meget hellere læse Lenins værker eller Karl Marx. Så derfor få du her til sidst et citat af mesteren:
” Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.”
Karl Marx.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.