Danske inkompetente læger et mareridt for udlandet

Man ser mange forrykte læger husere på de danske hospitaler, men når disse ikke længere kan være her grundet deres forrykthed og inkompetencer, så søger skidtet til udlandet.
Man ser den gale kirurg J. Ege smadre utallige mennesker i Danmark. Men han har også en ligeså forrykt kvindelig kollega en 57-årige ortopædkirurg, Johanne Brandborg Krogh, der har smadret mange menneskeliv i Norge og Sverige, samt i Danmark ved lægesjusk. Denne kvindelæge er skingrende gal, hun forlod en patient på operationsbordet i vrede, patienten lå med åben sår, men den gale gimpe skændtes under operationen med det øvrige personale og smed skalpellen i vrede og forlod patienten.
Sverige har også mange klager omhandlende denne gale gimpe, hvor hun er smidt på porten, ligesom Norge også har smidt gimpen ud. Nu skal gimpen så tilbage til Danmark, hvor hun formentligt vil falde ind i miljøet af mere eller mindre inkompetente kollegaer på stoffer. Sundhedssystemet i Danmark har beskyttet hendes navn, men har dog haft klager da gimpen var ansat her.
Problemet med de danske læger er, at de i Danmark er beskyttet ved navne forbud, og kan så når de smides på porten grundet inkompetence og sjusk blot søge til udlandet, hvor de fortsætter deres lemlæstelser af sagesløse patienter…

Hvilket nok skal ses i det forhold, at sporene skræmmer. Sverige har afvist en anmodning fra Danmark om, at lade medicinstuderende komme i praktik på de svenske hospitaler.
Ser man på hvilke lægetyper der hidtil har frekventeret de svenske hospitaler, så er det for en dels vedkommende mentalforstyrrede danske læger, der ikke kan få job i Danmark. Set i lyset heraf, er det ikke helt uforståeligt, hvis Sverige vægrer sig ved, at skulle være affaldscontainer til mentalforstyrrede danske læger.
Problemet er forstærket ved, at der på Københavns medicinskefakultet er optaget 480 svenskere, derfor mener KU, at Sverige har en moralsk forpligtigelse til, at optage 'lægeføl' fra Danmark.
Men problemet her er, at Danmark vil sænke det svenske læge kvalifikationsniveau betydeligt, da Sverige har langt højere adgangskrav end Danmark. Sverige har et ca. gennemsnitskrav på 10, 96 til studentereksamen, mens Danmarks krav er langt lavere på ca. 9,3.
Danmark har eksporteret mange mentalskæve lægeeksistenser til Sverige, de har praktiseret på de svenske hospitaler, for så igen at vende tilbage til Danmark. Her har de givet problemer ved deres mentalskæve særheder, de ender ofte som praktiserende læger, og den danske lægeforening har hidtil forgæves forsøgt, at få dem ekskluderet af lægeforeningen. Men domstolene genindsætter dem i den danske lægeforening…

eg ved ikke, om der er nogle få "mentalforstyrrede" læger, som arbejder i Sverige.
Men det passer ikke, at det hovedsageligt er sådan. En meget stor del af de speciallæger og overlæger osv. som vi i dag har stor gavn af her i Danmark var oprindeligt nødt til at søge til Sverige, da de var færdige på universitetet, for der var simpelthen ikke job til dem her i DK. Nogle flyttede så tilbage igen og andre blev hængende i Sverige - det var jo nok mest afhængigt af, hvordan den familiære situation udviklede sig for den enkelte?
Kender også ekspempler på læger som har taget en særlig specialuddannelse i Sverige, som man ikke kan erhverve sig i DK og nogle har taget turnusuddannelsen i Sverige, fordi man i Dk kun får et tilbud om at gennemføre denne stilling som er forudsætningen for at blive speciallæge. I Sverige derimod kan man søge denne stilling lige som alle andre stillinger - og man danskere har rigtig gode erfaringer med at arbejde i Sverige. De har følt sig velkomne og sprogbarrieren har de meget nemt kunnet klare.
Hvis det var sådan at en stor del af de danske læger, der arbejder i Sverige virkelig var så inkompetente og mentalforstyrrede, så ville de nok ikke blive modtaget så hjerteligt. At der måske findes en enkelt eller måske to danske læger der har haft en kontroversiel adfærd kan man jo ikke bruge til at drage sådanne vilde konklusioner.
Min erfaring er, at det er helt almindelige, dygtige læger som siden får stor succes ofte både i Sverige og Danmark som søger arbejde i Sverige. Og svenskerne er lykkelige for at modtage den kvalificerede og højtuddannede arbejdskraft.
Arbejder selv lidt med at flytte til Sverige fordi deres turnusordning er meget mere fri og familievenlig end den danske. Og de instanser jeg har talt med er meget positive,venlige og interesserede i at ansætte (få fingre i) den højtuddannede og stærkt efterspurgte arbejdskraft fra DK.
Så det er da lidt gyseragtigt spændende at læse om skribentens påstande. Men det er jo en grov generalisering som ingen steder hører hjemme og man kan undres over hvad skribentens egentlige ærinde måtte være? I hvert fald er måske størstedelen af den aktuelle danske lægelige ekspertise oprindeligt uddannnet via Sverige. Min egen læge fortalte om hvordan næsten hele hans hold tog til Sverige for det var kun et par stykker der fandt arbejde herhjemme dengang for måske 25?-30 år siden.
Der er rigtig mange gode grunde til at søge ansættelse i Sverige og de er meget positive overfor danske læger, som de virker til at have rigtig positive erfaringer med.

Det kan godt være svenske studerende skal have et snit på over 10 for at komme ind på lægestudiet og de danske læger kan "nøjes" med et snit over 9.
Men forskellen er såvidt jeg har forstået, at svenskerne kan tage eksamener om så de til sidst står med en tårnhøj studentereksamen på et helt andet grundlag end en dansk studerende. Jeg ville selv sagtens kunne opnå at få 10 eller 11 i alle fag, hvis jeg blot kunne gå om et enkelt fag ad gangen. Det er faktisk ikke så svært på den måde, hvis man er sådan nogenlunde godt begavet som udgangspunkt. Har som man andre danske læger også fået rigtig mange to-cifrede karakterer på normal vis - altså i første forsøg - sammen med hele det store pensum og ikke ved at kunne tage en ny eksamen indtil 10 eller 11-tallet til sidste var hjemme. Det er altså ikke svært når man må gå om i det enkelte fag.
Desuden viser al erfaring at karakterer korrelerer dårligt til 1.om man gennemfører lægestudiet og 2. om man bliver en dygtig læge.
Punkt 1: En ny dansk undersøgelse har lige vist at superstudenterne med tårnhøje karakterer dropper dobbelt så hyppigt ud som studenter der kom ind via kvote 2 - som altså ikke havde karakterer til at komme direkte ind men måtte gennem et interview.
Punkt 2: Har flere gange hørt, at når afdelinger skulle ansætte lægestuderende i vikariater, ville de ikke have dem med rigtig høje karakterer. De havde åbenbart en erfaring for, at nogle med meget høje karakterer måske ikke altid var så gode til at omsætte deres viden i praksis som de der måske var mere gennemsnitlige karaktermæssigt.
Man skal jo huske at lægefaget først og fremmest er et håndværk - godt nok et håndværk med akademiske traditioner og kompetencer - men stadig i bund og grund et håndværk med mesterlære ikke meget forskelligt fra så mange andre håndværk som tømrer o.lign.
Man kan altså slet ikke konkludere at den "studiemæssigt klogeste" også bliver den bedste læge. For det at blive en god læge er et komplekst samspil mellem mange forskellige kompetencer - personlighed, empati, evne til at holde jordforbindelse og bruge sund fornuft, evne til at samarbejde med de øvrige personalegrupper, evne til at tale med mange forskellige og almindelige mennesker - dvs. ikke-akademikere, evne til at arbejde som en lille hest og tage et stort ansvar på sig, talent for at stille diagnoser - også de mange gange hvor patienten om man så må sige "ikke har læst lærebogen" - dvs. hvor pt.s symptomer slet ikke er klassiske. Nogle har disse evner og andre har ikke. Men de fleste tilegner sig nok de evner de har behov for ved hårdt slid og stædighed - lige som det gælder for alle andre brancher, hvor man skal være god til noget og ikke bare kan klare sig med en halvhjertet indsats.