er der nogen der kan fortælle mig hvorfor.....??

Mine forældre har en schæfer han på næsten 2 år, han knurrer ad mig bare jeg kigger på ham eller vil give ham en godbid og lige så snart jeg kommer hjem knurrer og ryster han over det hele, halen bliver helt stiv og hårene på ryggen rejser sig. Jeg har aldrig nogensinde gjort ham ondt og driller ham heller ikke, har altid forkælet ham. Det er startet for et par måneder siden. Han knurrer ikke af nogen af de andre i hjemmet selvom om de driller ham og skælder ham ud tit. Jeg er bare så ked af det.. Håber at få nogle seriøse svar tak..

det lyder virkelig undelrigt. Viser du tegn på en lille smule nervøsitet❓Hunden lugter adrenalin bedre end noget andet næsten.
Håber der er hundeeksperter til stede som kan hjælpe dig.
Måske den trænger til at du sætter den på plads. Ikke slår (medmindre den bider efter dig) men vær meget bestemt i tonefaldet når du skælder den ud når den begynder på det der igen. De skal vide hvem deres ejermand er. Men det ved du godt.
Hvorfor den reagerer sådan på dig har jeg ingen idé om...desværre :-/
Meget held og lykke til dig fra mig :-)

Hej,
Hunde har en utrolig hukommelse, det opdagede jeg først i Grønland, hvor jeg var den eneste, som kælede for hvalpene, og fik en flok i hælne konstant.
Nyligt, da jeg kom med en cykel, gøede en fremmed hun af mig. Den ejeg fortalte at den engang var kørt over af en cykel for nogle år siden.
Jeg er ikke ekspert, måske er det ikke nødvendigt at finde ud af, hvordan dine forældres hund har fået dette mønster, men at forsøge at 'udviske dette'.
Jeg kunne tænke mig at i sørger for at den er meget sulten, og du så stiller noget mad og fjerner dig fra den.
Hvis du gentager dette, kan du forhåbentligt få nogle andre positive oplevelser med den. Måske gå tur med den, eller i øvrigt finde ud af, hvad den gerne vil.
Eller der er måske bøger om hundepsykologi på Biblioteket, som er bedre til at finde en udvej i?
f

du skal da ikke lade dig kue af den dumme køter...forklar dine forældre det og få den aflivet...og køb en ny.

Hvis du ignorere den og giver den et møgfald næste gang den knurre af dig,og beder den forsvinde når den kommer(efter den har knurret) så skal du se!
En hund skal vide den er den sidste i køen på rangstigen!!!!! Sådan er det bare og det tror dine forældres hund ikk den er.
Det har INTET med kærlighed at gøre, den SKAL bare kende sin plads.
Har selv haft en stor hund der testede mig for jeg var ikke "en del" af familien længere. Boede der ikke mere... Den fjøj en' gang og siden var den sød og dejlig som intet var hændt! kærlighed fik den masser af!!!!!!

Hejsa Jenna
Jeg kørte som ung varer ud for en købmand. Der var dog ét sted hvor jeg aldrig steg ud før hundejeren tog en "blanding" bag lås og slå. Den havde ædt mig lige på stedet.
Den hund opførte sig præcist som du beskriver det. Dog fik jeg slet ikke lov til at komme ind på dens område. "Sådan en arrig satan" tænkte jeg, men vidste naturligvis der måtte være en grund.
Det viste sig at den var blevet kørt over som hvalp, og at den bil lød nøjagtigt som den jeg bragte varer ud i. Det var altså ikke personligt ment, men var simpelthen dens selektive hukommelse og gode hørelse som fik den til at tænde helt af. Vi blev rigtigt gode venner alligevel :o)
Mvh TTT*

ikke nervøs overfor ham og har aldrig været bange eller noget.. Men det er ligesom om han tror han bestemmer over mig.

engang gå tur med mig, for et par måneder siden var han så glad for mig, aner virkelig ikke hvad jeg har gjort.. Han vil ikke spise hvis han kan se mig.

når han knurrer og sender ham ud i haven og ignorerer ham, men han er ligeglad.

han er jo ikke sådan overfor de andre og jeg elsker ham over alt på jorden

det er som om han er bange for mig, kan det være fordi han kan mærke at jeg har det dårligt at jeg er inde i en depression.. Jeg har grædt meget de sidste par måneder og han gemmer sig når jeg græder fordi han tror han har gjort noget??

lidt hårdt...det jeg mente var bare at DU ikke må gå og føle dig bange for den...hvis du gør det så skal der ihvert fald ske noget drastisk...tal med din mor eller far om det...og held og lykke

Det eneste jeg gjorde, var at køre i en bil som lød ligesom den der havde kørt vovsen over. Hunde husker fantastisk godt, men at identificere en person inde i en bil som kører den over er vist lidt vel meget forlangt
Det var fordi den bil jeg kørte i, lød præcist som den der havde kørt doggyen over. Det kan man jo nu virkeligt ikke laste mig for.
Hvis en person med røde bukser og en gul jakke engang har sparket jeres hund, så vil han automatisk forbinde de to farver med dengang. Og det har INTET what so ever med dig at gøre.
Mvh TTT*

nogle hunde reagerer på din sindsstilstand. Jeg ved at mine forældres hund gør det. En i familien var ret syg en overgang og selvom vedkommende gik oprejst omkring og ellers ikke boede i vores hus, så vogtede vores hund nærmest over den her person når han var på besøg...som ville den forsøge at passe på (vælger min naive menneskehjerne at tro). Men jeg vil støtte mig mere til Gentlemanløjserens forklaringer, det har før lydt som om han har ret meget styr på det der :-)
Men held og lykke med det

At give hunden mad og så fjerne sig igen, er en dårlig idé. Når du viser hunden, at du fjerner dig fra dens mad, giver du den en dominans sejr. Det er vist ikke lige det, der er brug for her.

Hunden er ikke aggressiv imod dig, den er bange for dig. Ubevidst kan du have gjort en bevægelse, der har virket dominerende på hunden. Har du bøjet dig ned over hunden, evt. for at kæle den, kan den opfatte dette som en trussel.
Hunden mangler selvtillid. Den må ikke være så usikker. En selvsikker hund bliver ikke utryg på denne måde.
Der kan rettes op på det, med en del træning. Hund og ejer skal lave nogle samarbejds øvelser. Det er vigtigt at hunden får et positivt resultat, masser af ros, og "vinder" kampene, hver gang i træner med f.eks et torv.
Disse øvelser kan man gøre flere gange om dagen, af nogle minutter ad gangen.
Diciplin skal selvfølgelig også øves, men på et roligt stadie, ikke noget med at råbe af hunden. Ignorer hunden, når den gør noget dumt og ros den til skyerne, når den gør noget godt. Hunde går efter rosen.
Alle disse øvelser skal styrke samværet, imellem hund og ejer, og give hunden selvtillid igen.
Hunde uden selvtillid er farlige hunde. Hunde med selvtillid har ikke brug for at markere sig.
Det er bla. derfor, det er en god idé, at træne bidtræning i en schæferklub med hunden. Mange tror det får hunden til nemmere at angribe, men det er lige modsat.
Når hunden forhåbentlig har fået lidt mere selvtillid, kan du begynde at lave noget sjovt med den. Boldspil, træning osv..
Husk på at det er en blød hund, du har med at gøre. Så tænk over dit kropssprog og brug ikke en hård tone. Vær opmuntrende i stemmen.
Men for alt i verden, pres ikke hunden, for så bider den dig, med det stadie den er på nu.

Jeg har et godt forslag.... Kontakt en dyreadfærdsterpeaut, og der kan du igennem det få en program som du skal samarbejde med hunden og resten af familien... Ligger hunden i møblerne, under bordet, går først ud af døren, får kontakt ved at der kommer nogen hjem???? Det er spørgsmål om du gør noget eller han ændret på dit adfærden som virker truende på hunden...

Det er også det der skal til men den skal sættes på plads og det er ikke på den "humane" måde!!
Sådan er det med hunde! De skal tages fat i!
Måske skal du ignorere den noget mere, når den på den ene eller anden måde vil i eller skaber kontakt!? Det er lidt svært, når det er sådan en stor hund!
Det kunne jo også være den har en psykisk brist og så er der kun en ting at gøre! meeeeeeeeen det tror jeg meget lidt på selvom jeg ikke har set den. Bare klø på og find din allermest håndfaste side frem af dig selv!

brøndby

er bare ked af han er sådan imod mig

Du kan gøre det at du kontakter sammen med dine forældre/familien jeres dyrelæge og fortæler om problemet, for flere og flere dyrelæger uddanner sig som Dyreadfærdsterpeaut. Så det vil være den rette vej eller at i kontakter dyrenesbeskyttelses internat de har villigen til at hjælpe familierne og deres dyr når der opstår problemer som den her... Prøv at lad som om at hunden ikke er hjemme når du kommer hjem, og lad efter et stykke tid knæ dig ned på huk og kald hunden til dig eller afvent at den kommer hen til dig. Hvis hunden knurre så vend hovedet bort og og lav smaskelyde, men bliv sidende. Derved fortæller du hunden at du ikke vil gøre den noget ondt, for det er det at hunde gør i deres kropsprog. Jeg arbejder selv med min hanhund (golden) som jeg har fået fra en familie som ikke magtede ham fordi de havde ikke forstand eller tiden til hunden. Efter bare 14 dage med kropsprog så er han en helt anden hund at ha med at gøre, det er efter jeg fik dyreadfærdsterapeaut´s kursus i at lære hundens kropsprog og sætte grænser. Jeg har ikke fortrudt at ha taget kursuset, for jeg ved at ofte er det menneskerne som gir og misforstår hunden og omvendt. Jeg syndes at i skulle prøve, for der er mange ting som spiller ind i et problem. Der er mange råd at man kan få, men den forkerte råd kan gøre tingene være end det er godt... så ender det med et bid feks...