historien der burde være død
Jeg ved ikke hvordan, jeg skal finde rundt i det hele. Så nu skriver jeg bare uden, at tænke på om nogen kan kende historien eller ej...
For snart 18 år siden mødte jeg en kvinde/mand jeg ikke i første omgang blev forelsket i men der var en umiddelbar og stærk trang til at vi kunne være sammen seksuelt... vi gik så grueligt meget igennem og vi har begge lagt brænde på bålet af jalousi had bitterhed og alle forholds mørkeside...(klart også på de gode sider men det andet fylder mere) det hele mundede ud i et barn som nu snart er 8 år vi har ikke været seksuelt sammen siden længe før fødslen af barnet og vi bor hver for sig og har gjort det lige så længe faktisk længere... har begge haft andre partnere imellemtiden... altså ikke et par i alle de her år og der har været megen konflikt om samvær mellem barn og mor/far og mangel på det… har dog endelig fundet en ordentlig tone og er single begge to... fundet en vej frem stille og roligt med barnet i midten af ønsket om, at gøre det bedre...
Men så skete det utænkelige vi skulle spise sammen for barnets skyld og det var hyggeligt og velkendt (fra gamle dage) barnet strålede af tilfredshed over at vi var der begge to og ville gerne at jeg blev til ”det” skulle i seng og sove... det var ok med mor/far og vi fik os lige en kop kaffe mere inden jeg skulle af sted... og så kom der noget over mig og jeg fik fortalt om en oplevelse jeg har haft som hun/han blev lidt tændt af og pludselig ville hun/han gerne lige røre ved mig der hvor det er godt og ja det ene førte til det andet og vi har nu været sammen seksuelt op til flere gange... med det for øje at barnet ikke skal forvirres med noget før forældre er klar på hvad de har gang i...
Er der andre der har prøvet det? Som kunne dele deres erfaringer om, at gøre/ende sådan ... hvordan kommer man så videre for vi kan vel ikke bare stå stille nu ... jeg ved det ikke ingen af os har egentlig tillid til den anden og der er store problemstillinger der fortsat skiller os ad men også mange ligheder og en tydelig kemisk tiltrækning, selv når vi ønsker hinanden allerlængst væk kunne vi godt lige hygge lidt...
Jeg kan også mærke en hvis eufori over, at vi er sammen og tanken om at det måske kunne blive til noget igen men forvirringen er total hos mig ... og er ikke sikker på den er mindre hos hende/ham...
For snart 18 år siden mødte jeg en kvinde/mand jeg ikke i første omgang blev forelsket i men der var en umiddelbar og stærk trang til at vi kunne være sammen seksuelt... vi gik så grueligt meget igennem og vi har begge lagt brænde på bålet af jalousi had bitterhed og alle forholds mørkeside...(klart også på de gode sider men det andet fylder mere) det hele mundede ud i et barn som nu snart er 8 år vi har ikke været seksuelt sammen siden længe før fødslen af barnet og vi bor hver for sig og har gjort det lige så længe faktisk længere... har begge haft andre partnere imellemtiden... altså ikke et par i alle de her år og der har været megen konflikt om samvær mellem barn og mor/far og mangel på det… har dog endelig fundet en ordentlig tone og er single begge to... fundet en vej frem stille og roligt med barnet i midten af ønsket om, at gøre det bedre...
Men så skete det utænkelige vi skulle spise sammen for barnets skyld og det var hyggeligt og velkendt (fra gamle dage) barnet strålede af tilfredshed over at vi var der begge to og ville gerne at jeg blev til ”det” skulle i seng og sove... det var ok med mor/far og vi fik os lige en kop kaffe mere inden jeg skulle af sted... og så kom der noget over mig og jeg fik fortalt om en oplevelse jeg har haft som hun/han blev lidt tændt af og pludselig ville hun/han gerne lige røre ved mig der hvor det er godt og ja det ene førte til det andet og vi har nu været sammen seksuelt op til flere gange... med det for øje at barnet ikke skal forvirres med noget før forældre er klar på hvad de har gang i...
Er der andre der har prøvet det? Som kunne dele deres erfaringer om, at gøre/ende sådan ... hvordan kommer man så videre for vi kan vel ikke bare stå stille nu ... jeg ved det ikke ingen af os har egentlig tillid til den anden og der er store problemstillinger der fortsat skiller os ad men også mange ligheder og en tydelig kemisk tiltrækning, selv når vi ønsker hinanden allerlængst væk kunne vi godt lige hygge lidt...
Jeg kan også mærke en hvis eufori over, at vi er sammen og tanken om at det måske kunne blive til noget igen men forvirringen er total hos mig ... og er ikke sikker på den er mindre hos hende/ham...