hvorfor skal det være så hårdt :(
Tirsdag d. 29 juni blev jeg både single og arbejdsløs på samme tid! Arbejdsløsheden vidste jeg ville komme eftersom jeg blev opsagt på mit arbejde for en måned siden, men at jeg ville blive single samme dag jeg stoppede med og arbejde kom som et chock..
Vi havde før haft nogle små skænderier , og til sidst sagde jeg at jeg ville have en løsning på de her små skænderier.. det fortryder jeg nu.. for på trods af vi begge græd helt vildt og samtidig valgte og gå fra hinanden.. er det bare så hårdt!!
Jeg frygter hver gang jeg skal være alene i min lejlighed, jeg føler mig ikke en skid værd i den her tid... og jeg er sindssygt bange for at min x har fundet en anden allerede... det tog ham "kun" 6 mdr om og finde mig efter ham og hans x gennem 4 år slog op og gik fra hinanden...
Men for fanden den her kærestesorg gør virkelig ondt.. måske det er fordi vi ikke endte som uvenner, alle de andre forhold jeg har haft, har jeg slået op med dem fordi de var mig utro, eller de har slået op fordi de ikke længere havde følelser for mig :-( det er ting som man kan håndtere.. men og gå fra hinanden uden had eller lign.. har jeg aldrig prøvet før.. :-(
Jeg er så bange for de næste dage, jeg har intet og stå op til, har intet og lave så mine tanker ikke kredser om min x kæreste :-( Mine veninder har deres kærester, og de har sagt at jeg bare skal ringe eller skrive, og de er også flinke til og spørge hvordan jeg har det... men det er ikke det samme.. den person man har gået op og ned af og sovet sammen med hver nat de sidste 5 mdr er bare væk :-(
Han skal komme i morgen og aflevere nogle ting jeg havde hos ham og have nogle øl som han havde hos mig... og jeg tror ikke jeg kan holde tårerne tilbage... har læst nogle ting på facebook som godt kan tyde på han allerede er videre.. og det gør bare ondt hvis det er tilfældet :'( selvom jeg ikke kan gøre hverken fra eller til ...
Har bare så meget lyst til og komme væk fra det hele.... det er så hårdt🙁[:*(]
Vi havde før haft nogle små skænderier , og til sidst sagde jeg at jeg ville have en løsning på de her små skænderier.. det fortryder jeg nu.. for på trods af vi begge græd helt vildt og samtidig valgte og gå fra hinanden.. er det bare så hårdt!!
Jeg frygter hver gang jeg skal være alene i min lejlighed, jeg føler mig ikke en skid værd i den her tid... og jeg er sindssygt bange for at min x har fundet en anden allerede... det tog ham "kun" 6 mdr om og finde mig efter ham og hans x gennem 4 år slog op og gik fra hinanden...
Men for fanden den her kærestesorg gør virkelig ondt.. måske det er fordi vi ikke endte som uvenner, alle de andre forhold jeg har haft, har jeg slået op med dem fordi de var mig utro, eller de har slået op fordi de ikke længere havde følelser for mig :-( det er ting som man kan håndtere.. men og gå fra hinanden uden had eller lign.. har jeg aldrig prøvet før.. :-(
Jeg er så bange for de næste dage, jeg har intet og stå op til, har intet og lave så mine tanker ikke kredser om min x kæreste :-( Mine veninder har deres kærester, og de har sagt at jeg bare skal ringe eller skrive, og de er også flinke til og spørge hvordan jeg har det... men det er ikke det samme.. den person man har gået op og ned af og sovet sammen med hver nat de sidste 5 mdr er bare væk :-(
Han skal komme i morgen og aflevere nogle ting jeg havde hos ham og have nogle øl som han havde hos mig... og jeg tror ikke jeg kan holde tårerne tilbage... har læst nogle ting på facebook som godt kan tyde på han allerede er videre.. og det gør bare ondt hvis det er tilfældet :'( selvom jeg ikke kan gøre hverken fra eller til ...
Har bare så meget lyst til og komme væk fra det hele.... det er så hårdt🙁[:*(]