22tilføjet af

Hvornår lærer jeg at sige fra?

Så er jeg igen blevet irriteret over mig selv.
Episoden var igår, hvor jeg gik i havehumør og derfor kom ikke i stalden før 16.30. Jeg har en veninde som jeg rider sammen med og vi havde sms'et tidspunkter i løbet af dagen. Jeg regnede faktisk med at hun nærmest var redet. Men hun var der ikke. Så jeg ordnede boks og foder og hentede min hest ind og begyndte at strigle. Nej det vil sige afdække ham, for han var våd og mudret.
Da jeg var færdig og skulle til at sadle op, ringede jeg lige til min veninde og spurgte hvornår hun kom. Jamen hun ville være der om 10 min.
Godt så ville jeg vente. Hun dukkede op efter et kvarter, hvorpå hun sagde at hun lige ville ordne boks.
Her starter hele misseren, for der skulle jeg have sagt, nå men så rider jeg en tur, for min datter er alene hjemme og har vi har ikke spist til aften. Meeeeen næh nej søde Løvemor siger jamen så ordner jeg din hest imens. Det gjorde jeg. Hun var stadig ikke færdig, så trak jeg min dejlige hest ud for at han kunne få lidt græs. Men nu var klokken efterhånden blevet 18.30 og da jeg endelig lagde sadlen på ham, ringede min datter og sagde at hun var sulten.
Resultat. Løvemor sørger for at hesten står i sin boks skinende blank, velgræsset, med halm til over begge ører og fodder i krybben. Sætter sig op på sin cykel og tramper i pedalerne, mens hun vinker til veninden der er på vej på aftentur i i skoven på hesteryg!
Når jeg sådan gennemtænker episoden, er jeg klar over at nu må jeg altså bliver klogere! Jeg er alt for eftergivende og god af mig. Det er det der har været med til at give mig de skræmmer jeg har på huden og i hjertet.
Giv mig så nogle på huden, så jeg kan stive mig selv af og blive en jernløvinde, der også kan sige fra overfor veninder!
Løvemor
tilføjet af

lionmom, du er så klog, uhm

kan du fortælle mig hvorfor 7 af mine debatindlæg på Sol findes på Google, det undrer mig meget, godt jeg ikke har lavet en profil endnu.
hvor skriver man for at komme ind i det rum hvor dine indlæg kommer frem.
på forhud tak.
tilføjet af

Så kan hun lære det!

Kære Løvemor!
Allerede da du sms'ede til din veninde, skulle du have lagt kortene på bordet. Det kan vel næppe komme som en overraskelse, at dit barn bliver sultent på et tidspunkt, og du ved, hvor lang tid du ca. vil bruge på rideturen, og du ved, hvor lang tid det tager at sadle af bagefter. Så kunne du have regnet tilbage og sms'et til hende: "Jeg skal være hjemme inden kl. ??, så hvis vi skal ride sammen i dag, så skal det altså være nu/snart/ inden 15 min!", eller hvad din grænse nu måtte være.
For mig ser det ud, som om du ikke planlægger din tid godt nok. Har jeg ret i det? Hvis ja, må det være der, du skal sætte ind. Du vil vel altid prioritere dit barn højere end veninden, eller hva'?
mvh hønemor1001
tilføjet af

hvori består problemet?

Skriver du bare ind fordi du keder dig hjemme??
tilføjet af

Du skal ride på noget andet

Det hjælper og hils datteren mange gange
tilføjet af

Du er en usikker PLEASER

Den dag du får selvtillid, og ikke lever efter divisen om at du er bedre end andre,klogere end andre,hjerteligere end andre.
Den dag hvor du vedkender dig selv,den dag kan du sige fra.
Du har altid problemer, se dig selv som du er og ikke som du gerne vil være.
Du er bange for kritik og virker meget umoden.
Op på hesten igen og stå ved dig selv.
tilføjet af

Du ku' måske også...

Hej Løvemor.
Jeg mener at have læst, at din datter er omkring 10 år? Du kunne måske have ringet til hende og foreslået, at hun selv smurte sig en klap-sammen mad eller lignende, da du var blevet forsinket. Det kan de fleste børn i den alder sagtens finde ud af. Og du havde fået en dejlig ridetur i skoven.
jette-
tilføjet af

Kan man ikke hjælpe sine venner er man intet værd

Mere er der ik' at sige til den sag.
- Så vil jeg ellers skide på din pruhest da den er irelevant C",)
*FB* - et vrinsk fra mig
tilføjet af

Godmorgen løvemor...

Hvor må det være dejligt for din datter og dig med jeres heste :-) en skøøøn interesse...
jeg tænkte på at det er sent at køre i stalden kl halv fem om eftermiddagen, når du gerne vil ud at ride også! Det er måske lidt urealistisk at kunne nå en masse kl 16.30 når man skal hjem og lave aftensmad, med mindre i selvfølelig først spiser meget sent hos jer?
Det tager jo lidt tid at ordne boksen, og det tager jo også tid at få striglet og sadlet op. Og så er det da lidt sent at begynde at ride måske en time senere, hvis du også bagefter skal sadle af, sætte hyphest i boks og cykle hjem, og så igang med maden...
Så jeg synes faktisk slet ikke din veninde er en del af denne sag - du var bare for snøvlet (langsom på jydsk!) igår, ganske enkelt :-)
Du skulle være taget afsted kl 15 så havde du haft mere tid.
Ellers skulle du have taget din datter med - og og en god madpakke :-)
Kan i nyde en dejlig søndag, i det dejlige vejr :-)
tilføjet af

Du har ret jette

Men løvemor opererer som ren servicemaskine for datten,løvemor er så skide bange for at blive upopulær,hun feterer og forkæler sin store datter mere end godt er.
et barn på 8 år kan osse selv lave en klapsammen,eller ta en portion ymer eller havregryn.
tilføjet af

så længe pruhesten ikke var dig

du var vist blevet sur uden en tur i det fri ;-)
..vrinsk vrinsk
tilføjet af

Fede har da ret........

Hest eller ikke så er man et dårligt menneske hvis man ikke kan hjælpe sine venner (gad ellers godt ride på fede *S*)
Mia
tilføjet af

Og medmindre datteren ingen arme har

Og der er lås på køleskabet, så kunne hun vel for h..... smøre sig en mad til at holde sulten fra dørene, mens hendes mor red den aftentur med veninden.
Det må være hårdt at være verdens navle i den grad, når man er en lille på på ????? er det 10 år? HUN styrrer bare for vildt.
tilføjet af

Tror du har givet dig selv

nok på huden ;0)
Du lærer at sige fra når du får mærket efter hos dig selv og handler efter hvad du mærker - i virkeligheden meget simpelt det kan bare være svært at efterleve og kræver øvelse.
Det er jo en rigtig god start at du selv er opmærksom på at du ikke får gjort det du i virkeligheden gerne vil og som en anden skriver - dette har ikke noget med din veninde at gøre - dette er dit.
Hvad var der sket hvis du havde meldt ud til din veninde at nu gik du i haven til kl? og derefter ville du tage ud og ordne din hest og derefter ride.. så havde hun kunne mødes med dig hvis hun ville ride på det tidspunkt og du havde nået det du ville.
Mht at du måtte køre hjem og give din datter mad - tja planlægning - du kunne have smurt noget til hende og sat i køleskabet eller hun kunne selv klare sig - du er IKKE hendes tjener og hun er ikke særligt godt tjent med at hun i en alder af 10 har en servant der ordner hendes mindste behov - HVAD MED DINE BEHOV????
Det er ok at hun selv skal kunne klare nogle ting og det er HELT ok at du sørger for at få dækket dine egne behov - hun skal jo lære at man ikke altid kan få dækket ens behov og at dette ikke betyder at mot elsker mindre af den grund.
Jeg tror du skal til at lytte til dig selv istedet for at være tjenende ånd for andre ;0)
Du må også gerne leve selvom du har en datter - og ja du er for eftergivende og det vil give dig skrammer da det betyder at du aldrig gør det du vil...
Kender problematikken - det er så nemt at være og gøre for andre det har bare en rigtig skidt tendens med at bide en i røveren når man vender den side til.
God søndag
Lotte
tilføjet af

siger jeg ham imod ?

det vidste jeg ikke :-)
ok... ej mente bare han gerne ville rides i naturen :-)
he he... og vrinsk..
tilføjet af

Det er rigtigt!

Nu tager det ming blot 15 min. at ordne boks og mad. Normalt spiser vi først ved 20.00 tiden herhjemme, efter heste og lektier.
Men du har ret i at det ikke var min venindes skyld, blot min egen. Jeg kunne have sagt at jeg skulle have redet da jeg var klar! På den anden side, var jeg dum nok til at acceptere at hun jo lige skulle ordne boks og mad. Vi er ikke ens og hun er en af dem, hvor det tager 3 kvarter!
Mit problem består netop i at jeg ikke kan sige fra.
Men tak og jo vi har haft en fin søndag i solen.
Løvemor
tilføjet af

Nok muligt!

Meen, jeg havde nu haft dårlig samvittighed under hele turen og så kan det være ligemeget. Jeg havde jo først været hjemme ved 20.30 tiden.
Min fejl helt igennem ikke bare at skære igennem.
Løvemor
tilføjet af

Undskyld?

Hvor står der at jeg er klogere, hjerteligere og bedre end andre?
Det var da en besynderlig måde at forholde sig til et spørgsmål jeg lukker ud. Jeg er jo netop irriteret over at jeg er en pleaser og derfor ikke kan behage alle. I dette tilfælde gik det så ud over mig selv - og hesten!
Løvemor
tilføjet af

Kære Lotte

Mange tak!
Ja det var et af de svar jeg kunne bruge til noget. Jeg havde faktisk skrevet til veninden at jeg var gået i havehumør, og derfor ikke kom i stalden før efter 16.00. Og ja, jeg skulle have lavet en bid brød til min lille pige inden jeg kørte.
Næste gang jeg skal på aftentur, vil jeg sørge for at vi spiser tidligt. For Jeg vil i Dyrehaven og opleve naturen henad aften. Der er ikke noget bedre.
Og ja, netop da jeg sad på cyklen og så veninden ride, følte jeg at jeg forrådte mig selv, for det er et MUST for mig at få mine rideture i naturen.
At jeg er for eftergivende er helt korekt observeret, det er også derfor jeg nu skifter job, jeg kan simpelthen ikke leve mere i en mandsdomineret virksomhed, hvor jeg til sidst følte mig hensat til rengøringsassistent. Hvilket jo ikke var det jeg var ansat som.
Nå det er en anden historie. Fra nu af sætter jeg dagsordenen for hvornår jeg vil ride og begynder at planlægge tingene lidt bedre.
Siger fra i tide, påtager mig ikke for mange opgaver, tænker mere på mig selv. Så kommer jeg måske ikke ud i de situationer igen!
En Løvemor lader jo ungerne og manden æde først!
Løvemor
tilføjet af

Hvis ikke du allerede har arbejde

Er der en ledig stilling i et mindre firma i Søborg, der vil en af jer sikkert passe fint ind!
Løvemor
tilføjet af

Kære Løvemor

hey du er sgu da godt i gang med at føle efter hvad du vil - det er bare kanon at høre (læse...)
Jeg fatter til gengæld ikke den sidste sætning:
**En Løvemor lader jo ungerne og manden æde først!**
Øhh hvad mener du dog med det?
Fedt at du kunne bruge mit svar - det glæder mig - jeg havde jo ikke fået noget ud af bare at skrive du var gal på den eller noget andet plat *blink blink*
Det lyder sgu som en fornuftig dagsorden - bare sørg for at holde fast i den gode tanke og få mærket efter - også i forhold til din datter - jeg kan godt forstå at du bare gerne vil være der for hende 24/7 det har bare nogle ulemper i den anden ende hvor at du ikke får dækket dine egne behov og bliver måske endda ked af det og sur på dig selv ..
og i øvrigt Løvemor - syns det er rart at du skriver om de ting du oplever i dagen herinde - at nogle bliver sure eller bebrejdende det er jo i virkeligheden deres problem ikk *smiler*
Lotte
tilføjet af

Jo ser du....

I løveverdenen, er det Løvemor, der nedlægger byttet, hvorpå hun lader ungerne få først. Altaså tænker på afkommet før sig selv!
Jeg skal med andre ord lade være med at være så selvopofrende for det får jeg ikke en skid ud af vel? Jeg kan nok agere løvemor, men i virkeligheden er jeg bare et menneske, som har mine egne behov, som skal dækkes ellers bliver jeg snerrende og vranten!
Men ja man ved jo at man for nogle på huden, for mange er dog under bæltestedet i denne tråd. Det må man ryste af sig, hvis man vil være her ikke sandt?
God nat Løvemor
tilføjet af

right on;0)

Glæder mig du selv kan fange den *blink blink*
jo det man syntes rammer ind må man jo kigge på om de er saglige og der kan være noget rigtigt i det skrevne eller det bare er en kriger der skal slå på skjold over at man rammer ind hos dem ... bare man få lært af det der rammer ind og man får kriger ind - det er jo nok fordi man skal se hvilke mekanismer der bliver rørt ved.
Og god nat til dig og din pige :0)
Lotte
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.