Er jeg på vej ud?????
hej derude...
Jeg skriver til jer for at få råd - og ikke pisk! Så på forhånd vil jeg lige sige, at piskerne bliver ignoreret.
Det drejer sig om, at jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg er kørt træt i mit forhold, eller om det bare er en periode.
Har været sammen med min kæreste i 1 år, boet sammen i ½ år. Har kendt ham i snart 6 år, så jeg vidste hvad jeg gik ind til.
Jeg elsker ham rigtig højt, det vi har sammen. Men der mangler lidt spænding. Vi skændes stort set aldrig og han brokker sig heller aldrig. Hvis der kommer lidt brok, er det kun antydningen af det. Jeg har sagt til ham, at jeg har det bedst med at han ligger kortene på bordet og ikke kryber langs gulvpanelerne. Alt det kan han godt forstå, men han kan jo heller ikke lave om på sig selv fra den ene dag til den anden.
Jeg tror vi ligner hinanden for meget... jeg har måske mere brug for et modstykke?? Jeg ved det ikke...
Havde en 'romance' med en fyr for nogle år siden. Det var kortvarigt, men ret intenst! Han kunne få mig helt op i det røde felt, men til gengæld var vi perfekte sammen på lagnerne. Det kan jeg godt savne.
Min kæreste har få gange 'krævet' mig - og jeg har bagefter sagt, at jeg er vild med at han går løs på mig. Men lige for tiden er det kun mig der tager initiativ. Men det virker ikke som om han gider det. Han bliver opstemt, men udnytter ikke at jeg tilbyder mig.
Han har på et tidspunkt brugt meget tid på at se på porno - både billeder og film, på nettet. Det vidste jeg godt før vi blev kærester, men var ikke bekymret, da han på eget initiativ sagde han ville lægge det på hylden. Efter ½ års tid, fandt jeg ud af, at han stadig havde en hel del liggende på computeren. Jeg blev rygende gal og stod med det ene ben ude ad døren. Han undskyldte 1000gange og kunne heller ikke selv forstå, hvorfor han blev ved. Efter yderligere et par måneder fandt jeg ud af, at han STADIG surfede på den slags sider, og da var jeg lige ved at give op. Følte mig virkelig til grin. Han lovede at droppe det hele, og sagde desuden, at han 'kun' havde gjort det 3-5 gange, siden sidst. (Whatever).
Nu hvor jeg skriver det her, kan jeg mærke at det er dét, der stadig ligger og ulmer. Jeg er nødt til at konfrontere ham med det, lade ham vide at det stadig går mig på.
Da jeg forelskede mig i ham, tænkte jeg at intet kunne skille os ad. Men efter mange måneders forelskelse, ved jeg, at kærlighed desværre ikke er skudsikker ;(
Tror du, vores forhold holder?
Mvh en eftertænksom tøs.
Jeg skriver til jer for at få råd - og ikke pisk! Så på forhånd vil jeg lige sige, at piskerne bliver ignoreret.
Det drejer sig om, at jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg er kørt træt i mit forhold, eller om det bare er en periode.
Har været sammen med min kæreste i 1 år, boet sammen i ½ år. Har kendt ham i snart 6 år, så jeg vidste hvad jeg gik ind til.
Jeg elsker ham rigtig højt, det vi har sammen. Men der mangler lidt spænding. Vi skændes stort set aldrig og han brokker sig heller aldrig. Hvis der kommer lidt brok, er det kun antydningen af det. Jeg har sagt til ham, at jeg har det bedst med at han ligger kortene på bordet og ikke kryber langs gulvpanelerne. Alt det kan han godt forstå, men han kan jo heller ikke lave om på sig selv fra den ene dag til den anden.
Jeg tror vi ligner hinanden for meget... jeg har måske mere brug for et modstykke?? Jeg ved det ikke...
Havde en 'romance' med en fyr for nogle år siden. Det var kortvarigt, men ret intenst! Han kunne få mig helt op i det røde felt, men til gengæld var vi perfekte sammen på lagnerne. Det kan jeg godt savne.
Min kæreste har få gange 'krævet' mig - og jeg har bagefter sagt, at jeg er vild med at han går løs på mig. Men lige for tiden er det kun mig der tager initiativ. Men det virker ikke som om han gider det. Han bliver opstemt, men udnytter ikke at jeg tilbyder mig.
Han har på et tidspunkt brugt meget tid på at se på porno - både billeder og film, på nettet. Det vidste jeg godt før vi blev kærester, men var ikke bekymret, da han på eget initiativ sagde han ville lægge det på hylden. Efter ½ års tid, fandt jeg ud af, at han stadig havde en hel del liggende på computeren. Jeg blev rygende gal og stod med det ene ben ude ad døren. Han undskyldte 1000gange og kunne heller ikke selv forstå, hvorfor han blev ved. Efter yderligere et par måneder fandt jeg ud af, at han STADIG surfede på den slags sider, og da var jeg lige ved at give op. Følte mig virkelig til grin. Han lovede at droppe det hele, og sagde desuden, at han 'kun' havde gjort det 3-5 gange, siden sidst. (Whatever).
Nu hvor jeg skriver det her, kan jeg mærke at det er dét, der stadig ligger og ulmer. Jeg er nødt til at konfrontere ham med det, lade ham vide at det stadig går mig på.
Da jeg forelskede mig i ham, tænkte jeg at intet kunne skille os ad. Men efter mange måneders forelskelse, ved jeg, at kærlighed desværre ikke er skudsikker ;(
Tror du, vores forhold holder?
Mvh en eftertænksom tøs.