han har fanget mig i sit spind

jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i snart 3 år. I alle disse år, har der været problemer og jeg er ædt op efterhånden, kærligheden eller nærmere sagt forelskelsen er for længe siden forduftet og der bliver ved med at være massive problemer..
Der er dog stadig nogle gode ting ved min kæreste, men det negative fylder så meget, at jeg ikke længere ønsker forholdet, foruden nogle enkle dage af og til..
Jeg har forsøgt at gøre det slut flere gange, men det ender altid med, at min kæreste presser på og jeg overgiver mig...
Det er som om, at min kæreste har viklet mig ind i hans edderkopspind, som jeg ihærdig prøver at komme ud af, men jeg når aldrig at forlade nettet, så har han fanget mig igen - jeg synes det er lidt uhyggeligt og jeg har det meget dårligt med, at han har fået den usynlige magt over mig....
Hvordan kommer jeg helt ud af dette her? håber virkelig, at nogen kan hjælpe mig...

Hvis du virkelig vil ud af det forhold lader du dig jo ikke spinde ind i nettet igen.
Du lyder ikke 100% afklaret - og er dermed ikke stærk nok til at holde fast :)
Vent med at gå igen til du er HELT sikker at du ikke bliver svag igen - og allier dig så med en veninde eller andre fortrolige som står klar til at støtte op omkring dig :)
Held og lykke

hvorfor er det altid de dumme kærester/fyre/piger der er gode til at lave disse mind games?

det er irriterende

hvorfor gider de rare aldrig at komme sammen med een?

det kan godt være, at jeg måske alligevel ikke er klar til at bryde total ud af forholdet, men ønsker det alligevel, da jeg for ofte har det meget dårligt i forholdet og ikke længere kan holde til det....
det svinger hele tiden mellem fornuft og følelser og jeg kan ikke finde ud af, at tage en 100 % beslutning og det går mig på....
Men hvornår bliver man mon afklaret, den dag man ligger helt krøllet sammen, så vidt skulle det jo nødigt gå....

...du er megafrustreret at høre på og sikkert også opfører dig sådan. Det skinner meget klart igennem i dit indlæg og det skræmmer dem væk.

Tjah... hvornår er man klar - det er nok meget individuelt.... men ingen tvivl om at det tager tid.
Jeg syns dog du skal tænke meget over næste gang du "truer" med at gå eller går, idet du ikke virker troværdig nok i dit ønske, hvis du er til at lokke tilbage med få ord.
:)

Jeg savner lidt viden om, hvad det er der får dig til at blive, når du godt ved, du vil væk.
Gider han dig en is?
Nusser han dig et bestemt sted?
Siger han noget sødt til dig, som han åbenbart kun siger når du er ved at gå?
Synes du det er synd for ham at han skal være alene?
Eller har du det trygt med at I har det dårligt sammen, for så ved du, hvad du har?
Det jeg prøver på at sige, på denne flabede måde er, at du skal blive bevidst om dig selv (dine reaktioner) og dine behov. Så ved du hvorfor du bliver og hvorfor du går?
Indtil da er du ikke stærk nok til at holde fast i en beslutning.

det er dig der er frustrerende at hoere paa, din taber

find et andet forum at slaa dig loes paa

Kære dig!
Jeg har stået i dine sko. Jeg var sammen med en mand i 2½ år. Jeg var smaskforelsket i ham, men han var på ingen måde særlig god for mig. Han kunne være jordens dejligste mand, men det der fyldte mere og mere var, at han var manipulerende, kritisk, krævende og begik seksuelle overgreb mod mig (ja, det kan ske i et forhold). Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det. Men sidste sommer (2006), da min mor blev alvorlig syg, kom jeg ud af det. Jeg vidste, at jeg måtte tage et valg og bruge min energi på hende. Så let gik det dog ikke. Han kunne ikke lade mig være, og prøvede at få mig tilbage (og jeg var lige ved at give efter) samtidig med (har jeg senere fundet ud af), at han havde noget kørende med en anden. Hende er han i dag kærester med, men i starten brugte han hende til at prøve at såre mig med (og få dækkey sine seksuelle behov, som han pænt har udtrykt det...), hvorefter jeg valgte at cutte forbindelsen helt... Min mor interesserede han sig ikke for, og da hun døde, var det eneste jeg/vi hørte et meget kort og overfladisk brev til min far.
I dag hilser vi knapt nok på hinanden. På et tidspunkt i forsommeren (2007)skrev jeg to lange breve til ham, hvor jeg pænt fortalte ham alt det, jeg havde været ked af, mens vi var sammen, og som jeg stadigvæk brugte/bruger tid på at bearbejde - dem har han ikke svaret på. Derudover har jeg gået til psykolog...
Mit humør og min tro på fremtiden, bliver gradvis bedre, men jeg ville ønske, jeg var det menneske, jeg havde været, før jeg mødte ham... Men jeg ved, at jeg bliver det igen, og ajeg en dag bliver klar til et forhold med en fantastisk mand...
Hvorfor fortæller jeg dig alt dette? Fordi du skal ud af det (når, du er klar), men samtidig skal du vide, at du skal være indstillet på, at det nok ikke bliver så let...
kh

Jeg er helt enig - igen- med Grøn.
Der tydeligvis nogle fordele ved at blive i forholdet, der gør at du ikke går - og dem må du gøre dig klart.
Du er ikke klar til at gå,-fair nok. Det vil nok gøre det lettere for dig selv hvis du accepter at det er her du står nu. Men gør det klart for dig selv hvorfor du ønsker at blive. De egentlige grunde kan være meget svært gennemskuelige, og det er muligt at du vil have stor gavn af hjælp udefra.
Status er at DU VÆLGER at blive fordi du OPVEJER at det er bedre end alternativet; at gå.
Den dag du ved hvorfor, er den dag du er afklaret,- men ikke nødvendigvis den dag du vælger at gå.

Kan du ikke læse eller hvad? Der stod F-R-U-S-T-R-E-R-E-T! Det er da vist dig der skal finde "et andet forum at slaa dig loes paa", da du tydeligvis ikke har de intellektuelle evner der skal til for at følge med på det, i forvejen temmelig lave niveau, der hersker herinde.
Hvorfor er du så sur? Fik du ikke noget i går? Du er da vist endnu mere frustreret end indlægsskriveren. Det kommer bare til udtryk på en grovere og mere ubehagelig måde hos dig. Eller er det fordi du ikke kan tåle at man siger tingene som de er og kalder dem ved navn?

Du må lige lave et indlæg om du er tilfreds eller utilfreds med de svar vi har givet dig.
Det er helt i orden at være utilfreds, hvis du havde regnet med nogle andre svar end dem du har fået. Så må vi i dialog med dig, hvorfor du have regnet med andre svar.
Det er i hvert fald lidt skræmmende, hvis du byder ind med at du er utilfreds over noget og vi giver et svar og punktum, så er dialogen ovre. Hvis det foregå på samme måde i dit forhold, så er den hel gal.
Ms x foreslår, at du skal have hjælp udefra. Det synes jeg er et rigtig godt foreslag og beklager faktisk over for dig, at jeg ikke foreslog det selv i mit første indlæg, der stort set kun var flabet. Det skulle måske, lige være samlet lidt op også.
Med en fortrolig person udefra, kan du nemmere blive bevidst om dine behov og ønsker. Det er det alle svarene, mere eller mindre handler om. Du er meget velkommen til at bede os uddybe den holdning, hvis du ikke forstår hvorfor, vi mener det.

:0(

jer selv der trækker niveauet ned. Jeg forklarede bare den kære indlægsskriver hvordan tingene forholder sig. Hvis han ikke kan klare sandheden, må han jo lade være ved med at bede om råd.