EN BROR...

Jeg har en bror på 17 - han bor hjemme ved vore forældre. I de seneste par år, er det gået galt for min bror, hvis du spørger mig. Han følger ikke rigtig med i skolen, pjækker en del og er meget tæt på at blive smidt ud, han ryger hash - selv på en søndag. Han kan RIGTIG godt lide øl og til en ganske alm. hverdag/aften til familie- kaffe/kage, kan der nemt ryge 3 genstande ned.
Til en fødselsdagsfest i familien, blev han så fuld, at han kastede op - men drak dog videre derefter.
Jeg sidder her og tænker hvorfor griber ingen ind - mine forældre gør hvad de kan, men JEG mener ikke de gør nok. Det skal lige siges, at jeg altid har set vore forældre som gode forældre med gode uddannelser - vi er sådan en god middelklasse almindelig dansk familie. Min anden bror og jeg, er begge flyttet hjemmefra og igang med videregående uddannelser. Vi har f.eks. aldrig drukket os fra sans og samling til en familietam-tam, aldrig røget hash og har altid passet vore skole/uddannelse. Derfor kan det undrer mig meget hvad der er gået "galt" med den sidste...
Vore forældre siger, at de ikke ved hvad de ellers kan gøre andet end det de gør nu...Men de gør ikke noget udover det - Forlanger jeg for meget?? Hvad ville evt andre forældre gøre???

???

Hejsa Line
Må jeg spørge hvordan jeres rækkefølge er? Den "uheldige" bror, skulle han evt være den mellemste af jer?
Mvh Lagermann

min første tanke Lagermann, men da hendes anden bror også er flyttet hjemmefra må ham på 17 være den yngste.. Line siger også, at hvorfor skal det gå galt med den sidste......
Line, han kan ha nogle problemer inden i, som han med hash og øl forsøger at dulme.. lavt selvværd, problemer i skolen, hvad som helst!, og dine forældre kan åbenbart ikke komme ind til ham. Måske kan du.. ved at spørge ind til hvordan han virkelig har det.
Hash er jo ganske normalt for unge mennesker at eksperimentere med i dag, men det skidt for ham på den måde, at han for det første bliver afhængig, og for det andet kommer til at leve i den der skæve boble, hvor det at overskue uddannelse, job og i det hele taget dagligdag og fremtid, bliver en næsten umulig opgave. Hash gør livet dejligt nu og her, og så kan alt andet være li meget. Ved det, har selv været der.
Fungerer han ellers godt socialt?
Hvad er det du gerne ville ønske dine forældre gjorde, helt konkret?
Men til hans forsvar, han er ung, er ved at finde sin identitet.. og blot fordi du og din anden bror har været prakteksemplarer behøver ham her jo ikke være det.. Det der ikke noget galt i, at stikke ud og være anderledes. 🙂
Men kan sgu godt forstå du er bekymret.. fordi du elsker ham og vil ham det bedste..
Og han skal selvf oplyses om konsekvenserne ved den livsstil han fører sig.

ja han er helt normal... men han er den yngste...
det er hårdt at være den yngste til 2 velfungerende store søskende altid at have de to at leve op til, altid at være den mindste og lidt udenfor..
samtidig har dine forælder måske haft den ide om at det gik jo fint med de to andre så der er ingen grund til at være så hård/ skrap med opdragelse med den sidste " han er jo sååå lille"
men det der også skar med den mindste i en søskende flok er at de bliver hurtigere voksende end f eks det første barn.. fordi di har nogle at lære af og se op til...
men der findes rigtige godt bøger om hvad dit nummer i søskende flokken betyder for din udvikling rent psykisk... kan lånes på bibloteket..
håber du kunne bruge dette til noget..

Tak for jeres svar... Men nu havde jeg håbet på andre svar. Tror ikke det handler så meget om at vore bror er den sidste i søskendeflokken (Jo måske) Men Syntes ikke han bør føle han har en masse at leve op til - mine forældre har den holdning, at vi skal lave det vi er glade for, så han behøver ikke leve op til nogen!
Måske har "Storesøster" ret i, at oopdragelsen er slækket lidt af - han har fået "lov" til at springe over hvor gærdet har været lavest. Han behøver ikke fritidsjob, som vi andre to har haft f.eks.
Det er bare frustrende for mig, at se ens bror drikke/ryge uden der er nogle der siger noget - det forstår jeg ikke og dette har jeg sagt til mine forældre, men de mener ikke de kan gøre så meget mere, da han jo er 17 år.....
Han har betroet sig lidt til mig - han siger, han ikke har det godt. Men jeg kan ikke gøre andet end at fortælle dette til vore forældre - og selvfølgelig tale med min bror. Men blander man sig for meget, bliver han sur og vi kan blive kaldt diverse ting! ?????

når din bror åbner op og taler med dig om sine følelser, så skal du ikke gå tilbage og sladre til forældrene. det er det værste du kan gøre mod ham. han åbner sig op for dig, fordi han har tillid til dig. snak med ham og lade ham tale ud om alt. vær en lytter fr ham.. så kan du stille og rolg komme med forslag til hvordan han kan lægge de dårlige vaner fra sig. er der noget han specialt interessere sig for❓motorpsort af en art eller en anden hobby som han kan begynde på, så han tager sig til noget, der motivere ham mere i hverdagen.

han føler jo nok at han ikke kan komminukere med forældrene, og derfor han lukker af og ikke reagerer på deres handlinger. du siger de gør hvad de kan og jeg ved ikke lige hvad de rent faktisk gør. det er som om dine forældre har givet op på opdragelse på ham og i en tidlig alder faktisk. derfor gør han som det passer ham.. men skal forældre holde op med at opdrage sine børn bare fordi de er 17 år????? NEJ, især når den unge på disse afveje, skal forældrene gribe fat i ham før det hele bliver alt for sent...
rækkefølgen spiller en rolle uanset hvad .. men det hele er meget psykisk.
har du spurgt ham hvad der er skyld i til at han ikke har det godt?