Fritidssamfundet kommer!
De sidste 20 års stigende fokusering på arbejdet repræsenterer blot 'arbejdssamfundets' sidste krampetrækninger. Den underliggende tendens er, at der bliver mindre arbejde og at fritidssamfundet kommer, hvad enten vi piber eller synger og så kan vi lige så godt lære at synge.
Det er vel paradoksalt, at efterhånden som den materielle rigdom er steget, har arbejdet fået voksende betydning og fritiden er blevet en mere flosset størrelse.
Netop som man troede på fremvæksten af et stadig mere fritidspræget samfund, satte 1980'ernes økonomiske krise ind.
Arbejdsløsheden steg. Arbejde blev det knappe gode.
Nu har samfundet altid været indrettet efter princippet: det, de ringest placerede har nok af, det er ikke værd af have. Derfor måtte 1980'ernes stigende arbejdsløshed nødvendigvis sætte idéerne om et fritidssamfund i et ugunstigt lys. Fritidssamfundet blev faktisk aflyst, som følge af manglende tilslutning. De der havde megen fritid, havde det ufrivilligt - de arbejdsløse - og så gjaldt det om at se fortravlet ud. Den tætskrevne kalender blev et statussymbol.
Så kan man spørge: å' hva' så? Hvad bliver der af fritiden i fremtiden?
Vi lever i et samfund præget af udviklingens accelererende hast. I et sådant samfund har prognoser ikke mange chancer. Man kan også at prognosers sidste salgsdato ligger stadig tættere på nutiden, da udviklingens hast betyder, at man på kortere tid kan ende i mere voldsomme afvigelser fra nutiden end man kunne før i tiden.
De rene fritidssamfund er meningsløst: der vil altid eksistere uløste opgaver i samfundet. Det rene arbejdssamfund er der imidlertid heller ingen, der kan holde ud i længden. Vi mishandler i forvejen vores børn - med dårlig samvittighed, bevares - gennem forskellige af arbejdssamfundet fremprovokerede opbevaringsordninger. Selv de, der ikke har børn har også behov for at vegetere en gang imellem ellers forsvinder kreativiteten.
På den anden side er tempoet og den stigende konkurrence på arbejdsmarkedet ikke til at komme uden om. Derfor bliver livsforløbet en blanding af rendyrkede arbejdsperioder og - derfor - rendyrkede fritidsperioder. Der er ikke på arbejdsmarkedet plads til den bløde mellemvare. Vi ser det allerede i nutiden med diskussionen om udvidelse af barselsorloven som en rendyrket fritidsperiode. Det ligger også i tidens tendens til at organisere arbejdet i projektarbejde, hvor projektet så længe det løber er 'altædende'. Så fremtidsperspektivet bliver en blanding af nogle, som vælger for livet - enten arbejdet, dvs. fravalg af børn og familie, eller fritid, dvs. 'hjem til kødgryderne' og nogle, som har forskellige faser i livet med rendyrket arbejde eller rendyrket fritid.
Der kunne laves flere skitser, men tiden er nu inde til at fremtidsforskeren læner sig tilbage og siger: nu må I tænke selv.
Hvilket scenarie er det mest sandsynlige? Hvis ikke et af dem opleves som sandsynligt, må man lave sit eget scenarie. Alternativet er nemlig, at man kører efter sit eget ubevidste scenarie. Vi har alle en grundlæggende opfattelse af hvordan fremtiden vil være. Er man sig den ikke bevidst, kan man ikke se, hvornår man har taget fejl.
Nok så vigtigt er det, at tage stilling til hvilken fremtid, der er den mest ønskelige. Fremtiden er et resultat af vores handlinger, ved man ikke hvad man vil, handler man i blinde.
Er vi kommet så lang frem tiden, at vi har råd til mere fritid eller er det noget helt andet, vi vil?
Hvilket scenarie er det mest sandsynlige!der var engang for ikke så længe siden at mennesker jublede, da computeren kom frem, det var pagtfuld opfindelse,Ingen tænkte på at den vile overtage arbejdspladser.
Vi jublede over teknologien og så en nemmere fremtid i øjenene, det hårde slid ville forsvinde, man forsestillede sig ikke at arbejdspladser også vile forsvinde.
Men det skete og nu er det der for at blive! så spørrgsmålet er nu Hvad kæmper vi for??
Retten til at eksistere i det fritidssamfund som er kommet og som vil blive større og større
silverfoxdk
http://lonely.dk
http://argument.dk/debat
Det er vel paradoksalt, at efterhånden som den materielle rigdom er steget, har arbejdet fået voksende betydning og fritiden er blevet en mere flosset størrelse.
Netop som man troede på fremvæksten af et stadig mere fritidspræget samfund, satte 1980'ernes økonomiske krise ind.
Arbejdsløsheden steg. Arbejde blev det knappe gode.
Nu har samfundet altid været indrettet efter princippet: det, de ringest placerede har nok af, det er ikke værd af have. Derfor måtte 1980'ernes stigende arbejdsløshed nødvendigvis sætte idéerne om et fritidssamfund i et ugunstigt lys. Fritidssamfundet blev faktisk aflyst, som følge af manglende tilslutning. De der havde megen fritid, havde det ufrivilligt - de arbejdsløse - og så gjaldt det om at se fortravlet ud. Den tætskrevne kalender blev et statussymbol.
Så kan man spørge: å' hva' så? Hvad bliver der af fritiden i fremtiden?
Vi lever i et samfund præget af udviklingens accelererende hast. I et sådant samfund har prognoser ikke mange chancer. Man kan også at prognosers sidste salgsdato ligger stadig tættere på nutiden, da udviklingens hast betyder, at man på kortere tid kan ende i mere voldsomme afvigelser fra nutiden end man kunne før i tiden.
De rene fritidssamfund er meningsløst: der vil altid eksistere uløste opgaver i samfundet. Det rene arbejdssamfund er der imidlertid heller ingen, der kan holde ud i længden. Vi mishandler i forvejen vores børn - med dårlig samvittighed, bevares - gennem forskellige af arbejdssamfundet fremprovokerede opbevaringsordninger. Selv de, der ikke har børn har også behov for at vegetere en gang imellem ellers forsvinder kreativiteten.
På den anden side er tempoet og den stigende konkurrence på arbejdsmarkedet ikke til at komme uden om. Derfor bliver livsforløbet en blanding af rendyrkede arbejdsperioder og - derfor - rendyrkede fritidsperioder. Der er ikke på arbejdsmarkedet plads til den bløde mellemvare. Vi ser det allerede i nutiden med diskussionen om udvidelse af barselsorloven som en rendyrket fritidsperiode. Det ligger også i tidens tendens til at organisere arbejdet i projektarbejde, hvor projektet så længe det løber er 'altædende'. Så fremtidsperspektivet bliver en blanding af nogle, som vælger for livet - enten arbejdet, dvs. fravalg af børn og familie, eller fritid, dvs. 'hjem til kødgryderne' og nogle, som har forskellige faser i livet med rendyrket arbejde eller rendyrket fritid.
Der kunne laves flere skitser, men tiden er nu inde til at fremtidsforskeren læner sig tilbage og siger: nu må I tænke selv.
Hvilket scenarie er det mest sandsynlige? Hvis ikke et af dem opleves som sandsynligt, må man lave sit eget scenarie. Alternativet er nemlig, at man kører efter sit eget ubevidste scenarie. Vi har alle en grundlæggende opfattelse af hvordan fremtiden vil være. Er man sig den ikke bevidst, kan man ikke se, hvornår man har taget fejl.
Nok så vigtigt er det, at tage stilling til hvilken fremtid, der er den mest ønskelige. Fremtiden er et resultat af vores handlinger, ved man ikke hvad man vil, handler man i blinde.
Er vi kommet så lang frem tiden, at vi har råd til mere fritid eller er det noget helt andet, vi vil?
Hvilket scenarie er det mest sandsynlige!der var engang for ikke så længe siden at mennesker jublede, da computeren kom frem, det var pagtfuld opfindelse,Ingen tænkte på at den vile overtage arbejdspladser.
Vi jublede over teknologien og så en nemmere fremtid i øjenene, det hårde slid ville forsvinde, man forsestillede sig ikke at arbejdspladser også vile forsvinde.
Men det skete og nu er det der for at blive! så spørrgsmålet er nu Hvad kæmper vi for??
Retten til at eksistere i det fritidssamfund som er kommet og som vil blive større og større
silverfoxdk
http://lonely.dk
http://argument.dk/debat