Næste stop... LonelyVille?

I dag har jeg 10 års jubilæum med min søde kæreste... Og jeg har lige fundet ud af at hun har været mig utro. Der skete sommeren sidste år. Fyren er rejst hjem til USA, men hun er ofte i kontakt med ham. Jeg har konfronteret hende med det og hun undskylder og fortryder og tuder osv...
Jeg er virkelig i tvivl. Jeg holder af hende og savner hende når hun ikke er der, men jeg føler at hun har forrådt mig og misbrugt min tilllid. Tanken om at hun har været sammen med en anden gør mig ufattelig ked af det. Kan jeg nogensinde have tillid til hende igen...?
Tanken om at blive alene, ensomheden, skræmmer mig. Efter så mange år i et forhold bliver det ikke let at finde en anden.
Hvad gør jeg?

Kære du som er ked
Der er et kinesisk ordsprog der siger, at man skal kende den dybeste sorg for at opleve den højeste glæde. Det hjælper ikke dig lige nu, men husk det til andre tider.
Jeg kan ikke give dig de rigtige svar på noget. Jeg tror de eneste bæredygtige beslutninger må være dine egne - selv i en svær tid, men følgende er til fri afbenyttelse og kan måske hjælpe dig et skridt i den rigtige retning :
- lad tiden gå et par dage før du reagerer definitivt - du har ingen afstand til noget lige nu og kan gøre noget du senere vil fortryde
- hvad har din kæreste at sige om det faktum at
hun har holdt kontakten til "overthere" stadigvæk - hvordan fandt du ud af det og hvorfor tror du at din kæreste har undladt at fortælle dig det ?
- jeg forstår godt du er såret og siger du er bange for ensomheden - er denne følelse større end sorgen over at du måske mister din kæreste ?
- man kan godt være alene uden at være ensom, men det kræver øvelse...
- at elske er også at kunne tilgive - vil du det ?
Håber du klarer dig igennem - og husk ordsproget !
en varm tanke
skytten (kvinde)

Du skal tilgive hende, at hun holder kontakten ved lige er ikke utroskab, hun ser ham måske som en god ven og et øjebliks åndssvaghed behøver jo ikke ødelægge et godt forhold og den der med at hvis man kan gøre det en gang, gør man det igen. Nej!! den tror jeg ikke på Hun var nok gået hvis hun ikke havde følelser for dig tilgiv hende og prøv at bygge tilliden op igen hvis forholdet er værd at bygge på får du 1000 gange igen, det er hårdt hvis ikke folk kan tilgive
Held og lykke med det og nej hun burde ikke have gjort det. Men sket er sket og resten er op til dig PØJ PØJ.

Det er en ærgelig situation du står i - det gør bare så ondt og kan slå selv den stærkeste af pinden.
Man kan have en helt bestemt holdning til utroskab, men man kan ikke rigtig sætte sig ind i det, før det rammer én selv. Nu har det ulykkeligvis ramt dig og nu må du gøre op med dig selv hvad din holdning er. Nemmere sagt end gjort? Ja - men du er nødt til det for at komme videre.
Min personlige holdning er, at man ikke kan generalisere og sige at man aldrig skal acceptere utroskab. Hver situation er unik og kun de indvolverede kan sætte deres egne grænser. Du er den eneste der kender jeres fortid og historie sammen og de værdier der kendetegner jeres forhold.
Hvis du allerede nu kan mærke at tilliden mellem jer er gået så meget i stykker at du aldrig vil kunne tilgive hende, så sætter du dig selv og hende i en meget dårlig situation ved at fortsætte forholdet. Så vil tvivlen altid være tilstede og jalousien og mistroen vil i sidste ende ødelægge forholdet alligevel.
Hvis du er i stand til at tilgive hende og hvis det er dét du har lyst til at gøre, så skal du være 100% indstillet på at lægge det bag dig. I skal selvfølgelig snakke det igennem og hun skal naturligvis være helt afklaret med at hun ikke gentager sin fejltagelse. Det er også nemmere sgat end gjort, men der er ingen let løsning på sådan noget.
Måske er det hårdt sagt, men hvis du vælger at tage hende tilbage og fortsætte jeres forhold, så kan det ikke nytte noget at du ved hver en lejlighed ser "grønne monstre" og tror at hun igen er utro. Jeg siger det kun fordi, at du ødelægger dig selv hvis du tager hende tilbage, uden at være afklaret omkring det. Mistro og jalousi er en forfærdelig ting at have i sin hverdag. Så er ensomheden at foretrække.
Og ja, det er pisse svært at blive alene igen efter så mange år i tosomheden - men tro mig, det går over. Du skal nok blive hel igen og du skal nok finde kærligheden igen, uanset hvor håbløst det måtte se ud lige nu.
Det er bare mine meninger...og måske passer de ikke ind i dit liv :-)

Hej... Først vil jeg sige at jeg kun er 19 år og har ikke den store livserfaring eller kærlighedserfaring... men jeg har en masse venner som har prøvet en masse også..
Jeg fandt ud af for 2 uger siden at min kæreste havde været utro med en fyr. Jeg fik "allerede" (ift. 1 år) af vide efter 4 dage - jeg fik det af vide af en anden.
Jeg konfronterede og endte med at slå op med min kæreste... Vi var kommet sammen i 11 måneder .. selvfølgelig ingenting ift. 10 år... Men det har da stadig givet mig en idé om hvordan det er at være i et fast forhold og med tryghed og aldrig alene.. det var rart..
Dertil skal så siges at jeg er enig med skytten... lad tiden gå lidt... et par uger... sig måske at du skal have noget tid til at tænke over tingene... se det i det store perspektiv.. jeg kender selv følelsen af at ikke ville være alene... men med mig har jeg bare fundet ud af at den største sorg ved brudet var det at jeg så sq være alene og ikke så meget det at have mistet kæresten som den person hun var...
derfor synes jeg det er vigtigt at du finder ud af med dig selv om det er hende den bestemte pige du savner.. eller bare en pige du savner...

Kunne ikke være mere enig..

kunne ikke være mere enig med alle de kloge kvinder som har givet dig gode svar. LYT TIL DEM!
hvis nu du lod være med at se det som noget din kæreste har gjort imod dig fordi hun er ligeglad med dine følelser, skulle du måske prøve at vende den om og finde ud af hvad det var hun manglede i jeres forhold siden hun gik til en anden, så snak med hende!!!
måske ved hun ikke selv hvorfor, så hvis du virkelig vil jeres forhold er det vigtigt at hun finder ud af hvorfor, hvis ikke det skal gentage sig...mangler hun noget, sex, spænding, variation, eller føler hun sig måske bundet eller for tæt knyttet til dig og er derfor ved at blive kvalt i jeres forhold!!!
det bliver hårdt og kommer sikkert til at gøre ondt, men hvis det er hende du vil være sammen med vil det nok være det hele værd :)
håber i finder ud af det
de bedste hilsner
Karisse