hvad er facebook under overfladen

facebook
Jeg har altid rejst meget og holder meget af det. I de senere år er det desværre blevet en konkurrence om hvem der rejser mest, hvem der har flest venner, bedst job - ja, succes i livet - Fordi nu er det på display på facebook! Det er ikke nok at man kan tage oplevelser med sig, Alle skal vide hvor meget godt man oplever - og på facebook bliver man, ja også dig! - sat i "kasser" derefter.
Kan man undgå at blive fanget af bølgen❓De fleste mennesker vil jo helst tage sig godt ud,(eller i nogle tilfælde have en facade som udstråler "jeg er sku ligeglad med hvad folk tænker" men nej, så vil man jo gerne have folk skal vide netop DET om en.
Det er ligesom da man i mine forældres tid, fyldte lidt tykt på til sin reunion når man sås igen efter mange år.
Men, I år skulle turen gå til Kina, jeg elsker at rejse, at opleve, (at strikke, spise lever og gå på wc med døren åben).. tilbage til turen, - den her gang var vi opsat på at der skulle nogle FEDE fotos på facebook. Forventningerne var høje. Turen, oplevelsen i sig selv blev lagt i baggrunden - og da vi ankom var det vigtigste for mine venner(og mig i starten) at finde en strand/diskotek/pub etc at feste på og danne bekendtskaber - til facebook selvfølgelig - Og denne her gang blev jeg sku virkelig trist over det.
Jeg har 600 venner på facebook, men jeg er nok en af de mest ensomme mennesker på jorden. Jeg er tagget i omkring 500 billeder, ikke til særlige begivenheder men fordi ALLE vil se ud som om de har 1000 venner og ligger billeder op af ALT de laver sammen med andre (og profil billedet skal helst være med en øl i hånden, på roskildefestival, med ens barn, bil eller andet der indikere succes i vores samfund). Det hele er facade for at imponere folk man i fleste tilfælde knap nok kender. Og jeg synes det er synd, der er sikkert nogle der er ærlige, men tror 90 pct har en drømmeprofil - sådan som de gerne vil ses, men bag facaden gemmer der sig måske en der ikke tør sige at han er arbejdsløs for øjeblikket, eller en der er pinlig over ikke at have fået en uddannelse etc etc. og for mit vedkommende er det ærgeligt at det skal være sådan.
alle tror mit liv er så godt som det ser ud på nettet men det er en løgn !! jeg er ensom af helvedes til, jeg sætter en "lykkelig" facade på fordi jeg er så bange for folk skal se hvor ynkelig jeg i virkeligheden er. Og det sætter bare cirklen i bevægelse - jamen hun har da en MASSE venner, NEJ, og kan ikke lide at spørge mine bekendte og vi skal være oftere sammen for de kender mig jo ikke.
Jeg er glad for man kan finde gamle bekendtskaber på facebook og det er hyggeligt, men er jeg den eneste der føler det som en popularitets konkurrence, hvor der er pres på ikke at være en taber ?
Min veninde julie sagde at hun havde skrevet tillykke til vores fælles bekendte fra Hf fordi det var synd for ham han ikke havde flere venner end 56 og at kun 7 havde sagt tillykke ??!?! WTF ??... 56 ?? jeg har Fucking 3 ægte venner IRL. Hvem fanden gider have sådan et mercy tillykke ?
Som sagt - jeg synes det er trist at vores privatliv er sat sådan på display, samtidig tror jeg det er i menneskets natur at ville vise sin succes. Så snart vi har noget fantastisk skal det fortælles/ligges op på facebook... og går det i vasken er det en nyhed for 600 bekendte og nogle af os går helt ned med flaget over det.
Jeg har haft modet til at slette min nu.. og har fået en underlig ro over at mit liv ikke er på display. Jeg ved godt jeg sku da bare kunne have slettet den, men jeg blev sku syg af det, var inde på siden nogen gange 8 gange om dagen.
Ja, jeg er ynkelig, men kan det være rigtig at vi skal fraspalte det "dårlige" fra vores person fordi vi ønsker at fremstå som noget vi dybest set ikke er❓og hvorfor? jeg følte et pres, og var tit rundt og kigge på andres profiler og tænkte hvorfor jeg ikke selv kunne få tingene til at fungere og være så lykkelig.
Men facebook er en facade, og jeg tror det er usundt at man automatisk måler sig i andre.
(ved godt der er nogen der kan styre det, men jeg fik det decideret dårligt tilsidst) Kan det være sundt, og hvorfor har DU en profil - og vær hudløst ærlig.
Hilsen Facebook 2009

Selv i indlægget her skal du lige nævne noget der kan fremhæve dig over andre 😉
Det er positivt at du selv har indset at du havde/har et problem.
Personligt er jeg på Facebook for at holde kontakten i cyberspace med den del af min familie og venner, der bor langt væk + kommunikere med venner fra både fortiden og nutiden. Synes det er skønt at jeg kan følge med i hvem der har fået børn osv.og er der altså ikke pga. prestige eller lignende!
Jeg føler ikke noget pres for at gøre mig selv bedre end jeg er på FB og fidusen er jo nok at være ligeglad med hvad andre tænker 😉

Jeg har også lige slettet min. Men det var ikke pga. mit liv på display.
Jeg synes bare at jeg ikke har noget liv, ved at tjekke andres liv på deres display. Jeg blev afhængig af deres liv😮
Bare for at indrømme det lidt. der har været en vis pige, som jeg bare ville overgå konstant. Følte mig irriteret når jeg så hvor "succes" hun havde med sit liv. Jeg hadede det! Selvom jeg godt vidste at jeg har mere frihed end hende, virkede det som om hun var mere fri.
Men ja. det er så godt at få slettet Facebook. Hvad gør den godt for alligevel.
Nu kan man jo se sine gamle venner udvikle sig og ændre sig via. billederne de sætter ind af sig selv.
Hvor er den tid, hvor facebook ikke eksisterede, hvor man så hinanden med lange intervaler, hvor man kunne se forandringen? Men nu, er det som om personen ikke ændrer sig. Det er kedeligt.. Nu kan jeg ikke udbryde: "Ej du er forandret" eller "Guuuud, hvor ser du godt ud!"

Hvem betaler "facebook", hvem har adgang til at læse alt hvad der bliver skrevet i/på "facebook", er det CIA eller FBI, eller er det bare PET.
Bare en tanke?.
Hilsen poul Jørgensen

Velkommen i internettets kapitalistiske afdeling, som åbenbart har taget lidt hårdt på dig!
Nettet myldrer af fora - og du sidder i dette sekund og benytter dig af et af dem: [sol]
Fordelen ved de mange fora er naturligvis, at du på splitsekunder kan kom ud til en masse mennesker for at afgive eller modtage information. Hvis du udnytter denne facillitet - har du et vidunderligt slagkraftigt værktøj! 😃
Ulempen er, at svage individer tager andres ord på pålydende! I gamle dage snakkede man om løgnhalse, altså mennesker som under en samtale lyver hurtigere end en hest kan rende. Og på internettet har disse perfekte muligheder! For nu kan man sidde helt anonymt og lyve i sikker forvisning om ikke at skulle stå ansigt til ansigt med dem man har løjet overfor!
Ordet "venner" på Facebook har du taget til dig!
Du har bildt dig selv ind at man er venner, fordi man har sendt en elektronisk kvitering imellem 2 mailadresser! 😉
Tø Hø - "venner" eksisterer overhovedet ikke på internettet!
Du kan mødes IRL med deltagere på nettet og opbygge venskaber. Det har mange fra [sol] gjort i tidens løb - også undertegnede! 🙂 Men indtil den personlige kontakt er opnået, har alle dine Facebook "venner" overhovedet ingen anden status end "elektroniske bekendte!"
Min storesøster praler af sine p.t. 407 "venner"
Hun har også meget travlt i hverdagen med arbejde - især politisk.
Hvis hun har 1 time tilovers i døgnet til pleje af venner, så har hun altså 1,11 time om året pr. "ven". Eller 0,021 time til hver "ven" om ugen!!!
Vil du være "ven" med hende??? 😕

M47
...med kun 6-7 venner!

- eller rettere: nære venner.
Dvs. alle ville være venner med mig, jeg var åbenbart superpopulær i skolen. Både fordi jeg var venlig og altid hjalp andre med deres lektier, men også fordi jeg aldrig sagde nogen imod. På den måde "brugte" folk mig - og hvis facebook havde fandtes dengang, så havde jeg også siddet som dig og idag følt at jeg ingen nære venner havde og skulle bekræfte MIG SELV derinde på fjæsbogen.
Det tog rigtig mange år for mig at indrømme, at jeg ingen nære venner havde og hver gang folk spurgte ind til et problem eller "den ægte mig", så afveg jeg. Faktisk skulle jeg blive 30 år, før jeg selv OPSØGTE venner. På den måde blotter man sig, modsat når folk er interesseret i en, ja, man kommer pludselig til at vise sit "ægte jeg". Så for første gang i mit dengang 30årige liv fik jeg FJENDER - idét jeg turde sige mine meninger.
Lige de første år kunne jeg have bidt tungen af mig selv, for at sige min uforbeholdne mening om alt og alle, men på samme tid ærgede jeg mig også grænseløst over, hvorfor jeg dog ikke bare var startet med at ytre mig og sige min ærlige mening da jeg var 6 år.
Så havde mit liv sikkert formet sig anderledes. Men idag fortryder jeg det på ingen måde. Mange siger, at man får færre og færre venner efter man har passeret de 30. I mit tilfælde er det lige omvendt; jeg har rigtig mange "ægte" venner idag, både nogle jeg kan besøge til dagligt og en række venner i udlandet, som jeg i dagligdagen glæder mig til at kunne rejse over og besøge.
Og facebook? Tja, jeg er faktisk på facebook og har vel været det i 1½ års tid, godt og vel. Men jeg bruger ikke siden længere - for jeg kan da tydeligt se dem, der nærmest lever på nettet og skal opdatere deres "liv" hvert 5. minut.
Facebook er ikke nødvendigvis en facade. Jeg selv bruger det rent praktisk til f.eks. at finde gamle bekendte, som jeg gerne vil have "ind i mit liv" igen, men nu på en anden måde, til reunions, eller bare til uhøjtidelige arrangementer, dvs. generelt til at møde folk i levende live. Som sådan synes jeg rent faktisk Facebook er fremragende.
Men jeg har ingen grund til at sidde og bekræfte mine venner i mit spændende liv idag via en konstant logning på facebook, jeg ved, de ville være misundelige alligevel 😃 😉
/A Man 72

hva din alder er .... men alt det du ser virker ret fornuftigt efter min mening.
Jeg har ikke en facebook profil (har haft ganske kort tid) fordi jeg syntes det er sindsygt ligegyldigt for mit liv. Desuden gider jeg ikke blive overvåget eller overvåge andre ... det er totalt meningsløst for mig.
Hvis jeg vil snakker med venner vil jeg hellere se dem face to face. Derudover er mailen og telefonen jo opfundet osv.
Jeg opfatter også facebook som selvprofilering ... se hvor fantastisk og spændende et liv jeg har .. bla bla. Mærkeligt man har tiden til at glo på det med alt det fantastiske man oplever (sku tro der var 48 timer i døgnet).
Jeg gider ikke have kontakt med "gamle venner" fordi hvis jeg gad så havde jeg nok taget kontakt med dem for længe siden eller slet ikke mistet kontakten i fortiden.
Jeg gider ikke bruge tid på dem for vil hellere bruge min tid på dem der betyder noget .. og det der betyder noget .. ikke alle mulige overfladisk bekendtskaber som mest handler om at snakke fortid.
Men jeg har heller aldrig været den der hørte sladder ... var med .. gik op i hvem der lå hvor og hvorfor i hirakiet ... jeg er PISSE ligeglad for at sige det mildt.
Stadig undre det mig at folk er vilde med facebook men frygter overvågningssamfund ???? !!!

Hej Facebook 2009.
Det er et utrolig relevant tema, du tager op.
Jeg kender mest konkurrencen om at have flest venner på facebook. Jeg tilhører den ældre generation, og har på et tidspunkt været misundelig på mine "rigtige" venner og forsøgt at få flere facebook-venner, uanset at det intet havde med rigtige venskaber at gøre.
I perioder har jeg brugt for meget tid på spil derinde, men det har jeg heldigvis fået skåret drastisk ned på.
Jeg bruger nok ½ - 1 time derinde om dagen, og jeg synes faktisk stadig at det er for meget. Det med fancy ferier er jeg helt stået af på, heldigvis!
Jeg har stadig godt 100 venner på Facebook, men inspireret af dit indlæg tænker jeg, at jeg vil skære ned på dem, så de mere afspejler dem, som jeg har kontakt med.
Venlig hilsen P&C, som har omkring 20 venner, hvoraf de 9 er nære venner

Til din info er jeg en kvinde på 21 år.
dog til din kommentar "Men jeg har heller aldrig været den der hørte sladder ... var med .. gik op i hvem der lå hvor og hvorfor i hirakiet ... jeg er PISSE ligeglad for at sige det mildt. "
Jeg tror det er i underbevidstheden, og at man pr. automatik ligger folk i kasser, og ubevidst sammenligner sig med andre, selvfølgelig i forskellig grad, men tror alle har nogle de ser op til - og det kan være en skuffelse ikke at være kommet ned af den vej man gerne ville =) og dertil kommer depression, jalousi og en falsk facade for at man kan "holde sig selv ud" i øjnene på andre.
Synes det du siger om gamle venner ikke kunne være sagt bedre ;D og din "se hvor fantastisk og spændende et liv jeg har .. bla bla. Mærkeligt man har tiden til at glo på det med alt det fantastiske man oplever (sku tro der var 48 timer i døgnet). " fik mig til at grine, for sådan ser det sku ud !
Igen, tak for din kommentar, 🙂
Facebook 2009

kan jeg jo selvfølgelig ikke vide hvordan virker ... men ofte har jeg stået og lignet et❓når folk fortalte har du hørt dit og dat ... af en eller anden grund var det altid mig der fik oplysningerne til sidst ... men det interessere mig heller ikke så det er måske derfor :-)
Men selvfølgelig sammenligner man sig (spejler sig) i andre ... det er det der giver en identitet .. tilhørelses forhold osv.
Men jeg har fra naturenaltid været enspænder (men ikke ensom) og gået lidt mine egne veje.
Du virker som en fornuftig kvinde trods din unge alder. Så bare fortsæt 🙂[s]

Uden handling endnu.
I min alder, +50 vil jeg dog begrænse det til at genfinde venner der er forduftet, og lægge en form for "privatlivs" CV ind.
Man må ikke glemme at ens arbejdsgiver, eller kommende, kan finde på at snage, hvad der har kostet er par politifolk en røffel.

er hvad man gør det til..
For nogen handler det om at skaffe sig flest venner og for andre blot at være venner med nogen man kender IRL..
Jeg har det fint med Facebook og jeg bruger den tid jeg har lyst til...Nogle gange bruger jeg meget tid og andre gange er jeg måske ikke logget ind i en uge...
Nogle gange kommenterer jeg andres indlæg, billeder osv, og en hulens masse gange kommenterer jeg ikke...
Jeg bruger det som jeg har LYST til og ikke for at vinde en eller anden åndsvag popularitetskonkurrence...

http://www.infowars.com/articles/bb/facebook_bb_with_a_smile.htm
http://www.infowars.com/facebooks-new-terms-of-service-we-can-do-anything-we-want-with-your-content-forever/
http://www.ncstl.org/evident/Newsletter%20-%20October08%20TechCorner
http://www.nzherald.co.nz/technology/news/article.cfm?c_id=5&objectid=10456534
http://www.youtube.com/watch?v=ZMWz3G_gPhU

Jeg faldt lige over denne tråd på internettet, som jeg godt kan se er et halvt år gammel, så jeg er tydeligt totalt bagud🙂Men jeg skriver alligevel ;)
Synes lige at ophaveren til denne tråd fortjener en ros for netop at have det selværd, at kune sige fra over for noget, som ikke tjener noget vigtigt formål i eens liv.
Jew mener at facebook o.l. har en vis rolle for os ligesom breve var det i sin tid og gammeldags fotoalbummer, samt telefonen, men det er desværre også en effektiv rygtespreder, sladderspalte, sladrehank, redskab for ondsindede bemærkninger og intriger i andres liv. Udover det, skaber det et fordrejet billede af hinanden. Det er en kilde til at have det rigtig dårligt med sig selv i bar jalousi over hvem og hvormange og hvor ens kæreste har "added" venner fornyligt.
Jeg valgte at slette min gamle profil og lave en ny med mine allernaærmeste, dvs lige nu har jeg kun enn, som er min elskede kæreste, mest for at kunne udveksle billeder, da hun bor i langtbortistan.
Jeg vil ikke have ekskærester til at snage i dette forhold. Det er facebook ikke det rette redskab til, hvis forhold skal afsluttes og begyndes på en ordentlig måde.
Hvis man virkeligt vil hinanden noget godt, så er det bedre at tage knoglen o.l. og ringe og snakke med hinanden lidt mere direkte og konfrontere hinanden med sandheden og få afklaret det, der nu engang skal afklares. Dette gælder osse nye og gamle venner. Der kommer langt mere godt ud af det. Jeg har osse erfaret, at fordi jeg selv blev grebet af mistænksomhed, når jeg kiggede på min kærestes enorme vennekreds, især af mit eget køn, så var det paradoksalt osse en selverkendelse af denne dårlige attitude hos mig selv. Jeg måtte kigge længere ind og finde tilliden og troen på den anden og lære at se mere positivt på tingene og vælge at koncentrere mig om det, der der reelt gavner og ikke om det, der trækker ned, så man bare får det dårligt.