En Mor myrder sine børn,

Hvad sker der oppe i hovedet på et sådan menneske.
Fuldstændig knald i låget at gøre den slags.Børnenes Far må have det af h...til nu,kors hvor er det synd for ham og de efterladte til børnene.Uanset grunden til det Moderen har gjort mod sine børn,fortjener hun en straf der bare siger spar2 til det hele.Hun skal nok få sin straf i spjældet,nej straffen kan ikke blive hård nok.Der kan ikke findes en grund til at dræbe sine børn.

Og jeg syntes altid at man hører om at forældren har prøvet at begå selvmord. Det lykkes bare aldrig. Hvorfor mon.
Hende moren, hun ringede til polititet efter hun havde slået dem ihjel. Hvorfor ringede hun ikke inden, så man kunne gribe ind?
Jeg tror ikke på det med at man er sindssyg i gerningstidspunktet.
Stakkels far, hold kæft det er synd. Hver jul resten af sit liv vil han blive mindet om tragedien. Synd for ham julen begynder i november.

moren har ringet til politiet for at de skulle blive fundet??? tro mig sådanne handlinger kan kun begås hvis man er sindsyg i gerningstidspunktet, ingen med normal opfattelses evne er i stand til at dræbe sine egne børn!!!
naturligvis retfærdiggør det ikke hendes handlinger, hun har været en kælling for ikke at fortælle og snakke med nogen om hendes problemer, men åbenbart også egoistisk nok til at tage sine børns liv.

Det er sq også egoistisk at få børn..
Og til dig med at det aldrig lykkes for forældre at tage deres eget liv. Hvad helvede er det for engang lort at lukke ud?
Man høre sq oftere om en forældre der dræber børn og ægtefælle, og til sidst tager livet af sig selv, hvor det lykkes, end man høre om tilfælde hvor der går noget galt.
Men hvis kvinden havde haft en fødselsdepression og havde prøvet at slå sin baby ihjel, så var folk ikke blevet sure. Lige som folk ikke bliver sure når de finder døde babyer, de er bare nervøse for forældrene.
Hold kæft hvor i mangler medfølelse.
Jeg har kraftædme ondt af den mor. Hvis hun nogensinde kommer ovenpå igen, skal hun leve med hvad hun har gjort, resten af livet.
Og hvor pokker ved I egentlig fra, at hun aldrig har forsøgt at tale med nogen om hvad hun har følt?
Det ved i nemlig ikke en hujende fis om. Det kan jo godt være at hun rent faktisk har prøvet, men omgangskredsen ikke har taget det seriøst. Det ville sq ikke være første gang det var sket

Det er også det jeg tænkte (og tænker, når vi hører om disse ullykkelige tilfælde) da jeg hørte om den trgiske hændelse.
Det kan slet ikke sammenlignes, men jeg ved om en familie der igennem, den nu 7½ årige søns levetid, næsten konstant har banket på overfor dagpleje, børnehave og skole fordi de (og andre) følte, der var noget galt med ham.
Først da han kom i en privatskole, blev der handlet (stort set med det samme) og han er nu diagnostiseret som dampbarn. Tænkt hvor meget han har lidt i al den tid!
Hvis moderen i den omtalte sag, bare har prøvet at bede om hjælp 1/10 af de gange drengens forældre har, og ikke er blevet hørt, så kan jeg MÅSKE forstå, at man griber til yderligheder (ikke disse yderligheder), for vi har jo ikke alle sammen de psykiske, fysiske og økonomiske overskud, til at klare vores kriser! Har hun været deprimeret, er hun på anden måde psykisk syg eller hvad? Der er SÅ MEGET vi aldrig får at vide!!

Hun skulle have døds straf...
Man skal ikke slå eller dræbe børn...
Man er en sukkopat vis man gør det...