Har jeg et liv, en fremtid, et valg?

Hej Sol.
Jeg har afleveret min søn på efterskole nu, min datter flyttede hjemmefra for et år siden, hun har det godt, men hendes fraflytning var svær for mig, nu er min søn også væk fra min dagligdag. Tilbage sidder jeg i et stort hus, med en mand jeg i bund og grund ikke synes ret godt om, han drikker, han arbejder meget og er ikke særlig opmærksom i det hele taget, tager mig faktisk for givet og forventer bare at jeg passer hus og have, hans forretningsforbindelser og ellers stiller op og skaber familiestemning, vel at bemærke udover mit daglige job.
Jeg har længe følt mig ensom og overset, derfor fandt jeg en ven, en meget god ven, en der elsker mig og en der ville hente hele stjernehimlen ned til mig hvis jeg ønskede det. Vi er ikke elskende selvom vi har gjort det et par gange, men vi ses ikke jævnligt og faktisk er det længe siden nu. Jeg tror ikke jeg elsker ham, han giver mig bare så meget, noget jeg savner og noget jeg holder af. Vi har det rigtig godt og rart sammen. Jeg er knap 40. What to do?
Skal jeg blive i et stort hus og et trygt liv med min mand.
Skal jeg leve et dobbelt liv, eller måske springe helt, til en tryg men alligevel usikker fremtid.
Skal jeg gå helt solo.
?
[l]

Så det med at komme videre.........
Et fortsat liv i et stort hus og en mand som ikke værdsætter dig, har skam intet med tryghed at gøre.. Det er nok nærmere hensynsbetændelse du har der...
Dine børn er fløjet fra reden, de har det godt, og selvfølgelig er det en forandring der kræver tilvænning at de er "væk".. du har KUN dig selv at tænke på nu, og du er kun 40!!! Lev dog!! ikke noget fusk i krogene ved siden af ham du har, hvorfor sku du det?, sæt dig fri, fra ham, fra dine tidligere roller som husholderske og borddame, og kom afsted - ud og find dig et lille hyggeligt sted at bo, med et ekstra værelse til dine unger når de kommer hjem, nyd alene-heden, ha sex med dejlige mænd når du har lyst, og nyd hvert et minut af dit nye liv.
Hvorfor skulle en ny fremtid være usikker?.. hvorfor se bæret som halvt tomt?, frem for at se spændingen, alle de nye muligheder, forandringen som en frihed, afslapningen når du kan lukke din nye dør og gøre hvad du vil, når du vil..
Forny dit liv!! Det er kun dig selv, som kan gøre dig lykkelig...
Og når din fesne mand ikke elsker dig, som du vil elskes, må du elske dig selv [l]
Som jeg læser dig, har du inderst inde allerede taget beslutningen om et nyt liv, men frygt holder dig tilbage.. Slip frygten for det uvisse og stol på at der venter dig en lykkeligere tilværelse, på sidevejen til dén du er på nu.. 🙂
God energi fra
Rosalina

som en anden så "barnligt" udtrykker det, er far til dine børn, han bliver bedstefar til dine børnebørn, hvis det er hans ægte børn, må du kunne genkende en del sider i dine børn fra din mand, så jeg forstår ikke sætningen "med en mand jeg i bund og grund ikke synes ret godt om" . I må da have elsket hinanden❓i har skabt noget sammen, som er langt større end det, som "den anden" besvarer med "nyd en masse mænd" . Jeres familie er en del af hinanden, når i sidder som ældre og kan genkende trækkene i ansigterne, bevægelserne og sige, der kan du se "fatter" lille "Børge" minder SÅ meget om dig da du var ung !
Jeg siger ikke, at man skal blive i et ægteskab for enhver pris, men det kan ikke passe, at man kan sige om ens mand, som man lever sammen med, at man ikke bryder sig om ham, det svarer jo til at sige, at du ikke kan lide dine børn, eller visse sider hos dem !
En anden ting er, at man muligvis har tabt "gnisten", nu kommer det jo så også an på ens forventninger, det er trods alt de færreste, der igennem alle faser af et samliv, lever i lykke og idyl. Der er gode og mindre gode år.
Man kan "kickstarte" en "voksentilværelse" uden børn, ved at finde nogle tiltag, nogle fælles interesser eller oplevelser, genopdage romantikken med en ferie i det sydlige el. lign. der er mange måder, det er næppe kun den ene part, der bærer "skylden" for et døende forhold.
Hvis i på ingen måde kan skabe fælles relationer, eller referencer, så kan man jo undre sig over, hvordan i overhovedet har fundet sammen og blevet sammen i første omgang.
Det lyder jo let at smutte til "noget andet", men der kommer en dag, hvor du kan risikere at sidde alene tilbage, der kommer en dag hvor du er blevet ældre (det går hurtigere end du tror) 😕 så er livet uden for "rammerne" knap så spændende, så er det slut med at rende ud og "score" og "nyde fyre", desuden så er det en ørkesløs tilværelse.
I mine øjne, er det meget vigtigere, at finde noget i tilværelsen som du brænder for, et eller andet spændende livsindhold, hvor du udvikler dig og møder andre spændende mennesker, så skidt da med at ægteskabet er "fesent" i en periode, det kan være det er en øjenåbner for din mand, hvis du pludselig bliver interessant !🙂

For at en kvinde des bedre kan betænke og bevise sin mand tilbørlig lydighed, skal hun først og fremmest ikke se på, hvor skøn, hvor rig, hvor klog eller hvor fattig, slem og uforstandig han er, men kun på dette, at han er hendes mand, givet hende af Gud, som hun bør være underdanig, for således har Gud budt det, for således kræver naturens lov det, og dertil har hun forpligtet sig. Hun skal derfor, straks de er kommet sammen, give stor agt på hans måde at opføre sig på, hvad han befaler…, og om han er vredagtig, hastig, hævngerrig, om han bærer nag, så at hun kan rette sig efter disse vilkår og opføre sig sådan i ord og gerning, at hun kan være sin mand lydig med Gud og ære.
I samlivet med sin mand bør en kvinde være blufærdig, høflig, munter, renlig, ædru og smykke sig efter sin mands vilje, så at hun kan være ham til behag. Hun skal huske på, at da hun førtes til sin mands hus, dækkede hun sit hoved som et tegn på, at hun ville være under sin mands kommando, ikke ville lade sig se af andre eller smykke sig, så at andre kan få utugtig lyst til hende. … der kan intet slemmere være end en grim, lad og doven kvinde. En sådan finder djævelen egnet til efter sin vilje at føre ud i utugt og vanagtighed. Derfor kaldes ørkesløshed djævelens bløde seng, hvorpå han med lyst hviler, og de som er ørkesløse, siges at klø hans ryg. Men som løn sender han dem, der klør igen.

find noget du kan engagere dig i, så der bliver en mening med din tilværelses ulidelig lethed.
Gør gavn. Gør en forskel. Du har et fundament, der hvor du er, så du ikke også skal kæmpe for af få en hverdag - en økonomi osv til at hænge sammen. Det hænger sammen for dig, så du kan bruge ressourcer - mange flere ressourcer end de fleste af de ildsjæle vi trods alt har.
Ansæt en hushjælp, hvis han ikke gider deltage. Det har han råd til, så er du fri og kan virkelig gøre en forskel i denne verden.

Det er da det værste ævl jeg længe har set på disse sider, at hun ikke kan lide sine børn fordi hun ikke kan lidt sin mand sin mand, hvordan fik du lavet den sammenkobling. Tror du man elsker sine børn på samme måde som sin mand, så tror jeg det er på tide du kommer ud og oplever livet og bliver forelsket for første gang i dit liv, for det kan du næppe ha prøvet endnu.
Læser du overhovedet hvad hun skriver eller sidder du bare og kobler din egen verden på og så tænker stakkels lille du at du ikke er lykkelig find dig i det, for din mand kan ikke give dig alt: manden drikker, manden er ikke nærværene hvad mere forlanger du af argumenter.
Hvad er der galt i at være alene eller være alene med sig selv end at være alene sammen med en som er der men ikke er der alligevel, mon ikke det er din egen frygt du igen får proppet hen over. Er du bange for at være alene, så skal du sandelig da blive sammen med din mand som drikker og ikke nærværende. Se og bliv voksen i en fart, fordi du vil nøjes med ingenting er der vel andre der har et behov for at føle sig elsket her i livet, og det kan jeg sige er ikke så ringe endda.
Til trådstarter du skal gøre hvad du har behov for og så skal der helst være overensstemmelse mellem det du tænker, siger og gør. Det er ofte sådan i en familie med far, mor og børn at man som voksne glemmer hinanden og glemmer at der var en grund til at vi fik 2 børn sammen, fordi vi elskede hinanden den gang, men det er jo ikke det samme som man elsker hinanden for resten af livet, og det tror vi har læst mange eksempler på herude i debatten. Utroskab sker jo for 50% af befolkningen og det er der jo en grund til. Det jeg synes er vigtigt det er at, hvis du går fra din mand, så skal du ikke gøre det på grund af ham som du ikke engang rigtig ved om du elsker, men fordi du har nogen ønsker og behov til livet, nu hvor du igen kan føle sig selv efter dine 2 børn er flyttet hjemmefra. Det er en helt naturlig proces man kommer ind i, at man tænker hvad vil jeg med resten af mit liv og elsker jeg overhovedet min mand, og hvad har vi sammen ud over børnene. I skulle meget gerne have andet sammen end børnene, go I har kun et liv. Brug det fornuftigt,det som du synes er det rigtige og ingen andre.
Skidt med at ægteeskabet er "fesent" du er da godt nok en kvinde med format og mål her i livet. Gad vide om du slet ingen drømme har inden du lyder så ligeglad med om andre er glade og tilfredse med livet. Er du stoppet med at leve, grundet nogen mere eller mindre heldige oplevelser i dit liv. Det lyder sådan, men det skal ikke bremse dig eller andre for at leve et liv man synes er i orden.
Der skal 2 til et ægteskab, men der skal også 2 til at ville et ægteskab.

Især bekræftelsen på mine egne tanker, mine drømme er bare fred og ro, ro til mig selv og fred for krav og indblanding i mit liv. Selvfølgelig skal man opfylde visse krav for at familien fungerer, men jeg vidste ikke det kun var mig der skulle opfylde krav fra andre, så jeg har gjort hvad jeg kunne, nu er børnene væk og jeg vil have lidt liv tilbage. Er det urimeligt?
Mia.

Jeg er 38, jeg fik mit første barn som 17 årig, det næste som 23 årig. Min hjertesag i hele livet har været mine børn, jeg har gjort alt, og mere til for dem, sørget for et hjem og en tryg familie med gode rammer. Nu er de væk, jeg er her da stadig for dem, men behøver jeg holde et stort hus, behøver jeg holde af min mand, for deres skyld endnu?
En hjertesag? hvad vil du foreslå? stamaj, bingo, eller et liv som jeg selv vælger og ønsker?
Mia.

Der er en verden uden for din egen næsetip en verden der har brug for alle de hænder, der tilbyder sig. Men selvfølgelig fanden hytte sine og giver fanden i udnyttelsen.

på at det kan skade dine børn. Hvordan tror du at dine børn vil tage det hvis du flytter fra deres far. Så har de ikke mere et trygt sted at komme hjem til. Jeg synes at det er selvisk at ødelægge noget som man har bygget op igennem så mange år og for hvad. For lidt sex med fremmede mænd som der er en der foreslår og din såkaldte frihed.
Hvis du e utilfreds med din mand så snak med ham om det og sig hvad du føler i stedet for at flygte.

- Man skal bare altid huske, at ethvert valg indeholder et fravalg.
- Men for nu at tage dit indlæg i punkter...(du ved keep it simple)
1. Drikker han for meget, er der nok noget han ikke er helt glad og tilfreds med.
Det kunne jo være at det du har trukket dig, der genere ham. Det kan også være mange andre ting - men vel værd at finde ud af.
2. Hans manglende opmærksomhed må give nogle nakkedrag. Forsøm ikke dem.
3. At du hænger på hus og have alene er selvskabte plager. Vil han ikke deltage, må han betale sig fra det. Ring efter en havemand og en rengøringskone. Livet er sgu for kort til at rende efter nullermænd, når der stadig er rigtige mænd😉 her og der og alle vegne.
4. Forretningsforbindelser og familiestemning...hmmm JA, hans hjem er hans borg OG hans stolthed. Sikkert også hans krykke.
5. Det er dejligt at være elsket, men vi kan desværre ikke bruge det til meget, hvis vi ikke gengælder det - udover at sætte den stakkel, der vil give os månen i klemme og det fortjener ingen vel for den indsats, vel? Det er dejligt og livsbekræftende, når mennesker kan bruge hinanden men det bliver misbrug, hvis ikke det er noget for noget - og jeg snakker ikke om penge eller andre betalingsmidler.
6. Jeg vil da ikke tages til indtægt for, om du skal gå solo, eller blive "på din plads" Det er der kun én der kan svare på, men det gør mig ikke mere beredvillig til anbefalinger, når du mener en usikker fremtid er tryg. Dog vil jeg minde dig om, at succen, eller mangel på samme i fremtiden, er der ingen garantier for. Jeg tror ikke på krystalkugler men logisk tænkning, helhjertet indsats og drømmefangere.
Nu har du jo fået en del år til at gå med de der sysler, så om det skulle vente et år mere, var det så ikke okay?
- Ja, og hvorfor siger hun så det? Fordi jeg ville have realiseret mig selv, som det så smukt hedder da min søn tog på efterskole. Jeg tænkte det var en fin tid at starte på noget nyt, men bevarmigrund. 😮 Den gik godt nok ikke til point OVERHOVEDET!! Han syntes overhovedet ikke han kunne overskue at skulle lave den omvæltning i sit eget liv, hvis ikke der var "reden" at komme hjem til og blive afklimatiseret i de friweekender der nu var. Han mente bestemt ikke han magtede at skulle forholde sig til to store forandringer samtidig. Han fik lov til at have Veto og kom så selv efterfølgende og sagde : "Nu må du godt mor, nu er jeg klar". I dag er jeg glad for, jeg ventede det år, men vi er jo alle forskellige og det er vore sønner også.

Jeg har i første omgang besluttet at flytte herfra Herning til familie i København, en slags tænkepause.

og man skal starte med sig selv ! ! ! og så fortsæt da endelig med dit nedladende og barnlige pladder ! ja undskyld ! men jeg prøver bere at vidregive lidt af de erfaringer JEG har fået i livet, hun skal jo ikke "kæmpe" selv ! der skal "to til en tango"!
Men det ER altså altså ikke så ligetil at lade et "gammelt" ægteskab "dø" ! "spøgelserne" flytter med !

i det samliv du har❓ er der nogen der forbyder dig det ?