SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
7tilføjet af jpagh
Hvem er vores næste?
Er det det vores naboer, nærmeste familie,venner, kolegaer,trosfæller eller er det hele menneskeracen. Skal man virkelig elske hele molevitten. Skal jeg elske tante LUise på 82 der bor i Rødovre og aldrig lukker sine vinduer op og hvis fede kat prutter og stinker af alt muligt, og som brokker sig over at min far giftede sig med min mor og at jeg aldrig blev overlæge på rigshospitalet og at jeg ikke har taget det håndhæklede slips på som hun gav mig for fire år siden. Sig mig hvordan kan jeg nogensinde elske hende. Så er det bedre at jeg gir nogen penge til at købe en ged til nogen i Langbortistan så jeg kan elske mig selv. hvem er vores næste som vi skal elske?
tilføjet af jalmar
Elsk din næste el. den næste..?
'
Hej Nexus
.......Nu er der jo enorm stor forskel på, hvad man lægger i ordet "elske", ..Ikke..?`
Re.: "ELSKE"..!
Jeg tror bare det i Bibelens tekster svarer nogenlunde til frasen:
"En fremmed er en VEN, du endnu ikke har mødt!"
Altså lad være med at hade nogen....(før du har en indlysende grund der til!!)
Re.: "NÆSTE"...!
JV har jo findyrket netop begrebet "Næste", hvor det står for broder og søster i Troen, De mener f.eks. derfor, at de har en "Moralsk og Bibelsk lovlig" grund til KUN at tage sig af deres "Næste" i en eventuel Katastrofestuation, som Tsunamien.!
Lige som de har en "Moralsk og Bibelsk lovlig Grund", til at foragte mennesker, der IKKE bryder sig om lige deres måde at Tro på.
Nu kunne det jo være rart, om ftg gad kommentere ovenstående...!
Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af ftg
„Hvem er egentlig min næste?“
Det spørgsmål stillede en ung mand, der gerne ville retfærdiggøre sig, til Jesus. Ved du hvad Jesus svarede? Han sagde: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød. Tilfældigvis kom en præst gående ned ad samme vej, men da han så ham, gik han forbi på den modsatte side. Og da en levit kom ned til stedet og så ham, gik han ligeledes forbi på den modsatte side. Men en samaritaner som var på rejse, kom ned mod ham, så ham og fik inderligt ondt af ham. Og han gik hen til ham, gød olie og vin på hans sår og forbandt dem. Så satte han ham op på sit eget lastdyr og førte ham til et herberg og drog omsorg for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav dem til værten og sagde: ’Drag omsorg for ham, og hvad du yderligere måtte give ud, vil jeg betale dig når jeg kommer tilbage.’ Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Han sagde: „Ham der handlede barmhjertigt mod ham.“ Jesus sagde så til ham: „Gå du hen og gør det samme selv.“ (Lukas 10:29-37)
Det drejer sig altså ikke så meget om hvem der er vores næste, men mere om hvordan vi kan gøre os selv til næste for andre. Det er udmærket at hjælpe igennem hjælpeorganisationer, men det er bedre at yde personlig hjælp. Forspild ikke de muligheder Gud giver dig. Han vil rigt belønne dig.
Med venlig hilsen, ftg.
_____________________________
"Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han vil gengælde ham efter fortjeneste."
(Ordsprogene 19:17)
tilføjet af jpagh
kære Jalmar og Ftg
tak for at i begge har svaret mig. det som ftg sagde om selv at hjælpe personligt besvarer jo tydeligt at det må være ens nærmeste det drejer sig om, altså dem man selv kommer i kontakt med. Hjælpeorganisationerne har jeg nemlig ikke stor tiltro til, efter personlig kontakt med dem i udlandet tror jeg ikke at mere end 20 % højest går til formålene, resten er til organisationens eget forbrug, burokrati og lønninger. Det vil derfor være smart kun at hjælpe dem man virkeligt kender og kan gøre noget for, ikke for at GUD skal betale os tilbage, for GUD ser ind i vores hjerter,ja GUD er faktisk en del af os selv, men fordi vi er blevet vores næstes behov bevidst og gør det af kærlighed og for at prøve at gøre verden lidt bedre mens vi er her.
At leve i en bedre verden må være løn nok
tilføjet af f.a.m
Den du elsker, må det vel være...
... ingen kan kommanderes til at elske. Du ved vel hvem du elsker, den person må være din næste. Jeg har altid tænkt på det som min familie! Jesus siger at den første og vigtigste lov er at elske den eneste Gud højt, og af hele sit hjerte. Og han siger derefter: men noget af det der er ligeså vigtigt at elske sin næste.
Det er vel din næste som hjælper dig, og sikkert også elsker dig:)
tilføjet af sebl
Ja, hvem er det egentligt?
Næsten kan dårligt være hvemsomhelst. Omvendt hjaæp samaritaneren i lignelsen om den barmhjertige samaritaner jo et vildtfremmed menneske, hvilket fik Jesus til at spørge, hvem der var den stakkels forslåede mands næste. Svaret var naturligvis samaritaneren, fordi han havde gjort sig til mandens næste, ved at tage sig af ham.
Det er altså ikke statisk, hvem der er vores næste, men det ligger i begrebet, at det er en der står os nær. Samaritaneren og den stakkels mand var herefter "næster" fordi de nu stod hinanden nær - det er tydeligvis en god ting at skabe sig "næster", når man ser nogen i nød.
Da der på et tidspunkt udbrød hungersnød blandt nogle af de tidlige kristne menigheder, sendte de andre kirker "nødhjælp" til dem. På trods af, at de aldrig havde set dem, følte de sig altså nær dem (man taler om det kristne broderskab).
Skal man hjælpe vildtfremmede i nød? Ja, hvis man bliver rørt af deres lidelser - for så er de kommet ind under huden til en, og er derfor ved at blive ens næste. Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvor let man føler nærhed med et andet menneske i nød - vi mennesker er forskellige.
Døm selv, om du synes evangeliet lægger op til, at man skal være åben overfor at hjælpe vildtfremmede eller ej - den barmhjertige samaritaner blev jo i hvert fald fremhævet som et godt eksempel.
tilføjet af sveland
kommer an på hvem de er :)
læger uden grænser, er en hammer sej organisation.
helt klart en donation værd :)
tilføjet af jpagh
Ifølge Jesus er vores næste
som den fremmede Samaritaner, altså en vi får hjælp af, selv om han er en fremmed. det lyder ikke helt rigtigt for mig, og hvad er en Samaritaner i det hele taget.
Ifølge oplysninger jeg har, skulle Samaritanere være en jødisk folkegruppe som blev bortført i et af de talrige progroms som det jødiske folk ustandseligt har været udsat for, men som er vendt tilbage(til Samaria?) efter mange år i udlandet og har været pårørt af fremmed kultur og religion og er derfor ikke velset af de lokale jødiske fundamentalister og bliver her af Jesus brugt som et eksempel på at man godt kan være "ens næste" selv om man er lidt anderledes. I en makro globalistisk verden som i dag synes jeg at vi skal forstå "vores næste" som "vores nærmeste" ellers bliver det nok for stort for os små mennesker som allerede har det svært med at behandle vores nærmeste som os selv.