Jeg har ikke lyst til at være her mere

JEg har i 11 år troet jeg var en del af en "kernefamilie", nu viser det sig at min kone vil skilles, hun er hele tiden trist uden rigtig at vide hvorfor. Nu er hun overbevist om at det er bedst at vi skilles, vi har 2 børn på 8 og 10 år, og vi har ikke været hinanden utro.
Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dem.
hun kan ikke se noget formål med parterapi eller psykolog
HJÆLP MIG

Hellere leve alene end leve med e´n der ikke elsker. Ved godt det lyder slemt, men når børnene ikke er ældre er du bedre tjent med en kvinde der elsker dig.
Når det nu er så langt ude, at hun ikke gider prøve at få "hjælp" så er hun heller ikke det værd.
Vær der for dine børn, og prøv at gøre den svære tid lidt lettere for dem.
held og lykke med fremtiden fra mig

Fortæl din kone, at par-terapi også er en måde at skilles på som gode venner, således at i kan få hverdagen til at køre fremover, med de 2 børn som i skal dele. Par-terapien kan så hjælpe jer til et af to, enten skilles på god fod med hinanden, eller at finde sammen igen.
Hvis din kone er fast besluttet på, at jeres ægteskab er slut, kan du nok ikke gøre så meget andet ved det! For man kan jo ikke tvinge nogen til at elske een, vel :-(
Det gør mig usigeligt ondt for dig, for jeg ved hvilket svigt du må føle lige nu, men jeg kan trøste dig med, at når (og hvis det bliver nødvendigt) du kommer "ud på den anden side", så vil livet lysne!
Selvfølgelig skal du stadig være her, for du har 2 børn at tage hensyn til!! Så du skal leve, og du skal kæmpe....for dit og dine børns liv!
Knus
fra hende der smiler

Du skrier at din kone, har være lidt trist på det sidste, uden at vide hvorfor, har hun fået en mindre deprision ?
Jeres forhol der vær at kæmpe for, kontakt en som kan tage jer i terapi, gør det uden om din kone, og inviter hende med...
Håber at i finder vejen igen

kan jeg nok desværre ikke, men der må være en årsag til din kone er trist❓Har du selv nogen idè hvad der er grunden ?... hvis du nu tænker rigtig godt efter ?
Jeg ved dette ikke vil hjælpe dig meget, men! Jeg har selv prøvet noget lign., hvor min samlever som et lyn fra en klar himmel, bekendgjorde at hun flyttede efter 6 år sammen. DET gjorde ondt, for jeg havde INGEN anelse om at der var problemer.
Det vidste sig at hun havde mødt en anden på job, og var blevet forelsket i ham, men det fortalte hun mig ikke til at starte med !
Det fik jeg at vide ca. 2 mdr. efter, hvor jeg snakkede med hendes bror som jeg mødte tilfældigt i byen en aften.
Så gik der ca. 1½ år før jeg hørte mere. Det var en meget overraskende tlf. opringning, der kastede mere lys over sagen. Min ex ringede mig op en aften, og ville snakke med mig - jeg var ved at falde ned fra stolen ! - om årsagen til vores brud. Hun sagde at det ikke havde holdt med kollegaen, og at hun var flyttet tilbage til vejle igen.
Grunden til at hun troede hun var forelsket i ham, var at hun ikke følte at vores forhold kom nogen vegne, og at hun ikke følte det samme for mig, som hun gjorde i starten. Og derfor var en "uskyldig" flirt på jobbet løbet løbsk, og hun havde indledt et dicideret forhold til ham. Men det var en fejl, sagde hun - for i løbet af ganske få mdr., fandt hun ud af at græsset ikke er grønnere på den anden side af hegnet, men havde af stædighed prøvet at få det til at køre i ca. 18 mdr.! hmm
Hun fortrød at hun var gået fra mig - sagde hun - og ville gerne ha' at vi måske prøvede at ta' kontakten op igen, med henblik på at genoptage vores forhold...DET SAGDE HUN SQU !! ;-)
Den vogn hoppede jeg ikke på igen, for det havde været virkligt hårdt da hun skred, og jeg blev faktisk temmelig vred på hende, for hvad fanden bildte hun sig ind ! Så jeg forslog hende at finde sig en fyr i vejle, og huske vores tid sammen som et - måske - kært minde, og iøvrigt glemme alt om os som par !
Så det denne smøre munder udi er: Er du sikker hun ikke har en alvorlig flirt kørende, og at hun måske føler jeres ægteskab bare kører på rutinen ?
His du er SIKKER på det, så er den næste tanke: Kan hun ha' udviklet en depression, hvilket personen ikke altid selv er klar over ?
Prøv at insistere på psykolog... ved godt du ikke ka' tvinge hende, men der er jo 2 børn der også bliver hårdt ramt af dette, så det er bestemt værd at prøve!
Hvis det heller ikke giver resultat, må jeg desværre med beklagelse sige, at så er der måske ikke så meget mere at gøre, for det kan jo være at kærligheden er væk, hvilket jo desværre sker engang imellem, og man kan nu engang ikke tvinge nogen til at elske sig !
Jeg håber du kan bruge noget af den smøre jeg ahr griflet, og at det udvikler sig til det bedste med dig og din kone.
Med venlig hilsen
Bimmlerman

Hej,
du skriver at din kone er ked af det, uden at vide hvorfor. Er der nogle drømme, ønsker i livet hun føler hun ikke kan få indfriet? Er der noget hun savner?
Mit foreslag er at giv hinanden en dag sammen hvor I får passet børnene og giver jer tid til at snakke jeres liv igennem. Hvad mangler der i hverdagen? Er det blevet for kedeligt?
Prøv at lægge jeres begges ønsker på bordet og find ud af, hvad der er realistisk og hvordan I kan gennemføre dem. Har I skuffelser som skal rettes op på? Lyt til hinanden.
Hvis det viser sig at din kone bare ikke vil jeres samliv længere, så må I også kunne tale sammen som voksne mennesker, for at kunne skilles som venner. Det skylder I jeres børn og øvrige omgivelser.
Han hun en veninde som hun er fortrolig med? Du kan eventuelt spørge veninden om hun har kunnet mærke noget. Veninden kan måske hjælpe dig til at hjælpe din kone.
Du skal ihvertfald kæmpe for det. Og vis hende at du elsker hende.

Vi har prøvet at være væk i sidste weekend med vores børn i badeland i 3 dage, men hun er bare trist.
Vores bedste ven var en montør fra Århus, på 54 år og fraskilt, han var her tit, vi bor 200 km. derfra. han var vores fælles ven, men han har udnyttet situationen for ca. 1 måned siden og erklæret sin kærlighed til hende på et tidspunkt hvor hun syntes alt var træls her. de har ikke været sammen, men de har ringet og hun sender tit sms til ham. det stoppede da jeg gjorde hende opmærksom på at jeg havde på fornemmelsen at der var noget galt, da jeg vidste at hun og ham havde talt i telefon i 1 time uden at de hver især havde sagt noget til mig.
Nu er det jo sådan at han var vores fortrolige og det er selvsagt at ingen af os kan snakke med ham.
nu har min kone ikke sms med ham i 14 dage, før igår. så det hele er noget lort.

Det skal lige siges min kone er 33 år og jeg er 42 år

Jo, det viser sig hun har/har haft en flirt med min bedste ven, se svar længere nede på listen.
Nu efter 14 dage har hun åbentbart taget den op igen. hun har modstræbende indvilliget i at tage til en psykolog og snakke med hende.
Ulykkelig mand

Hun vil skilles !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg kan se det er en del år siden hun ville skilles.
Hvordan har du det idag?

Min kone har det samme, hun opdagede selv det var en depression.
Det er helt karakteristiske symptomer du beskriver.
Drives den langt ud risikere du hun begår selvmord.
I mange tilfælde kan ægteskabet ikke reddes.
Mit kunne heller ikke.
Hun fortryder når hun bliver rask, hvis hun bliver rask.
Der er også mange der ikke bliver raske.

Jeg sidder selv midt i det sammen, blot er der to børn på 4 og 6 år og vi har holdt sammen i 16 år.
Jeg kan skrive meget om de selvmodsigende argumenter hun disker op med. Men forlader mig det gør hun!
Min fornuft siger mig at det er det bedste for jeg kan da se nu at hendes depression har smittet mig og skadet børnene. Og jeg tror ikke på at hun bliver rask.
Jeg skal videre i mit liv og finde en kone der kan give mig et kvalitetsliv.
Men tro mig. Min sjæl bløder og jeg savner hende jeg kendte og jeg sørger.
Og hvor bliver det hårdt at være alene far.
Mine stakkels stakkels børn

- "give dig et kvalitetsliv"😮 Du trænger mere til en røvfuld.