Hvad vil i gøre? (incest/kærlighed)

Jeg sad den anden aften og skrev med en god ven over msn. Vi snakkede om piger/drenge...
Han har det meget lette liv. Han er klog, og har fået alt foræret hele sit liv.
Jeg har haft det en del svære... Bl.a. med en del overgreb.
Så var det han sagde, at den eneste grund, til at ham og jeg aldrig nogensinde kunne finde sammen var, at han ikke kunne håndtere min fortid...
det fik så mig til at tænke...
Er det meningen, at bare fordi man har været udsat for incest eller den slags, at man måske aldrig finder den store kærlighed?
Hvis I var forelsket, ville I så droppe personen pga. personens fortid?
Glæder mig til en debat om det her, og håber mange vil svare!

Det ville få alle mine "omsorgsgener" til at vibrere. Hvis jeg skulle løbe ind i en pige med dine oplevelser, ville jeg tale med hende, trøste hvis det var nødvendigt og knuselske hende så meget at hendes selvværd forhåbentligt ville løftes så meget at hun kunne få de dårlige oplevelser på afstand. Glemme dem helt, kan du jo givetvis ikke.

kære pige.. det kan være svært det hele.. men mit råd tag en dyb snak med ham om at du elsker ham og forsikre ham om at jeres forehold ikke kommer til at dreje sig om det der er sket med dig.. men der skal da stadig væk være plads til at du skal kunne snakke om dit problem med ham når du føler du skal snakke om det... men han føler måske at du vil snakke om det og kun det der for melder han pas allerræde nu ...men nej du skal ikke leve aflene resten af dit liv på grund af en idiot har ødelagt dig liv du skal leve dit liv som det var ment du skulle levet det.. og ikke lade det der detsvære er sket med dig ødelægge dit liv.... mvh killerfluffy ps. ønsker dig alt held og lykke i fremtiden kram her fra

Jeg har vist skrevet det her lidt forkert...
Jeg er ikke forelsket i ham.. Men meget gode venner.. Men kom til at tænke på, om det vil ske, den dag jeg finder en at elske...

Tak... Det var nok lige det jeg gerne ville høre...
Min mening var, at jeg ville høre om alle havde det sådan.. For så er der da ikke meget håb..

hej igen :)
hvis du hårhåbentlig en dag møde din elsked udkoren.. er jeg sikker på at han nok skal forstå dig uden at blive skræmt .. hvorfor skulle han det man lægger kortne på borded for starten og fortæller det sædfølgelig det du selv vil fortælle ham.. men det mest vigtige i et forehold er at man er ærlig og så kan man /du ikke gøre mere.. ps du skal jo ikke straffes yderlige fordi en anden har gjort dig ondt vel... så tvivl ikke med kærligheden🙂mvh killerlfuffy

Jeg har selv været udsat for overgreb som barn og min erfaring er, at mine forhold i længden ikke kan fungere, fordi det seksuelle og den fysiske nærhed i det hele taget er for ubehageligt for mig. Mænd kan være søde og forstående til en vis grad, men leve uden sex kan de ikke (hvilket vi jo har oplevet alt for tidligt!) - og det er jo også forståeligt nok. Derfor har jeg i en alder af 28 år skudt en hvid pil efter kærligheden...der er for mange ting, der er ødelagt til at det kan lade sig gøre.

Måske er der stadig en chance...
Personligt tror jeg ikke selv jeg kan leve uden.. I alt fald ikke når jeg har en kæreste... Det lyder nok mærkeligt... Men sådan er det for mig...
Men nogen gange, sker det... At jeg ved det mindste kærtegn kan bryde sammen... Har prøvet det et par gange... Og jeg tror, at hvis man finder den rigtige, så ved han, eller prøver på at gøre det rigtige... Indtil nu, har jeg kun oplevet det, at fyren har vendt ryggen til mig, indtil næste morgen... Det er hårdt...

... ikke at forelske omsorg og sympati med forelskelse.
Det er nemt at føle for/med nogen som har det svært og de har stort behov for denne opmærksomhed, men er det kærlighed ?

Nu har jeg læst dit brev igennem et par gange, og noget går "igen" i mine tanker:
"Er det meningen, at bare fordi man har været udsat for incest eller den slags, at man måske aldrig finder den store kærlighed?"-->skriver du;o))
Det er ikke meningen, at du ikke kan blive elsket, fordi du har været udsat for nogle skrappe og grimme ting....
Det du skal, er først og fremmest at elske dig selv. Ved at elske dig selv, åbner du op for at andre kan elske dig også, hvis du er indelukket og "stiv i det", så vil folk tage afstand.
Har du fået behandlet dit sind, for de der ting, som du har været udsat for? Det er det første skridt på vejen....
Vær så lidt forsigtig med at sige det til fyren du lærer at kende, føl ham af, det er jo heller ikke nødvendigt, at krybe i seng med ham "nu og her", du har MASSER af tid, også selvom fyren IKKE har*smiler*....
Sig det til ham, INDEN i ryger i kanen sammen, fortæl ham, hvordan du har det med de ting der er sket, at du er kommet "videre", hvis du er det...
Fyre har også brug for at være trygge.
Hvis en fyr ikke kan din fortid, tjae, så har du ikke været i seng med ham, og så kan du da glæde dig over det.
Men seriøst, du har masser af tid, og om ikke så mange år, vil du se svaret på det hele selv, og ja, du VIL være elsket, lige gyldig din fortid;o)))
mange knus..

Det med tid.. Ja, altså.. HAr frivilligt været i seng med en... og der gik 9 måneder fra vi begyndte at være sammen, til den første gang...
Når man kender mig, er jeg meget fri... Men hvis det er et sted jeg ingen kontrol har, og der ikke er nogen jeg kender... Jamen så kan jeg måske godt virke lidt indelukket... eller stille.. Hvilket jeg normalt slet ikke er !
Jeg er for nyligt begyndt til psykolog, efter at være blevet tvunget til det... Det gør ondt.. Men det hjælper vel engang.. Håber jeg!

Åh-hvor vi alle higer efter Kærligheden og accepten. En har været udsat for incest og en anden for anden form for tvang, hvor alle former for afvigelse har været udelukket.
Vi er mange som oplever os uværdige og kan ikke finde glæden ved livet.
Nu har du været offer for en krænker og det er næsten som at gå til åstedet,hver gang du har et sexuelt forhold. Din krop vil aldrig glemme disse oplevelser.
Jeg vil opfølge min beskrivelse med en traumatisk oplevelse jeg havde som barn: Min Far led af en Sindsygedom og teoriserede hele familien med psykisk vold. En af de værste ting han gjorde, var at komme ind i vores stue med sit ladte jagtgevær.Der var kun en dør til stuen .Og der sad min dejlige mor og mine brødre i vores livs mararit. ;Nu gør jeg det af med os alle; råbte min Far.
Jeg var 5.år første gang det skete. Jeg for hen og holdt fast om min fars bukseben og råbte ;FAR det må du ikke; Det var som om han vågnede op fra sine syge tanker og lagde geværet.
Vi flygtede alle i rædsel.
Det glemmes aldrig.
Jeg er selv for nylig efter 14 års ægteskab blevet
serareret.Min smukke kone havde ligesom dig været offer for insest men sammenlignede mig med krænkeren, så vores sexliv havde i alle årene lidt skibbrud.
Samtidig måtte jeg tage imod al vreden og alle de ting ,hun kastede efter mig (flasker-vaser ol.
Det var jo det som krænkeren skulle have haft.
Godt at du har søgt psykolog og jeg tror du vil få et godt liv når du har fået bearbejdet det.
Mit råd er at du bliver afklaret om du kan ærligt gengælde din partners følelser.
Det er godt at kunne gøre hinanden lykkelige.
Knus fra Krauge.

Jeg vil aldrig nogensinde frivilligt gå i seng med en, hvis jeg ikke var sikker på at jeg var forelsket... Sådan er jeg...
Men ja.. Sex betyder noget.. Det er en del af livet.. Og ja. Møder man den eneste ene.. og er ens kærlighed så stor at det er helt utroligt.. så stort og smukt.. Så er det at elske jo udtrykke sin kærlighed!
Jeg tror ikke man kan leve uden.. hverken kærlighed eller sex... Men der er jo altid undtagelsen der bekræfter reglen...

Du lyder som en fornuftig og helt normal pige med ben i näsen. Du har masser af tid i livet til at finde den rigtige for dig. Jeg synes det er fint, at du snakker om tingene, selvom de er besvärlige og kedelige. Om man skal finde sin kärlighed er det väldigt vigtigt, at man er åben og ärlig. Det vigtigste nu er jo, at du er ude af helvedet. Du har gode grunde til at hade din far, for han har jo virkelig väret ondskabsfuld imod dig. Op me modet - det er jo helt sikkert ikke din fejl - du var uskyldig og det er du stadig! Lykke til med livet! Venskabskram!

Tak skal du have.
Men altså det er IKKE min far... Det vil jeg meget gerne pointere... Jeg har virkelig den bedste far nogensinde!