er jeg depri eller er det alm livs filosofi

hej med jer alle sammem.
jeg er 35 år, født med en tissemand og bor i hovedstaden.
jeg blev arbejdsløs for et halvt år siden pga, krisen desværre men økonomisk er jeg ok lige for tiden.
jeg r single, har haft seriøse lange forhold, men de sidste år kun løse forhold.
jeg er ufaglært, men har altid haft masser af arbejde og har været vellidt de steder jeg har arbejdet.
for tiden er jeg blevet så ugidelig, gider næsten ikke noget, lysten er forsvundet, tænker en del på hvad jeg skal bruge livet til, har ikke en fast kæreste eller karriere så jeg er fri til at gøre hvad jeg vil. har osse 100,000,- som jeg kunne rejse for, men det gider jeg dårlig nok.
har lige taget mc-kort og købt en lille maskine for at køre jorden rundt, men det gider jeg eller ikke mere, men det var en go drøm at have.
jeg er glad nok for mig selv og føler mig stærk nok,,,,,men jeg er bare ikke tilfreds og kan ikke tage mig sammen, til at gøre noget der skaber en forandring i mit liv så jeg bliver mere tilfreds ....håber i kan følge mig.
meningen og formålet med livet mangler jeg og allermest glæden og tilfredsheden.
er det helt normalt at have de her tanker midtvejs i livet ??
eller er jeg blevet halv deprimeret.
er der nogen der har været i en lignende situation ?
hvad med kvinderne❓får i osse sådan en midtvejs "hvad skal jeg med livet" periode ?
nå men jeg håber humøret vender igen når jeg evt, finder job eller det bliver sommer igen.
ha det godt derude 🙂

- Du kan prøve at kigge lidt på testen her
http://www.terapeut.net/tests/depress/dep_test.htm
- At du har de tanker, du har, kan jeg vel et eller andet sted godt forstå. For de fleste glider det nemmest, hvis der er en overordnet plan, og du er ufrivilligt kommet til at træde vande i en periode. Den ville du nok have opfattet anderledes, hvis det var et frivilligt tænke-frikvarter, du havde taget. Hvis du kan, så brug det på den måde.
- Det er taler for du er lidt smådepri er ulysten til de sjove ting du havde planlagt.
- pssst.. Det bliver forår og der kommer sommer. 🙂

tak for svaret dulkis,
og ja det havde været noget helt andet hvis jeg selv havde valgt at tage et halvt sabat år eller noget i den stil.
jeg plejer at være god til at vende ting til det possitive, men det her er anderledes..
men jeg vil prøve at tage fri endnu et halvt år, så jeg holder ferie indtil sommeren.
det er faktisk nemmere at tænke på det på den måde😉

Har du aldrig tænkt: Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi her egentlig?
Den situation kom jeg i for godt 35 år siden, og så begyndte jeg at søge efter meningen med tilværelsen.
Med venlig hilsen, ftg.

omsorg, faste rutiner og forståelse.
Sådan er det bare - og hvis uden, mister man som oftest jordforbindelsen og meningen med livet.
To skridt tilbage - og måske lander du.

Det er rigtig meget normalt at tage sit liv op til revision. Og heldigvis for det da... Kører vi bare derud af med 180 km i timen, uden sommetider at stoppe op og tænke os om, ville jeg først være bekymret....
Det er vigtigt for os som mennesker sommetider at "gå i hi". Det er det, der er med til at udvikle os som mennesker. Vi bor i et super stresset samfund hvor vi helst som 10 årige skal vide hvad vi vil arbejde med, gøre karriere inden for. Og glemmer personerne bag.
I stedet for at ha' "dårlig samvittighed" over du ikke er så gearet op som du plejer, så føl efter inde i dig selv, hvad er af VIRKELIG betydning for DIG!!!! Om det er at se på en solsort i timevis, spille guitar, gå til dans, læse en bog, eller glo ud i luften, er irrelevant, det er tid til at komme ind i kernen af dig selv. Tag det som en gave!!!
Mange gode hilsner Trina

Jeg har også været igennem samme tur og det er helt normalt.
I en periode var jeg også arbejdsløs og i starten nød jeg det.
Fordi så ku man sove længe og lave lige hvad man ville.
Men efter en måned gik det ned af bakke. Opvasken blev aldrig taget, aldrig støvsuget, havde tiden til alt men gad ingenting.
Små gøremål blev lige pludselig store projekter, som man aldrig rigtig fik gjort.
Sådan havde jeg det ALDRIG mens jeg arbejdede, der havde jeg meget mere overblik.
Men det er såmænd bare et tegn på en lille depression. Hvilket ikke er mærkeligt, fordi man laver ikke andet end at gå derhjemme med ens tanker. Man ender med at blive en doven kartoffel som bare ligger på sofaen og tænker og tænker. Det at være arbejdsløs giver heller ikke særlig meget selvtillid, man laver ikke noget ergo= Føler man sig heller ikke specielt god til noget og ens tilværelse føles forkert og livet er lige pludselig ikke så sjovt som det har været.
Men det hjælper afgjort at lave noget, at gå derhjemme er det værste!
Og det bedste er selvfølgelig at få et arbejde, så man kan komme ud blandt andre mennesker og være social igen. Men hvis det ikke er en mulighed på det tidspunkt, så anbefales jeg at man skal være så aktiv så mulig, evt. starte til aktiviteter.
Så får man glæden og selvtilliden tilbage.

Jeg har selv prøvet de samme følelser og tanker, og det på trods af at jeg har en dejlig familie og et godt job.
Jeg tror det kommer når man indser at man er blevet voksen og selv har ansvaret for at gøre sit liv til det liv man gerne vil have..... så skal man jo til at finde ud af hvad det er man gerne vil. Jeg har talt med flere venner der har haft lignende følelser da de nåede de 35-40 år, og fælles for dem alle (og mig) var det at vi ikke havde nogle "rigtige" problemer at bekymre os om, og derfor havde tid til at gå i stå og tænke over om det vi havde var lykken, det rigtige liv, det vi drømte om... eller om det var tid til forandring.
Jeg ved ikke om det kan kaldes en mild depression, men jeg ved at det for rigtigt mange går over igen helt af sig selv (også uden køb af sportsvogne eller motorcykler🙂)

Hej Tænkernu.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan du har det idag? 🙂