Gør mod andre som...?

Mange siger ofte, at man skal gøre mod andre, som man vil have de skal gøre mod een selv. Der ligger utvivlsomt smukke tanker bag denne opfordring, men den er upræcis. Forskellige mennesker har forskellige ønsker og behov. Det der kan virke som opmuntring for den ene, kan for den anden føles som utidig indblanding. Følger man dennes sætning risikerer man let at projicere sine egne ønsker og behov over på alle andre - i en god mening, forstås.
Vil det måske ikke i stedet være bedre at leve efter princippet: Gør mod andre, som de vil have du skal gøre mod dem?

Er det ikke ment som at man skal behandle sine medmennekser med respekt, det er da vel ikke nogen der vil blive sur over... Og at man accepterer hinanden, at man ikke sviner hinanden til... altsammen udgående fra at man skal vise respekt. Jeg tror det er det det betyder.
Mvh. Doreen

seriøst og velskrevet

Hvad du ønsker de skal gøre mod dig selv -
For mig betyder det : at udgangspunktet er, at jag viser forståelse for andre, ikke i specifikke situationer, som at gøre bestemte ting for andre -
Men viser indlevelse, imødekommenhed og er venlig/kærlig -
Som DSB skriver at vise respekt overfor andre, respekten der bunder i, at vi alle er lige meget værd -
F. eks når man er uvenlig overfor nogen, så lige stoppe op og tænke : ville jeg selv bryde mig om, at andre var sådan overfor mig ?
Når man farer op og skælder en anden ud, så lige tænker, er det den måde jeg selv gerne ville have den andens mening af vide på-
I alle situationer mellem dig og andre mennesker, at tænke over, hvordan du selv ville ønske at blive behandlet -
Man kan sige : at sætte sig i den andens sted -
Sommersmil
guller

Du skriver:
Jeg har en ny version:
” Gør mod andre hvad de gør mod dig”!
Det er ikke en ny version, den er beskrevet i det gamle testamente - og i overskriften her.
Men du rammer ganske præcist det revolutionerende i "gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig". Eller sagt på en anden måde: "vend den anden kind til".
Der er ikke noget "svært" i at gøre mod andre, som de gør mod dig. Og der er ikke nogen løsning heller. Det svære er netop, at uanset hvad andre gør mod dig, skal du opføre dig ordentligt og respektfuldt.

At give for at få
kun få kan det forstå
vil du digtet her forstå
skal du gøre som de få.
Fønix:
»Mange siger ofte, at man skal gøre mod andre, som man vil have de skal gøre mod een selv.«
Jeg har tit og ofte tænkt på netop dette og andre bibelske udtryk. Angående dette, så tænker jeg på naturen, hvor vi tager/får ting fra den. Når vi har brugt/misbrugt tingene fra naturen giver/smider vi dem tilbage i naturen.
Den fornuftige af os, giver naturen tingene tilbage i en tilstand så naturen kan bruge dem på en hensigtsmæssig måde. Desværre er vi endnu ikke fuldt ud fornuftige nok til at gøre dette, hvorved naturen kommer til at give os de dårlige ting tilbage i hovedet på os selv (forureningen).
Nu kan vi bruge naturen som et eksempel på os mennesker.
Vore medmennesker giver os alle sammen deres følelser, både kærlige og mindre kærlige følelser. Vi er som naturen, dersom vi ikke anser os selv som værende at have et valg til at gøre egne handlinger. Naturen kan kun give igen hvad den har fået, vi derimod har et valg. Vi kan undlade at give igen af samme skuffe. Det er faktisk et af vores allerstørste og sværeste valgt vi står med i vort liv.
Det er altid nemt og behageligt at give igen af gode og velbehagelige følelser og handlinger, men når vi får dårlige, vredesfyldte og hadefulde følelser sendt af andre mennesker, så er det vi står med det svære og meget ubehagelige valg. Skal vi gengælde de modbydelige følelser med samme modbydelige følelser?
Tit og ofte reagerer vi efter naturens regler. Hvad vi får, giver vi igen. (Øje for øje, tand for tand).
Gandhi kom med et godt og fornuftigt argument, for netop ikke at gengælde med samme mønt. Menneskeheden vil ende som en blind og tandløs menneskehed.
Hver eneste dag vil vi give af vore følelser over for andre mennesker. Vi kan ganske enkelt ikke undgå at gøre det. Spørgsmålet er blot, hvad vil vi give af følelser til vore medmennesker.
Når jeg møder et andet menneske, viser det inden vi kommer på taleafstand, om det faktisk er interesseret i at møde mig og om det er interesseret i at snakke med mig. Er det et menneske jeg kender, ved jeg for det meste i forvejen hvilken lysttilstand det er i, til at møde og snakke med mig. Er det et fremmed menneske, da er det langt sværere og her er det vigtigt at forstå, at jeg vil ofte være den første der tilkendegiver mine følelser over for vedkommende og derved giver signal til, hvordan min følelsesstemning er.
Her er det så at vi står overfor spørgsmålet: »Hvad skal jeg giver af følelser?«
1. Skal jeg give følelser til den fremmede, som jeg gerne kunne tænke mig at den fremmede skulle give mig igen?
2. Eller skal jeg give den fremmede følelser jeg ikke bryder mig om at få igen?
3. Eller skal jeg blot lade som ingen ting? (hvad for øvrigt også er at vise en følelse, som kan opfattes som værende negativ – dårlig følelse)
Så for mig er spørgsmålet, om det at give andre mennesker af mine følelser, om jeg har lyst og dermed skal give mine gode følelser eller mine dårlige.
Giver jeg ud af mine gode følelser, kan jeg i de fleste tilfælde forvente at få gode følelser igen. Får jeg nogle dårlige igen, har det menneske der giver mig dårlige følelser selv problemer og her er spørgsmålet så, om jeg kan hjælpe vedkommende ud af dennes dårlige følelser. Men det er en helt anden snak.
Giver jeg ud af mine dårlige følelser, kan jeg i de fleste tilfælde forvente at få samme slags følelser igen, da størstedelen af vi mennesker endnu ikke følelsesmæssigt er stærke nok til at beherske vore egne følelser og derfor gengælder dårlige følelser med dårlige. Jeg kan være heldig at møde et menneske der følelsesmæssigt er stærkt nok til at bære de dårlige følelser jeg hælder over vedkommende og gengælde mig med gode og kærlige følelser.
Føler vi os følelsesmæssigt stærke nok til at gengælde dårlige følelser med gode og kærlige, er det vel næppe heller svært at kunne give ud af sine gode og kærlige følelser, ligegyldig hvem man står over for.
Føler du dig ikke følelsesmæssigt stærk nok til at gøre dette, da er du ikke påtvunget til at gøre det, men det kan være en god ting at styrke sig følelsesmæssigt med.
Giv andre, hvad du gerne vil opleve at de giver dig.
Med kærlig hilsen
Lars van Gach

Det var også min pointe, man kan godt acceptere andres meninger og opfattelse, man kan tolere mennesker, tage dem som de er, og herfor behøver man ikke nødvendigvis forstå dem, bare man lader hinanden være dem man er, så alle kan leve i fred og lykkeligt med hinanden, men det lader ikke til at lykkes, måske fordi mange ikke har forstået pointen endnu? Men man kan altid håbe, håbet dør ikke så nemt ;-)
Mvh. Doreen