Jeg har ingen selvtillid og selvværd.

Jeg er en kvinde på 29 år. Jeg har oplevet mange tragiske hændelser i mit liv samt svigt fra mange sider, som påvirker mig i en så stor grad, at jeg har mistet mig selv i det. Kan jeg nogensinde finde livslysten igen, har prøvet psykologer, psykiatriker og medicin, intet har hjulpet? Jeg savner glæde og livskvalitet, men det er som at lede efter en nål i en høstak. Jeg er konstantt træt, og orker ikke mange ting.

se at komme ud blandt andre folk,snakke med nogle nye folk,beskæftige dig selv med nogle positive tanker og ting,sige til dig selv at det du gør er godt og så må du prøve at lægge alt det negative bag dig altså få det begravet,jeg ved at det ikke er nemt men det virkede sgu for mig,også i den grad,livet er hvad DU gør det til.held og lykke med livet.god jul.hilsen lm21.

kunne se sådan på det. men kan ikke finde nogen forklaring på at min far blev revet væk fra mig på en så grusom måde, hvorfor folk svigtede, dem jeg troede jeg kunne stole på og som jeg troede elskede mig. Ville ønske det var sket med mig og ikke min far. Han fortjente alt godt. Jeg savner han hver dag..... Kan ikke tilgive ham der tog hans liv, hader ham. Hader alt det løgn, bedrag og svigt jeg har mærket på en grov måde, og det hele startede da jeg var et lille barn. Hvorfor? Senere hen fandt jeg ud af at min far ikke var in far, men en anden. Det vidste kun min mor og min biologiske. Det smadrede mig også...nu har jeg også mistet min kæreste og min mor mangler jeg også. Hvad kan jeg dog gøre for at komme videre herfra?

og det er sgu fremad,det er synd at du har det så svært,men der er ingen gylden mellemvej,desværre.men du må og skal lægge det negative fra dig,for det er jo ved at æde dig op.du skal tænke positivt det er det vigtigeste.det ER vejen ud af det negative.

at komme over modgang. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre helt præcist, men det hjælper lidt på humøret at dyrke motion til husbehov.
En anden ting som jeg synes hjælper er at høre at andre også har deres at rode med. Det er ikke usædvanligt at der er gået ged i livet. Jeg synes selv livet sucker ret meget med gæld, ingen synlige fremtidsmuligheder indenfor mit fag, ingen lyst til de kvinder som tilbyder selskab, ikke engang energi til at åbne konvolutten med det nye dankort, og så er der jo nytåret som jeg ikke aner, hvor jeg skal fejre. Orker ikke at holde nytår med mine venners babyer.
Det kan kvikke op med nogle sjove film og nyt input generelt . Prøv at gå ind på www.youtube.com der kan du bl.a. finde nogle sjove filmklip med hunde der taler. Søg på 'talking dogs'.

Jeg tror på at der er langt bedre "behandlinger" end psykiatri og medicin.
Menneskeligt samvær, personlig udvikling giver meget meget mere end man regner det for.
Jeg er ked af at høre din historie, for det er der sgu ingen der er tjent med, men der er alligevel folk der udsættes for det.
Selvom alt ser sort og meningsløst ud, må du kæmpe dig igennem det. Det bliver du simpelthen nødt til, selvom det virker som en umulig opgave.
Jeg har aldrig været i din situation, og du må derfor tage dette med et gran salt, for jeg kan nemt forestille mig det er nemt at sige og sværere at udføre.
Men tænk på det her: Hvad har du altid interesseret dig for, og ønsket du kunne gøre?
Måske du altdi har drømt om at kunne lave lækker gourmet-mad eller tale fransk. Gør noget ved det. Meld dig til nogle kurser, kom ud blandt mennesker der kan give dig nogle sociale indspark. Og hvis du har svært ved det, så sig til dine venner og bekendte at du kunne egentlig godt tænke dig at komme i gang med det og det men at du har svært ved at komme i gang. Så kan de sparke dig kærligt i rumpetten og hjælpe dig på den rette vej.
Eller, prøv og læs en bog. Jeg læser selv ikke så tit, men når jeg gør får jeg virkelig en hel ny indre fornemmelse af selvtilfredshed og udvikling.
Sig til dig selv at du er fantastisk stærk og er en dejlig kvinde. For helt ærlig, mange havde måske allerede givet op nu hvis de havde stået i din situation. MEN DET HAR DU IKKE!!
Jeg er stolt af dig og jeg håber virkelig du vil indse hvilken fantastisk person du i virkeligheden er, og lade være med at isolere dig fra resten af verden.
Jeg er sikker på at verden gerne vil lære dig at kende :)

Det er rart at høre at andre også har deres at bøvle med, selvfølgelig ikke af skadefryd, men det er med til at få ens selvmedlidenhed lidt væk. Man kan jo let gå hen at tro, at det mest er en selv det går ud over. Er selv midt i en pinefuld og ensom seperation efter et ægteskab med mange smertefulde stunder. Det føles som at være helt slidt op psykisk, og tanken om at gøre en ende på det hele har da været oppe at vende. Men tænk nu hvis lykken venter i den sidste 3. del af livet.

har jeg intet netværk, ingen familie, er hørehæmmet, skal sikkert sidde alene nytårsaften
og ja det er den rene elendighed.

Lyder som et indlæg jeg kunne ha skrevet.
hvor bor du henne af?

Jeg bor pt på sjælland men flytter til jyllnd om 2 uger.