Er du et legebarn?

Jeg indrømmer det. Jeg er barnlig. Jeg elsker at kælke og hoppe rundt i sneen. Som regel kan jeg låne et barn og under dække af, at gøre noget for ungen få udlevet mine egne behov, men nogle gange må jeg snige mig i ly af mørket ud på kælke bakken og få mine behov dækket i det skjulte. Jeg mener når du en gang har stået ved bakke med din kælk minus børn og forældrene kigger underligt på dig, så gør du ikke det igen. Det undre mig, når jeg så tænker efter, hvorfor ser man skævt til voksne der leger, skal det hele være så kedeligt? Et eller andet sted er det også mere okay at mænd leger, hvorfor?

er der ikke et legebarn i alle? jeg elsker at lege i sne sågar også at hoppe i vandpytter. jeg er så heldig at jeg har 3 børn hvor jeg kan få mit indre barn udlevet igemmen. jeg ved fra min kæreste side af at han elsker mig fordi jeg tør og lege så det er ikke kun mænd der må eller gør det.

Børn er et godt skalkeskjul,hvis legebarnet kommer op i os,men jeg kan nu ikke se noget forkert i,at vi "voksne" også kan lege,tror mine børn siger det samme,de nyder når farmand gider være med og i forbindelse med f.eks kælkning,er der mange af de andre børn der syntes det er sjovt en voksen gider være med til at tumle rundt.
Når de andre voksne sender dig et underligt blik,tror du så ikke,det er fordi de ikke tør gøre som du,at leve og have det rart.Jeg mener du skal være totalt ligeglad med de andre kedelige voksne og bare gøre det du finder rigtigt (læs sjovt) hvorfor skal hverdagen være så firkantet,det er folk som dig der spreder varme og skaber glæde,det er da en dejlig fornemmelse.
Fortsat god legedag til dig,skynd dig ud og nyd sneen mens den er her..

Er det ikke bare det, vi "overgår" til som voksne.

Jeg er et stort legebarn... Jeg har desværre ikke rigtig mulighed for at låne børn, og min lillebror er blevet for gammel til at lege, og gå ind og se børnefilm med...
Jeg spiller rollespil og computer. World of Warkraft, og Sims. Det sidste er barbie, påklædningsdukker og dukkehus - i ét!!! Sådan får jeg udlevet mit indre barn...
Mis

Elsker selv at lege og grine, slippe mit indre barn løs. Jeg er 42 år. For alt skal jo ikke hele tiden være "åh så seriøst og alvorligt". Der er nok alvorlige voksenroller man skal påtage sig hele tiden, så glem dem der kikker skævt til dig, de har måske ikke selv kontakt til det lille legebarn indeni på en sund og god måde. Mange er måske "groet fast" i den rolle, de har nu og kan slet ikke lege på en naturlig måde. Tænker tit hvad det dog er for en verden vi har skabt til de fremtidige generationer :-(

Sku dejlig:
Bliv ved med det, min kone syntes at jeg er barnlig er 47 år men elsker at se tegnefilm og læse Anders and:
Den dag vi ikke vil gøre disse barnlige ting, ja så er vi døde indvendig og venter kun på at dø udvendig.

- ikke langt fra hvor jeg er vokset op, ligger der en park. Jeg går af og til en tur der og bruger den iøvrigt som gennemgang. Da jeg var barn kælkede jeg der.
- Der har altid været et fast hold gartnere til at trimme den og en af disse gartnere, som efterhånden er blevet pensioneret, kommer næsten dagligt i parken. Han går en runde og sætter sig på den bænk, hvor han har siddet med jævne mellemrum al den tid han passede parken. Nogle gange har han sin frokost med. Den park holder aldrig op med at være "hans have".
- For et par år siden besluttede kommunen at "gøre noget" for området og det resulterede bl.a. i, at man opsatte legeredskaber, ikke så lang fra omtalte bænk. Den gamle syntes det var hyggeligt og underholdene at se på de legende børn, som han dog også lejlighedsvis hilste på og talte få ord med. Men i sensommeren fik han en henvendelse fra parkforvaltningens "udsendte" som forklarede, at man helst så, han ikke sad der "så meget" for nogle forældre havde været nervøse over hans tilstedeværelse og følt "deres børn blev iagttaget".
- Havde nogle forældre givet sig tid til at veksle to ord med manden, i stedet for - som Helene_O siger at "kigge underligt på2 ham, så havde den gamle gartner været fri for den tort. Jeg synes simpelthen, det er så uendeligt synd for ham.

Uha det var da en kedelig historie. Jeg håber sandelig ikke at det er det der sker i hovedt på forældrene når de ser mig.

Tak for de pæne ord og jeg vil da samtidig opforder dig til at holde fanen (Anders and bladet) Højt

- men helt ærlig, folk er ved at være for sære til man helt kan tage det alvorligt. Jeg synes det er frisk du kælker om natten, der har jeg dog lige godt aldrig kunnet finde på, men vi har da af og til sneget os ind på friluftsbadet for at have vipperne og og plaskeretten for os selv. Men det er pinligt, når vagtmanden opdager en fordi man hænger på hegnet og ikke kan komme hverken den ene eller anden vej som 47-årig. Jeg tror, jeg reddede hans nat. Det er i hvert fald sjældent jeg har set en voksen mand grine i det omfang. *S*

Jeg kan lige se det for mig ;-D
Er det ikke den slags der gør livet værd at leve?
Som barn havde man så travlt med at blive voksen, så man selv kunne bestemme og når man så er blevet voksen er det hele så kedeligt og stift at man er ved at kløjs i det. Livet skal da leves og hvad så, hvis andre er kedelige, det må de jo om.
Det er jo netop en historie som din man kan hive frem engang imellem og smile lidt for sig selv. Et øjeblik der er værd at samle på.

Det er muligvis rigtigt det du skriver,at vi ser spøgelser alle vegne,men det er nu sørgeligt at det er blevet sådan,at men ikke længere kan være sig selv,uden at blive mistænkliggjort.En sød historie med den gamle gartner,bare en sørgelig afslutning,men det viser hvad mange af vi mennesker består af,tyv tror hver mand stjæler.
Hvor ville jeg godt have set dig hænge på det hegn,havde nok hjulpet dig ned, men først efter at mave kramperne fra latter anfaldet havde lagt sig.
God dag til jer..