Gode soldater i NT
I Det Nye Testamente beskrives både gode on onde soldater. Jeg tænkte at vi kunne dedikere denne tråd til en omtale af de gode soldater der nævnes, så man kan få et indtryk af, hvordan kristne soldater bør være. Jeg lægger selv ud med disse eksempler:
"Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. v32 Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus.
v33 Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. v34 Men nogle i skaren råbte ét, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. v35 Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. v36 Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!«" ApG 21:31-36
Gode soldater redder altså uskyldige fra vold og mord!
_____________________________________________________
Senere i beretningen får Paulus igen brug for gode romerske soldater - og sørger derfor for at få den militær ekskorte han har brug for. Paulus var altså glad for at soldater kunne hjælpe ham:
"Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og svor på, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde fået Paulus slået ihjel. v13 Der var mere end fyrre med i den sammensværgelse. v14 De gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har svoret, at vi intet vil spise, før vi har fået Paulus slået ihjel. v15 Nu skal I sammen med Rådet anmode kommandanten om at lade ham føre ned til jer, som om I ville undersøge hans sag grundigere. Så er vi klar til at slå ham ihjel, før han når frem.«
v16 Men da Paulus' søstersøn fik kendskab til dette baghold, kom han derhen, gik ind i borgen og underrettede Paulus. v17 Paulus tilkaldte så en af officererne og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten, for han har noget at meddele ham.« v18 Officeren tog den unge mand med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre denne unge mand til dig. Han har noget at sige dig.« v19 Kommandanten tog den unge mand i armen og trak ham til side og spurgte: »Hvad er det, du har at fortælle mig?« v20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at anmode dig om at lade Paulus føre ned til Rådet i morgen under påskud af at ville have ham udspurgt grundigere. v21 Men stol ikke på dem; for mere end fyrre af dem har planlagt et baghold mod ham, og de har svoret hverken at ville spise eller drikke, før de har fået ham slået ihjel. Og nu holder de sig klar og venter kun på dit tilsagn.« v22 Kommandanten lod så den unge mand gå og forbød ham at fortælle nogen, at han havde røbet det for ham.
Paulus overføres til Cæsarea
v23 Kommandanten tilkaldte to af sine officerer og sagde: »Fra den tredje time i nat skal I holde to hundrede soldater klar til at afgå til Cæsarea og halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere,« v24 og de skulle stille med ridedyr, sætte Paulus op og bringe ham frem til statholderen Felix i god behold.
v25 Så skrev han et brev med følgende ordlyd: v26 »Claudius Lysias hilser den højtærede statholder Felix. v27 Denne mand var blevet anholdt af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel, men jeg kom til med mandskabet og befriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. v28 Jeg sendte ham ned til deres råd, fordi jeg ville vide, hvad de anklagede ham for. v29 Jeg fandt ud af, at han var anklaget for nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at der ikke forelå nogen anklage, der kunne medføre dødsstraf eller fængsel. v30 Da jeg har erfaret, at der er planlagt et overfald på manden, sender jeg ham nu til dig. Jeg har også pålagt hans anklagere at fremføre deres beskyldninger mod ham for dig.«
v31 Soldaterne tog nu Paulus med, som de havde fået ordre til, og bragte ham om natten til Antipatris." ApG 23:12-31
_________________________________________________________
Senere i beretningen rejser Paulus til Rom - formelt set som fange. Også her giver beretningen hints til kristne soldater om, hvordan de bør opføre sig:
"Da det nu var afgjort, at vi skulle sejle til Italien, blev både Paulus og nogle andre fanger overladt til Julius, en officer fra den kejserlige hærafdeling. v2 Vi gik om bord i et skib fra Adramyttion, som skulle anløbe byerne på Lilleasiens kyst, og afsejlede; sammen med os var Aristark, en makedoner fra Thessalonika. v3 Næste dag lagde vi til i Sidon; og Julius behandlede Paulus venligt og gav ham lov til at gå hen til vennerne og nyde godt af deres omsorg." ApG 27:1-3
Venlighed og respekt for fanger er altså noget kristne soldater (og politi for den sags skyld) bør lægge sig på sinde.
_____________________________________________
Nu handlede dette indlæg om soldater der hjalp kristne, mere end om kristne soldater. Så jeg synes da vi i tråden også skal se lidt på, hvordan de kristne soldater var.....
"Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. v32 Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus.
v33 Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. v34 Men nogle i skaren råbte ét, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. v35 Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. v36 Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!«" ApG 21:31-36
Gode soldater redder altså uskyldige fra vold og mord!
_____________________________________________________
Senere i beretningen får Paulus igen brug for gode romerske soldater - og sørger derfor for at få den militær ekskorte han har brug for. Paulus var altså glad for at soldater kunne hjælpe ham:
"Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og svor på, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde fået Paulus slået ihjel. v13 Der var mere end fyrre med i den sammensværgelse. v14 De gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har svoret, at vi intet vil spise, før vi har fået Paulus slået ihjel. v15 Nu skal I sammen med Rådet anmode kommandanten om at lade ham føre ned til jer, som om I ville undersøge hans sag grundigere. Så er vi klar til at slå ham ihjel, før han når frem.«
v16 Men da Paulus' søstersøn fik kendskab til dette baghold, kom han derhen, gik ind i borgen og underrettede Paulus. v17 Paulus tilkaldte så en af officererne og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten, for han har noget at meddele ham.« v18 Officeren tog den unge mand med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre denne unge mand til dig. Han har noget at sige dig.« v19 Kommandanten tog den unge mand i armen og trak ham til side og spurgte: »Hvad er det, du har at fortælle mig?« v20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at anmode dig om at lade Paulus føre ned til Rådet i morgen under påskud af at ville have ham udspurgt grundigere. v21 Men stol ikke på dem; for mere end fyrre af dem har planlagt et baghold mod ham, og de har svoret hverken at ville spise eller drikke, før de har fået ham slået ihjel. Og nu holder de sig klar og venter kun på dit tilsagn.« v22 Kommandanten lod så den unge mand gå og forbød ham at fortælle nogen, at han havde røbet det for ham.
Paulus overføres til Cæsarea
v23 Kommandanten tilkaldte to af sine officerer og sagde: »Fra den tredje time i nat skal I holde to hundrede soldater klar til at afgå til Cæsarea og halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere,« v24 og de skulle stille med ridedyr, sætte Paulus op og bringe ham frem til statholderen Felix i god behold.
v25 Så skrev han et brev med følgende ordlyd: v26 »Claudius Lysias hilser den højtærede statholder Felix. v27 Denne mand var blevet anholdt af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel, men jeg kom til med mandskabet og befriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. v28 Jeg sendte ham ned til deres råd, fordi jeg ville vide, hvad de anklagede ham for. v29 Jeg fandt ud af, at han var anklaget for nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at der ikke forelå nogen anklage, der kunne medføre dødsstraf eller fængsel. v30 Da jeg har erfaret, at der er planlagt et overfald på manden, sender jeg ham nu til dig. Jeg har også pålagt hans anklagere at fremføre deres beskyldninger mod ham for dig.«
v31 Soldaterne tog nu Paulus med, som de havde fået ordre til, og bragte ham om natten til Antipatris." ApG 23:12-31
_________________________________________________________
Senere i beretningen rejser Paulus til Rom - formelt set som fange. Også her giver beretningen hints til kristne soldater om, hvordan de bør opføre sig:
"Da det nu var afgjort, at vi skulle sejle til Italien, blev både Paulus og nogle andre fanger overladt til Julius, en officer fra den kejserlige hærafdeling. v2 Vi gik om bord i et skib fra Adramyttion, som skulle anløbe byerne på Lilleasiens kyst, og afsejlede; sammen med os var Aristark, en makedoner fra Thessalonika. v3 Næste dag lagde vi til i Sidon; og Julius behandlede Paulus venligt og gav ham lov til at gå hen til vennerne og nyde godt af deres omsorg." ApG 27:1-3
Venlighed og respekt for fanger er altså noget kristne soldater (og politi for den sags skyld) bør lægge sig på sinde.
_____________________________________________
Nu handlede dette indlæg om soldater der hjalp kristne, mere end om kristne soldater. Så jeg synes da vi i tråden også skal se lidt på, hvordan de kristne soldater var.....