Det var Kattens!!!!!!!
Jeg vil gerne læsse nogle tanker af efter at jeg og min familie har holdt sommerferie i min barndomsby ,den smukke ferieby Gilleleje.Der har jeg mange spændende oplevelser fra og der var specielt een som blev genofrisket,noget som har familierelationer.
Min Far var anlægsgartner og på grundlag af dette havde han en slaks opsyn med Københavnernes sommerhuse om vinteren og havde nøgler til husene.Der var mange dejlige stråtægte huse iblandt.
Nu var min far jæger og ofte var jeg og mine 2 brødre med på jagt.I forårsperioden var der Krage træk og et væld af Skovduer kom sydfra i store flokke. Det var omkring 1949 og kragesteg var en delikat spise i nordsjælland.Kragerne skulle ligge i Kærnemælk natten over for at tage den trannede smag og herefter blev de grydestegt.Jeg husker endnu den dejlige sovs og vi drenge syntes det var sejt når der var et blyhagl i kødet.
Men nu til selve historien. En vintermorgen i 1950 vækkede min fader mig og spurgte om jeg ville med ud og tømme Mårfælder.Som jæger havde han fundet ud af at suplerer sin indtægt ved at sælge Mår og Ilder-skind. Et Mår-skind kunne indbringe nogle hundrede kroner,medens Ilder stod længere nede på prislisten.
Vi drog afsted fra Blåbærbakken og gik ud mod Gilbjergstien,for her stod den første fælde inde i Olsens sommerhushave.Der var faldet ny sne og med lommelygten tændt kunne vi se rester af næsten udviskede spor.Fælden var lavet af træ og var helt lukkede bortset fra et lille gitter i den ene lem.Lemmene var gået i og jeg kunne mærke at min Far nu var helt euforisk.Han lyste gennem det lille gitter og udbrød: Aldrig har jeg set så flot en Skovmår. Jeg fik lov at se men jeg kunne blot se noget hvidt som bevægede sig.Det var ifølge min far den hvide flotte aftegning på brystet. Der var bygas i sommerhuset og snart var måren stendød. Min Far tog fat i fællen ,åbnede lemmen og vi stod som lamslåede,for ud gled Fru Behrens flotte præmiekat,stendød og slatten som en karklud. Min Far råbte: Skynd dig hjem efter en spade. Jeg løb hvad jeg havde lært og minutter efter var jeg tilbage med spaden.I fuldstændig tavshed og afmagt gravede min Far et dybt hul som blev præmiekattens sidste hvilested.
Nu var Fru Berens ikke en Fru hvemsomhelst.Nej hun var en elskelig fin dame som havde vundet anerkendelse i Gilleleje forde hendes bror var den kendte Kunstmaler Johan Berens som var kendt for kun at bruge 1 farve og det var Køkkenblå.Han malede bl.a. baggrunde i Zoo i kbh.
De fleste af hans billeder var partier fra Gilleleje Havn. Efter hans død er hans billeder et samleobjekt.
Ingen måtte for alt i verden få noget at vide om dette Katte-mord.Det havde været guf for EXTRABLADET og hvad med Dyrenes Beskyttelse. Min Far sagde: Du siger det ikke til nogen. Ja og sådan blev det.
Dagen efter kom Fru Berens forbi min Far og spurgte om han havde set hendes kat. Er din kat blevet væk spurgte han og gik videre.
Min far døde i 2001 og min Mor fylder 95 år i november,mon ikke det er på tide at få fortalt sin viden.
Ofte har jeg tænkt mig at grave kraniet op fra Katten,da denne oplevelse gjorde et så stort et indtryk på mig at jeg ville kunne udpege stedet indenfor 1 meter.
Det var dog Kattens-nu har jeg jo røbet hemmeligheden.
Krauge
Min Far var anlægsgartner og på grundlag af dette havde han en slaks opsyn med Københavnernes sommerhuse om vinteren og havde nøgler til husene.Der var mange dejlige stråtægte huse iblandt.
Nu var min far jæger og ofte var jeg og mine 2 brødre med på jagt.I forårsperioden var der Krage træk og et væld af Skovduer kom sydfra i store flokke. Det var omkring 1949 og kragesteg var en delikat spise i nordsjælland.Kragerne skulle ligge i Kærnemælk natten over for at tage den trannede smag og herefter blev de grydestegt.Jeg husker endnu den dejlige sovs og vi drenge syntes det var sejt når der var et blyhagl i kødet.
Men nu til selve historien. En vintermorgen i 1950 vækkede min fader mig og spurgte om jeg ville med ud og tømme Mårfælder.Som jæger havde han fundet ud af at suplerer sin indtægt ved at sælge Mår og Ilder-skind. Et Mår-skind kunne indbringe nogle hundrede kroner,medens Ilder stod længere nede på prislisten.
Vi drog afsted fra Blåbærbakken og gik ud mod Gilbjergstien,for her stod den første fælde inde i Olsens sommerhushave.Der var faldet ny sne og med lommelygten tændt kunne vi se rester af næsten udviskede spor.Fælden var lavet af træ og var helt lukkede bortset fra et lille gitter i den ene lem.Lemmene var gået i og jeg kunne mærke at min Far nu var helt euforisk.Han lyste gennem det lille gitter og udbrød: Aldrig har jeg set så flot en Skovmår. Jeg fik lov at se men jeg kunne blot se noget hvidt som bevægede sig.Det var ifølge min far den hvide flotte aftegning på brystet. Der var bygas i sommerhuset og snart var måren stendød. Min Far tog fat i fællen ,åbnede lemmen og vi stod som lamslåede,for ud gled Fru Behrens flotte præmiekat,stendød og slatten som en karklud. Min Far råbte: Skynd dig hjem efter en spade. Jeg løb hvad jeg havde lært og minutter efter var jeg tilbage med spaden.I fuldstændig tavshed og afmagt gravede min Far et dybt hul som blev præmiekattens sidste hvilested.
Nu var Fru Berens ikke en Fru hvemsomhelst.Nej hun var en elskelig fin dame som havde vundet anerkendelse i Gilleleje forde hendes bror var den kendte Kunstmaler Johan Berens som var kendt for kun at bruge 1 farve og det var Køkkenblå.Han malede bl.a. baggrunde i Zoo i kbh.
De fleste af hans billeder var partier fra Gilleleje Havn. Efter hans død er hans billeder et samleobjekt.
Ingen måtte for alt i verden få noget at vide om dette Katte-mord.Det havde været guf for EXTRABLADET og hvad med Dyrenes Beskyttelse. Min Far sagde: Du siger det ikke til nogen. Ja og sådan blev det.
Dagen efter kom Fru Berens forbi min Far og spurgte om han havde set hendes kat. Er din kat blevet væk spurgte han og gik videre.
Min far døde i 2001 og min Mor fylder 95 år i november,mon ikke det er på tide at få fortalt sin viden.
Ofte har jeg tænkt mig at grave kraniet op fra Katten,da denne oplevelse gjorde et så stort et indtryk på mig at jeg ville kunne udpege stedet indenfor 1 meter.
Det var dog Kattens-nu har jeg jo røbet hemmeligheden.
Krauge