Er dybt dybt frustreret - jeg ved ikke hvem jeg skal tale med

Jeg aner ikke hvem jeg skal tale med om det her. Jeg ved at jeg udfordrer skæbnen ved at skrive herind. Jeg ved at her er enormt mange frelste mennesker der er lynhurtige til at dømme, uden at spørge mere ind til en sag. Tilgengæld ved jeg også at her er nogle, som er gode til at se en sag fra flere sider og komme med konstruktive indput. Det er dem jeg håber at fange her, for jeg har virkelig brug for nogle råd her.
Det drejer sig om min brors kæreste og min fødselsdag. Jeg holder noget for mine forældre og min bror, hvor min kæreste måske kommer med, for de har aldrig mødt ham. Min bror har været sammen med sin kæreste i halvandet år og jeg har mødt hende nogle gange. Vi har intet tilfælles og jeg kan absolut ikke snuppe hende. Hun spiller meget sukkersød, men så snart hun ikke får sin vilje, så skaber hun sig. Hun presser min bror til ting som han egentlig ikke er klar til. Man kan sige, at det er jo deres problem og ikke mit. Jeg blander mig heller ikke når hun inviteres til alt det andet familiehalløj. Taler pænt til hende, men ikke meget. Men jeg opfører mig pænt.
Nu kommer problemet så. Da vi ikke kender hinanden så godt igen og jeg jo alligevel ikke kommer med til hendes fødselsdag ( det er jeg ikke sur over, det passer mig ganske fint for så vidt), så har jeg ikke inviteret hende med til min. Det er bare en lille komsammen for de nærmeste og jeg har glædet mig rigtig meget til på torsdag.
I mødtes vi så med min bror og hende og min mor bralrer ud med, at Marianne (det er hendes navn) naturligvis også er inviteret. Jeg bliver simpelthen så vred over, at der bliver gået bag om ryggen på mig på den måde. Jeg bliver meget meget tavs i meget lang tid efter og jeg kan mærke hvordan vredens tårer presser sig på.
Jeg synes det er virkelig tarveligt af min mor at invitere én hun godt ved jeg ikke kan lide UDEN at spørge mig. Jeg ville i det mindste godt have haft muligheden for at tænke det igennem. Måske var jeg nået til den konklusion at hun godt kunne komme med alligevel (selvom det dog ikke er sandsynligt), men jeg ville i det mindst godt have haft chancen for at tænke det igennem.
Nu er jeg bare havnet i en røvdårlig situation hvor jeg kommer til at fremstå som den der er svinet, da jeg jo ikke vil have hende med. Jeg kan vel ikke så godt tillade mig at trække invitationen tilbage, så jeg tror faktisk at jeg helt aflyser det. Jeg ved godt det er drama, men jeg kan slet ikke have den anden måde det bliver gjort på.
Jeg har brug for at tale med nogen der måske lidt har været i samme dilemma som mig. For nu er det udelukket at jeg vil fejre min eneste dag på året med hende. Jeg har virkelig brug for nogle gode råd her. Hvad helvede gør jeg? Hvem skal jeg tale med og hvordan skal jeg sige det?
Ellers skal det siges at jeg jo opfører mig pænt overfor hende når jeg er tvunget til at være sammen med hende. Jeg opfører mig ikke grimt, men hun ved godt vi ikke bliver perleveninder.

Jeg syntes du skal ringe til hende, og fortælle hende at du syntes hun skal læse dit indlæg her. Hvis du har hendes e-mail adresse kunne du sende hende et link til dit indlæg.
Så er problemet løst, og du behøver ikke længere spekulere over det.
Mange hilsener
Ole

MLF, kan se det er en lidt skidt situation du står i, men helt ærligt, det er din brors kæreste, han har valgt netop hende, af grunde du måske ikke forstår, men han har nu engang valgt hende, kunne du så ikke se gennem fingre med at du ikke synes hun er din perleveninde, hvem ved, måske ender din bror op med at gifte sig med kvinden og så skal du altså trækkes med hende resten af livet, alle fødselsdage, jul etc, derfor, hold hende ud, glæd dig til din fødselsdag, jeg er sikker på du nok skal få en dejlig dag alligevel...Har hun fået en chance eller er hun en af dem man bare ikke "klikker" med fra starten??
Tillykke fra Putte

Så starter det da netop først for alvor! (Typisk mandesvar!)
Til MLF: DU skal hvad enten du kan lide det eller ej, acceptere at din bror har valgt den kæreste han har! Og som du selv godt ved, så er det slet ikke op til dig at dømme eller vurdere om din brors kæreste "presser ham" eller at blande dig i deres forhold overhovedet. Din bror foretager sine egne valg og han har valgt hende.
At du så åbenlyst vil udelukke hende fra en familiefest pga. at hun ikke lever op til dine krav om hvordan din brors kæreste skal være kan du da bare slet ikke være bekendt - du giver hende jo ikke en chance! Er der også noget jalousi med i det her? Det KAN faktisk godt lade sig gøre at være i rum sammen med mennesker, man ikke har noget til fælles med ;-)
Vær nu en god søskende og smil til din brors kæreste og behandl hende som du gerne selv vil behandles!

jeg klikker ikke med hende. Hvis han gifter sig med hende, så tager vi den til den tid. Men når jeg nu absolut ikke kan fordrage hende, kan jeg ikke se at jeg skal være den første til at have hende med. Det jeg ikke bryder mig om ved denne situation er, at jeg ikke engang er blevet spurgt, jeg fik ikke engang en chance, noget betænkningstid. Det er ikke i orden og derfor kan jeg ikke se gennem fingre med dette. Når det nu er min dag og mig der inviterer, så kan jeg ikke forstå at jeg ikke er den eneste der ikke bliver taget hensyn til. Det giver ingen mening og jeg ville aldrig selv være bekendt at gøre det overfor nogen andre.
Jeg er virkelig ked af det og sur og er faktisk 100% sikker på at jeg aflyser. Bare for om ikke andet at markere, at jeg altså ikke gider finde mig i, at folk tager beslutninger bag min ryg

at folk er jaloux og barnlige, men det er slet ikke inde i billedet her Jeg er glad på hans vegne over at han har fundet en han kan lide og det har ikke noget at gøre med at hun ikke lever op til nogle krav jeg har. Hvor i indlægget står det henne?
Jeg vil anbefale dig at læse mit svar ovenover det her, for det kan måske mere give mening for dig. Men hun kommer ikke med, så meget er sikkert. Jeg aflyser arrangementet. Jeg gider det ikke

"så kan jeg ikke forstå at jeg ikke er den eneste der ikke bliver taget hensyn til".

Der skulle stå:
så kan jeg ikke forstå at jeg (...) er den eneste der ikke bliver taget hensyn til.
Beklager forvirringen.

bare måden det er blevet gjort på. Du kommer til at stå i et ret dårligt lys nu. ligemeget hvad du gør og det er skide unfair. Det ville have været så meget lettere hvis man nu også accepterede at I jo ikke kender hinanden som veninder og derfor behøver man jo ikke være med til alt i starten, bare fordi man hænger sammen som ærtehalm med en bror eller søster - hvad det end måtte være.
Jeg kan virkelig godt forstå du er blevet harm. Problemet ved at skrive herinde det er, at der er rigtig mange der ikke aner hvor forfærdeligt det er at stå i din situation. Det er jo ikke fordi du kan lide ikke at kunne lide hende. Det hele ville jo være meget lettere hvis du kunne lide hende, men det kan du altså ikke og det må man også respektere til en hvis grad. Bedre at du er ærlig omkring det, synes jeg.

Du må simpelthen ringe til din mor i morgen og så må I tage en snak om det, for ellers kan der gå hen og blive en meget presset stemning på torsdag.
Min søster havde en kæreste på et tidspunkt som virkelig var en skabedukke. Jeg kunne slet ikke tåle synes af ham. De nåede at blive gift, få børn og være sammen i 5 år, så fik hun heldigvis nok. Hun har fundet en afslappet og sjov fyr i dag, det er rigtig dejligt :-) Pøj pøj med din meget uheldige situation

For det første så har din mor røvrendt dig, og det må du have lært hende at holde op med. Ring til hende i morgen og få forklaret hende hvordan du oplever det hun har gjort. En løsning er at hun holder den komsammen, og en anden dag, fx. i weekenden. Hvis det var mig, så ville jeg så få et ildebefindende den dag, desværre :-(
På din fødselsdag vil jeg foreslå dig at lave noget sammen med nogle venner. Du skal da i hvert fald ikke sidde hjemme og kukkelure, ud og lav noget sjovt!
Næste år inviterer du så igen udenom hende, og så har din mor vel for f... lært at blande sig udenom...

Det kunne være at du skulle melde klart ud til din mor, da det er hende som har inviteret din brors kæreste.
Hvor skal det holdes henne, i dit eller dine forældres hjem?
Hvordan er dit forhold til din bror, og vil han kunne forstå, at kemien mellem kæresten og dig ikke fungerer? Og er du vred på ham, fordi han ikke siger noget mere fra over for sin kæreste, når hun vil have sin vilje?
Jeg synes, du skal gøre det, som du føler mest for, men dermed bliver du også nødt til at tage konsekvenserne ved, at der måske bliver en misstemning.
Mit råd er nok at du skulle prøve at snakke med din mor og bror på en stille og rolig måde og sig hvordan du har det med det, og se om i kan finde en løsning.

Næsten ligemeget hvad, er det bare ikke fedt at blive snigløbet på den måde og det ville også gøre mig rigtig tosset.
Min kusine har nogenlunde samme problem med sin brors kæreste. Hun kan simpelthen ikke lide kæresten, så hun har meldt klart ud hvordan det hænger sammen. Det var en meget meget svær beslutning og en svær tid at gå igennem, fordi hun jo holder meget af sin bror og han blev ked af, at tingene havde udviklet sig på den måde.
Problemet tror jeg personligt, lyser lidt af det samme som dit. Man prøvede i en eller anden grad at tvinge min kusine og hendes kæreste til at være alene i nogle situationer, så de rigtigt kunne lære hinanden at kende og man kunne også finde på at invitere kæresten til min kusines fødselsdag bag om hendes ryg. Jeg tror ikke forældre tænker over, at det godt kan være et problem og de handler nok i den bedste pædagogiske mening, men uden lige at tænke, at tryk altså nogen gange avler modtryk og det går aldrig godt.
Jeg tror min kusine lidt følte at hende kæresten blev presset ned over hovedet på hende og hvis der er noget hun ikke kan udstå, så er det den slags. Så for at kunne genopbygge et forhold til den kæreste, så var hun nødt til at melde klart ud overfor familien, hvordan det hang sammen og at hun gerne stille og roligt selv ville prøve at få det til at fungere mellem hende og kæresten.
Hun kan stadig ikke lide hende, men de kan godt tale sammen på almindelig vis nu og det er jo et fremskridt :-)
Dine forældre vil sikkert have en del løftede pegefingre overfor dig når du ringer, men nogen gange er det bare vigtigt at stå fast ved det man føler, for ellers kan de jo ikke vide det og de forstår det sikkert ikke de første gange.
Mange tror bare man er barnlig, jaloux og ubehøvlet, men som regel ligger der jo lidt mere bag end som så, hvis man gider grave lidt i det.
Jeg synes du må ringe til din mor, stå fast på dit, tage tyren ved hornene og finde en løsning. Du står i en rigtig dum situation, for det gør alle kede af det, at du ikke kan lide kæresten. Det er ikke din skyld og det er også det der gør situationen så skide pres.
Jeg krydser fingre for dig og må du få det ud af verdenen så hurtigt som muligt (mit allerbedste råd)
Kærlig hilsen Rotte

Hej du.
Dit største problem er ikke, at du ikke kan lide din brors kæreste! Dit problem er at du ikke kan finde ud af at sige fra/ reagere, når der bliver handlet hen over hovedet på dig, som din mor gør. Måske er det også derfor du ikke kan lide din brors kæreste... hun er for dominerende?
Hvis du stadig bor hjemme har jeg nemmere ved at acceptere din problemstilling (pga din alder), men ellers synes jeg simpelthen det er for småligt at gøre det til et problem at man ikke kan "lide" sin brors kæreste. Hun er din brors kæreste for christs sake! Hun kan blive hans kone! Vis dog lidt storsind i stedet for at lægge kimen til en familieintrige, der kan gå hen og blive rigtig ubehagelig...
Snak med din mor og sig at fremover er det DIG der bestmmer hvem du inviterer.
Jeg synes du skal gennemføre denne fødselsdag - med Marianne som biperson. Og så ellers sørge for at der også bliver nogle familiearrangementer hvor det kun er dig og din nærmeste familie. Hvor I så kan være helt jer selv :-)

i et større selskab i den pernible situation, uden at komme til at træde for mange over tæerne og uden at fremstå som den idiot man nu ikke er eller vil være?
Det er altså ikke så let som du tror...
Jeg ville også blive skidesur hvis jeg fik den behandling. Ens fødselsdag for Christ sake, man må vel selv bestemme hvem man vil have med. Hvis de så bliver gift, kan man tage den til den tid...

kun at invitere folk til sin fødselsdag som man kan lide? Jeg ville også synes at det er skidefrustrerende at bliveoverrulet på den måde. Jeg var blevet ret sur. En fødseslsdagsfest er for mig i selskab med de folk jeg holder af og hygger mig med og jeg ville føle at den glæde og ret til at se de folk, var taget fra mig på meget udiplomatisk vis.
Du er jo heller ikke inviteret med til hendes fødselsdag, så jeg kan heller ikke se hvorfor du ikke må udelukke hende til din? Jeg synes ligemeget hvad man mener om den her sag, så er det tarveligt bare at invitere folk henover hovedet på den der arrangerer. Det mindste man kan gøre er altså at spørge. Især fordi så kunne du have undgået at skulle fremstå som det usympatiske familiemedlem du ikke er

Min svigerfar har en kæreste, som hverken jeg eller min mand, er særligt begejstrede for, men vi er nød til at invitere hende med, når svigerfar kommer. Andet ville være ondt overfor svigerfar. Han er det sødeste menneske, så jeg forstår ikke hans valg af kæreste (det skal siges, at hun har forandret sig meget, siden de lærte hinanden at kende. Vi gør så det, når vi skal være sammen med hende, at vi prøver at få det til at gå op, så det er min mand der sidder ved hende, for jeg kan bare ikke sige fra overfor hende.
Det andet, som jeg læser i dit indlæg, er dim mors svigt. Hun kan da bare ikke tillade sig, at invitere gæster på dine vegne (jeg ville også blive rasende), med mindre det skal foregå hos hende - og så alligevel ikke. Jeg synes bestemt, du en dag skal tage en snak med din mor alene, om at hun bare IKKE skal blande sig i dine arrangementer. Det er da det mindste, man kan forlange!
Og så tillykke med fødselsdagen på torsdag. Jeg håber du må få en god dag!

Jeg mener heller ikke hun skal rejse sig og "lave en scene", men hun er da nødt til at snakke med sin mor om det umiddelbart efter, i stedet for at gå og ruge over det!! Hun skal sige til sin mor: sådan skal du ikke gøre igen!!
Og spørgsmålet er så, hvordan tager du den herfra? Du kan ringe til din bror og sige du gerne vil holde en lille intim familiefødselsdag, og at Marianne gerne må blive hjemme, da du ellers ikke kan have det hyggeligt og rart.
Nej I må meget undskylde, men jeg synes det er en barnlig opførsel.

Jeg synes I allesammen kom med nogle gode svar og synspunkter uden at det blev til tilsvining. Jeg har læst det hele igennem og tænkt over det.
Jeg skrev en mail til mine forældre inden jeg ringede. For at være sikker på at få det hele med. Min far kom mig så i forkøbet og ringede inden, men det var en rigtig god samtale. Jeg var ved at tude i telefonen. Over mig selv, over situationen og bare i det hele taget :-)
Min far kunne faktisk godt forstå, at det ikke var så hensigtsmæssigt bare at invitere henover hovedet på mig, når det nu var mit arrangement og de ville involvere mig næste gang. Desuden havde han også forståelse for, at der bare er nogen mennesker man ikke kan lide og sådan er det. Sålænge man er bare lidt imødekommende, så behøver man ikke være falsk og lægge den helt store ildsjæl i noget man ikke brænder for.
Det var dejligt at få snakket og dejligt at familiedrama nok er afblæst. Ak ja, det hjælper jo altid at tale om tingene, så det kan da kun være mit råd herfra :-)
Mange tak igen for jeres svar, de betød meget for mig og jeg har tænkt meget over dem.
Kan I have en god søndag.
Mvh MLF

Jeg synes ikke det er banrligt. Tilgengæld synes jeg det er tarveligt at inviterer folk til en andens fødselsdag, som man nu ved at personen ikke bryder sig om. Jeg synes god pli er, at man lige spørger først, så den der holder den komsammen, har en mulighed for i det mindste at tænke over det.
Mutti skal da bare lære at hun ikke skal bestemme den slags.
Man kan jo sagtens lave en lille intim familiemiddag og sige det på en pæn måde. Det har min kusine engang gjort. Hun inviterede til en middag bare for kernen i familien. Hvis man som kæreste har ondt i røven over det, så er det kæresten der er barnlig. De er jo med til alt det andet og hvis de så ikke kan unde familien en aften bare en gang i mellem, så er det altså dem der er noget galt med.
Jeg har været meget heldig med ikke at have sådan nogle kærester, der hang på mig og ville gøre os til en enhed efter en uge :-D

Det er rigtig godt at I får talt om det nu, inden det kunne blive værre. Jeg synes det er godt at dine forældre også kan se, at næste gang er det en god idé lige at spørge dig. Du respekterer hende i de andre familiesammenhænge og så må de også respektere, at du ikke synes hun er sød og at du gerne vil have en chance for selv at invitere hende med til dine fødselsdage, hvis det skulle blive aktuelt.
Håber du får en god søndag

Jeg har ondt af dig... det er ikke sjovt at være sammen med mennesker man ikke kan udstå... jeg tror vi alle har prøvet det. Jeg kunne sige til dig at en dag ikke er meget, at det er pænest at invitere hende med fordi du vil fremstå som den gode af jer, at man skal behandle andre som man selv vil behandles og alt det andet... det er også rigtig i de fleste tilfælde... bare ikke i dit... desuden er det heler ikke det du beder om. Jeg synes personligt ikke du skylder hende en invitation... du var ikke inviteret til hendes... hvorfor skulle hun være inviteret til din og meget vigigere... dette er faktisk DIN dag... din fødselsdag bør tilbringes med de mennesker du elsker... ikke folk som du ikke kan klare... desvære vil du fremstå som den snoppede og idiotiske af jer ved ikke at invitere hende med og alt det kunne være undgået hvis din Mor havde holdt sin kæft. Din Mor er skyld i at du har dette problem og derfor skal hun også rette det ud... hun skal fortælle din brors kæreste at hun har talt over sig og at hun faktisk ikke er inviteret... pinligt for hende men det er ikke dit problem. Jeg håber du kan få din Mor til det... forhåbentlig kan hun selv se hun har fejlet og vil rette op på problemet men hvis ikke har du alt mulig grund til at være skuffet over hende og det synes jeg du skal fortælle hende... det er ikke rimelig at du skal holde fødselsdag med en du ikke kan døje bare fordi din Mor synes det ville være uhøfligt ikke at invitere hende. Forhåbentligvis har din Mor og din bror og resten af familien forståelse for hvordan du føler og vil være istand til at acceptere din beslutning. Prøv først at få din Mor til at forklare din brors kæreste at hun ikke er inviteret... vil hun ikke det bliver du nød til selv at gøre det... lad være med at lytte til hvad fornærmede folk siger og tænk på at din fødselsdag er din fest og ikke deres.