Hvem har ladet det komme så vidt? VKO?
Landbruget skylder 360 mia. næsten en fjerdedel af BNP i 2006 (og det var mens det gik "godt")...hvem pokker har ladet det komme så vidt?
De røde? Næppe 🙂
De røde? Næppe 🙂
Hvem har ladet det komme så vidt? VKO?
Ingen partier er skyld i den udvikling, lige så lidt som verdenskrisen.
Hvem har ladet det komme så vidt? VKO?
Jamen VKO ville jo bare lade de 30 % i under Danmark betale prisen, det er der ikke noget nyt i, lad de velhavende nyde tilværelsen med skattelettelser, som der ikke er råd til, og lad de fattige betale for gillet, men heldigvis kunne de fleste i stemmeboksen godt se uretfærdigheden i dette, som det i øvrigt også forgår i andre lande, der har borgelige ved roret, at vi skal op af bakke nu, skyltes de borgeliges hovmod, de troede vi skulle tilbage til de "gode" gamle dage, deres vælger har har spillet matador på børsen, spekulanter advokater frimurer vekselerer bankfolk osv har ødelagt den vestlige økonomi.
Hvem har ladet det komme så vidt? VKO?
Her er tallene som de ser ud fra Realkreditinstitutterne og Fødevareøkonomisk Institut 2010:
I 1995 skyldte en heltids-landmand i gennemsnit 3,1 mio. kr.
I 2009 var heltidslandmandens gæld i gennemsnit 20,4 millioner kr.
Det er især de unge landmænd med store gårde, der har øget gælden.
Ca. 47 procent af landbrugets øgede gæld er i perioden brugt til køb af ejendomme og jord til stærkt stigende priser.
Ca. 22 procent af landmandsfamiliernes øgede gæld er brugt til investeringer i stuehuse, sommerhuse, vindmøller og andre materielle goder.
Ca. 12 procent er brugt på handel med værdipapirer og andre finansielle investeringer.
Ca.10 procent af landbrugets gæld er brugt på investeringer i landbrugsinventar og -maskiner.
Ca. 9 procent af den øgede gæld er brugt til at dække landmandsfamiliernes privatforbrug og underskud.
Kilde
I 1995 skyldte en heltids-landmand i gennemsnit 3,1 mio. kr.
I 2009 var heltidslandmandens gæld i gennemsnit 20,4 millioner kr.
Det er især de unge landmænd med store gårde, der har øget gælden.
Ca. 47 procent af landbrugets øgede gæld er i perioden brugt til køb af ejendomme og jord til stærkt stigende priser.
Ca. 22 procent af landmandsfamiliernes øgede gæld er brugt til investeringer i stuehuse, sommerhuse, vindmøller og andre materielle goder.
Ca. 12 procent er brugt på handel med værdipapirer og andre finansielle investeringer.
Ca.10 procent af landbrugets gæld er brugt på investeringer i landbrugsinventar og -maskiner.
Ca. 9 procent af den øgede gæld er brugt til at dække landmandsfamiliernes privatforbrug og underskud.
Kilde
Dårlig rådgivning
Den økonomiske rådgivning har været elendig.
Det ansvar må landbrugets egne organisationer dele med banker og realkreditter.
Landbrug er blevet så stor en økonomi, at "sund fornuft" ikke længere er nok, nu skal der økonomisk indsigt til for at klare skærene. Værdierne er blevet så store, at traditionel familieøkonomi ikke længere slår til, og generationsskifter efterlader de ny bønder med en så kolossal gældsbyrde, at renterne "stjæler" broderparten af indtjeningen.
Det er svært at se nogen løsning på dette med de traditionelle ejerformer.
Havde det været en privat virksomhed, var de gået konkurs, havde tørret gælden af på kreditorerne, og startet forfra med ren røv at trutte i.
Det ansvar må landbrugets egne organisationer dele med banker og realkreditter.
Landbrug er blevet så stor en økonomi, at "sund fornuft" ikke længere er nok, nu skal der økonomisk indsigt til for at klare skærene. Værdierne er blevet så store, at traditionel familieøkonomi ikke længere slår til, og generationsskifter efterlader de ny bønder med en så kolossal gældsbyrde, at renterne "stjæler" broderparten af indtjeningen.
Det er svært at se nogen løsning på dette med de traditionelle ejerformer.
Havde det været en privat virksomhed, var de gået konkurs, havde tørret gælden af på kreditorerne, og startet forfra med ren røv at trutte i.
Hvem har ladet det komme så vidt? VKO?
Ja, det er VKO, som hat tilladt at landbruget er inde i en gældskrise, af dimensioner vi ikke tidligere har set.
Der er bl.a. tale om, at man har tilladt en voldsom overbelåning af landbrugsjord.
Dansk landbrugsjord kan, i bedste fald, forrente 80.000--kr pr. hektar.
Priserne på landbrugsjord har været oppe i 3 -> 4 gange så meget, altså helt op omkring 300.000--kr pr hektar.
Da der er tale om virksomheder, er der mange landmænd, som er helt ude over kanten, og aldrig vil kunne skabe rentabilitet i deres virksomhed.
Gældsætningen, på over 300 milliarder, bør nok ikke være større end maksimalt 100 milliarder.
Hvordan VKO lod det komme så langt, så Danmark nu står med en gæld, som ikke lige forsvinder, det går langt over min forstand. Der har ikke været nogen grund til at det skulle komme så langt, det er gæld som er skabt, uden at skabe værdi.
Løsningen vil være, at det Danske finanssystem vil have deres penge låst i Dansk landbrug i mange år frem. Under forudsætning af, at der er rentabilitet.
Er der ikke rentabilitet, så vil der være tale om egentlig tab.
Staten, kan gå ind og hjælpe, dels kan der laves tiltag omkring afsætning af produkterne, dels kan der ydes hjælp omkring produktforædling.
Ud over hjælp til det producerende landbrug, har staten mulighed for tiltag, bl.a. som de tiltag der allerede er iværksat, hvor man genopretter naturområder.
Det ER et problem, som er skabt under VKO !
Årsagen til det blev skabt, skal langt hen af vejen findes i landbrugets organisationer.
Landbruget, brugte lang tid, hvor man med næb og klør modarbejdede de opsatte miljøkrav. Da VKO kom til, var det spil trukket så langt, at der blev tale om at EU ville have problemet løst.
På tros af, at landbruget havde haft mange år til at løse problemet, indvilligede VKO i, at der blev lempet på finansieringskravene i det Danske landbrug, med forventning om, at så ville landbruget få problemet løst. Desuden fulgte der gigantiske summer med i støtte, så fra VKO var man mere end gavmilde.
Det medførte dog ikke, at miljøkravene blev opfyldt, og mange landmænd brugte muligheden, til igen at trække deres forpligtigelser i langdrag. Derfor måtte VKO igen træde til, lidt inden Fogh overlod posten til Løkke. Her fik landbruget endnu en pakke, på gigantiske beløb, som de angiveligt skulle bruge på genopretningsplanen for vandmiljø.
Fortsat, har VKO undladt, at holde styr på, hvad pengene bliver brugt til, derfor er landbruget nu i en vanskelig situation.
For at sætte det lidt i grov perspektiv.
Prisen på afgrøder er faldet til det halve, samtidigt med, at der er 4 gange så stor gæld der skal forrentes.
Vandmiljøplanen er endnu ikke opfyldt, faktisk er den nærmest kun på tegnebordet. VKO har simpelthen skubbet ansvaret fra sig, og overladt problemet til kommunerne som ikke har den fornødne kappasitet til at løse opgaven.
Skal problemet løses, inden for eksisterende lovgivning, er der ikke længere mulighed for, at landbruget kan modtage yderligere direkte støtte.
Der er nærmest tale om, at landbruget har begået underslæb over for Staten og EU, og det forhindrer yderligere støtte.
Man har mulighed for, at holde sig inden for loven, hvis man ganske enkelt lader finanssystemet om at kigge på, hvilke landmænd der har mulighed for at klare sig, og hvem der ikke har. Dem der ikke har mulighed for at skabe en rentabel virksomhed, skal ganske enkelt begæres konkurs.
I den forbindelse, kan Staten se på om Staten har interesser, det tillader Staten at opkøbe de berørte landbrug, når de går på tvangsauktion.
Efterfølgende, er det påkrævet, at Staten går ind, og løser opgaverne med naturgenopretning. Opgaver som skulle have været løst af landbruget, i samarbejde med Kommuner og Staten. Men som efter 10 - 15 år, ikke engang er ordentligt iværksat, på trods af støtte i multi-milliard-klassen. ( Groft regnet sammen i hovedet, må der være givet mindst 45 milliarder i direkte støtte, altså + det løse )
Igen. Det ER VKO, der har ansvaret for situationen !
I tæt samarbejde med Landbrugets organisationer !
Det er for plat at høre på, når Landbrugets organisationer, kalder til møde, hvor man vil flæbe i takt, for at en ny Regering igen skal støtte Landbrugets organisationer, i deres systematiske underslæb.
Der er bl.a. tale om, at man har tilladt en voldsom overbelåning af landbrugsjord.
Dansk landbrugsjord kan, i bedste fald, forrente 80.000--kr pr. hektar.
Priserne på landbrugsjord har været oppe i 3 -> 4 gange så meget, altså helt op omkring 300.000--kr pr hektar.
Da der er tale om virksomheder, er der mange landmænd, som er helt ude over kanten, og aldrig vil kunne skabe rentabilitet i deres virksomhed.
Gældsætningen, på over 300 milliarder, bør nok ikke være større end maksimalt 100 milliarder.
Hvordan VKO lod det komme så langt, så Danmark nu står med en gæld, som ikke lige forsvinder, det går langt over min forstand. Der har ikke været nogen grund til at det skulle komme så langt, det er gæld som er skabt, uden at skabe værdi.
Løsningen vil være, at det Danske finanssystem vil have deres penge låst i Dansk landbrug i mange år frem. Under forudsætning af, at der er rentabilitet.
Er der ikke rentabilitet, så vil der være tale om egentlig tab.
Staten, kan gå ind og hjælpe, dels kan der laves tiltag omkring afsætning af produkterne, dels kan der ydes hjælp omkring produktforædling.
Ud over hjælp til det producerende landbrug, har staten mulighed for tiltag, bl.a. som de tiltag der allerede er iværksat, hvor man genopretter naturområder.
Det ER et problem, som er skabt under VKO !
Årsagen til det blev skabt, skal langt hen af vejen findes i landbrugets organisationer.
Landbruget, brugte lang tid, hvor man med næb og klør modarbejdede de opsatte miljøkrav. Da VKO kom til, var det spil trukket så langt, at der blev tale om at EU ville have problemet løst.
På tros af, at landbruget havde haft mange år til at løse problemet, indvilligede VKO i, at der blev lempet på finansieringskravene i det Danske landbrug, med forventning om, at så ville landbruget få problemet løst. Desuden fulgte der gigantiske summer med i støtte, så fra VKO var man mere end gavmilde.
Det medførte dog ikke, at miljøkravene blev opfyldt, og mange landmænd brugte muligheden, til igen at trække deres forpligtigelser i langdrag. Derfor måtte VKO igen træde til, lidt inden Fogh overlod posten til Løkke. Her fik landbruget endnu en pakke, på gigantiske beløb, som de angiveligt skulle bruge på genopretningsplanen for vandmiljø.
Fortsat, har VKO undladt, at holde styr på, hvad pengene bliver brugt til, derfor er landbruget nu i en vanskelig situation.
For at sætte det lidt i grov perspektiv.
Prisen på afgrøder er faldet til det halve, samtidigt med, at der er 4 gange så stor gæld der skal forrentes.
Vandmiljøplanen er endnu ikke opfyldt, faktisk er den nærmest kun på tegnebordet. VKO har simpelthen skubbet ansvaret fra sig, og overladt problemet til kommunerne som ikke har den fornødne kappasitet til at løse opgaven.
Skal problemet løses, inden for eksisterende lovgivning, er der ikke længere mulighed for, at landbruget kan modtage yderligere direkte støtte.
Der er nærmest tale om, at landbruget har begået underslæb over for Staten og EU, og det forhindrer yderligere støtte.
Man har mulighed for, at holde sig inden for loven, hvis man ganske enkelt lader finanssystemet om at kigge på, hvilke landmænd der har mulighed for at klare sig, og hvem der ikke har. Dem der ikke har mulighed for at skabe en rentabel virksomhed, skal ganske enkelt begæres konkurs.
I den forbindelse, kan Staten se på om Staten har interesser, det tillader Staten at opkøbe de berørte landbrug, når de går på tvangsauktion.
Efterfølgende, er det påkrævet, at Staten går ind, og løser opgaverne med naturgenopretning. Opgaver som skulle have været løst af landbruget, i samarbejde med Kommuner og Staten. Men som efter 10 - 15 år, ikke engang er ordentligt iværksat, på trods af støtte i multi-milliard-klassen. ( Groft regnet sammen i hovedet, må der være givet mindst 45 milliarder i direkte støtte, altså + det løse )
Igen. Det ER VKO, der har ansvaret for situationen !
I tæt samarbejde med Landbrugets organisationer !
Det er for plat at høre på, når Landbrugets organisationer, kalder til møde, hvor man vil flæbe i takt, for at en ny Regering igen skal støtte Landbrugets organisationer, i deres systematiske underslæb.
Jeg ved ikke med verdenskrisen?
Ingen partier er skyld i den udvikling, lige så lidt som verdenskrisen.
Det er ikke en hindring for at blive politiker - at være fremsynet.
Politikerne burde ikke have givet bankerne mulighed for at deltage i giftige investeringer.
Der er jo tale om regler, som tidligere var meget strammere, og som blev liberaliserede omkring årtusindskiftet, så det blev muligt for bankerne at gamble mere.
Det er et internationalt problem, men også noget vi har ansvaret for i Danmark.
Nu gør man det så belært af skade.
Bankerne skulle heller ikke have været ind på realkreditmarkedet, hvor vi burde have beholdt det gamle gennemprøvede system og de gamle regler.
Du kan sige, at det er let at være bagklog. Jeg er jo ikke professor i økonomi, men jeg advarede i debatten her om overophedningen af boligmarkedet og pegede på, hvor det bar hen inden finanskrisen.
Du kan mene, at jeg jo altid har kritiseret regeringen, men jeg er helt uforstående over for, at det skulle være svært at se, hvor overophedningen af boligmarkedet bar hen.
Enhver kan sige sig selv, at det er usundt, hvis man tjener mere på prisstigninger af sin bolig, end man gør af at arbejde.
En ophævelse af skattestoppet på boliger, og bibeholdelsen af de gamle kreditforeningsregler havde efterladt lykkeligere danskere.