Børn og deres hjælp i hjemmet

Hej
Jeg har læst nogle debatter om hvad man kan forlange ens børn skal hjælpe med i hjemmet.
Jeg har selv to drenge på 14 og 11 år. De får månedspenge, men laver faktisk ikke ret meget for de penge.
Ham på 14, lufter vores hund når han kommer fra skole. (sker kun når jeg siger det)
De hjælpes ad med at tømme opvasker hver dag. (sker kun når jeg siger det)
De skal holde deres værelser ryddet op. (sker dog kun når jeg siger det)
De skal selv smide tøj til vask (sker kun når jeg siger det)
Jeg kunne godt tænke mig de laver bare lidt mere, men hvor meget kan jeg "forlange"?
Den store får 500 kr i mdr. og den lille får 300 kr i mdr. Det er ret mange penge synes jeg.
Jeg har i baghovedet at de skal have tid til lektier og deres kammerater.
Håber nogen kan give mig lidt input og på forhånd tak.
månen

kan udemærket godt huske hvordan det var.
Der var opvask 2 gange om ugen, skulle selv holde orden på eget badeværelse og værelse. Lektier skulle laves når man kom hjem fra skole, inden man skulle andet.
Der blev forventet at vi hjalp til med madlavning, borddækning, almindelig rengøring, skraldespand.
For det fik vi hver månede 300. Havde vi brug for ekstra var der altid noget de kunne finde på.
Men da jeg blev 15 var det ud og arbejde, jeg arbejdede i en bager og gik med aviser om søndagen. Der hev jeg godt og vel 4000 hjem om måneden, forældrene tog 1500 der var opsparing til når jeg flyttede hjemmefra. Selvom jeg arbejdede blev der stadig forventet at jeg hjalp til, opvasken hang jeg stadig på.
Men forstår ikke helt den løse disciplin? Hos os blev det gjort, ellers blev der taget computer, telefonrettigheder, tv, legetøj, fritidsinteresser fra os, ikke det hele på een gang selvfølgeligt, men en konsekvens for en ting man ikke havde lavet. Det virker.

Kære dig
Nej, jeg kan ikke give dig noget råd, men jeg vil gerne fortælle, da min søn var ca 13 år alder ville han være avisbud. Han fik næseblod af overanstrengelse, så jeg valgte at betale ham for at lade være. Jeg var glad, fordi han passede sine lektier.
Han var samtidig et ordensmenneske, så jeg havde ingen problemer. Det var værre med den mindste. Han skulkede fra alt, men er alligevel blevet et flittigt menneske.
Jeg syntes ikke, du forlanger for meget, for den gode betaling du giver.
Om du kan forlange mere ved jeg ikke. Jeg kom bare til at tænke på min ældste, som fik næseblod . Det var vigtigere han passede sin skole. Det er jo også arbejde.
Hvis det var mig ville jeg være tilfreds, bare de gjorde det du har skrevet op. Men det er jo ikke mig. Det kommer jo også an på om du er overanstrengt og trænger til hjælp.
Jeg har, hvis det var nødvendigt, appelleret til dem om hjælp og har altid fået den. De var meget stærkere end jeg. Jeg tror man kommer nemmest om ved det på den måde, frem for at forlange. Det skaber bare uvenskab og vrangvilje. Det syntes jeg ikke, der var grund til.
Jeg har i dag to prægtige sønner, som kommer hvis jeg kalder.

penge for ingenting!
Det er jo sbvært at skære ned. Men du må da sige til dem at for hver gang du er nødt til at tilskynde til hjælp, ryger der en 25 kr af månedspengene!
Sig der skal strammes op, ellers går de ned i løn!
Det er min taktik 😉 Engang imellem er der rigtigt langt til egen pony 😃
Løvemor

Du skal have fundet ud af, hvilken metode du skal anvende for at tingene bliver gjort UDEN du siger det først. Men tag en snak med dem indledningsvis, så de ved, det handler om opstramning af nuværende regler.
Så kan du evt spørge dem, hvad de kunne tænke sig selv at udvide deres andel af husarbejdet, (som alle der bor i en husstand har). Deres valg skal selvfølgelig være noget de faktisk kan eller i hvert fald kan med ganske lidt supervision. De har f.eks begge alderen til at tage hul på maddage, men de kan nok ikke det samme, hvis den 14. årige har været lidt i gang allerede.
At børn deltager i husarbejde (fællestingene) er ikke et spørgsmål om at lette det for de voksne. Det er sandelig også for at lære, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres og hvornår det skal gøres. At vide hvorfor er heller ikke helt spild.
Så vidt jeg kan se, er de eneste bidrag de herrer leverer hundeluftning og tømning af opvaskemaskine. Det andet er "deres eget" - og det er alt alt for lidt, hvis lommepenge skulle være betaling.
Jeg har aldrig betalt mine børn for at lave noget derhjemme. Det var en principsag. ER man i et fællesskab, bidrager man - basta. Men overskuddet i kassen har de været med til at dele. Lommepenge har været faste - var det ikke nok, måtte de finde jobs ved siden af eller lave en aftale med mig om at udføre nogle af mine opgaver mod betaling.

Alt afhængigt af alder... Børn skal også være børn og have tid til det, de er ikke små voksne, som jeg ser det.
Det er en balancegang mellem at lære dem fællesskab, ansvar og konsekvens, og samtidig lade dem være det de nu engang er, børn....

godt oplæg, og der kommer sikkert 1000 forskellige måder, at gøre det på.😃
Krav, forventninger og tillid er svære størrelse, at snakke om, fordi det kan være meget individuelt.
Som udgangspunkt laver de det, du beder dem om. Det er da dejligt, og det lyder som nogle søde børn. Det skal du da være stolt over. De lære, at kende behovet, og den dag, det bliver nødvendigt (de er drenge), gør de det selv.
Det lyder også som temmelig normale drenge, når de skal mindes om, at smide deres tøj til vask. griner. Jeg kender adskillige par, hvor det stadig er et emne. Drenge har bare ikke samme ordenssans, som pigerne, ifølge pigerne. Så vælg dine kampe. Det er kun dig der bliver irriteret.
Jeg har ingen børn, men synes da børn, skal være børn så længe som muligt. Den tid går alt for hurtigt. Dine børn kende til pligter og gør det du beder dem om.
Jeg synes det vil være et unormalt barn, der af sig selv tænker, så nu er skraldespanden fyldt, nu må jeg hellere gå ud med den. Men jeg kende mange børn, der hellere end gerne hjælper til, hvis de bliver spurt venligt.
hmm, begynder at forstå, hvorfor jeg er en populær farbror.
Ugepenge er også forskelligt fra familie til familie. Det bliver svært at lave en general retningslinje.
venlig hilsen
grøn

Hold da op nogle gode og brugbare råd og input jeg har fået. Tak for det.
Jeg har en lille plan.
Jeg vil ikke stille en liste med sure pligter op for børnene, men hver dag inddrage dem i det huslige arbjede.
Vi er allerede startet og deres humør steg lige adstillige grader.
Den store luftede hunden.
De tømte i fællesskab opvaskeren, mens jeg fik styr på de lektier de skulle lave.
Den lille lavede lektier, mens den store skrællede kartofler.
Den lille skar kød tilrette til gullash, mens den store var henne og købe ris og jeg fyldte opvaskeren og lige fik vasket det resterende op.
Nu sidder vi alle 3 afslappet og hygger os og kan på den måde på kvalitetstid sammen. (når jeg lige har skrevet færdig her)
I morgen prøver jeg så igen min lille plan af. :-)
månen

Jeg er blevet kritiseret her på debatten før omkring mine forventninger til mine børn her på siden, selvom jeg hverken skal true eller plage at tingene bliver gjort, de er bare vokset op med det hen ad vejen.
Min mening er at det er vigtig at tingene bliver gjort i fællesskab, til det første er det ikke så surt når man er flere om det og til det andet kan man sludrer i mellemtiden og får faktisk meget mere af vide om sine børns dag.
Det drejer sig i bund og grund om at man er sammen om at bo i et hus og dermed er også sammen om at holde det rent, hver alderklasse i den omfang der er rimelig.
Vores store er flyttet ud og jeg er glad for at se at hendes lejlighed er altid på den måde at man kan kalde det pænt og rent. Jeg er også glad for at se at selvom hun ikke bo her mere, så hjælper hun alligevel når hun er på besøg.
Og tak gud for sådan en store-familie-opvask, der kan vendes og drejes mange ting mens man tage den i fællesskab....🙂

Folk er forskellige - både børn og forældre - og der findes ikke nogen endegyldig sandhed om, hvor meget, børn skal hjælpe til. For mig at se handler det om, hvad man som familie trives med. Mine unger laver bestemt ikke meget herhjemme, men det skyldes blandt andet, at min mand og jeg ikke har verdens højeste standard i forhold til, hvordan vores hjem tager sig ud i det daglige. Det handler også om, at der SKAL være tid til, at vi hygger med højtlæsning om aftenen - at det stort set altid er fint med os, at huset summer af liv, når ungerne har kammerater på besøg - og at mine børn ikke er gode til at strukturere deres tid eller til at lave lektier på egen hånd. Dermed prioriterer vi højere, at der er god tid til lektielæsning med vores hjælp - fx - end at ungerne død og pine SKAL tømme opvaskemaskinen hver dag.
Datteren på 15 laver MEGET lidt herhjemme. Hun har det svært, er skoletræt og synes, livet er uoverskueligt og hårdt. Derfor lever vi med, at hendes værelse ligner et bombet lokum til tider - det er vigtigere, at hun har en god eftermiddag/aften med besøg af venner, og at hun får lavet blot nogle af lektierne. Og når der så skal et nyt "kæreste-emne" på besøg, så kan hun jo GODT finde ud af at rydde op og gøre hovedrent på værelset - og andre steder i huset, hvis det er nødvendigt. Hun får 700 kroner om måneden, men skal også selv købe tøj og lign.
Drengene på 11 og 10 får 50 kroner om måneden - men det er vist meget lidt, og det skal nok sættes op snart. Den ene dækker bord, den anden tager ud af bordet - det sidste officielt med søsters hjælp, men det bliver altså ikke altid til noget. Så hjælper vi i stedet.
Jeg ved, de slipper billigt alle tre, men igen: Hvis det var et problem for os, ville de blive sat til mere. Og de skal NOK lære at klare diverse opgaver selv med tiden - de kan jo godt, når vi beder dem om det.
Vigtigst: Når jeg beder dem om at give en hånd med, fordi jeg er presset, er der aldrig nogle protester. De kan se, jeg har brug for det, og så er de der. Den der med at gøre lommepenge synonymt med aflønning for konkrete opgaver er ikke mig - de får lommepenge, fordi de skal have lidt penge at råde over selv, og diverse huslige opgaver er noget, de skal gøre, fordi vi er en familie, hvor alle (i princippet) bidrager med noget.

Jeg synes dine børn får alt for mange penge for ikke at lave nok. De tager ikke ansvar for deres pligter. kan jeg se.
Hvad er det du vil lære dem?
Huslige pligter at blive voksne og selvstændige og klare sig selv?
I arbejdslivet tjener vi kun noget når vi laver noget!
Er du ikke træt af at skulle sige det hver dag?
Har du tid til dig selv?
Har du tid til venner?
Deres skole er deres arbejde!
Du kan lave en lang liste over de opgaver der er i hjemmet - alle dem DU laver vel at bemærke! De er de ting de skal lære før de er voksne og flytter hjemmefra.
Hvor lang tid tager en opgaver for dig? Hvad vil du selv lave den for? Det samme kan de få.
Der er SKAL ting og KAN ting, SKAL er lektier, tage ud af bordet, dække bord, rydde op på eget værelse, passe skole, smøre madpakke, rydde op efter sig, passe sport.
Kan ting tjener man penge på - det er mor/far der bestemmer hvor mange penge man får - det er ens for begge - den lille kan være mere flittig ogdermed tjene mere!!!
De skriver deres navn ud fra det de har gjort, det de ikke kan gør du , det de ikke kan kan de tage initiativ til at lære...
pøj pøj med at lave nogle gode mænd!
hilsner fra en mor til to

1: "I arbejdslivet tjener vi kun noget når vi laver noget!"
2: "Deres skole er deres arbejde!"
Ergo: Passer de deres skole/arbejde, skal de vel også have noget for det? Din logik halter.

Løveungen skal også have det hele at vide 😃
Løvemor