En lus mellem to negle

Mit problem er som følger: Min kæreste og jeg har været sammen i godt et år. Boet sammen i et par månder. Jeg har en lille dreng på 3 som bor ved os. Faren kommer jeg det rigtig godt ud af sammen med. Vi snakker godt sammen og har samme holdning til at man som forældre har et ansvar om at enes OGSÅ selvom man går fra hinanden. Problemet er så desvæære at det kan min kæreste ikke forstå. Han mener at have den holdning at "skillesmisse" børn deler man i døren og det har jeg meget svæt ved at akseptere! Da jeg boede for mig selv, var kemien mellem dem (eksen og kæresten) ikke for god. men den er (heldigvis) blevet meget bedere og kan snakke og være i rum sammen uden det kan mærkes. Men når eksen er gået, stiller han sin utilfredshed og så svare jeg igen! Han vil gerne besøget og sammenværet bliver en del minimeret men jeg er tilfreds med sådan som det er og synes det er vigtigt min søn også ved at far er velkommen hos os.
Jeg må ærligt indrømme at hverken jeg eller min eks kan se noget forkert i at man, som forældre stadigvæk til trods et brud, skal få det til at fungere overfor børene!
Jeg vil lige tilføje at vi taler sammen hver anden eller trejde dag, hvor vi vender tingene om forløb eller videre forløb mht vores søn. Min kæreste bliver indformeret i alle beslutninger og intet går ham forbi. Er der noget jeg har overset eller overregere han?? Håber at høre meninger..

Hey.
Jeg synes, at du fortjener så stor ros for din evne, til stadig at være venner med dit barns far. Det er så sjældent set.
Din kæreste er helt forkert på den.
Men mon ikke at det handler om utilfredshed og en form fra jalousi?? Det kunne jeg godt forestille mig.
Prøv at spørge ham, hvor i problemet ligger og få ham til at sætte ord på, hvad ham mener og føler.
Det kan jo godt være, at han føler sig usikker, også selv om han ingen grund har til det. Det er ikke altid let at komme ind i et forhold, hvor der i forvejen er børn til stede.
Man kan ikke rigtig være far, men alligevel forlanges der, at man deltager.
Under alle omstændigheder skal du holde fast, ved det du gør nu.
Det er det rigtige.
Og kan I ikke snakke Jer til rette om tingene. Så er det altså ham, der er forkert på den og ikke dig.
Mia

- endelig et par forældre, der kan finde ud af det.
Jeg tror, din kæreste må tage sig sammen, og indse det ikke handler om HAM, men om din søn. Jeg håber du holder balancen og fortsætter dit gode forhold til dit barns far, for din søns skyld.

lad ham endelig ikke få dig overtalt til at ændre samkvemmet mellem dit barn og barnets far.

sammen hver anden dag??? så meget nyt omkring jeres søn, sker der vel ikke på så kort tig!!! og hvorfor kommer faderen i jeres hjem? kunne han ikke ta sin søn med ud af huset??
Jeg kan altså godt forstå din kæreste synes det er noget underligt noget, for dig og kæresten opfører jer næsten, som om, at i stadig var kærester, så lav lige en streg i sandet...
Til trods for min mening, så vil jeg dog også sige som de andre debattører, at det er så godt, at dig og din eks kan finde ud af det sammen, for jeres barns skyld, men kontakten imellem jer, mener jeg dog stadig nærmere er for jeres skyld, end for drengens skyld, for jeg har til dags dato ikke hørt man skal snakke så meget i tlf om sønnen..

Din kæreste må simpelthen tage at blive voksen!
Jeg synes det er fantastisk godt, at i har et frivilligt og positivt samarbejde om jeres barn. Det kan kun være til gavn for både barnet, jer og jeres respektive nye partnere så jeg synes ærlig talt at din kæreste skal klappe hesten.
Måske er han slet ikke klar over hvilke problemer det kan give i et nyt forhold, hvis forholdet til den gamle partner/børnenes anden forælder er helt af helvede til. På nuværende tidspunkt burde din kæreste være dybt taknemmelig for at have fundet én, der rent faktisk kan skabe en positiv stemning for både sit barn og sig selv, så i undgår en masse stress og pres.
Giv ham et los i røven og be ham om at blive voksen!

din søn kun 3 åt ellers vil jeg nok mene at tale med exen hver anden dag er i overkanten,
Det lyder mere som får din kæreste besked på hvad I aftaler hvar anden dag
elsker du din kæreste, så værdsæt ham, og forstå samvær kan man altså godt have uden at skulle tale sammen i tide og utide i telefonen
du har sikkert ikke behov for at vende ting med kæresten der er vendt med exen, nu er det jo vendt
ved ikke om du forstår men det er sørme vigtigt synes jeg, exen har du jo, evige samtaler eller ej, ja så henter han sønnen hos dig, og der kan du vel sige hej
det var alt fra mig

Som jeg ser det, overdriver du dit samkvem med din ex, det er ikke nødvendigt at snakke med ham flere gange om ugen/måneden, kun når der er afgørende nyt i jeres barns liv, eller når du eller han føler der er et behov for kontakt, men det indbefatter ikke personelige relationer, ikke hvis du vil have et godt forhold til din nuværende partner.
Jeg er selv fraskilt, har et rigtigt godt forhold til min ex, hende og jeg er nærmest bedstevenner i dag, men vi har ikke kontakt med hinanden i det daglige, kun når der er en situation en af os føler den anden kan rådgive om.
Hvad angår det at din ex kommer ind i dit hjem, så må din kæreste acceptere det, for netop det at barnets far kan komme i barnets hjem giver barnet tryghed i situationen, så her må din kæreste bøje sig, men at han skal være vidne til at du fører samtaler med din ex i tide og utide, er nok at trække for store veksler på hans tålmodighed.

Kan godt forstå du stætter spøgsmåls vdr sammenværet ved faren! Det fungere så ledes her ved os at vi har vores søn næsten lige meget - mv. ca hver anden dag og hver anden weekend. Hvad angår afhentning i hjemmet, det sker for det medste kun ved weekend skift, ellers forgår det via daginstution. Men telefonisk taler vi meget sammen. Og der er MEGET at tale om. Han udvikler sig, og mange ting skal sættes på plads så vores søn har en fælles rette snor at gå efter. Grænserne skal sættes og det synes jeg er vigtigt også at kunne snakke om. Men vil da lige tilføje at der også kan gå 4 dage mellem vores samtaler. Det varier meget, og er efter behov.
Tak for inlæget. God dag.

Jeres søn på skift, så kan jeg godt forstå, at I har meget at snakke om, for det er jo klart, at der sker meget hele tiden med jeres søn...
Jeg har arbejdet med børn i mange år og bliver desværre nødt til at blande mig lidt i jeres samliv, for al den skift drengen har på bare en 14 dags periode, hvor han Ca. 2 dage er hos dig og to hos hos sin far, det er simpelthen alt for mange skift for en 3 årig. Havde drengen været omkring 10 år, hvor han selv kunne f.eks. cykle frem og tilbage hos sine forældre, så var sagen en anden..
Mit umiddelbare forslag er, at du har drengen 7 dage og faderen har drengen i 7 dage, det giver en mere konternuerlig hverdag for drengen..
Jeg kan stadig ikke se, hvad al den telefonsnak skal være godt for, når dig og faderen ser hinanden så ofte og det er lige der, jeg godt kan forstå din kæreste bliver mærkelig...prøv lige at bytte scenen om...
At din eks henter og bringer jeres søn i weekenderne er selvfølgelig helt naturligt, for det skulle jo nødigt gå hen og blive sådan, at din eks skal aflevere jeres søn til dig nede i byen, bare fordi din kæreste ikke kan klare at se din eks.

på på mit svar ,, men ok vi er jo enige, så må vi se om trådstarter svarer os :-)
Fortsat god adg

Læs begge indlæg fra (også en mor) meget grundigt. Hun har fat i noget.
Jeg kan en historie, men en lidt anden vinkel og så kan du jo se om det sætter nogle tanker i gang hos dig. Min rigtig gode ven er skilt. Ham og ekskonen er enige om at det ikke skal gå ud over børnene, så derfor tager de alle beslutninger i fællesskab. De er enige om hovedlinierne i opdragelsen.
Min vens nye kone er ved at gå op i limningen, fordi de taler sammen så tit. Han kan ikke se noget problem, da han synes det er en selvfølge, at han tager del i sine børns liv. Men over for mig brokker han sig over, at hans eks, evig og altid skal stille spørgsmålstegn ved om han nu gør det lige så godt som ekskonen, når børnene er hos ham. (læs: Hun ringer for at kontrollere ham, om han nu gør det godt nok, selv om de er enige på samtlige møder om hvordan det skal køre).
Hans ny kone føler sig kontrolleret i alle ender og kanter. Hun mener at de 2 har startet et nyt hjem, og så længe at de 2 holder sig inden for rammerne af hvad der er aftalt, så er det de 2 der skal fylde rammerne ud.

Hvordan og hvorledes min eks og jeg deler vores søn, kan jeg endelig ikke se kommer sagen ved i den hele ret. (Altså, hvad der er godt for "drengen" eller ej m.h.t dage og delling) Vi deler ham ud fra at være forældre og kende til hans signaler. Jeg er godt klar over, at det kan lyde som en stor mundfuld og voldsomt i andres øre, hvilket jeg har fuld forståelse overfor! - Men, jeg er nød til at påpeje, at vores søn har været vand til sådan en rytme, fra han var knap et og et halv år gammel. Forinden havde han en far han ikke så ret tit, 1 til 2 gange ugenligt, og det forvirrede drengen. Han var ked af det, ville ikke sove, sov uroligt om natten osv. Vi har sidenhen forsøgt os frem og er nu kommet til en løsning som vi kan mærke fungere! Vi har en glad og nysgerring søn, der spiser godt, sover trygt. Godt og roligt om natten og er som en 3 årig nu skal være, er en lille glad laban. Jeg vil ikke udelukke at det vi gør er forkert, men så længe vores søn fungere og er glad synes JEG vi gør det rigtige!!...

Nu var det ikke så meget i forhold til din søn, du skulle læse de to indlæg, plus mit, men vi lever i et frit land, så du gør selvfelgelig som du vil.

Jeg kan kun give mine kraftigeste anbefalinger til, at I reviderer jeres måde at omgåes jeres søn. Det er usundt for ham. Man plejer at sige 9/5 - ni dage hos den ene og 5 hos den anden. Mindre vil være forvirrende og usundt for ham og jeg tænker også på, at han ikke kan finde ud af, om du og eks'en er sammen eller ej, når der ikke er klare linier.
Jeg synes helt sikkert, at din kæreste har ret, når han siger at det er for meget.
Og det er forvirrende for din søn, der har brug for helt klare linier for at forstå, hvad det er der foregår.
Lige nu kommer og går der 2 mænd hos hans mor, og hvis han finder det skrupforvirrende, så kan jeg ærlig talt godt forstå det.
Jeg synes, du skal snakke med Mødrehjælpen (http://www.mhj1983.dk/) eller henvende dig i Statsamtet, der kan hjælpe dig med en bedre ordning.
Det her handler faktisk slet ikke om hverken dig eller din kæreste eller din eks, men om din søn - og du ønsker vel det bedste for ham.

Jeg vil gerne vide om du får noget andet ud af det, ved at læse det igennem en gang til. Der er nemlig en pointe jeg gerne vil have frem, og det ville være godt, hvis du kunne se den selv. Det vil gøre en løsning nemmere. Du er faktisk selv inde på problemstillingen i dit første indlæg, selv det du beder om er noget andet.

Men er du ikke lige sød at læse det inlæg jeg har srevet til "grøn" og "også en mor" der synes jeg der bliver forklaget hvorfor valget er taget som det er mht deling.