31tilføjet af

Børnetandlæger kap.2

For 2 uger siden kom min 13årig søn hjem og fortalte at han havde været hos skoletandlægen, hvor "bøjletandlægen" havde kigget på ham.
Med hjem fik han en seddel med besked om, at han skulle til kontrol om ½ år med henblik på evt. bøjle.
Så langt så godt.
Samtidigt fik han at vide (mundtligt), at han skulle få trukket to tænder ud. Men hvis han ville, kunne han godt få sine forældre med...
Jeg fik ringet til kommunens tandreguleringsklinik for at spørge hvad der foregik. Der blev jeg beroliget, idet de fortalte, at der skam ikke var nogen der trak tænder ud på min søn, uden at der var lagt en plan for tandregulering, taget røngtenbilleder, og havde fået forældrenes samtykke.
Så var det lige, at min søn kom hjem igår, med en aftaleseddel fra skolens tandlæge. Han var blevet kaldt op til tandlæge for at få trukket de 2 tænder ud! Heldigvis havde han sagt fra, idet han ville have os med, ellers var han kommet hjem to tænder fattigere, uden at nogensomhelst har fortalt os hvad der foregår, hvorfor, hvordan og hvorledes...
Samme dag var der en klasse kammerat der fik trukket to tænder ud (ham fik de i fælden før forældrene kom på banen), han blev dårlig og måtte hentes af forældrene!
Jeg fik her til morgen ringet til skolens tandklinik, for at høre hvad det er der foregår. Jeg fik fat i en ydmyg klinikassistent, som kunne kun give mig ret i, at vi skulle have besked, men det virkede ikke på hende som om det havde været en fejl. Sådan gør de bare...
Nu har jeg fået en ny tid, hvor jeg udtrykkeligt har bedt om at få vist røntgen billeder, høre om deres planer og om hvorfor de bare tror at de har bemyndigelse til at trække tænder ud på Gud og hvermand.
Det skal lige siges, at min søns tænder ellers ikke fejler noget, de er altid holdt rene, er ikke skæve. Hvis de to tænder skal ud, fordi de holder de blivende tænder tilbage er det OK, men jeg kan simpelthen ikke forstår hvorfor børnetandlægerne tror at de bare kan bestemme hvad der skal gøres uden vores tilladelse!
tilføjet af

ja..??

Ja man kan ikke altid regne med de tandlæger.
Som barn ville min skoletandlæge også meget gerne trække nogle af mine tænder ud. Min mor sagde at det skulle jeg bestemt selv bestemme - det var også noget med tandregulering osv... Jeg har 4 mælketænder (som voksen) og der er ingen blivendetand under, så når de engang ikke han mere skal jeg have implantater. Den fede fortjeneste ville skoletandlægen gerne have haft. Mine tænder var heller ikke skæve eller noget og alligevel skulle jeg til undersøgelse ang bøjle - hvilket ikke var aktuelt alligevel efter de havde set at mine tænder ikke var skæve.
Har du prøvet at få din egen tandlæges vurdering af sagen?? Jeg regner ikke skoletandlægen for en S...!
Held og lykke.
Annette
tilføjet af

Helt sikkert

vi skal helt sikkert til vores egen tandlæge med ham, for at for "a second opinion"...
tilføjet af

Tandlægen

har vel uddannelsen til at vudere om to tænder skal trækkes ud.
En dreng på 13 år skal vel ikke holdes i hånden af sin mor hos tandlægen.
tilføjet af

Synes du???

Selvføgeligt har tandlægerne bedre forstand på tænder end jeg har. Ingen tvivl om det!
Men det giver dem ikke ret til at bestemme over, hvorvidt min søn skal have trukket tænder ud eller ej. Jeg er forældre og har forældremyndigheden til de bliver 18, og indtil da, skal jeg underrettes om hvad de har tænkt sig at gøre, og hvorfor!
Og en dreng på 13 år kan ikke selv vurdere konsekvensen af, at få trukket tænder ud eller ej.
tilføjet af

???

"uden vores tilladelse"
Hvis tandlægen er af den mening at det er bedst at trække de to tænder ud, vil du vel ikke nægte?
Man kan også pakke sine børn ind i vat at de bliver kvalt.
tilføjet af

man er nødt til at stole på deres

dømmekraft. Jeg forstår da udemærket at det er traumatisk både for barnet og forældrene at få sådan en besked. De vil ind og fjerne to helt nye og fine tænder på ens barn. Jeg er imidlertid helt overbevist om at de gør hvad de mener tjener den 13 årige dreng bedst i længden. De har vurderet at han vil få så store problemer med sine tænder at det er bedre alternativ at fjerne to raske tænder som et led i at forebygge dette.
Naturligvis skal man ikke være ukritisk overfor sundhedsvæsenet. Man skal være kritisk på en intelligent måde. Men man skal også vide hvornår man skal stoppe.
Man gør nemlig kun tingene værre og unødvendigt besværlige og traumatiske hvis man går over til at blive kritisk på en mistroisk og hysterisk måde.
Jeg fik selv fjernet mine visdomstænder da jeg var i starten af tyverne, da tandlægen ellers vurderede at de med stor sandsynlighed ville ødelægge tænderne ved siden af samt besværliggøre mundhygiejnen. Jeg lod dem gøre hvad de mente var bedst og det har jeg ikke fortrudt. Det var selvfølgelig ikke rart at få dem fjernet, men efterfølgende har jeg aldrig haft problemer med mine tænder og kun meget få huller.
tilføjet af

Tandlægen skal helt klar

tale med forældrerne når den slags skal ske, og jeg mener bestemt også det med at rette tænder er noget man skal overveje meget.
For hvad taler vi om, er det en enklet lidt skæv tand, eller er hele gebiset rykket rundt.
Jeg var blevet TOSSET hvis det var gået ud over min unge
tilføjet af

Jeg stoler

ikke blindt på skoletandlægers evner, se lige her!
http://www.ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=319801
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Han er 13 år!!

Så helt umyndig og hjælpeløs er han vel heller ikke.
I bund og grund er det vel hans beslutning i samråd med hans tandlæge, da det er hans tænder. Men rent juridisk er det da selvfølgelig din beslutning. Men man kan altså også blive lidt for pylret.
Iøvrigt er der måske også det at sige til det, at det er nemmere at regulere tænderne på en der stadig vokser, så du risikerer måske endda at gøre den søn en bjørnetjeneste ved at forhale tandreguleringsarbejdet ved at være besværlig og rethaverisk.
Jeg kan da huske at der også var flere af mine skolekamerater der fik trukket et par tænder ud i forbindelse med en tandreguleringsplan. Jeg husker det ikke som nogen stor sag. De kom til tandlægen og fik ordnet det de nu skulle og det var så det. De lever stadig allesammen endnu.
Vær da glad for at der er nogle der bekymrer sig om din søns ve og vel. I gamle dage hvor folk ikke bekymrede sig om deres tænder fik folk gebis i 30 års alderen.
tilføjet af

Også mig..

Jeg har også fået fjernet mine visdomstænder, uden det stor drama. Ingen problemer i det.
Det som jeg har svært ved at acceptere, er den magt skoletandlæger udøver, uden at forhøre/underrette forældrene.
Jeg er ikke i tvivl om, at de mener det bedste for børnene, og hvis tænderne skal ud for at undgå fremtidige problemer, er det fint med det.
Jeg vil bare gerne underrettes før(!!!) de går igang.
Hvad er det for en måde, at gøre det på? Sæt dig her i stolen, vi skal lige har trukket to tænder ud...
Tænk hvis lægerne gjorde det samme, "bare rolig, det er bedst for dig, hvis du får fjernet polypperne, så får du ikke problemer med halsbetændelse..."
Eller hvis de bare gik og vaccinerede børnene uden at informere forældrene. Så vil der være et ramarskrig..
Jeg mener ikke selv jeg pakker børnene i vat og bomuld, men det er stadig forældrene der har ansvaret for børnenes ve og vel så længe de er under 18 år! Derfor synes jeg, at jeg er i min fulde ret til at blive spurgt og få at vide, hvad de foretager sig hos mit barn.
tilføjet af

Galninge kan man finde alle steder

der var også den der engelske læge der myrdede over 200 mennesker over en lang årrække.
Eller der var for et par år siden en Århusiansk buschauffør der kørte sin rute med en bybus i en kæmpebrandert.
Heldigvis sker den slags sjældent.
tilføjet af

Der vil jeg give dig ret

naturligvis bør du have besked.
Jeg synes du skal finde en privat tandlæge og få ordnet det der fra bunden af, uden indblanding fra din skoletandlæge. Som det lyder nu, virker det som om i er på vej ind i en konflikt og det er din søn der bliver fanget i krydsilden.
tilføjet af

Jeg forstår dig godt

Hej Katie
Nu har vi i vores kommune heldigvis ikke skoletandpleje, men børnene går hos privatpraktiserende tandlæger på kommunenes regning. Vores tandlæge er intet mindre end verdens bedste - både til tænder og til børn:-)
Det jeg bliver harm over i din beskrivelse, er at alting bliver aftalt med drengen UDEN at i bliver informeret om hvad der er galt/foregår med hans tænder. Det kan da sagtens være at skoletandlægen har ret, men det er vel ikke for meget at forlange at forældrene for et overslag over behandlingen. Altså hvad er der galt, hvilke muligheder er der, hvor længe vil behandlingen tage og hvad kan der ske uden behandling? Vores tandlæge giver altid 2-3 behandlings forslag, som vi kan vælge i mellem og man føler sig altid involveret og tryg ved det han gør...
Jeg ville som minimum forvente en skriftlig information om, hvad skoletandlæge finder/har planlangt og da helst at blive indkaldt til en samtale om det kommende forløb...
Jeg synes ikke, at du er pylret og jeg mener ikke, at en 13 årig dreng har forudsætninger for at træffe valg i forbindelse med behandling hos en tandlæge selv.
Jeg har selv 8 års tandregulering, 4 tandudtrækninger, 4 manglende blivende kindtænder og en meget lang bøjlebehandling bag mig. I dag hvor jeg er 30 år, er hverken mit bid eller min tandstilling optimal, men det vil koste mig omkring 100.000 kr at få det rettet op, anslår en specialtandlæge:-(
Kærlig hilsen Helen
tilføjet af

Du har

selvfølgelig fuldstændig ret. Som jeg også skrev i den anden tråd, mener jeg at skoletandlæger skal holde sig til det de kan og har forstand på, alt andet end alm. tandeftersyn og evt. lave huller synes jeg skal foregå hos en privatpraktiserende tandlæge som forældrene har tillid til.
Mine oplevelser med skoletandlæger er ihvertfald ikke gode.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

det er ikke hans beslutning!

1. Når man er 13 år, er man i min verden IKKE myndig!
2. Han er ikke blevet spurgt! Han fik besked på, at han skulle have trukket tænder ud!
3. Selv en voksen kan være tro på hvad man få besked på. Hvordan kan et barn så være i stand til at vurdere og evt. sige fra!
tilføjet af

Netop

Tak,
det var lige netop min pointe med indlægget.
Jeg vil gerne informeres!
Så kan det godt være de tænder skal trækkes ud, men ikke uden min samtykke!
tilføjet af

Er der tale om mælketænder?

Når specialtandlægen i forbindelse med en visitation anbefaler, at nogle mælketænder, som stadig ikke er faldet ud hos en 13-årig, bliver fjernet, så er der altså ikke tale om nogen stor og vanskelig behandling.
Men under alle omstændigheder er det vigtigt med en god kommunikation. Det er kommunikationen, som har svigtet i jeres tilfælde, er jeg overbevist om, ikke viljen til at gennemføre en god og velovervejet behandling.
tilføjet af

Javel, kære kollega!

Vil du dermed sige, at der skal skrives en henvisning til privat praksis hver eneste gang, at der skal rokkes en mælketand ud? Nu må du altså lige styre dig.
tilføjet af

Hvad bliver det næste?

Vil du også mene, at du som privat praktiserende tandlæge har bedre forstand på at beslutte, hvilke tænder der bør fjernes af hensyn til bidudviklingen, end kommunens specialtandlæge?
tilføjet af

Tandlægen ringede

Jeg blev ringet op af tandlægen, som gav mig en forklaring.
De tænder som han synes skal ud er to mælketænder, der står i vejen for de blivende tænder. Det er åbenbart meget almindeligt, at de sidder godt fast, og hvis ikke man hjælper dem ud, så kan det risikere at de blivende tænder tager skade, eller kommer skævt ud. Hvis det sker, så skal der en del bøjle-udretning til, før de kommer på plads.
Det var en god forklaring!
Der jeg så spurgte om, hvorfor de ikke havde orienteret om det forinden, undskyldte han med, at: "det er meget almindeligt, det gør vi hele tiden...".
Tak for kaffen! Det kan godt være at det er meget almindeligt for tandlæger, men vi andre der lever udenfor tandlæge-verdenen, tag det ikke for givet, at det er "almindeligt".
De kunne bare lave en lille orienteringsbrev, som børnene fik med hjem, så man fik det forklaret stille og roligt, der må sgu være andre, der ønsker den information.
Jeg personlig, vil gerne informeres. Når jeg selv er til tandlægen, vil jeg gerne vide hvad han laver i min mund. Jeg fik en krone for nogle år siden (pga. en brækket tand), og under hele forløbet forklarede min tandlægen om hvad der foregik. Information forhindrer angsten!
tilføjet af

Jeg er enig ...

... med dig i, at du skulle have modtaget en bedre information.
I den kommunale tandpleje, hvor din søn bliver behandlet, bør man nok lige drøfte på et tandlægemøde, hvordan og hvornår forældre bliver informeret forud for behandlinger.
tilføjet af

Ups! Undskyld!

Du er jo slet ikke tandlæge. Undskyld! Jeg kom til at forveksle dig med en tandlæge, som deltog i debatten i en anden tråd.
Men som du nok kan forestille dig, er jeg meget uenig i den temmelig udbredte fordom om kommunalt ansatte tandlæger, at de ikke er "rigtige" tandlæger.
Faktisk er der en del ting vedrørende behandling af børn, som mange "voksentandlæger" har glemt alt om siden tandlægestudiet. Det gælder især de særlige hensyn til bidudviklingen under kæbernes vækst, som man bør tage i forbindelse med sine behandlingsvalg.
tilføjet af

I bliver ikke klogere!

Hvis jeres "almindelige" tandlæge er fornuftig, vil han eller hun være meget forsigtig i sin stillingtagen til eventuelle tandudtrækninger af hensyn til bidudviklingen. Kompetencen indenfor området ligger helt klart hos specialtandlægen, som har en treårig specialistuddannelse på området. Det har vi andre tandlæger ikke, heller ikke dem i privat praksis.
Alt for tit sker det, at "voksentandlæger", som bliver taget med på råd, gør forældrene endnu mere forvirrede, fordi de gør sig kloge på tandplejens bekostning, selvom de rent faktisk ikke har særlig meget forstand på kæbevækst og bidudvikling.
tilføjet af

Har du forstået det, tror du?

Hvis din børnetandlæge har været kommunalt ansat, så har han eller hun ikke haft nogen som helst økonomisk interesse i, at du skulle ende med at få implantater. Kan du ikke se det?
Måske var meningen med at foreslå tandudtrækninger i din tidlige barndom netop at undgå behovet for implantater, fordi mellemrummene så ville have lukket sig, dels spontant, dels ved hjælp af bøjler. Og så ville du nu ikke være i den situation, at du får brug for implantater! Kapito?
Hvad angår erstatning af ikke anlagte blivende tænder, er der i øvrigt sket noget, siden du var barn. Nutidens unge bliver henvist til amtsspecialtandplejen, hvor man, hvis man opfylder kriterierne, får udført implantatbehandling gratis!
At du blev set af en specialtandlæge, selvom du ikke har skæve tænder, er ikke nogen tilfældighed. I vores kommune bliver ALLE børn visiteret af en specialtandlæge, netop for at være helt sikker på, at der ikke smutter nogen igennem med et reelt behandlingsbehov.
At du så ikke fik tilbud om tandregulering på baggrund af dine manglende tandanlæg, skyldes måske, at det optimale tidspunkt for tandudtrækning og pladslukning var forpasset.
tilføjet af

Kollega?????

Hvor i alverden har jeg skrevet at jeg er tandlæge? NEJ vi er ikke kollegaer og jeg skal nok styre mig selv uden din hjælp!
Jeg har skrevet indlægget ud fra diverse oplevelser jeg selv har erfaret med skoletandlæger. Jeg ville under ingen omstændigheder udsætte mit barn for den behandling de kan risikerer hos en skoletandlæge, som overhovedet ikke har samme erfaring som en praktiserende tandlæge. Jeg ville derfor foretrække at mit barn kom til min egen tandlæge og selvfølgelig så også må betale for det.
Se lige dette indlæg!
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=398392
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Undskyld igen!

Som du kan se lidt længere nede, nåede jeg at opdage min misforståelse, før du skrev dette svar! Jeg beklager meget!
Men jeg er altså ikke enig med dig i, at vi tandlæger indenfor børne- og ungdomstandplejen generelt er dårligere tandlæger, og da slet ikke i forbindelse med behandling af børn.
Jeg kan godt se, at du har haft dårlige erfaringer, og det kan jeg kun beklage. Men du drager efter min mening de forkerte konklusioner af oplevelserne.
tilføjet af

Hmmm

....hvorfor sender tandlægeerne så ikke folk ud til de specialiste istedet for selv at gøre sig kloge og "pengegriske" (undskyld udtrykket) og trækker tænderne ud på os stakler som så for en vis skræk for tandlægen - han vil jo bare trække mine tænder ud!
tilføjet af

Måske...

men min skoletandlæge var ellevild for at trække de tænder ud - hvilket jeg nægtede.
Har stadig mine 4 mælketænder i dag (er voksen) og har nu været til en specialist på sygehuset, i flere omgange, og er bevilget betaling af 4 implantater. men havde skoletandlægen nu trukket mine tænder ud hvad så??
tilføjet af

Nu bliver jeg forvirret.

Du bliver ved med at tale om "pengegriske" tandlæger, mens vi andre taler om kommunalt ansatte tandlæger med fast løn. Er du voksen, og taler du om en privat tandlæge?
tilføjet af

Nu er jeg med.

Ja, det er netop utrolig vigtig, at det er en specialtandlæge i tandregulering eller kæbekirurgi, som tager stilling til eventuelle tandudtrækninger i forbindelse med manglende anlæg af blivende tænder. Det er nemlig ikke altid det optimale behandlingsvalg, specielt ikke, hvis man kan få bevilliget implantatbehandling på amtets (regionens) regning.
Men når det så er sagt, så er det ikke en problemstilling, som privat praktiserende "almindelige" tandlæger er spor bedre klædt på til at tage stilling til, end skoletandlæger.
tilføjet af

Ingen pengegriskhed her!

Man kan bestemt ikke anklage nogen for pengegriskhed i forhold til behandlingsvalget for dine manglende tandanlæg. Tvært imod får du en kæmpe gave fra det offentlige, når du får lavet implantater i offentligt regi. De er nemlig kostbare.
Tandudtrækninger koster en slik. Hvis de oven i købet udføres i den kommunale tandpleje, så koster de kun en lokalbedøvelses-tubule, en engangskanyle, lidt strøm og vand og et par minutter af skoletandlægens beskedent aflønnede arbejdstid, alt sammen betalt af kommunen.
Noget mere ville det koste i materialer og arbejdstid at flytte rundt med dine tænder med faste bøjler. Men også denne udgift ville være betalt af kommunen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.