Hvordan kan man lære Gud at kende?
Nogle tror at Gud er overalt, at han findes i stjernerne og planeterne, i regnbuer, fuglevinger og græsstrå. Men det fremgår af Bibelen at Gud, som en person, befinder sig et bestemt sted. Den vise kong Salomon sagde i en bøn til Gud: „I himmelen, det sted hvor du bor, [må du] høre deres bøn.“ Og i Esajas’ bog citeres Gud selv for at have sagt: „Himmelen er min trone.“ — 1 Kongebog 8:49; Esajas 66:1.
Gud er ikke til stede i sit skaberværk, men hans personlige egenskaber afspejles deri. I Romerbrevet 1:20 skrev apostelen Paulus: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed.“ Og salmisten David skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ — Salme 19:1, 2.
Se op mod himmelen en stjerneklar nat og tænk over hvilken umådelig visdom og kraft det må kræve at skabe og opretholde et univers som vort! (Jævnfør Esajas 40:26.) Skaberværket er en uudtømmelig kilde til oplysninger om Guds personlighed — vi vil aldrig fuldt ud kunne fatte hvor meget det fortæller om hans egenskaber. I Jobs bog får vi denne påmindelse: „Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!“ (Job 26:14) Et gammelt svensk ordsprog lyder: ’Mesteren er større end sit værk.’ Hvis skaberværket er stort, er Gud altså endnu større; hvis skaberværket afspejler visdom, er Gud endnu visere; hvis skaberværket afspejler magt, er Guds magt endnu større!
Ja, gennem skaberværket kan vi få meget at vide om Gud. Men kan et studium af skaberværket fortælle os alt, for eksempel hvad Guds navn er? Kan det oplyse os om Guds hensigt med skaberværket eller fortælle os hvorfor han tillader ondskaben? Nej. Det er ikke nok at granske Guds materielle værker for at finde svarene på disse spørgsmål. Lykkeligvis har Gud tilvejebragt sådanne oplysninger om sig selv i sit ord, Bibelen.
I Bibelen skildres Gud ikke som en abstrakt, udefinerlig intelligens eller en allestedsnærværende kraft. Bibelen oplyser at da hans søn, Jesus Kristus, blev oprejst fra de døde, gik han ind i selve himmelen for at møde frem for „Guds person“ (bogstaveligt: „ansigt“). (Hebræerne 9:24, Kingdom Interlinear) Hverken i sin forkyndelse eller i sine bønner omtalte Jesus Gud som en stor kraft, en evig intelligens eller i andre abstrakte vendinger. Han kaldte ham derimod ofte sin himmelske Fader, en tiltaleform der viser hvilket nært forhold han havde til Gud. — Mattæus 5:48; 6:14, 26, 32.
Som vi har set er Gud ikke en navnløs kraft, men en person der har et navn. I Salme 83:18 siges der: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ I Bibelen omtales Gud ganske vist også med titler eller i vendinger der beskriver hans egenskaber: „Den Almægtige,“ „evighedens Konge,“ ’Frelseren,’ ’hyrden,’ „den gamle af dage,“ ’tilsynsmanden,’ ’den store Lærer,’ „den Mægtige“ og „Klippen.“ (Rut 1:20; 1 Timoteus 1:17; Esajas 43:11; Salme 23:1; Daniel 7:9, 13, 22; 1 Peter 2:25; Esajas 30:20; 54:5; 5 Mosebog 32:4) Sådanne titler viser os endnu flere facetter af Guds personlighed, for eksempel hans almagt, hans kærlige omsorg for sit folk og hans umådelige visdom.
Eftersom Gud er en person har han også følelser, og der er ting han bryder sig om og ting han ikke bryder sig om. Bibelen oplyser at han elsker sit folk (1 Kongebog 10:9), fryder sig over sine værker (Salme 104:31), hader afgudsdyrkelse (5 Mosebog 16:22) og føler sig såret over ondskab. (1 Mosebog 6:6) I Første Timoteusbrev 1:11 kaldes han ’den lykkelige Gud’.
Sandt nok kan intet menneske blot tilnærmelsesvis fatte hele Guds personlighed. „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’“ (Romerne 11:33, 34) Men for den der tror, er Gud lige så virkelig som enhver anden person. Bibelen fortæller at Noa „vandrede med den sande Gud“, som hvis Jehova havde været ved hans side. (1 Mosebog 6:9) For Moses var Gud så virkelig at „han [Moses] holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Og Abraham blev kaldt „Jehovas ven“. — Jakob 2:23.
Nu åbenbarede Gud sig ganske vist også personligt for Noa, Abraham og Moses. ’Ja, hvis Gud bare ville åbenbare sig for mig på samme måde, så ville han også være virkelig for mig,’ indvender du måske. Men husk at Noa, Abraham og Moses ikke havde Bibelen. De kendte intet til Jesus Kristus, til alle de profetier han opfyldte eller til alt det han åbenbarede om Gud. Derfor var det nødvendigt og hensigtsmæssigt at Gud åbenbarede sig direkte for dem.
I dag har vi imidlertid Bibelen, og vi ved at den indeholder profetier som vil gå i opfyldelse i de kommende århundreder. Vi har evangelieberetningerne om Jesu Kristi liv, gerninger og ord. Og som Paulus siger: „Det er jo i ham [Kristus] at Guds væsens hele fylde bor legemligt.“ (Kolossenserne 2:9) Ja, vi har mulighed for at lære Gud endnu bedre at kende end det var tilfældet med patriarkerne. Og hvad betyder det så at han ikke har åbenbaret sig direkte for os?
I Jakob 4:8 læser vi: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ Vi kan komme nær til Gud ved at læse i Bibelen. Hvordan det? Hvis man læser i Bibelen hver dag vil man hele tiden opdage nye sider af Guds personlighed, nye egenskaber hos ham. Mens man læser kan man med jævne mellemrum standse op og spørge sig selv: ’Hvad lærte jeg om Gud i dette vers eller afsnit?’ Man kan også bede om at Guds ånd vil hjælpe en til at forstå det man læser og til at komme nær til Gud. — Johannes 14:26.
Du kan også vælge at læse en del af Bibelen du synes særlig godt om. Hvis du for eksempel vælger at læse de 17 vers i Salme 86, vil du opdage at salmen nævner mindst 15 træk af Guds personlighed: Han er god og rede til at tilgive, han nærer stor loyal hengivenhed, han er villig til at besvare bønner, han er uforlignelig blandt guderne og uovertruffen som Skaber, han er stor og gør undere, han udfrier fra døden, han er barmhjertig, nådig, sen til vrede, rig på sandhed, en Hjælper og en Trøster. Kan man have noget bedre mål end at prøve at lære sin Skaber at kende?
En af de mange velsignelser vi vil høste hvis vi lærer Gud at kende, er evigt liv. (Johannes 17:3) Men desuden får vi en ven, en ven der altid er hos os og som er lige så pålidelig og trofast som en klippe. (Salme 18:31) På et tidspunkt hvor kong David følte sig omgivet af fjender og tynget af problemer, opdagede han at Gud var den eneste hjælper han havde. Han sagde derfor: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ — Salme 55:22.
Du kan opnå et lige så nært forhold til Gud, hvis blot du vil tage dig tid til at lære ham at kende. Det er ikke svært. Gør en indsats for at læse hans ord. Kom sammen med dem der viser i deres daglige tilværelse at de kender Gud, for eksempel dem der har givet dig dette blad. Henvend dig til Jehova i bøn. Gud er ikke en upersonlig kraft der er døv for dine nødråb. Han er en levende Gud, en Gud der „hører bøn“. Hvis du søger ham, „vil han lade sig finde af dig“. — Salme 65:2; 1 Krønikebog 28:9.
Gud er ikke til stede i sit skaberværk, men hans personlige egenskaber afspejles deri. I Romerbrevet 1:20 skrev apostelen Paulus: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed.“ Og salmisten David skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ — Salme 19:1, 2.
Se op mod himmelen en stjerneklar nat og tænk over hvilken umådelig visdom og kraft det må kræve at skabe og opretholde et univers som vort! (Jævnfør Esajas 40:26.) Skaberværket er en uudtømmelig kilde til oplysninger om Guds personlighed — vi vil aldrig fuldt ud kunne fatte hvor meget det fortæller om hans egenskaber. I Jobs bog får vi denne påmindelse: „Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!“ (Job 26:14) Et gammelt svensk ordsprog lyder: ’Mesteren er større end sit værk.’ Hvis skaberværket er stort, er Gud altså endnu større; hvis skaberværket afspejler visdom, er Gud endnu visere; hvis skaberværket afspejler magt, er Guds magt endnu større!
Ja, gennem skaberværket kan vi få meget at vide om Gud. Men kan et studium af skaberværket fortælle os alt, for eksempel hvad Guds navn er? Kan det oplyse os om Guds hensigt med skaberværket eller fortælle os hvorfor han tillader ondskaben? Nej. Det er ikke nok at granske Guds materielle værker for at finde svarene på disse spørgsmål. Lykkeligvis har Gud tilvejebragt sådanne oplysninger om sig selv i sit ord, Bibelen.
I Bibelen skildres Gud ikke som en abstrakt, udefinerlig intelligens eller en allestedsnærværende kraft. Bibelen oplyser at da hans søn, Jesus Kristus, blev oprejst fra de døde, gik han ind i selve himmelen for at møde frem for „Guds person“ (bogstaveligt: „ansigt“). (Hebræerne 9:24, Kingdom Interlinear) Hverken i sin forkyndelse eller i sine bønner omtalte Jesus Gud som en stor kraft, en evig intelligens eller i andre abstrakte vendinger. Han kaldte ham derimod ofte sin himmelske Fader, en tiltaleform der viser hvilket nært forhold han havde til Gud. — Mattæus 5:48; 6:14, 26, 32.
Som vi har set er Gud ikke en navnløs kraft, men en person der har et navn. I Salme 83:18 siges der: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ I Bibelen omtales Gud ganske vist også med titler eller i vendinger der beskriver hans egenskaber: „Den Almægtige,“ „evighedens Konge,“ ’Frelseren,’ ’hyrden,’ „den gamle af dage,“ ’tilsynsmanden,’ ’den store Lærer,’ „den Mægtige“ og „Klippen.“ (Rut 1:20; 1 Timoteus 1:17; Esajas 43:11; Salme 23:1; Daniel 7:9, 13, 22; 1 Peter 2:25; Esajas 30:20; 54:5; 5 Mosebog 32:4) Sådanne titler viser os endnu flere facetter af Guds personlighed, for eksempel hans almagt, hans kærlige omsorg for sit folk og hans umådelige visdom.
Eftersom Gud er en person har han også følelser, og der er ting han bryder sig om og ting han ikke bryder sig om. Bibelen oplyser at han elsker sit folk (1 Kongebog 10:9), fryder sig over sine værker (Salme 104:31), hader afgudsdyrkelse (5 Mosebog 16:22) og føler sig såret over ondskab. (1 Mosebog 6:6) I Første Timoteusbrev 1:11 kaldes han ’den lykkelige Gud’.
Sandt nok kan intet menneske blot tilnærmelsesvis fatte hele Guds personlighed. „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’“ (Romerne 11:33, 34) Men for den der tror, er Gud lige så virkelig som enhver anden person. Bibelen fortæller at Noa „vandrede med den sande Gud“, som hvis Jehova havde været ved hans side. (1 Mosebog 6:9) For Moses var Gud så virkelig at „han [Moses] holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Og Abraham blev kaldt „Jehovas ven“. — Jakob 2:23.
Nu åbenbarede Gud sig ganske vist også personligt for Noa, Abraham og Moses. ’Ja, hvis Gud bare ville åbenbare sig for mig på samme måde, så ville han også være virkelig for mig,’ indvender du måske. Men husk at Noa, Abraham og Moses ikke havde Bibelen. De kendte intet til Jesus Kristus, til alle de profetier han opfyldte eller til alt det han åbenbarede om Gud. Derfor var det nødvendigt og hensigtsmæssigt at Gud åbenbarede sig direkte for dem.
I dag har vi imidlertid Bibelen, og vi ved at den indeholder profetier som vil gå i opfyldelse i de kommende århundreder. Vi har evangelieberetningerne om Jesu Kristi liv, gerninger og ord. Og som Paulus siger: „Det er jo i ham [Kristus] at Guds væsens hele fylde bor legemligt.“ (Kolossenserne 2:9) Ja, vi har mulighed for at lære Gud endnu bedre at kende end det var tilfældet med patriarkerne. Og hvad betyder det så at han ikke har åbenbaret sig direkte for os?
I Jakob 4:8 læser vi: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ Vi kan komme nær til Gud ved at læse i Bibelen. Hvordan det? Hvis man læser i Bibelen hver dag vil man hele tiden opdage nye sider af Guds personlighed, nye egenskaber hos ham. Mens man læser kan man med jævne mellemrum standse op og spørge sig selv: ’Hvad lærte jeg om Gud i dette vers eller afsnit?’ Man kan også bede om at Guds ånd vil hjælpe en til at forstå det man læser og til at komme nær til Gud. — Johannes 14:26.
Du kan også vælge at læse en del af Bibelen du synes særlig godt om. Hvis du for eksempel vælger at læse de 17 vers i Salme 86, vil du opdage at salmen nævner mindst 15 træk af Guds personlighed: Han er god og rede til at tilgive, han nærer stor loyal hengivenhed, han er villig til at besvare bønner, han er uforlignelig blandt guderne og uovertruffen som Skaber, han er stor og gør undere, han udfrier fra døden, han er barmhjertig, nådig, sen til vrede, rig på sandhed, en Hjælper og en Trøster. Kan man have noget bedre mål end at prøve at lære sin Skaber at kende?
En af de mange velsignelser vi vil høste hvis vi lærer Gud at kende, er evigt liv. (Johannes 17:3) Men desuden får vi en ven, en ven der altid er hos os og som er lige så pålidelig og trofast som en klippe. (Salme 18:31) På et tidspunkt hvor kong David følte sig omgivet af fjender og tynget af problemer, opdagede han at Gud var den eneste hjælper han havde. Han sagde derfor: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ — Salme 55:22.
Du kan opnå et lige så nært forhold til Gud, hvis blot du vil tage dig tid til at lære ham at kende. Det er ikke svært. Gør en indsats for at læse hans ord. Kom sammen med dem der viser i deres daglige tilværelse at de kender Gud, for eksempel dem der har givet dig dette blad. Henvend dig til Jehova i bøn. Gud er ikke en upersonlig kraft der er døv for dine nødråb. Han er en levende Gud, en Gud der „hører bøn“. Hvis du søger ham, „vil han lade sig finde af dig“. — Salme 65:2; 1 Krønikebog 28:9.