elsker ham men frygter kærligheden
jeg ved snart ikke om jeg er uheldig eller heldig hehe tror jeg er uheldig...
har i noget sinde hørt om en pige, der grader fordi ham som hun elsker også elsker hende? latterligt og sindsygt.. men det er også meget smertefuldende...
jeg kunne lide ham siden den alle første gang jeg så ham, der er et eller andet ved ham som får mig til at være oppe i himlen, hver gang han går forbi hver gang han er i nærheden føler jeg mig noget særligt specielt.. han respekter mig helt og fuldstændigt.. men jeg har gået og skjult det i såå forfærdeligt langt tid, tænkte at han er så "lækre" og alle piger er vilde med ham. jeg ved også at han har haft sex med utrolig mange piger, men ligeså snart han scorer dem dropper han dem!!
men men med mig var han andereldes fra starten af, han var så respektfuld og sød med mig... og han sætter store pris på mine meninger... han er en festabe og drikker sig utroligt fuld hvergang, min til min surprise viste det sig at han elsker mig så meget som jeg elsker ham. jeg er klar til at dø for hans skyld. i starten troede jeg han kunne lide en af mine makker, så jeg ros ham for jeg var glad ved at se ham gald men det viste sig at det var mig han var vild med fra starten af. jeg skal være glad, stolt over at kunne har scoret den lækreste, den uopnålig, ham som jeg har drømmet og fantasieret om i så mange nætter. ham som er min drømmefyr, ham som ingen pige kan modstå.... men jeg sidder her og grader over min forbandende liv og skæbne, jeg ved nemlig at mig og ham kan aldrig være for hinanden jeg vil aldrig får ham, jeg vil aldrig stoppe med at elsker ham, men heg har alligvel afvist ham, det er 1 måned siden jeg afviser og han var stadig interesseret idag kunne han ikke forstå det, han var så ked af det, ha aldrig set ham så ked af det, jeg har dårlig samvittighed fordi han ved ikke hvor meget jeg elsker ham. han tror jeg ikke elske ham, han tror jeg afviser bare fordi jeg er uinteresseret i ham, han tror jeg er forelsket i en anden, han tror jeg er ligeglad med ham. men jeg er forelsket fortabt i ham. jeg vil går alt for at se smilen på hans læbe for han er ikke et almindelig menneske men næsten en engel, alle ser ham som snob, men jeg kender ham bedre end alle andre, han er megt følsom sød han er så godthjertet... mine veininder og venner kan slet ikke lide ham, fordi de mener han føler sig hævet over alle men jeg kender ham, han tænker på alle, han er virkelig omsorgsfuld og hjælpsom...
men jeg har afvist ham og på en hård måde endda, jeg har forfærdelig lyst til at fortæller ham hvor meget jeg elsker ham, hvor meget energi jeg har brugt på at tænke på ham, hvor sød dejlig jeg syne han er, men det vil få ham til at have det dårligere. det er bedre for ham at hader mig end at elsker mig, hvis han hader mig kan han godt kommer over mig, men hvis han opdager hvor meget jeg.. jeg kan ikke jeg skal glemme alt om ham.. jeg skal ikke tænke over ham.. jeg må ikke.. han er alt hvad jeg har ønsket mig, men jeg kan ikke være hans, han kan ikke være min.. han har sin fine familie, han har alle de fine venner, alle hans familie og venner er virkelig virkelige... men men hvorfor må vi ikke selv vælge dem vil vil elske? hvorfor må vi ikke selv vælger hvem vi vil dele livet hvorfor må vi ikke fortælle dme vi elsker vi elsker dem.....
hvorfor er det mit skæbne at han dem, der ikke elsker mig. hvorfor skal jeg oplever det, han er så klog så sød men jeg må ikke... jeg må ikke elske ham... jeg kan ikke... jeg kan simpelthen ikke få lov til at ... jeg er årsagen til hans smerte og jeg ville ønske jeg kunne gøre ham verdens gladeste mand, jeg ville ønske jeg kunne gøre ham lykkelig, men han er ulykkelig pga mig... jeg ville ønske jeg aldrig ha mødt ham..... jeg ville bare kom af med mine tamnker, der ville kører mig snart til vanvid... jeg er så ulykklig forelsket i min vidunderlig R
har i noget sinde hørt om en pige, der grader fordi ham som hun elsker også elsker hende? latterligt og sindsygt.. men det er også meget smertefuldende...
jeg kunne lide ham siden den alle første gang jeg så ham, der er et eller andet ved ham som får mig til at være oppe i himlen, hver gang han går forbi hver gang han er i nærheden føler jeg mig noget særligt specielt.. han respekter mig helt og fuldstændigt.. men jeg har gået og skjult det i såå forfærdeligt langt tid, tænkte at han er så "lækre" og alle piger er vilde med ham. jeg ved også at han har haft sex med utrolig mange piger, men ligeså snart han scorer dem dropper han dem!!
men men med mig var han andereldes fra starten af, han var så respektfuld og sød med mig... og han sætter store pris på mine meninger... han er en festabe og drikker sig utroligt fuld hvergang, min til min surprise viste det sig at han elsker mig så meget som jeg elsker ham. jeg er klar til at dø for hans skyld. i starten troede jeg han kunne lide en af mine makker, så jeg ros ham for jeg var glad ved at se ham gald men det viste sig at det var mig han var vild med fra starten af. jeg skal være glad, stolt over at kunne har scoret den lækreste, den uopnålig, ham som jeg har drømmet og fantasieret om i så mange nætter. ham som er min drømmefyr, ham som ingen pige kan modstå.... men jeg sidder her og grader over min forbandende liv og skæbne, jeg ved nemlig at mig og ham kan aldrig være for hinanden jeg vil aldrig får ham, jeg vil aldrig stoppe med at elsker ham, men heg har alligvel afvist ham, det er 1 måned siden jeg afviser og han var stadig interesseret idag kunne han ikke forstå det, han var så ked af det, ha aldrig set ham så ked af det, jeg har dårlig samvittighed fordi han ved ikke hvor meget jeg elsker ham. han tror jeg ikke elske ham, han tror jeg afviser bare fordi jeg er uinteresseret i ham, han tror jeg er forelsket i en anden, han tror jeg er ligeglad med ham. men jeg er forelsket fortabt i ham. jeg vil går alt for at se smilen på hans læbe for han er ikke et almindelig menneske men næsten en engel, alle ser ham som snob, men jeg kender ham bedre end alle andre, han er megt følsom sød han er så godthjertet... mine veininder og venner kan slet ikke lide ham, fordi de mener han føler sig hævet over alle men jeg kender ham, han tænker på alle, han er virkelig omsorgsfuld og hjælpsom...
men jeg har afvist ham og på en hård måde endda, jeg har forfærdelig lyst til at fortæller ham hvor meget jeg elsker ham, hvor meget energi jeg har brugt på at tænke på ham, hvor sød dejlig jeg syne han er, men det vil få ham til at have det dårligere. det er bedre for ham at hader mig end at elsker mig, hvis han hader mig kan han godt kommer over mig, men hvis han opdager hvor meget jeg.. jeg kan ikke jeg skal glemme alt om ham.. jeg skal ikke tænke over ham.. jeg må ikke.. han er alt hvad jeg har ønsket mig, men jeg kan ikke være hans, han kan ikke være min.. han har sin fine familie, han har alle de fine venner, alle hans familie og venner er virkelig virkelige... men men hvorfor må vi ikke selv vælge dem vil vil elske? hvorfor må vi ikke selv vælger hvem vi vil dele livet hvorfor må vi ikke fortælle dme vi elsker vi elsker dem.....
hvorfor er det mit skæbne at han dem, der ikke elsker mig. hvorfor skal jeg oplever det, han er så klog så sød men jeg må ikke... jeg må ikke elske ham... jeg kan ikke... jeg kan simpelthen ikke få lov til at ... jeg er årsagen til hans smerte og jeg ville ønske jeg kunne gøre ham verdens gladeste mand, jeg ville ønske jeg kunne gøre ham lykkelig, men han er ulykkelig pga mig... jeg ville ønske jeg aldrig ha mødt ham..... jeg ville bare kom af med mine tamnker, der ville kører mig snart til vanvid... jeg er så ulykklig forelsket i min vidunderlig R