Hjælp min hund angriber hans søster.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op. Jeg har en karelsk bjørnehund, dem som kender racen ved at det er en meget selvstændig hund, gør kun hvad den selv vil.
Lige siden han var hvalp, har han angrebet sin søster. De kan lege i timevis med opsyn uden der sker noget. Pludselig slås de helt vildt og stopper ikke af sig selv. Det ender tit med bidsår og blod inden vi kan få fat på dem og skille dem ad.
Jeg overvejer en hunde adfærds ekspert, men ved ikke hvad for nogen anonncer der er sande og falske.
Jeg er bekymret for min hunds adfærd, ville aldrig turde stole på ham når jeg får børn. Det mærkelige ved det hele er at han trives ellers fint.
er der nogen der har et godt råd?
tilføjet af hullabulla
ja ja
hej. jeg har hørt om en sprøjte hunden kan få, så bliver den HELT rolig. ha ha
tilføjet af Anonym
Har du overvejret
At få ham kastereret, og hvis han er det, er du nok nød til at se det som en kamp om førepladsen.
Har selv 2 hunde moren og sønnen og de kan også tage en tur en gang imellem intil den ene opgiver.
Ellers hvis det forsætter, må du nok skille dig af med den ene og helst den der er mest argrasiv
tilføjet af Fru Dobermann
For mig lyder det som om
dine hunde ikke ved hvem der er "førerhund" - dvs. at de ikke ved eller ikke accepterer at det er dig, der suverænt bestemmer hvad der skal ske hvornår og hvorfor.
Hvis du ikke har etableret en sådan rangorden, hvor du er på 1. pladsen, kan det være svært for hundene at finde ud af hvem har 2. og 3. plads i hierarkiet.
tilføjet af Hundeejer.
Er kastereret
Han er kastreret, og det gjorde vi netop fordi vi håbede på at det ville sætte en dæmper på hans agressive adfærd.
Heldigvis bor han ikke sammen med hans søster. Men da et tæt familie medlem som jeg ofte ser har denne søster, er de nødtsaget til at se hinanden da jeg synes det er synd hvis han skal være for meget alene hjemme. Det er jo en hund der kræver meget tid, derfor må han sommetider med ud til andre.
Det mærkelige ved det hele er at hans bror som han ofte også ser er han gode legekammerater med. De har aldrig været oppe og slås som man ellers skulle tro kunne ske da de begge er hanner og utrolig stædige.
Aflivning har da strejfet mig, men han er jo en utrolig kærlig og glad hund hjemme og jeg vil jo gerne finde muligheder som kan afhjælpe problemet.
tilføjet af Fru Dobermann
Kastration i sig selv
er ikke nødvendigvis en hjælp.
Det er sådan, at kastrerede hunde har en anden lugt end ikke kastrerede.
En hanhund vil altid være "overbærende" overfor den kastrerede hund, da den ikke udsender den rigtige lugt, altså (underforstået) er ikke nogen "fare" for den ikke kastrerede han, hvis de skulle møde i tæve i løbetid.
En tæve vil derimod kæmpe for 1. pladsen i forhold til en kastreret han, da han ikke udsender den rigtige lugt og kan derved i tævens øjne ikke "komme op på siden af hende".
Groft sagt, betragter tæven den kastrerede han som en anden tæve - og som i menneskeverden, er kvinde, kvinde værst.
Jeg vil foreslå at de, der har tæven bruger sammen med dig noget tid på at vise de to hunde, at det er mennesket der er øverst i hierarkiet.
Overholder hundene ikke denne rangorden, skal de begge sættes på plads - omgående og uden pardon.
Virker det ikke efter hensigten, kan du kontakte Dansk Kennel Klub - de har en fortegnelse over hundeadfærdskonsulenter og vil være dig behjælpelig med at finde en i nærheden af dig.
Hvis de ikke kan hjælpe, må du nok se i øjnene at aflivning er den eneste vej frem, hvis denne form for hundepasning er en ubetinget nødvendighed.
En anden gang, prøv først med kemisk kastration, inden du tager skridtet fuldt ud - det er desværre ikke altid, at kastration er svaret på en uhensigtsmæssig adfærd.
Og - hvis du skal have hund igen (såfremt aflivning bliver nødvendig), prøv at finde en race, der er lettere at have med at gøre og som er lettere at afrette.
Jeg ved ikke om du har haft hund før, men din hunderace er ikke for begyndere - så tænk over det, inden du forelsker dig i en lille, skøn uldklump.
tilføjet af Ridgeback
STRESS!!!!!!!!!!!!!!
Det har overhovedet intet at gøre med at de kæmper om rangordenen!!!!!!!
Du skriver at de leger i timevis (med opsyn) - det er ganske enkelt alt for meget for dem. Lær dem at være rolige sammen. Start evt. med at have dem i snor så de ikke har muligheden for at lege. Når de slapper af kan man tage snoren af, men hvis de begynder at lege vildt - så sættes snoren på igen!
DKK´s adfærdskonsulenter er ikke meget værd! Tag istedet kontakt til nogle af de godt etablerede konsulenter. I Jylland kan nævnes: Alpha-center (Tore & Line Oftedal) i støvring (har også afdeling i Århus), Kolding hundeadfærdscenter, Utika i Arden. På sjælland: kæledyrskompagniet, Irene Jarnved, Anette Røpke.
De ved hvad de har med at gøre!
God kamp :)
tilføjet af Hundeejer.
Tusind tak
Tak for jeres svar. Dem kan jeg bruge til noget. Jeg vil nu sætte de to hunde sammen og prøver at læse deres signaler. Tror nu alligevel jeg vil kontakte en adfærds ekspert da de slåskampe også har påvirket mig en del. Ja det er ikke en nem race, men nu er han min hund og vil derfor kæmpe for at han en gang måske kan blive en familie hund. Og ja, jeg ville ikke vælge den race næste gang jeg skulle have hund, men man falder dog for deres smukke ydre.
Venlig hilsen
hundeejeren