Hvorfor forelsker jeg mig ikke..........

Hvorfor forelsker jeg mig ikke. Dette spørgsmål trænger sig mere og mere på.
Jeg har været single i 4 år, og er virkelig ved at være træt af det. Men selvom jeg møder en del mennesker, i forskellige forbindelser, så sker der bare ikke noget følelsesmæssigt inde i mig.
Jeg har prøvet, at gå i byen, blind dates, net dating. Og jeg møder mange mennesker i forbindelse med mine forskellige interesser, men der sker intet.
Går man i stå, og skal genstartes med ordenligt spark!!!! Hjææælp :-)

Har du holdt gang i dit eget sexliv i din tid som single?
Hvis ikke, så var det måske et sted at starte?

Det er ganske umuligt at blive forelsket på kommando, desuden er forelskelse kun en sindstilstand som går over igen.
Jo mere man desperat leder efter forelskelsen jo mindre er chancen for at finde den. Uden selv at være bevidst om det, udsender man mere eller mindre desperate signaler ud om at man er søgende.
Nogle mennesker bliver forelsket i forelskelsen, og går ustandselig på jagt f.eks. på nettet, når suset forsvinder efter et stykke tid med kæresten.
Min teori er at man bliver forelsket når man mindst venter det, en forelskelse som senere går over til at blive kærlighed.
Prøv at lade være med at fokucerer så meget på emnet, men nyd livet med venner familie og dine interesser. Jeg er sikker på at du så pludselig ramler ind i den rigtige.
held og lykke
m.v.h.
Bulderfnis

Ja for pokker du siger noget. Jeg tog det som en selvfølge i mit andet indlæg at hun har et sexliv. Jeg tror da også at jeg ville være temmelig desperat, hvis jeg var hende og ikke fik sex i "ventetiden" *GGG*
m.v.h.
Bulderfnis

Helt ærligt, - hvis jeg havde gået i 4 år uden at være forelsket, ville jeg også være bekymret. Jeg tror, at jo ældre man bliver, og des flere netdates man får arrangeret - des større bliver risikoen for, at man indenfor 30 sekunder beslutter :DUR IKKE - NÆSTE!!.
Jeg oplever, at alt for mange af mine single veninder opfører sig som små prinsesser uden et realistisk syn på, hvad de selv har at tilbyde i et parforhold.
Det må være en del af tiden, for forleden så jeg et program (godt nok på TV Danmark ;0) - om sådanne singleprinsesser.

Jeg har selv datet og har, da jeg var single, i løbet af 30 sekunder kunnet afgøre, om der var nogen form for tiltrækning, og der var langt imellem!
Det handler for mig ikke om at de skal være flotte, men jeg skal tænde fysisk, i hvert fald bare en lille smule. F.eks. have lyst til at han "kysser på mig".
Det har for mig at se ikke noget med prinsesseri at gøre, men at ønske sig en mand, som man også fysisk er tiltrukket af.
Der er mange søde og rare fyre derude, dem vil jeg gerne være venner med, men ikke have som kæreste. Måske har cooco det ligesådan?

Det er jo ikke de 30 sekunder, vi diskuterer men derimod 4 år!!
Selvfølgelig er der gange, hvor man på 30 sekunder kan afgøre, at han er bare IKKE min type, men hvis du har været aktivt søgende i hele 4 år, uden at forelske dig, ja så ville jeg altså begynde at se lidt indad.

Det er da også rigtigt, jeg var lige fortabt i min egen historie :-)
Jamen hvis coono slet ikke mærker noget, så virker det da som om hun har fået lukket godt og grundigt af for noget vitalt...
Hvad coono, er du blevet såret grundigt, sidst du tillod dig selv at forelske dig? For så kan de jo være forklaringen: at du passer så godt på dig selv, at ingen får lov til at komme tæt på...

Du har ret i, at hun ikke nødvendigvis behøver at være en "prinsesse" - det kan også handle om, at hun er kommet ud af virkelig dårlige parforhold, der ikke er blevet bearbejdet. Uanset årsagen skal man efter min mening stadig kigge indad. (tror jeg stopper her inden det bliver alt for psykologagtigt ;0)

Kigget indad, og spurgt venner og familie, og fra dem er der ikke kommet noget negativt eller ting der skulle ændres. Det eneste jeg hørte tit, er at jeg er meget selvstændig, men det kan da virkelig ikke være negativt, jeg mener hvem skulle eller sørge for at tingene blev gjort i dagens løb.
Om jeg er blevet såret i et tidligere forhold, ja men helt ærligt hvem er ikke det. Og jeg har ikke svært ved at komme videre. Jeg hænger ikke i bremsen pga en tidligere kæreste, men simpelhent fordi jeg ikke tænder på dem jeg møder.
Og som en skrev, der er utrolig mange dejlige mænd der ude, óg de kunne sikkert blive nogle gode venner, men tanken om at skulle kysse dem eller blive kysset af dem........... nej tak.
Og til det med sex.... hvem kan hoppe i sengen med en man slet ikke kunne tænke sig at kysse, okay der er sikkert mange der kunne det, men jeg kan ikke, så det giver vel sig selv.

Man kan selv holde sit sex-liv igang.
Hvis du i 4 år ikke har beskæftiget dig med sex, så er du jo gået totalt i stå, så igang med massageapparatet eller hvad du nu foretrækker...