Menigmandskavaleriet!

Og....
Hvordan hjalp de så dig?

Hej

i weekenden havde jeg en ubehagelig oplevelse i S-Toget. En snavset tigger bevæger sig gennem kupeen mens han rasler med sin kop og spørger om en skilling.
Af en eller anden årsag ser han sig sur på en yngre dame og begynder at overfuse hende. Han står meget tæt på hende og det er tydeligt, at hun ikke kan lide hans truende facon. Jeg siger med høj klar stemme, at han skal lade hende være. Det får ham til at vende sig mod mig. De opspilede øjne tyder på desperation og han nærmest spyttende fortæller mig, hvordan han synes jeg fortjener at dø, mens han med en hånd roder rundt i en taske. Jeg tænker straks, at han er ved at finde en kniv frem. Det gør han ikke og han ender med at gå ud af toget, da det standser.

Mit held? Ville andre i kupeen have hjulpet mig, hvis han var gået til angreb?

Hvad ville I have gjort i den situation? Hvornår vil du blande dig og hjælpe andre; hvornår vil du bare kigge væk?

/Meinert

Jeg synes, det var rigtig flot, at du forsvarede den unge dame.
Det er svært at sige, hvad man selv vil gøre, før man sidder i situationen.
Ingen tvivl om at vi burde hjælpe hinanden mere. Men samtidig er man jo, som dig, bange for at få en kniv i maven.

Rigtig godt gået *S* Det er også sådan noget jeg kan finde på, har gjort det nogle gange, og har været heldig indtil videre....Jeg ved godt at jeg en dag risikere at løbe ind i en alvorlig omgang tæsk eller det der er værrer.
Jeg syntes jeg har en moralsk forpligtelse til at blande mig i den slags situationer..mest fordi hvis det var mig der var ofret, ville jeg gerne have at nogle blandede sig til min fordel.

jeg må sige du gjore der rigtig i digt til fælle , men der er mange der bare ser vær så hvis man blander sig så skal men ikke forvente at der kommer nogle for at hjælpe , jeg blander mig altid for jeg synes man er fej hvis man bare lader som ingeting det hjælper også hvis man er stor jeg er 190 cm høj og vejer 125 kg jeg er meget kraftig bygge selv om der har ståde nogle og slåde på hinande så har bare råbt nu stopper i og i 40 ud af måske 50 tilfælde så har de gådet fra hinane får jeg råber ligt højt :-) så folk får et lille chork og det er rigtig godt for så fanger man dets opmærsomhed og de siste 10 par har jeg vadet henne og haft fat i dem og kaste dem til gulvbet somme tider bække to for når man gør det så stopper de meget hurtig med at slås ,´jeg et trodet på livet et par gange men så snart at dagen er omme så tro jeg de har glemt det vh slim

Det var flot at du stoppede ham, men du skuller heller ikk finde dig i at han truer dig!
Et godt råd er civil arrest: du skal blot tilbageholde personen til politiet kan overtage. Jeg vil gerne vide hvorfor folk er mere bange for tigger og bumser end den daglig bølle man møder i trafikken osv.

ikke ret stor, og så er jeg 63 år gammel.
Det opfatter jeg som et plus, der giver respekt.
Ingen voldsmænd med bare lidt respekt for sig selv, slår en gammel mand, hvorimod Slim, kan være et trofæ, der skal nedlægges, qua hans størrelse.
Når jeg, gamle mand, kan blande mig, synes jeg, at ane, at meget yngre osse komme til hjælp?
Jeg blander min hver gang, og kun en gang har jeg været trængt op i et hjørne, men kun i kort tid, for så kom menigmandskavaleriet til undsætning!
Det er vor alle sammens samfundspligt, og kun tøsedrenge og halvhjerner, lader være.

Vil du også gøre dette - med en muslim?
Tiggere og bumser er stort set fredelige - modsat dem du åbentbart godt kan lide?
Kylling i karry:
Kog kyllingerne til de er møre, ca. 1 time.
Pil den kogte kylling fra skind og ben og fordel det i mindre stykker.
Rens porren og skær dem i tynde ringe. Skræl æblerne og skær dem i små tern. Hak løgene og svits dem i bouillon tilsat karry.
Drys maizenamelet over bouillonen og rør rundt. Tilsæt kyllingekødet , porrerne og æblerne og lad retten småkoge ca. 10 min. smag til med salt og peber og evt. mere karry.
Server flere grøntsager til og evt. løse ris.

Mums!

til hver en tid komme en anden til undsætning. Desværre har det gennem årene kostet mig nogen forskrækkelser men er altid (heldigvis) sluppet ud af det uden fysiske og pkykiske ar .....Til gengæld har min søn på 15 erfaret at det ikke altid er det smarteste at gå imellem brydende parter...Han og en kammarat skilte 2 kamphaner ad (ved at trække dem væk fra hinanden) og han er nu anklaget for vold og afventer retssag (kampgreb om halsen, da han trak ham væk)....Såh....ved snart ikke ?...Det har da givet lidt stof til eftertanke både for min søn og mig....Skal vi blande os en anden gang og riskere enten selv at få klø eller blive anklaget...Inderst inde ved jeg alligevel at jeg altid vil gøre det...kan sgu ikke vende det blinde øje eller øre til at andre mennesker er alene, bange og i fare...

Ellers må de smage surt.

Jeg har selv lige været ude for en farlig episode for en kontormand der blev skubbet til af en ung høj slavsbrortype og det så ud til at ende med bank.
Jeg stillede mig ind imellem og truede ham med cevil anholdelse(han var også et hoved højere end mig og yngre)Jeg var i arbejdstøj og han så ikke ud til at være helt sikker på han kunne klare mig.
Jeg håbede dog på andres hjælp hvis han ikke var til at lægge ned.
Det endte med han flygtede.

Hej Jaysen
jeg tror min frygt ligger i "det utilregnelige". Ideen om at tiggeren/ bumsen ikke rigtig har noget at miste. Eller bare det at han måske ikke har samme overblik i hverdagen som "den bølle man møder i trafikken".
Men det er da rigtigt, at der er en del øretæver i luften, hvis man bare åbner en smule/ opsøger steder og tidspunkter.
Personligt sætter jeg nok grænsen ved aldrig at gøre noget fysisk; at gå imellem for mig er blot at blande mig. Jeg er pacifist, men det betyder ikke at jeg stiltiende vil acceptere noget. Høj stemmeføring højlys dag på gaden har jeg ofte gjort brug af i håb om at "gerningsmanden" ikke kan regne ud om andre på gaden vil hjælpe eller gå videre.
Måske går det galt en dag. Men så længe gerningsmænd ikke føler sig sikre i deres handlinger, så er det det værd. Jeg føler også det er en pligt at blande sig. Næste gang er det måske mig der har brug for hjælp.
tak for Jeres tilkendegivelser. Fedt at høre der er så mange der tør. Og til Jer der måske ikke gør og ikke vil sige det i debatten: jeg kan godt forstå dilemmaet, men hvis indlægget har fået Jer til at tænke, så er det da et stykke.
med venlig hilsen
Meinert1

hvad de VILLE gøre HVIS sådan og sådan.
Problemet er bare at i langt de fleste tilfælde gør folk intet. De skyder sig - uha, lad mig komme væk, jeg skal ikke blandes ind i noget og risikere selv at blive overfaldet eller skulle spilde tid på at vidne.
Overfald og færdselsuheld. Folk skynder sig væk. Det er den kedelige sandhed. Man hører om det jævnligt i nyhederne.
Nu var det en sølle bums som sikkert var så stiv og syg af sprut at han ikke kunne forsvare sig. Men havde det været en grumt udseende mand med tatoveringer op ad armene eller en flok 2G'ere villle INGEN have gjort noget som helst. Tro mig.

at jeg kan se at mine venner eller familie blir truet.. jeg har faktisk lige gjort det her i lørdags og gør det med glæde en anden gang for der er ikke nogen som skal true min familie eller venner, uanset om de er fulde eller hvad de er på..
Syns at det er flot at du gjorde det over en "fremmed". Det har jeg endnu ikke prøvet.

Desværre skrev jeg mit tidligere indlæg lidt hurtigt
og kontrolerede ikke stavningen.
Det hedder ikke cevil men: civil
Og ikke slavsbror mem: slagsbror

Det var rigtig godt at du hjalp den stakkels kvinde. Jeg mener at vi alle har en form for forpligtigelse til at hjælpe hvor andre er i nød. Vi kunne jo selv få brug for hjælp en skønne dag. Det,- jeg syntes kunne være rigtig fedt - var hvis der var flere i toget der havde rejst sig på eén gang. Sådan burde det
også være til daglig, at når der sker noget på gaden eller andre steder,- at flere folk
reagere samtidig - henvender sig til gerningsstedet - så bliver gerningsmanden usikker, når så mange reagere.
I dag gælder det om at holde sammen - beskytte hinanden. Der er alt for meget vold og ballade. Vi kan gøre en forskel - bare vi står sammen,- så vi igen kan gå frit uden hele tiden at skulle kigge os tilbage af angst for en overfaldsmand.

For det har da betydning, hvilken type vedkommende er.
Jeg har engang skilt to piger fra hinanden i et slagsmål. Den ene stod og hakkede dens andens hoved ind i en håndtørrer på et toilet. Så stillede jeg mig imellem, for at den anden ikke skulle få kraniebrud, og jeg fik da også en på siden af hovedet for det, da hun slog ud i affekt. Men det blev stoppet og jeg var så heldig, at det ikke var nogen rigtig slemme typer (jeg snakkede med den ene bagefter, som havde angrebet). Havde det været nogle af de typer, som får et kick ud af at skade og forulempe andre mennesker, havde jeg nok ikke gjort det. Jeg var heldig, fordi det ikke var nogen af dem.
Så blev jeg til gengæld reddet en anden gang af to fyre på en festival. Der var en mand der havde stirret sig ond på mig (af en eller anden uvis grund, for jeg skiller mig normalt ikke ud fra mængden hvad angår udseende, tøjstil og opførsel - faktisk er jeg ganske neutral). Han skubbede til min øl, så jeg fik den ud over tøjet. Da jeg sagde med høj stemme "hvad f..... bilder du dig ind!", fulgte han efter mig (selvom jeg er en pige og ikke kunne hamle op med ham) og var der ikke kommet to fyre og havde stillet sig op foran ham og spurgt hvad han havde gang i, havde han sikkert tævet mig. Så luskede han af, for dem kunne han ikke klare. Det tænker jeg tilbage på den dag i dag. Tak til de to mænd, som ikke havde behøvet at blande sig, da de også bare var gæster på stedet.
Men du har ret i, at man først vurderer, hvilke typer det er. Jeg tror også det er klogt (tænk på ham som blev slået ihjel fordi han nægtede at tilbyde en cigaret). Er de en flok, tror jeg også man skal holde sig fra at gribe ind som enkeltperson. Så er det bedre at ringe efter nogen som kan skride ind.
Kajsa

Du er træls!!!!

Jo jeg gør, ham jeg stillede mig over for VAR en grumt udseende mand med tatoveringer.
Som et andet indlæg skriver: At hvis vi står sammen bliver voldsmanden usikker.
Det var faktisk hvad han gjorde.
Jeg håbede på hjælp hvis det blev nødvendigt, dog er det ikke sikkert den var kommet, så ville jeg klare mig så godt jeg kunne.
Hjælpen

Privatpersoner må kun udøve vold i forsvar af sig selv og andre.
Lovligt nødværge skal i brutalitet tilpasses truslen.
Det er et skøn, hvor grænsen går mellem nødværge og selvtægt.
Den ædle ridder kan således nemt komme i knibe.
Ikke alene kan vedkommende selv blive offer for vold.
Men i en eventuel retssag kan retten skønne, at der var tale om selvtægt.
Vold kan hurtigt få karakter af afstraffelse.
Selv en fysisk overlegen ridder, der blot fastholder modstanderen, kan risikere, at denne klager over klemskader.
Var det virkelig nødvendigt at trykke så hårdt?
Det er derfor en risikabel affære at blande sig.
I følge loven er man ikke forpligtet til at udsætte sig for fare for andres skyld.
Måske har idioten, der bliver mishandlet af muslimerne, selv stemt på de Radikale?
Alt taler således for at se den anden vej.
Det er politiets opgave at gribe ind.
Men de har dårligt tid.
Så hvis volden finder sted i et værtshusmiljø, har det fjolsede offer nok selv været ude om det?
Politiet må prioritere.
Fortsætter udviklingen, vil stadig flere nervøse mennesker bevæbne sig, så de kan skyde vildt om sig, hvis nogen siger "bøh"?

Ja - og selv dig ville jeg hjælpe hvis du var i nød... Jeg spørger ikke først om dine holdninger til dit og dat før jeg skrider til handling.
Ej heller scanner jeg folks ydre, før jeg vurderer om jeg vil komme dem til undsætning.

at den potentielle voldsmand er uimodtagelig for argumenter, er måske påvirket af stoffer, - man kan aldrig vide!
På et lille kursus på min daværende arbejdsplads, hvor vi skulle lære lidt om måske voldelige klienter - (har heldigvis aldrig haft brug for det), lærte man at netop 'gå imellem'. I den beskrevne situation, skulle du så - iflg. underviseren dengang - ikke have sagt noget til den truende, bare ignoreret ham - , men have møvet dig ind imellem dem med ryggen til den truende, mens du talte til den den yngre dame, lagde armen om hende og forsøgte at komme væk sammen. Det handler jo dybest set om at løbe væk, når man er i uoverskuelig fare og så viser man sit samfundssind og medmenneskelighed ved at hjælpe den truede med at komme væk! -
Det var hvad jeg 'lærte', - har heldigvis ikke været i rigtig slemme situationer, men selvfølgelig blander man sig, hvis nogen behøver - og ønsker - indblanding!

Men har faktisk engang prøvet at stoppe en knægt der var meget sur på en pige. Men efter jeg havde fået ham til at gå ja så rendte hun efter ham. Så sådan kan det også være.
Det er klart at man jo først skal vudere om man kan håndtere voldsmanden hvis der er flere ville jeg nok ringe til politiet.
Jeg syntes man har pligt til at gøre et eller andet.