dyb sorg

for snart 17 år siden døde min datter (knap 16 år)og jeg bliver aldrig til menneske igen. Jeg har en voksen søn,for hans skyld SKAL jeg holde ud,men vel også for min egen? Jeg kan bare ikke rigtig se nogen mening med tilværelsen ! Jeg har et arbejde,jeg hader som ind i H......,et liv,der ikke er noget liv,en eksistens med smerter,fysiske som psykiske. Selvmelidenhed? NEJ. Jeg har det bare ad H...... til. Jeg vil så gerne ændre mit liv,men hvordan? Jeg har altid klaret alting selv,har svært ved at spørge andre om hjælp,(aner heller ikke,hvad jeg skulle spørge dem om!!!)Er der mon andre mødre,der har det som jeg,og bare er kørt fuldstændig fast i det hele?

...grund til at du plager dig selv dagligt med et job du hader. Det er altid nemmere at skifte job, når man i forvejen har fast arbejde - og det er helt legitimt at søge kursændring og nye udfordringer i arbejdslivet. Nye arbejdskolleger kunne være et godt tilskud i dit liv.
Og hvad med at få lidt luft under vingerne. En vinteruge i sydens sol sammen med en god veninde, eller en forlænget storby-weekend, sammen med et par venner som holder af shopping, kulturoplevelser og gode restaurantoplevelser.
Og hvis du bor i nærheden af nogle af landets større byer, så er der altid et hav af tilbud - mange gratis - som kan forskønne en grå hverdag.
Åbn dig overfor verden. Du risikerer at den smiler igen. Og det fortjener du.

du skal vel prøve at tænke på dig selv, og finde på noget som du kan lide og som gør dig glad.. for din datter vil sikkert ønske at du var glad og lykkelig... så hvis ikke for din skyld, så for hendes...

Hej.
Det står helt klart at du ikke har fået bearbejdet, din datters alr for tidlige bortgang, og det skal du have hjælp til.Du skal kontakte din sagsbehandler på kommunen og få henvist en familie terapeut. Hun/han kommer hjem til jer og og snakker alt igennem med dig/jer, det kan tage flere år, men det er guld værd, For som du selv skriver så har du stadig en søn, og jeg vil vædde en middag på at han påtager sig noget af skylden for at du har det sådan, hans psyke kan du få ødelagt hvis du ikke gør noget NU. Tænk lige denne tanke igennem...mor har det skidt så han må gå på listefødder, han vil prøve at udfylde hans søsters tomme rum, men det kan han ikke...
Du skal ikke glemme din afdøde datter men huske hende for den hun var og være glad for den tid du fik med hende. Få hjælp nu!!! for din drengs skyld.
kærlig hilsen lilly