Jeg drømte mig en drøm i nat

jeg drømte mig en drøm i nat
jeg drømte om en jord
med statsmænd som
kun tænkte på
at standse krig og mord
En drøm, jeg lærte at drømme da jeg var ganske lille. En sang...kender I den?
Ikke en gang i et forum i cyberspace, hvor aktørerne hverken kan se, høre eller røre hinanden, kan vi finde ud af at gennemføre fred og fordragelighed. Det er så tåget for mig, hvorfor alle ønsker fred, men ingen kan holde det.
Jeg frikender overhovedet ikke mig selv...det er måske et endnu større mysterium for mig selv, at jeg kan blive ond i sulet og skrive olme sager til andre, når det er noget af det i hele verden jeg ønsker mindst.
Hvorfor er fred noget vi taler og drømmer om, men reelt ikke gør noget fundamentalt seriøst for at realisere?
Jeg tror ikke nogen af os har klare, færdige svar på det...men vi har jo lov at byde ind med vores tanker...hvis vi ellers tør, af angst for at få verbale hug.

Fred har en pris.
Et højt pris, og den er muligt for højt lige nu
Imorgen er det lidt mere behageligt ,o)
Godt indlæg
vh
Tom

- den sang. Har sågar sunget den i skolens sangkor.
- Den fred og fordragelighed du efterlyser er nok i vid udstrækning truet af anonymiteten. Jeg er meget overbevist om, at folk aldrig aldrig ville gebærde sig IRL som de gør her. De er bevidste om at fordømmelsen fra omgivelser ville falde hurtigt, hårdt og helt kontant. Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at nogle af de værste herinde, er den "tavse dansker" i hverdagen og forumet her bliver brugt som lynafleder.
- Selvfølgelig er der mennesker, der heller ikke har ro, fred og fordragelighed IRL men de er eller bliver ensomme, før eller siden.
- Af og til fintænker jeg da også over mine egen udfald. Den eneste forklaring jeg kan finde er, at jeg jo aldrig ser mennesket i helhed, men kun den "åndsvage kommentar" og den er ofte kogt ned til ukendelighed i forhold til den faktiske situation. Så sad jeg overfor vedkommende, ville jeg måske ikke reagere så skarpt, fordi mit kendskab til personen ville blande min modvilje med de positive egenskaber, jeg har kendskab til. Det er ikke tilfældet her.
- Der er selvfølgelig nogle af debattørerne med profil, som har været her i længere tid, man danner sig et billede af. Nogle af dem kommer måske også med noget crab, men det forholder man sig så til i forhold til de holdninger vedkommende ellers iøvrigt giver udtryk for. Det er jo det der er problemet med de anonyme anonyme. Du aner ikke hvad eller hvem du kommunikerer med og jeg er egentlig ved at være der, at jeg er ret ligeglad om jeg kommer respektløst afsted overfor dem. Hvis de end ikke gider lave et log-in. Du behøver ikke engang udfylde en profil, bare du er ene om dit nick, så rækker det.
- Jeg har lagt fra total enighed i min privatsfære, men jeg har fred efter diskussioner der ender på tagryggen. Det er den plads vi giver hinanden. Vi SKAL være uenige for at udvikle os.
- Du skal lige have den har med, for jeg blev så glad.
- Min søn havde nogle kommentarer til en tv-udsendelse om ægteskaber mellem f.eks Tai-kvinder og danske mænd. Jeg synes de var lidt spidse, så jeg indskyder:"jamen hvis man nu er blevet træt at af høre på alt det kvindeævl, der kommmer fra danske kvinder, så er det vel en god løsning at gifte sig med en, man overhovedet ikke kan have en dialog med om ikke andet, så pga manglende sprogkundskaber, på begge sider" Egentlig fra min side, bare afleveret som en plat bemærkning. - Han lægger det han har i hænderne, læner sig frem mod mig og siger: "Mor! - den dag jeg holder op med at føre lange samtaler med kvinder, den dag går min udvikling i stå. Det er de samtaler der skubber på mine holdninger. Kender du nogen mænd, der er blevet kloge af kun at omgås hinanden? Nej det gør du ikke, for det er direkte fordummende"
- Det er ikke længere mig, han fører de lange samtaler med, men øjjj hvor er jeg da glad for, han har den holdning til at få "skubbet holdninger"

... at selv om vi er mange der tænker som dig, og ønsker det samme, så har det noget med forståelse og følelser at gøre, for de ting som sker omkring os.
Vi kan tit føle os magtesløse, og derfor tit komme til at såre, istedet for at udvise lidt mere tolerance.
For en uge siden mistede vi en god ven, han blev kun 14 år..
Jeg var grædefærdig resten af dagen, og når folk skrev noget til mig via sms eller mail, og som ikke kendte til situationen, bare spurgte pænt, hvordan det gik , så svarede jeg dem ikke særligt pænt..
Det kan jeg nu se bagefter..
Jeg tror det har meget at gøre med den situation man netop befinder sig i, hvordan man behandler andre.
bare en tanke *ss*
Mange hilsner herfra

Om du sælger fredspiber eller våben, så er du lige interesseret i krig!
;-)
Det er "lissom" med fødselsdage - regner det på éns egen, er det altid andres skyld! for selv har man jo været såååååååå sød!

min fødselsdag? DET er sgu' en hemmelighed!
;-)

Krøllen til sidst lettede mit hjerte, så jeg grinede højlydt! KLOG søn du har...sjov situation. Jeg kom i tanker om..det egentlig også er den modsatte vej ikke? KVINDER bliver fandme heller ikke klogere af at omgås kvinder konstant...der SKAL være en udveksling...KNAS på tråden...Som du også siger UENIGHED for at udvikle os.
Men fred er slet ikke i min optik lig med enighed...Fred er at kunne være uenige uden at bekrige hinanden for det.
Harmoni er ikke stilstand...det er samklang. Toner der finder ud og ind i mellem hinanden i et mønster der bringer liv og glæde....Et princip der med lethed kan overføres til dialog mellem mennesker. Det der forstyrrer er hvis nogen midt i gruppen bvliver angste for at blive udelukket, fordømt, bebrejdet, kritiseret...så går de i forsvars-mode... andre i gruppen føler sig anklagede, og der opstår disharmonier. Kaos. Det er egentlig manglende lyst til at finde melodien sammen...altså indstille sit fokus på, hvad der er godt for gruppe samtidig med, hvad der er godt for en selv... Er det ikke den "ledende dynamik" vi leder efter egentlig?

Det kan man slet ikke holde ud. En dreng på 14 skal overhovedet ikke dø! Det virker forkert i enhver forstand, men VIRKELIGHEDEN giver sig ikke af med at vurdere hvad der er virker rigtigt eller forkert...den er bare som den er, uden følelser...det er VORES privillegium at HAVE følelser!
UH et indlæg du har skrevet...helt dybt dernede, hvor man kan mærke man lever...godt indlæg!
Og du beskriver det så tydeligt...når man forstår historien bag...så giver det mening.
En morgen hvor en kvinde skulle afsted på arbejde, var toget forsinket. Det holdt nogen tid, før det kom ind på stationen. Mange af passagerne begyndte at tale sammen om at toget tit var forsinket, og hvad der nu ville ske, når de kom for snet på arbejde. Flere fandt ud af at de skulle nogenlunde det samme sted hen og fandt ud af at splitte en taxaregning, hvis det blev nødvendigt. De havde ligesom dannet en lille formel gruppe i den uformelle.
Da de kom ind på stationen, steg en far og hans to sønner på. Faren satte sig længst væk fra alle de andre passagerer og de to knægte begyndet at løbe og huje frem og tilbage i togvognen. Faren hverken sagde noget eller tog affære overfor de to drenge. Det var meget ubehageligt og lidt efter begyndte den lille formelle gruppe at kommentere drengenes opførsel. De blev faktisk meget sure og forargede...og skulle lige til at sige noget til faren om ikke han kunne træde i karater overfor ungerne.
Men så vendte han sig om mod resten af gruppen i togvognen og dagde "Ja, tilgiv mine to drenge. Vi har siddet hele natten på sygehuset ved deres mors sygeleje, og vi kommer lige derfra. Drengenes mor døde her til morgen."
Jeg har hørt om et begreb der hedder "situationel sygdom"...hvilket måtte være det de to drenge "led" af. Og som DU led af da du svarede de der henvendte sig til dig, grimt og uhøfligt.
"Vi kan tit føle os magtesløse, og derfor tit komme til at såre, istedet for at udvise lidt mere tolerance. " Tjahh...det er også min opfattelse...men kunne den erkendelse ikke føre til mere forståelse?

Altså om hvad det er for en pris du mener freden har? og hvorfor den har en høj pris lige nu?...
Tak for dine ord Tom. :o) Og pænt godnat herfra ;o)

Der lovede du at læse andres indlæg og fri os fra dine egne. Lev nu op til dine egne trusler!

Der er en grund til at mennesket ligger øverst i fødekæden - vi har kæmpet os frem til det, vi var stærkest.
Krig er en del af vores natur - og selv om vi prøver at bilde os selv ind at vi er åhh så civiliserede, så er det kun en tynd skal der brydes ned bare naboen støjer lidt for meget.
Det undrer mig ikke at det er en kvinde der spørger, for I er ikke på samme måde som mænd i pagt med jeres natur - kvinder lever mere i nuet, og nuet er civiliseret.
Det hele handler om sex - mænd vil have sex, kvinder forlanger tryghed, mad og juveler for sex, mænd dræber "fjenden" og stjæler hans ejendom, kvinden får tryghed mad og juveler, manden får sex.
F.eks er vi nu i Irak og myrder løs / bliver myrdet, pga. af det sorte guld.
life is simpel

Skulle have været i hovedtråden

- I er så vilde med at fremstå/blive kaldt så uudviklede, som du giver udtryk for het. Men jeg er nu heller ikke helt med på, at "at være i nuet" er det civiliserede. Det kunne du evt tale med folk om, som arbejder (eller forsøge at) sammen med grønlændere. De formår det bedre end nogen anden gruppe jeg kender til.
- Hvis kvinder, som du påstår, var i nuet, så så det skidt ud med vores yngelplejer. Det handler nemlig meget om altid at være mindst 10 skridt foran, og allerede have løst, hvad de end ikke har tænkt endnu.

Vil du fred - kræver det at du får Omar mullah al- arabia med på ideen!
Er det svært at forstå?
Tsk.........!

- men manglende evne til at opnå den samklag de i virkeligheden ønsker sig.
- Vi har for et stykke tid siden berørt det herinde i en tråd, hvor terminator og (ØV - nu kan jeg ikke huske navnet på den anden profil, der havde så mange gode bidrag til den)... Der kom vi omkring angermanagement og evnen/værktøjerne - eller mangel på samme til konfliktløsning i sidste ende, men bare det at holde sig gode venner, mens uenigheden florerede.
- Du behøver ikke gå længere end til vore parforhold. Folk bliver i ramme alvor skilt med begrundelser som "#længerevarende uoverenestemmelser"!! Det er den slags, der får mig til at rykke mig i håret. Lige som det giver mig en fornemmelse af karaten af min naivitet, når den drøm (jeg drømte mig en drøm inat..) forbliver intakt i mit hoved.
- Den sidste mand jeg levede sammen med mente seriøst, at det var et personligt angreb, når jeg var uenig i hans holdning til et specifikt emne. Jeg prøvede i årevis at forklare ham, at der altid var den mulighed at blive enige om, at man var uenig og så lukke den der, men han kom aldrig til at have den følelse, at det kunne være okay. Det kan jeg jo ikke ændre på. For mig var han på mange punkter en god sparring og god at "vende tingene" med, FORDI han så anderledes på tingene. Men det blev sådan, at hver gang uenigheden dukkede op, ville han ikke fortsætte snakken, fordi der var en risiko (for ham) for at han blev vred på mig. Og da han var fuldstændig til ved egen hjælp, at komme ned på jorden igen fra det røde felt, hvor han prompte røg op, så måtte han undgå at situationen opstod. Da vi nu var uenige om alt mellem himmel og jord, var der jo til sidst ikke noget man kunne tale om, og så ved du jo godt, hvad klokken har slået. Så må man jo videre.
- Men det var da en skam, for jeg følte jeg blev klogere og fik et bredere syn på mange ting qva uenigheden. Han opfattede det som et forsøg på at forandre ham. Og du ved det er jo den 8. dødssynd at ville forandre en mand. Jeg får bare spjat, når de siger." jeg vil ikke forandre mig" - for det jeg hører er "jeg kan ikke udvikle mig".
- Det mest forunderlige har dog været at de små justeringer, der har været i hans holdninger og ændring af opfattelse af nogle ting, har været som et elastik, der var trukket for langt. Så da der blev sluppet var han endnu mere rabiat end i sine oprindelige holdninger, kort tid efter vi var kommet fra hinanden. Nu er der så gået lidt mere end et år og jeg oplever at det er mine holdninger han præsenterer som sine i diskussioner med andre mennesker. - Og så er det jeg igen bruger temmelig meget tid på at undre mig.
- Kunne man så sige, det er en mand, der aldrig har lært at tænke og som er lidt som et siv i vinden. Glem det. Vi taler om en mand med en akademisk baggrund, en IQ på 151 (de sidste 30 må være i vejen) og ledelsesansvar de sidste 20 år.
- For 4 år siden foreslog jeg manden at gå til bestyrelsen med nogle forslag til personalepleje for at fastholde nogle nøglemedarbejdere, man havde fået sig gjort for afhængig af. Så jeg var jo klart idioten ved det middagsbord og uden fornemmelse for bundlinier. Nu er det gennemført og gæt hvem der fik bonus!
- Se det var meldingen fra et enkelt lille radissebed. Hvad f.. er det lige vi gør ved konflikten i mellemøsten?

Din sætning: "Det undrer mig ikke at det er en kvinde der spørge..."
Den er jo nedgørende i sig selv, når man betragter den forklaring du har leveret umiddelbart før. Der har du nemlig forklaret hvordan det hele hænger sammen i din optik...og så lander du i denne "Det undrer mig ikke at det er en kvinde der spørge..."
Men det der undrer mig, det er hvilket behov du mangler at får dækket, siden du gennem dit svar, søger at få det dækket ved at nedgøre mig.
Jeg søgter bare efter jer andres tanker om fred, og hvorfor fred ikke kan lade sig gøre at realisere...jeg understregede at der nok ikke var noget endegyldigt svar på forhånd, men at det var ok bare at bidrage med de tanker man går og gør sig....
Nogen debattører KAN åbenbart ikke slå den der mekanisme med at angribe andre fra....I må jo føle at I får noget ud af at angribe hele tiden.
Du stiller din "sandhed" op som om kvinder ikke vil have sex...men at de bruger det som "betalingsmiddel" for at få tryghed og juveler...For det første er juvekler da overhovedet ikke en del af urmenneskets behov..så den der måde at se tingene på, der gør du mænd til primitive monstre og kvinder til ludere. Dertil kan jeg kun sige, at det verdensbillede kan jeg ikke genkende.

- Pro.et.contra, var den profil jeg ikke kunne huske navnet på. I øvrigt en jeg mangler for tiden, for selve profilen kan jeg sagtens huske.

hvor lidt der skal til for at skabe splid - mennesket er aggressivt.

"Det undrer mig ikke at det er en kvinde der spørge..."
Hvorfor gør den sætning dig klar til kamp? - det er jo bare en erkendelse af at mænd og kvinder ikke er ens.
"Men det der undrer mig, det er hvilket behov du mangler at får dækket, siden du gennem dit svar, søger at få det dækket ved at nedgøre mig."
Mener du at jeg nedgør dig specifikt, eller er det alle kvinder du mener - og du går straks til modangreb ved at slå fast, at jeg mangler at få dækket et eller andet behov ??
"jeg understregede at der nok ikke var noget endegyldigt svar på forhånd, men at det var ok bare at bidrage med de tanker man går og gør sig...."
Det var så åbenbart ikke ok alligevel at bidrage med de tanker jeg går og gør mig !!!!!
"Nogen debattører KAN åbenbart ikke slå den der mekanisme med at angribe andre fra....I må jo føle at I får noget ud af at angribe hele tiden."
Du må mene vi og ikke I, da hele dit indlæg er et stor angreb.
"Du stiller din "sandhed" op som om kvinder ikke vil have sex...men at de bruger det som "betalingsmiddel" for at få tryghed og juveler...For det første er juvekler da overhovedet ikke en del af urmenneskets behov..så den der måde at se tingene på, der gør du mænd til primitive monstre og kvinder til ludere. Dertil kan jeg kun sige, at det verdensbillede kan jeg ikke genkende."
At bruge sex som betalings middel er ikke ensbetydende med at man ikke kan lide sex.
Ordet juveler var bare ment som billed for hvad nu der har haft stor "værdi" gennem tiderne.
Mennesket er primitivt, se hvad der sker i en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK, se hvad der sker med de civiliserede Vestlige soldater i krig - mord og voldtægt.
Jeg vil vove påstanden, at under de "rette" livsbetingelser vil alle (især mænd - ja selv den mest blødsødne bankassistent) i løbet af foruroligende kort tid forvandle sig til noget - vi i vores nuværende position som "civiliserede" vil betegne som et ondt blodtørstigt og afsindigt individ.
Men i virkeligheden har han jo bare tilpasset sig - og det er det mennesker er gode til - det er derfor vi er i toppen af fødekæden.

er at kvinder elsker civilisationen, det er sådan I gerne vil have verden skal være - ordentlig og reel med snorlige gader :-)
Yngelpleje er et godt eksempel på noget der er som det altid har været, men alligevel har fået et civiliseret touch.
Jeg forsøger ikke at få mænd til at fremstå som uudviklede, men som erkendene. Erkendene over for hvad vi er og hvor vi kommer fra - vi er sgu ikke et kæledyr.

Først: Dybt svar...eftertænksomheden sænker sig...men ser pludselig noget, når jeg "tager den bagfra"...
Jeg ser DIN bitterhed/frustration over at I aldrig lærte at kommunikere. Du føler at han aldrig elskede dig? Der hvor kommunikation, bliver til noget man kan bruge...det er der hvor der er kontakt. Forskellen mellem kommunikation og information er netop kontakt... Det forekommer mig at du fortæller om dårlig kommunikation og manglende følelsesmæssig kontakt...Manglende forståelse, imødekommenhed = kærlighed.....
Bed mig slette indlægget hvis du føler jeg snager!!!
Det lyder som om han manglede modet til at slippe sine forsvarsmekanismer. Han følte sig angst for at blive angrebet af dig...og det har nok ikke i virkeligheden noget med DIG at gøre, men hans erfaringsgrundlag. Han har kun oplevet at blive angrebet, når han befandt sig i situationer/samtaler, som han gjorde sammen med dig....Det er ikke dig, der har givet ham de erfaringer, men dig der vækker hans indre ubevidste mekanisme.
Dine intentioner, har han ikke kunne se eller høre...men det er jo klart, han bruger dine input nu og i fremtiden...for han var jo sammen med dig af en bestemt grund. Du sagde ham noget...han holdt af dig! Du gavf ham noget han manglede. Han var bare ikke parat til at dele sit indre med dig, fordi du triggede hans usikkerhed, og han kunne derfor ikke fange, at du ønskede kontakt med ham....ikke krig.
Når han på den ene side kan få dig ved et middagsbord til at føle dig som en idiot ved at give ham input til den omtalte personaleplan...så hænger det ikke sammen med, at han syntes det, du sagde, var idiotisk. Men den rolle du havde overfor ham, truede hans sikkerhed. Når mennesker føler sig truede på deres sikkerhed, bliver de helt uigenkendelige og forvredne...og som regel skyldes det ikke noget i den aktuelle situation...det er negative energier bundet i tidligere hændelser.
Jeg synes, jeg kan mærke din bitterhed. Nok ikke over at du ikke fik bonus for idéen, men at han fornedrede dig ved middagsbordet...men brugte din idé. Hvad ville der ske, hvis du ønskede ham tillykke med hans fremgang?
Jeg mener...det er kærlighed at give. Kærlighed kræver ikke belønninger, bonusordninger, sætter ikke andre i gæld. Hvis du åbenlyst viser din glæde over, at det gik ham så inderlig godt, uden at forlange noget som helst i form af opmærksomhed eller noget andet...Der er een ting det ikke gør: stifte ufred.
Og selvom han på ingen måde er parat til at modtage din imødekommenhed og din uforpligetnde men komplette anerkendelse...så har DU sluppet den negative energi, der er bundet i det for dig. For du har afleveret det han efterlod i dig...bitterhed. Det kan GODT lade sig gøre at forme det på den måde...men det kræver selvfølgelig en følelsemæssig proces og indsats af dig...
Bitterhed, trusler, bebrejdelser, frustrationer, fordømmelser...SKABER ufred...det var jo det, der satte mine tanker i gang i nat...det kommer jo altsammen af en indre smerte, der er opstået af nogle tidligere oplevelser, hvor man er blevet svigtet, truet, anklaget, misforstået. Det motiverer vores fremtidige handlemønstre...Men det kan vores fremtidige partnere så ikke GÆTTE sig til...Jo flere menensker der render rundt og er bitre ...jo mere bliver det bare en tradition...en kultur, at opføre os med nid, nag, biterhedmisundelse og had....Det er sgu da ikke det, der skulle blive ud af livet tænker jeg....
Din exfyrs skelletter i skabet, er nok mangfoldige og uhyggelige...og her betyder IQ nada! Intelligens er om evnen til at forvalte den viden og kapacitet, man har til rådighed under hensyntagen til andre omkring en samt miljøet. Hans kapacitete på det område giver ham de muligheder for at handle som du har set...han mangler MERE kapacitet...Men det kan jo ikke FORKLARES ind i hans forstand, så han efterfølgende begynder at gå på kursus i følelsesmæssig udvikling. Det er en aha-oplevelse han mangler! En indsigt, der får det til at blive LOGISK at det er det han mangler...
Det gør det meget svært for ham at elske. Svært ved at give sig hen og slippe tøjret. Han var garanteret kontrolfreak...okay...bare et gæt. Men han magtede ikke at leve...du ved »At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste sig selv (miste livet)« ...og det var så IKKE Kierkegaard, der er ophav til det citat...det var en svensk biskop, Lars Carlzon, der havde læst det på et kort. Og Søren Kierkegaard skrev således:
"...Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting - sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høiste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele - og taber mig selv!..."
Og det var sådan set, det jeg kom i tanker om, da jeg læste om din ex. Trods hans høje IQ evner han ikke følelsesmæssigt nærvær...det var det han blev tiltrukket af ved dig...og du har givet ham en masse ved det. Se at du har givet ham store gaver, som han bruger i sit liv. Du er et godt menneske. Det er en anerkendelse af dig. Hans skuespil med at nedgøre dig...det har ikke med dig at gøre...bare glem det. (Let at sige ikke?)
"Du skal ikke ændre mig"..hahahaha ja..det ER sgu lig med "Jeg kan ikke udvikle mig. Forvent det ikke af mig." Sådan nogle mænd har jeg faktisk også levet sammen med...og det mest ufatteligt utrolige er...at jeg jo meget har et ideal om personlig frihed...at folk skal gøre det, de føler for...under hensyntagen til andre naturligvis...men det kræver jo at man skal tage et ansvar for at overhovedet ville noget som helst. Mænd der ikke VIL "ændre sig", de tager heller ikke et ansvar for at ville noget. De KEDER mig! Og det DRÆNER et forhold. Så jeg besluttede mig for, at jeg KUN vil have en fyr, hvis han kan tage personligt ansvar...har nogle visioner og ambitioner på egne vegne...og SÅ blev jeg sgu totalt single! Er det ikke komisk? Men det har jeg det ok med...tosomheden tiltrækker mig overhovedet ikke...og præmisserne som er hele humlen af det her vi taler om...det kan jeg slet ikke holde ud.
Nå...det var nogle halfevilske væverier...håber du kan bruge lidt af det...tak for dit fede indspark...Men du har ret...vores kapacitet i forhold til at "løse konflikten i mellemøsten", den ligger på et tilsvarende plan...vi har INGEN forudsætninger for at forstå, hvorfor det bliver rigtigt - "sandheden" - at gøre som folk gør dernede. Kunne være vi skulle forstå omstændighederne (miljøet) først, før vi begynder at deltage....

...giver måske lidt svaret. Jeg tror, at ordet, der skal fokuseres på er "strangest" - altså mærkelig, for måske ER det bare for mærkeligt for os at forestille os, at der skal være fred.
Hvem vokser i fred? Hvad er det der udvikler os - udvikler debatten - udvikler samfundet? Når det går glat, og alle er enige? Næææ - det er der ikke ret meget ved! Der ville ikke være mange hits her på Sol.dk hvis folk bare kom for at klappe hinanden på ryggen.
Jeg copy-paster lige org. teksten ind til almindelig "orne"-tering :o)
Last night I had the strangest dream
I ever dreamed before
I dreamed the world had all agreed
To put an end to war
I dreamed I saw a mighty room
The room was filled with men
And the paper they were signing said
They'd never fight again
And when the papers all were signed
And a million copies made
They all joined hands and bowed their heads
And grateful prayers were prayed
And the people in the streets below
Were dancing round and round
And guns and swords and uniforms
Were scattered on the ground
Last night I had the strangest dream
I ever dreamed before
I dreamed the world had all agreed
To put an end to war

"Hvem vokser i fred? Hvad er det der udvikler os - udvikler debatten - udvikler samfundet? Når det går glat, og alle er enige? Næææ - det er der ikke ret meget ved! Der ville ikke være mange hits her på Sol.dk hvis folk bare kom for at klappe hinanden på ryggen."
Er sgu kloge ord !!

- men jeg udvikler mig nu ikke bedst i ufred. Gerne uenighed. Hvad skal ellers skubbe tingenes tilstand? Men ufred giver de forkerte reaktioner og afføder rigide holdninger.
Som Hausgaard siger, dem vi virkelig skal tage os i agt for er dem, der IKKE vil ødelægge den gode stemning. (let omskrevet)

Klap hesten du. Gider da ikke SLÅS. DU gider slås...lade være at inddrage mig i dine fortolkninger. Jeg gad snakke...hvorfor ser du KAMP, hvor jeg ser snak?
Nå...men svar på dit spørgsmål: "Mener du at jeg nedgør dig specifikt, eller er det alle kvinder du mener - og du går straks til modangreb ved at slå fast, at jeg mangler at få dækket et eller andet behov ?? "
- Eller hvad det nu er...Den første del er et spørgsmål...den anden del er endnu et angreb...for det er en fortolkning af min adfærd, som tjener til at beskytte dig. Kan du ikke sige noget uden at beskytte dig? Når jeg nu siger, ejg ikke angriber dig...kan vi så ikke tale sammen uden de der parader?
Den første del...Jeg opfattede, at du nedgør mig specifikt, for det er mig det svar er rettet imod..."Det undrer dig ikke at det er en kvinde der spørger"... "en kvinde, der spørger"...det er jo mig...og at det ikke undrer dig at jeg spørger om noget du må give mig en forklaring på, opfatter jeg som at du KENDER sandheden og sammenhængen...det gør jeg ikke, fordi jeg er kvinde. Det føler jeg er et angreb og at du nedgør mig. Så går jeg i forsvar...og det er selvfølgelig en af de automatikker som får hele processen til at rulle....min fejl.
Klart der er forskel på mænd og kvinder...og hvis du piller sætningen ud af sin kontekst...så fremgår det heller ikke, at du just har slået fast som en given sandhed, at mænd vil have krig og sex, kvinder vil have rigdom og tryghed, og det får de som betaling for sex. Det er så skrigende forkert, at jeg ikke kan genkende noget som helst af det du siger...og det er ihvertfald ikke DEN givne sandhed...måske som du ser det, men det er ikke en sandhed JEG ser. Og dit verdensbillede er jo ikke MERE rigtigt end mit vel?
Jeg HAR forstået at du i dit næste indlæg søger at begrunde yderligere at mennesket fundamentalt set opfører sig vulgært og brutalt. Hvor jeg kan blive enig med dig så langt, at vi grundlæggende lever og responderer instinktivt...men at det bestemt ikke gør os hjensynsløse, vulgære, primitive. Intinkterne er det fundamnt, som resten af menneskets personlighedsstruktur bæres opppe af... Det skal ikke ses som om det ER hele mennesket, og at følelser, behov, og forstand ikke spiller nogen rolle.
Den fodboldfrådende bankassistent, der fovandler sig til et monster...kan jeg heller ikke forholde mig til. Kender ham ikke. Ikke i en beskrivelse hvor "ondt blodtørstigt og afsindigt individ." indgår....
Men du ser det sådan...at jeg ikke forstår det, fordi jeg er kvinde...ikke fordi det KUNNE tænkes at forholde sig anderledes i andres optik?
okay...der er da ikke grund til at tale mere om det, er der? Vi er ikke enige...slut.
(bliver nødt til at smutte ...beklager)

Hvis det er som du beskriver her...så virker det som jeg forstår det, som begrænsende og drænende...det er da bestemt ikke idealt.
Fred for mig er netop der, jeg gror...men det kommer an på definitionerne...forståelserne bag snakken...
Tak for sangen ...om jeg så må sige... Meget skøn sang. Den sidstiller dog fred og krig som to sider af den samme sag...hvilket jeg jo IKKE gør. Jeg ser heller ikke ENIGHED som fred eller UENIGHED som krig...hvorfor hænger de ting sammen for så mange mennesker? Man kan da sagtens være uenige uden at være aggressive og føre kamp mod hinanden...Det er slket ikke krig og uenighed der udvikler os...det er vores evne til at tilpasse os, og komme videre...kapere den modstand vi møder. Der er ikke noget givet i at det behøver at være ufredeligt...
Men som skrevet er jeg nødt til at smutte...Er MEGET glad for dit input...giver mig godt stof at gumle på, når jeg nu skal videre herfra ;o)

"okay...der er da ikke grund til at tale mere om det, er der? Vi er ikke enige...slut."
Men det er mig der har ret.

- og med snorlige gader? Den kasse får jeg svært ved at finde mig tilrette i.
- Jeg synes det er fint nok med en erkendelse af nogel psykologiske faktorer, der ligge lidt længere nede en overfladen, men du må da have en bud på "overfladen" og dens tilstedeværelse. Og den synes jeg kunne være interessant. Det er vel det jeg vil kalde resultatet af Jeres udvikling fra vildmand til menneske med sociale færdigheder. Jeg spørger dig, fordi jeg synes jeg møder flere og flere mænd, der ikke aner hvad de selv vil og hvor de vil det. Deres manderoller er blevet fuldstændig defuse. Enten er det hjernedød fitness og selvbruner på spraydåser (dem man optræner til kæledyr) eller også er det brovtende skurvognsmaner, de er ofte også lidt usoignerede og bliver oftest alt for berusede. Sidst men ikke mindst har du pigernes bedste ven. Skide sød fyr, som aldrig får prinsessen, for hun falder ikke for hans venindesnak, forståelse, støtte til mors kamp for ligestilling og hans villighed til at lade sig forme, lige præcis til den model hun måtte ønske sig. Hans garderobe er fuldstændig typemæssig ubestemmelig, fordi hele klikkens piger kommer med gode tøjråd, der alle bliver fulgt.
- Den gruppe jeg taler om er mine sønners "omgangskreds" de er midt i tyverne, nogle af dem har allerede børn og nogle af dem er allerede flyttet fra de børn. De havde ingen ide om, hvad de havde rodet sig ind i og slet ikke om hvordan, de skulle håndtere det.
- Hvem skal hjælpe de drenge? Jeg synes jo ikke det skal være Carl-Mar. Hvem synes du, hvis vi skal se bort fra ham?
- jeg ved ikke om du er villig til at komme så vidt omkring, men jeg er meget interesseret i dit svar.

- for at se, hvad jeg havde skrevet, der kunne tolkes som bitterhed og en følelse af, at være nedgjort og uelsket.
- Det kan jo være svært at se, når men selv er skribenten, og det hjælp altså ikke at læse det igen, så jeg ved ikke hvor jeg skal tilrette, for at fjerne den misforståelse. De følelser har jeg aldrig været i besiddelse af. Jeg bliver ikke idiot af, at nogen kalder mig det. Jeg opfatter det, som om noget gør ondt på dem, når de kalder mig det. Jeg ser ikke andre gode grunde.<griner> Resultat af min mors opdragelsesmetoder.
- Jeg forlod ikke etablisamentet fordi jeg følte mig uelsket, men fordi det hans tilbud var en tilværelse med ´ro regelmæssighed og renlighed´ og min asyltid er overstået og det er for tidligt at kede sig til døde. Jeg vil ikke leve sådan!
- Det fryder mig da inderligt, at han fik den bonus og kom i Børsen. Du tror da vel heller ikke, jeg kunne lade være med at sende ham et kort, hvorpå der stod "Got you" under lykkeønskningen? Jeg var da hammerstolt af, at ideen blev til virkelighed og det glæder mig bestemt på medarbejdernes vegne. Det er da rigeligt, at han ved, at jeg ved at han godt ved.... andre steder ligger den ikke.
- Men ja med hensyn til dine betragtninger omkring en IQ. Min påstand har altid været at alle hans ressourcer blev brugt på uddannelse og dannelsen blev forsømt. Det ses af og til og kan vel begrundes med, at der er tildelt den ene pose energier og lægger du alle dine æg i en kurv, så forbliver de andre tomme. Jeg kalder det socialt dysfunktionel. En elsket mand vil man forsøge at guide ind i livets andre labyrinter, så han se lyset. Det har jeg nok ikke ulejliget mig tilstrækkeligt med. DET kan jeg så overveje, hvad årsagerne dertil er.
- Men vi er så fuldstændig enige i, at ham der tager personligt ansvar, har visioner og ambitioner (ikke kun karrieremæssigt) på et personligt plan, han kunne evt. være velkommen, men to-somhed som sådan eller ægteskabet som institution interessere mig ikke en døjt. Ønsker mig kun foruden, så skulle han vise sig, ville han måske, men kun måske, bliver lukket ind, og ikke "fordi" men på "trods af". Præcis de præmisser du henviser til giver mig den samme myrekryb. Jeg vil ikke for noget i verden have det i min tilværelse.

... virker nærmest som en personlig samtale, man ikke bryder ind i, selvom det har været fristende at give sit besyv med. Men det er dejligt at konstatere, at nogle debattører har moralsk mod til vedkende sig selv så uforbeholdent.
Til Halfevil333 vil jeg påpege, at du kan virke lidt 'flyvsk' hos 'os', der ikke endnu kender så mange profiler på SOLen godt nok til, at vi kan lægge til og trække fra.
En indholdsrig drøm...
Vh jette-

- det kan have sine fordele ikke at kende, så man lægger til og trækker fra. Man er jo så nødt til at forholde sig udelukkende til det skrevne indlæg. Det er ofte det, der giver input med nye vinkler. Jeg kunne ikke forestille mig andet end at du er velkommen i Halfevils tråd. *S*

Og iøvrigt enig...
Tænker over dit svar i den øverste undertråd...vender tilbage senere.

at enhver debat i SOL-en er en debat...og IKKE en personlig samtale. Hvis det er det, man vil have, så er SOL-en ikke det rette forum. Enhver har loiv at bryde ind, præcis hvor og hvornår det passer dem...Det er debatforum...det er formålet med det. Så det har aldrig været min hensigt at lægge en hovedtråd ud, som en intern samtale...
Du må synes lige præcis hvad du vil om mig. Jeg agter ikke at ændre noget i den forbindelse. Kan du se hvor flyvsk DET vile være? at skulle tilpasse sig 4000 (eller hvor mange det nu er vi er her i SOL-en) profilers holdninger til en?
Jeg synes det er noget vovet af dig at udtale dig på andres vegne. 'os'? Hvem er det?
Det er en sang...den står gengivet på engelsk i sin fulde længde, lidt længere ned i tråden....

men hva skidt, det er ikke første gang.
Jeg kan sagtens genkende det du skriver, det er som om mænd ikke passer til verden eller omvendt ikke sandt !!
Mænd har skabt den verden vi lever i (facts ikke chauvinisme), men vi har skabt den til jer kvinder - vi vil jo gøre alt for jer - vi passer bare ikke selv ind i den.
Jeg ser på mine egne børn - 2 drenge - vuggestue, børnehave, skole - kvinder, kvinder, kvinder de møder sgu først en mand når jeg kommer hjem, bliver det sent møder de ingen.
Skolen: beregnet til piger, der gider sidde stille holde deres kæft og lytte - drengene der sidder og vrider sig fordi det er imod deres natur - ingen forståelse fra lærerene som er kvinder - de har jo ingen mulighed for at forstå det, de var selv små søde stillesidende piger som elskede at tegne.
Del dog klasserne op i piger og drenge i halvdelen af timerne, og undervis på drengenes præmisser i disse timer.
Matematik / Dansk osv. kan der godt undervises i på idrætspladsen / i skoven.
Ansæt nogle mandlige lærere / pædagoger - giv fuck i ligeberetigelsen, og giv dem mere i løn hvis det er det der skal til. Acceptere at mænd og kvinder ikke er ens, og derfor ikke kan proppes ned i den samme boks.
Lad være med at dømme koporlig løsning på konflikter, hellere et par flade end mobning og bagtaleri.
Upps du ramte vist en af mine kæpheste
VI VIL HAVE LOV TIL AT VÆRE MÆÆÆÆÆND, uden at skulle høre for det - se sport i tv, drikke os fulde, være bøvede og beskidte - vi skal nok vaske os og være pæne når vi kommer hjem - og hvem ved måske kommer vi glade hjem !!!
puuha det hjalp - tak :-)

... her på SOLen. Alene ikke at have et ansigt at forholde sig til. (Aflæse, så man ikke træder i spinaten. (Endelig ikke udfordre, endelig ikke vække anstød!))Er folk fulde, gale eller forelskede?
Jeg tænker lidt på, hvor vant jeg er til blot at tage det læste for pålydende...
Jeg tror faktisk ikke rigtig jeg har prøvet det før herinde.
Jeg har opdaget, at jeg har store 'identitetsproblemer' mht om der er mænd eller kvinder, der skriver indlæggene. Det burde jo også være ligegyldigt, men det er det ikke helt for mig endnu.
Jeg bliver helt paf, når jeg efter et stykke tid opdager at miss xxx er en mand.
Dette er pionerarbejde for mig, men jeg nyder det, og jeg tør ikke skrive hvor mange timer, jeg sidder her ved skærmen hver dag.
Ud over på mit arbejde har jeg aldrig brugt nettet til andet end netbanken, e-mails og rutebeskrivelser.
Men det er en læreproces, og jeg gør mig umage. Det ville nok gå lidt hurtigere, hvis jeg var 20 år.

- venter tålmodigt. Du kommer da aldrig på arbejde på den her måde <griner>

Kære Halfevil333.
Jeg er udemærket klar over, at dette ikke er et chat-room, men derfor kan jeg jo godt føle, at jeg kender min besøgstid.
Selvfølgelig ville du ikke lægge en tråd ud, hvis den kun var stilet til 1 eller 2 personer. Det kan bare udvikle sig som sådan.
Jeg ønsker ikke ændre noget på nogen som helst (om det ellers stod i min magt), jeg konstaterer blot, at jeg har svært ved at følge kontinuiteten i nogle af dine indlæg.
Og du har ret: Jeg ved, at jeg tit bruger udtrykkene 'man' og 'os' i stedet for 'jeg' og 'mig'. Det er ikke for at trække andre med ind i mine holdninger, men jeg synes, det lyder så forfærdelig selvoptaget hele tiden med mig, mig, mig.
Herligt at blive kaldt 'vovet' i min alder!
Nu vil jeg finde melodien, der blev væk - nedenunder.
Vh jette-

- fordi nogen herinde har udråbt mig til mandehader? <griner> nu bliver jeg jo ikke alt hvad jeg bliver kaldt, men så skal jeg betro dig noget: Jeg kan faktisk godt lide mænd - rigtige mænd. Jeg er fløjtende ligeglad med (nærmere tilfreds af og til) at I ser sport (ude i byen) drikker Jer fulde og dumme, hvis I ellers bliver ædru igen og der er forskel på adfærden i fuld og ædru tilstand.
- Jeg har også to drenge. De er ikke som de unge mænd jeg beskrev derfor var "omgangskreds" sat i citationstegn. De gik ikke i vuggestue, men i en børnhave med 4 ansatte pædagoger og en mandlig leder. Udvalgt med omhu.
- De hørte begge til A-klassen, men jeg fik dem indskrevet i B-klassen for der var også mænd.
- De har ingen far haft i huset fra skolestart, men til gengæld er min far, min bror og hans venner blevet tvunget til at tage dem med til alt det sport jeg ikke gad indtil de fandt interesse for noget af det. Jeg har passet på mine mandlige venner, så der altid har været en voksen mand "at sladre til" men også at være fortrolig med.
- Jeg forstår sagten hvad du mener, og det har krævet mere en bevidsthed om det her syndrom fra min side, men de faldgrubber er man måske ikke så obs på, når man lever i en kernefamilie? Jeg har altid syntes det var forfærdelig synd for drengene så dårligt skolesystemet behandlede dem, så jeg er i hvert fald ikke afvisende overfor kønsopdelte klasser. Jeg tror også det kommer.
- Jeg er ikke enig i dine "et par flade teori". Måske meget fordi jeg simpelthen ikke kan. Jeg har aldrig kunne få mig selv til at slå dem. Men jeg har lært dem at slås. Skal jeg så skamme mig nu? Hvordan f... finder drengene deres plads i hirakiet, hvis de ikke indbyrdes må slås? Jeg snakker ikke om vold, som vi nogle gange ser den i skolerne idag. Jeg mener faktisk jeg lærte dem at slås fair. Og så lærte jeg dem sammenhold. Den første gang de kom hjem og berettede at de i fællesskab havde tæsket en "møjunge" der ville slå den ene med en kæp fik de den største is, der kunne købes på tanken og jeg fik jordens største møjfald af en nabokone, der overværet "præmieoverrækkelsen".
- Det jeg opnåede var, at de altid har kunnet gå i fred. Alle vidste, at gik man igang med den ene fik man også den anden på nakken, og det havde de færreste lyst til. Da den største fare for drengebørn er vold, når de slippes løs som 15-16 årige, kunne jeg ikke finde på andet for ikke at skulle være en nervøst vrag, hvergang jeg ikke kunne se dem i teenageårene.
- Skal jeg så skamme mig nu?

Ja..Men det er da fair nok.
I en debat som denne, der var det nogle meget ufærdige tanker der opstod...det sker tit om natten, og jeg er her meget om natten. Arbejde bedst på det tidspunkt.
Men de tanker kastede jeg ud i cyberspace...nogen griber den ene del af indlægget, andre griber den anden del...undertrådene bliver så meget forskellige...der er ikke noget egentlig budskab eller formål...andet end at udveksle tanker om emnet...FRED...det var egentlig det...hvorfor drømmer vi alle om frted, når vi ikke en gang kan holde fred her i SOL-en....
Det kom der så flere bud på...og jeg kan allerede nu se...at vi definerer sgu da FRED forskelligt...det stod mig ikke så klart, da jeg skrev indlægget. Så blev jeg så klog...
Jeg får på denne måde meget ud af at være "ukontinuerlig"...følger andre ud i deres tankerækker...
Angående 'jeg' og 'os'... Så er det at bruge et begreb som 'os', uden at der rent faktisk er en reel gruppe bag, en måde ved hjælp af "usynligt allierede" at bakke sin egen usikkerhed op. Det er reelt set tom luft..et falsk grundlag...man snyder sig selv...Noget der er så almindeligt, så man knap nok lægger mærke til det.

jeg er ALTID på arbejde...det er det der bagsiden ved at have sit eget firma ;o) Men også meget fedt. Nu fik jeg lige "ordnet" noget med min søn...han kom lige hjem og ud af døren igen ...sådan er de jo de kære unge mennesker ;o) og hvor er det fedt, at han bare har det godt ;o)

Fred er hvis alle er enige, uden at ville ændre noget, men bare tilbageholde alt initiativ af angst for at blive uenig.
Krig/ufred har bragt mange opfindelser og udviklinger med sig - og at det koster på andre fronter (!) kan man vel næppe være uenige om.
Det er vel lidt ligesom parforhold - man har den bedste sex lige efter et godt skænderi :o) eller hvis man skal adskilles i en længere periode. Ser man hinanden hver dag, og man åh-så-enig om alt: tjae... jeg ved ikke med andre, men JEG begynder sq ærlig talt at kede mig lidt.
...
Hvor skal du hen, Halfevil?

Det var jeg faktisk ikke særlig meget klar over.
Tak for din forklaring på min opfordring, den giver mig netop indsigt i at vi ser fred forskelligt.
Jeg mener at fred primært stammer fra menneskers indre tilstand af harmoni. At de ikke har negative energier bundet i uløste hændelser.
Uforløst vrede, binder enorme mængder af energi...udløser voldsomme mængder af harme og aggression. Det er det modsatte af fred...det der skaber krig i samklang med behovet for at have magt og rigdom.
I fred kan den slags ikke forgår, for harmoni betyder at man ikke bærer nag...man ser ikke trusler overalt, og man føler sig ikke hverken mere eller mindre værd end andre. Der er altså et stort indre4 rum, til at tolerere andres adfærd, fejltagelser og divergerende opfattelser.
Men kan sagtens være uenig...uenighed opstår fordi vi har forskelligt erfaringsgrundlag og personlige historier...så har vi lært nogle forskellige ting i livet. Når vi så står overfor at skulle løse nogle problemer, så gør vi det jo efter bedste evne og det stammer fra vores erfaringsmateriale. Det kan være ufattelig svært at få nogle meget forskellige af slagsen til at virke sammen...men det er jo det, der hedder kompromis, udvikling af nye strategier....tdaaaah: problemløsning. Det er uenighed der løses fredeligt og i samarbejde med hinanden.
Fred kan også være den følelse man får, når man kigger ud over havet mens solen står op...eller går ned, alt efter hvor man bor henne i landet ;o) Der hvar man lægger alle sine tanker ud i horisonten og siger tak for at man fik lov at leve...En slags meditation. En indre ro og harmoni...løser alle mentale knuder op.
Din udlægning af krig og ufred swom udviklende kan jeg slet ike får øje på. Det er magt, undertrykkelse, ondskab, modbydeligheder...soldaterne får smadret deres sjæle og de besatte får smadret alt...Og vi ved jo faktisk godt allesammen...at ingen krige vindes med vold. Enhver krig i historien er vundet ved forhandling....så før eller senere er man nødt til at tage fredelige midler i anvendelse...krig er ikke nødvendig.
Og forsoningssex, synes jeg er noget af det mest overfladiske og tåbelige...jeg har altid opfattet manden som tigger, når han ville det. Og jeg bryder mig ikke om at manden ydmyger sig for mig, bare for at få sex...det kan jeg ikke føle har med kærlighed at gøre...
Jeg er meget enig med dig i at forhold der skrumper ind og parterne reduceres til at være hinandens dårlige vane...det er røvkedeligt. Jeg har også personligt sagt nej-tak til den slags forhold i fremtiden...jeg gider slet ikke BO sammen med en fyr...det har jeg fået for meget af på den forkerte måde. Nogen har det godt med det...og det er fint...men jeg skal have mere larm i gaden...og det kan man altså sagtens i et FREDELIGT forhold...for det modsatte af LARM det er RO..hvem sagde det skulle være et ROLIGT forhold? Der får jeg det nok mere som du beskriver du oplever fred er...Et vaccuum pakket forhold hvor der ikke sker noget og ingen bevæger sig...
For vi er enige om, at der er forskel på "fred" og "ro" ikke?
...
Hvor jeg skal hen? Jeg skal videre...det skal jeg altid ;o)
Hav en god dag.

"- Jeg er ikke enig i dine "et par flade teori". Måske meget fordi jeg simpelthen ikke kan. Jeg har aldrig kunne få mig selv til at slå dem"
Det var nu også børn og børn imellem jeg mente, jeg kunne aldrig slå mine børn.