familie vs. karriere

Vi havde på et tidspunkt i gym en diskussion om følgende: hvis man går arbejdsløs fordi man bor et sted, hvor den type arbejde man søger ikke er til at finde, er der to muligheder. Enten skal man flytte efter det arbejde man vil have (og dermed rive familien ud af dens faste vane, og ind i nogle nye), eller også må man sætte familien som første prioritet, og lade sig nøjedes med et job der ikke er det man vil have, men tilgengæld kan man blive boende der hvor man nu har sat rødder. Kan det passe at folk virkelig skal finde sig i at må flytte efter drømmejobbet? Eller skal man sætte familien først og derved undertrykke sine egne drømme? Eller skal man kunne "tvinge" folk til at flytte til jobbet hvis der er store mangler på netop den person, i andre steder af landet`?

for den anden part i forholdet kan jo godt have et godt job, som vedkommende ikke har lyst til at forlade - f.eks. fordi vedkommende ikke vil kunne få arbejde det nye sted.