Jeg har mistet min eneste ene og det er selvforskyldt
Jeg er en fyr på 24 år.
jeg kom igennem 3 år sammen med en pige på nu 21.
det hele startet med at jeg tilfældigt var inde på ofir's chatside, sad og små kedede mig lidt så ville lige tjekke ud om der sku ske at være nogen spændene mennesker at skrive lidt med.
jeg kommer så til at sidde og skrive med en pige, som virker reel og sød, vi skriver længe sammen og giver hinanden væres msn, så vi kan skrive videre sammen der uforstyrt af andre, sidst i samtalen spørg jeg hende om jeg ikke må få hendes nr. så jeg kan sms til hende da jeg ska til københavn i weekenden og gerne vil kunne skrive til hende, for hun er som sagt vildt spændene og rigtig sød. hun giver mig så hendes nr og da jeg er i københavn og besøge min fætter, sidder jeg oppe til kl 5 om morgenen og sms med hende og er nærmest der allerede ramt. og det er jo underligt i og med vi jo aldrig har set hinanden i virkeligheden og det hele er så nyt, men alligevel flyver jeg på en lyserrød sky og kan ikk tænke på andet end hende. og hvor dejlig hun er.
Jeg sms'er hele vejen hjem i toget og flere dage efter.
Da der er gået lidt tid begynder vi også at snakke i telefon med hinanden, og det bekræftigere mig endnu mere i at hun bare er for dejlig og super skøn at snakke med.
Jeg er så ramt at jeg endda sætter et billede af hende som baggrund på min mobil. og kysser skærmen godnat hver aften når vi har talt sammen.
Efter lidt over en månedes skriven og snakkerri, beslutter vi os for at mødes. vi aftaler at jeg skal komme ned til hende, da jeg har bil og det er nemmest, for hun bor iøvrigt i Ribe og jeg i Silkeborg på dagværende tidspunkt.
Men om ikke andet aftaler vi at jeg ska komme derned til hende. hun bor hjemme ved sin mor, men hun er på ferie, så vi har huset for os selv.
jeg kører afsted mod Ribe og er skide nærvøs, rent ud sagt, men samtidig også mega spændt på at se hende den dejlige pige fra nettet.
turen er lang og der bliver holdt en del rygepauser på vej derned af og jo tættere jeg kommer på, jo mere spændt bliver jeg. da jeg er lige ved at være der, er jeg ved at eksplodere af nervøsitet. men jeg må jo mande mig op. jeg finder hendes vej og siger jeg er der om lidt.. og da jeg kommer til hendes hus, står prinsessen der. [l] jeg kan slet ikke helt huske min første tanke, ud over jeg sagde til hende at det var da godt nok langt ude på landet du bor, med et glimt i øjet. vi går ind og op på hendes væresle og snakker lidt frem og tilbage, rigtig hyggeligt, stemningen er en lille smule spændt og vi ska begge lige bløde lidt op. hun havde lovet mig at sætte en hestehale op, da jeg synes at hun så så smuk ud med det.. det havde hun så ikk lige husket🙂 så det resulteret i at jeg sku have ti kys🙂 det var rart, meget rart. vi hyggede rasten af dagen og nåede slet ikke at få noget mad. dagen efter skulle hun selvfølgelig på arbejde[:*(] og skæbnen ville at hun selvfølgelig ikke havde noget mad i huset da ´hendes mor jo somsagt var på ferie og hun var hos sin far, en eller to riskiks kunne det da blive til:-) og så betænktsom som hun nu engang er, fik jeg 50 kr til en bigmac menu😃 hele vejen hjem, tænkte jeg på hende og på at se hende igen. tænkt så meget at jeg helt glemte at jeg var sulten.
efter lidt tid så jeg hende så igen og mødt hendes familie. og vi begyndte at se hinanden oftere og oftere. det var dyrt meget dyrt. benzin fra silkeborg til ribe flere gange om ugen og mig som havde lavøkonomi. der gik vel godt et halvt år med det køreren frem og tilbage, og vi blev enige om at flytte sammen, da jeg ville ku få kørerpenge hvis jeg somsagt havde adresse i ribe. det gjorde vi så, vi flyttet i hendes fars gamle lejlighed. den var stor, men noget gammelt lort. men vi kunne jo være sammen og det var dejligt. indtil der begyndte at ske ting med mig. jeg var ikke godt tilpas i ribe, langt fra familien og vennerne. jeg var tit super og irriteret over at bo derude midt på bøgelandet. det gik meget ud over hende. fordi der jo ikk ligesom var så mange andre. vi begyndte at skændes utrolig meget og diskutere om alle mulige åndsvage ting. et helvede mange gange. og ja, så skulle det uheldige så ske at en tidligere veninde pludselig begynder at skrive til mig og det er jo vildt spændene med noget positiv opmærksomhed. vi skrev sammen og min kæreste var lidt nervøs ved det, men jeg sagde, det er bare en veninde, du kan være helt rolig. hun synes det var underligt, hvordan jeg kunne sidde og skrive med ´hende så meget og så godt, når vi nærmest ikke kunne kommunikere sammen. hvilket det jo også var.. jeg lagde jo alt min energi i veninden, frem for at pleje vores forhold. det resultere i mange skænderriere og diskutioner. det hele blir være og være. jeg ser hende min veninde en enkelt gang, sagde til kæresten at jeg sku besøge min onkle i århus, hvilket jeg jo ikk skulle. det resultere i et lille kys i århus og en snak på cafe over nogen timer enden hun tager toget tilbage til kbh. det blir noget endnu mere lort. jeg er jo totalt forvirret og kan slet ikke finde ud af hva jeg føler og tænker. jeg er lost. men det hele er jo så spændene med den affære lignende ting, som jeg telefonisk har kørende med hende fra sjælland. men har jo også sindsygt dårlig sammenvigtighed, for hjemme sidder verdens dejligste pige og er ked af det. jeg siger jeg vil droppe kontakten, men fortsætte noget tid og det resultere i endnu flere skænderriere og diskutioner. jeg blir så fustrret nogengange at jeg i afmagt, enten tager ved hende eller skubber eller puffer til hende. HVAD SKER DER FOR DIG JESPER, tænker jeg når det er sket, hvem helved er du og hvordan i helved kan du finde på at gøre sådan noget mod en du holder af. du er da den største idiot i verden. jeg er selvfølgelig utrolig ked af det og sur på mig selv og lover gang på gang ikk at gøre det igen. er var flere gange hvor jeg var en kæmpe lort og ikke støttet min kæreste, puffet til hende gentagende gange og tog kvælertag, jeg fortryder så inderligt at de ting er sket og jeg ku være sådan et stort røvhul. vi var i Italien sammen og det var en dejlig og uforglemmelig tur. Vi er i byen i Esbjerg en dag, det er første gang jeg rigtig laver noget sammen med hende og hendes venner, jeg har besøg af min kollega mads og det sku bare blive en hyggelig aften, men nej. jeg danser med hendes skolekammerat og spille rigtig smart, i bilen på vej hjem, insistere jeg på at sidde bag i bilen, og er så dum smart at sidde og holde hendes veninde i hånden, mens hun kører bilen. hun er jo ikk dum min kæreste, hun blir selvfølgelig ulykkelig og dybt skuffet over mig. da jeg også i min brænnert har sendt nogen sms til hendes skolekammeraat. om morgen vågner je´g og skynder mig at sende en sms til veninden og beklage min opførsel. men det retfærdiggøre jo intet, tværtimod, at en mand gør sådan, viser jo bare han INGEN selvrespekt ejer. totalt taber. jeg sku selvfølgelig have snakket med kæresten om det og været ærlig og taget i mod den skidebalde jeg havde fortjent og skulle det ende med brud, ville det være helt fair fra hendes side. vi skændes og er kede af det, hun forstår mig ikke, og det er jo forståligt nok. men jeg kan ikk gøre hverken til eller fra, blot und´re mig over at veninden heller ikk sagde fra noget før eller smækket mig en velfortjent lussing. det hele er noget pis. jeg er fustreret over mig selv i langtid, pinlig. kan faktisk ikk helt huske hvilke tidpunkt det er sket i vores forhold. men ihvertfald mens vi boede i ribe.. Vi er stadig sammen. men vores forhold hænger i en tynd tråd. vi tager på ferie til frankrig, camping tur, finder det mest fantastiske sted i Provence og har en super skøn tur. da vi kommer hjem, ska vi flytte til Århus, jeg har sagt at når vi flytter vil alt blive bedre og nemmere og vi vil få det meget bedre. fordi jeg er hvor jeg høere til og tættere på familie og venner. men nej, hun begynder på handelshøjskolen og det er selvfølgelig spændene og nyt og der er mange nye indtryk og personer på den skole. jeg er jordens største røvhul og terriosere ende hvergang hun er ude og dybt jaloux, præcis som tiden i ribe. intet er forandret. har måske ikke fået det skrevet tidligere. men jeg var jo syglig jaloux, hver gang hun skulle noget, da vi boede i ribe og jeg var terrioserende og pisse nedgørende overfor hende. og ja det fortsatte i århus og nogen gange kammet det over.. vi bor sammen i århus i godt et år. da hun vælger at flytte, fordi´det måske kan rede bare lidt af vores forhold, hvis vi giver hinanden lidt luft, det gør det tildels. jeg vælger så at slå op, fordi jeg ikke kan overskue alle vores skænderiere mere og ja, hun blir meget ked af det og tror selvfølgelig at der er en anden og det er derfor, det er vigtigt for mig at understrege at det er der ikke. men efter vi har slået op, blir vi ved med at se hinanden bare ikk hverdag. men vi sms og snakker i tlf stadig. vi er jo egentlig som et kæreste par stadig. for farvel får vi ihvertflad aldrig sagt. det kører sådan i en halvanden månedes tid. jeg kan mærke hun er ligeså stille ved at glide mere og mere fra mig, vi ses ikk helt så tit mere og når vi ses, virker jeg kold og ligeglad. for godt en månede siden sker det så, den værste dag i mit liv, hun siger i telefonen at vi ikke ska være sammen mere og hun ikke kan mere, hun er ødelagt og smadret indeni og stole ikk på mig, hvilket jo er forståligt nok, efter alle mine tillids brud. men ja, jeg blir dybt ulykkelig over det og ser hurtigt at jeg har mistet noget meget værdifuldt i mit liv. og at jeg selvfølgelig sku have prøvet at rede det meget tidligere, jeg ponker mig selv oveni hovedet hverdag med hvor dum jeg har været overfor hende. jeg lever stort set en månede, hvor jeg drikker konstant og ingen ting er hver. jeg indser efter en månede jeg har brug for hjælp. jeg søger hjælp hos lægen og begynder til psykolog og får antidepressiv. for ved godt jeg ska have rettet op på mig selv, hvorfor slog jeg hende, hvorfor var jeg nervøs hvergang hun sku noget, hvorfor så jeg det ikk noget før, at jeg havde brug for hjælp? der er tusindvis af spørgsmål. jeg sidder den dag idag og er stadig dybt ulykkelig og vil kæmpe for at vinde hende tilbage, for jeg ved jeg har mistet en person som var den rigtige for mig. jeg elsker hende så utrolig højt og savner hende dag og nat. Har snakket lidt med hende, og hun er selvfølgelig glad for jeg gør noget for at få rettet op på mig selv, men hun kan stadig ikke tilgive mig og stoler ikke på mig. hun siger vi ikke ska snakke eller skrive sammen hverdag, men hun vil heller ikke droppe kontakten helt. og hun har sagt hun gerne vil ses en dag, men ikk hvornår. hva ska jeg stille op? jeg vil gøre alt for at vinde hendes kærlighed igen, men ved samtidig at det bliver utrolig svært. [:*(] jeg elsker hende virkelig og fortryder alt det onde jeg har gjordt. jeg kan ikke trylle. men jeg kan arbejde med mig selv, for det aldrig sker igen. men er det nok?
Hun er virkelig min eneste ene og jeg kan nu se, at jeg har mistet den perfekte pige for mig, en ordentlig og god pige, med visioner og mål for livet, en der gav mig alt, og var der for mig. jeg ødelagde det så bare ved at være som jeg var og ikke var der for hende. jeg vil så gerne bevise at jeg kan være en ordentlig og oprigtig kæreste, uden den dumme og dårlige facade. af dårligt selvværd og ingen tro på mig selv.
Hva ska jeg gøre for at vinde hendes kærlighed og tillid igen?[l]
Håber nogen kan komme med et råd og hjælpe mig. jeg er i syvsind?[:*(]
jeg kom igennem 3 år sammen med en pige på nu 21.
det hele startet med at jeg tilfældigt var inde på ofir's chatside, sad og små kedede mig lidt så ville lige tjekke ud om der sku ske at være nogen spændene mennesker at skrive lidt med.
jeg kommer så til at sidde og skrive med en pige, som virker reel og sød, vi skriver længe sammen og giver hinanden væres msn, så vi kan skrive videre sammen der uforstyrt af andre, sidst i samtalen spørg jeg hende om jeg ikke må få hendes nr. så jeg kan sms til hende da jeg ska til københavn i weekenden og gerne vil kunne skrive til hende, for hun er som sagt vildt spændene og rigtig sød. hun giver mig så hendes nr og da jeg er i københavn og besøge min fætter, sidder jeg oppe til kl 5 om morgenen og sms med hende og er nærmest der allerede ramt. og det er jo underligt i og med vi jo aldrig har set hinanden i virkeligheden og det hele er så nyt, men alligevel flyver jeg på en lyserrød sky og kan ikk tænke på andet end hende. og hvor dejlig hun er.
Jeg sms'er hele vejen hjem i toget og flere dage efter.
Da der er gået lidt tid begynder vi også at snakke i telefon med hinanden, og det bekræftigere mig endnu mere i at hun bare er for dejlig og super skøn at snakke med.
Jeg er så ramt at jeg endda sætter et billede af hende som baggrund på min mobil. og kysser skærmen godnat hver aften når vi har talt sammen.
Efter lidt over en månedes skriven og snakkerri, beslutter vi os for at mødes. vi aftaler at jeg skal komme ned til hende, da jeg har bil og det er nemmest, for hun bor iøvrigt i Ribe og jeg i Silkeborg på dagværende tidspunkt.
Men om ikke andet aftaler vi at jeg ska komme derned til hende. hun bor hjemme ved sin mor, men hun er på ferie, så vi har huset for os selv.
jeg kører afsted mod Ribe og er skide nærvøs, rent ud sagt, men samtidig også mega spændt på at se hende den dejlige pige fra nettet.
turen er lang og der bliver holdt en del rygepauser på vej derned af og jo tættere jeg kommer på, jo mere spændt bliver jeg. da jeg er lige ved at være der, er jeg ved at eksplodere af nervøsitet. men jeg må jo mande mig op. jeg finder hendes vej og siger jeg er der om lidt.. og da jeg kommer til hendes hus, står prinsessen der. [l] jeg kan slet ikke helt huske min første tanke, ud over jeg sagde til hende at det var da godt nok langt ude på landet du bor, med et glimt i øjet. vi går ind og op på hendes væresle og snakker lidt frem og tilbage, rigtig hyggeligt, stemningen er en lille smule spændt og vi ska begge lige bløde lidt op. hun havde lovet mig at sætte en hestehale op, da jeg synes at hun så så smuk ud med det.. det havde hun så ikk lige husket🙂 så det resulteret i at jeg sku have ti kys🙂 det var rart, meget rart. vi hyggede rasten af dagen og nåede slet ikke at få noget mad. dagen efter skulle hun selvfølgelig på arbejde[:*(] og skæbnen ville at hun selvfølgelig ikke havde noget mad i huset da ´hendes mor jo somsagt var på ferie og hun var hos sin far, en eller to riskiks kunne det da blive til:-) og så betænktsom som hun nu engang er, fik jeg 50 kr til en bigmac menu😃 hele vejen hjem, tænkte jeg på hende og på at se hende igen. tænkt så meget at jeg helt glemte at jeg var sulten.
efter lidt tid så jeg hende så igen og mødt hendes familie. og vi begyndte at se hinanden oftere og oftere. det var dyrt meget dyrt. benzin fra silkeborg til ribe flere gange om ugen og mig som havde lavøkonomi. der gik vel godt et halvt år med det køreren frem og tilbage, og vi blev enige om at flytte sammen, da jeg ville ku få kørerpenge hvis jeg somsagt havde adresse i ribe. det gjorde vi så, vi flyttet i hendes fars gamle lejlighed. den var stor, men noget gammelt lort. men vi kunne jo være sammen og det var dejligt. indtil der begyndte at ske ting med mig. jeg var ikke godt tilpas i ribe, langt fra familien og vennerne. jeg var tit super og irriteret over at bo derude midt på bøgelandet. det gik meget ud over hende. fordi der jo ikk ligesom var så mange andre. vi begyndte at skændes utrolig meget og diskutere om alle mulige åndsvage ting. et helvede mange gange. og ja, så skulle det uheldige så ske at en tidligere veninde pludselig begynder at skrive til mig og det er jo vildt spændene med noget positiv opmærksomhed. vi skrev sammen og min kæreste var lidt nervøs ved det, men jeg sagde, det er bare en veninde, du kan være helt rolig. hun synes det var underligt, hvordan jeg kunne sidde og skrive med ´hende så meget og så godt, når vi nærmest ikke kunne kommunikere sammen. hvilket det jo også var.. jeg lagde jo alt min energi i veninden, frem for at pleje vores forhold. det resultere i mange skænderriere og diskutioner. det hele blir være og være. jeg ser hende min veninde en enkelt gang, sagde til kæresten at jeg sku besøge min onkle i århus, hvilket jeg jo ikk skulle. det resultere i et lille kys i århus og en snak på cafe over nogen timer enden hun tager toget tilbage til kbh. det blir noget endnu mere lort. jeg er jo totalt forvirret og kan slet ikke finde ud af hva jeg føler og tænker. jeg er lost. men det hele er jo så spændene med den affære lignende ting, som jeg telefonisk har kørende med hende fra sjælland. men har jo også sindsygt dårlig sammenvigtighed, for hjemme sidder verdens dejligste pige og er ked af det. jeg siger jeg vil droppe kontakten, men fortsætte noget tid og det resultere i endnu flere skænderriere og diskutioner. jeg blir så fustrret nogengange at jeg i afmagt, enten tager ved hende eller skubber eller puffer til hende. HVAD SKER DER FOR DIG JESPER, tænker jeg når det er sket, hvem helved er du og hvordan i helved kan du finde på at gøre sådan noget mod en du holder af. du er da den største idiot i verden. jeg er selvfølgelig utrolig ked af det og sur på mig selv og lover gang på gang ikk at gøre det igen. er var flere gange hvor jeg var en kæmpe lort og ikke støttet min kæreste, puffet til hende gentagende gange og tog kvælertag, jeg fortryder så inderligt at de ting er sket og jeg ku være sådan et stort røvhul. vi var i Italien sammen og det var en dejlig og uforglemmelig tur. Vi er i byen i Esbjerg en dag, det er første gang jeg rigtig laver noget sammen med hende og hendes venner, jeg har besøg af min kollega mads og det sku bare blive en hyggelig aften, men nej. jeg danser med hendes skolekammerat og spille rigtig smart, i bilen på vej hjem, insistere jeg på at sidde bag i bilen, og er så dum smart at sidde og holde hendes veninde i hånden, mens hun kører bilen. hun er jo ikk dum min kæreste, hun blir selvfølgelig ulykkelig og dybt skuffet over mig. da jeg også i min brænnert har sendt nogen sms til hendes skolekammeraat. om morgen vågner je´g og skynder mig at sende en sms til veninden og beklage min opførsel. men det retfærdiggøre jo intet, tværtimod, at en mand gør sådan, viser jo bare han INGEN selvrespekt ejer. totalt taber. jeg sku selvfølgelig have snakket med kæresten om det og været ærlig og taget i mod den skidebalde jeg havde fortjent og skulle det ende med brud, ville det være helt fair fra hendes side. vi skændes og er kede af det, hun forstår mig ikke, og det er jo forståligt nok. men jeg kan ikk gøre hverken til eller fra, blot und´re mig over at veninden heller ikk sagde fra noget før eller smækket mig en velfortjent lussing. det hele er noget pis. jeg er fustreret over mig selv i langtid, pinlig. kan faktisk ikk helt huske hvilke tidpunkt det er sket i vores forhold. men ihvertfald mens vi boede i ribe.. Vi er stadig sammen. men vores forhold hænger i en tynd tråd. vi tager på ferie til frankrig, camping tur, finder det mest fantastiske sted i Provence og har en super skøn tur. da vi kommer hjem, ska vi flytte til Århus, jeg har sagt at når vi flytter vil alt blive bedre og nemmere og vi vil få det meget bedre. fordi jeg er hvor jeg høere til og tættere på familie og venner. men nej, hun begynder på handelshøjskolen og det er selvfølgelig spændene og nyt og der er mange nye indtryk og personer på den skole. jeg er jordens største røvhul og terriosere ende hvergang hun er ude og dybt jaloux, præcis som tiden i ribe. intet er forandret. har måske ikke fået det skrevet tidligere. men jeg var jo syglig jaloux, hver gang hun skulle noget, da vi boede i ribe og jeg var terrioserende og pisse nedgørende overfor hende. og ja det fortsatte i århus og nogen gange kammet det over.. vi bor sammen i århus i godt et år. da hun vælger at flytte, fordi´det måske kan rede bare lidt af vores forhold, hvis vi giver hinanden lidt luft, det gør det tildels. jeg vælger så at slå op, fordi jeg ikke kan overskue alle vores skænderiere mere og ja, hun blir meget ked af det og tror selvfølgelig at der er en anden og det er derfor, det er vigtigt for mig at understrege at det er der ikke. men efter vi har slået op, blir vi ved med at se hinanden bare ikk hverdag. men vi sms og snakker i tlf stadig. vi er jo egentlig som et kæreste par stadig. for farvel får vi ihvertflad aldrig sagt. det kører sådan i en halvanden månedes tid. jeg kan mærke hun er ligeså stille ved at glide mere og mere fra mig, vi ses ikk helt så tit mere og når vi ses, virker jeg kold og ligeglad. for godt en månede siden sker det så, den værste dag i mit liv, hun siger i telefonen at vi ikke ska være sammen mere og hun ikke kan mere, hun er ødelagt og smadret indeni og stole ikk på mig, hvilket jo er forståligt nok, efter alle mine tillids brud. men ja, jeg blir dybt ulykkelig over det og ser hurtigt at jeg har mistet noget meget værdifuldt i mit liv. og at jeg selvfølgelig sku have prøvet at rede det meget tidligere, jeg ponker mig selv oveni hovedet hverdag med hvor dum jeg har været overfor hende. jeg lever stort set en månede, hvor jeg drikker konstant og ingen ting er hver. jeg indser efter en månede jeg har brug for hjælp. jeg søger hjælp hos lægen og begynder til psykolog og får antidepressiv. for ved godt jeg ska have rettet op på mig selv, hvorfor slog jeg hende, hvorfor var jeg nervøs hvergang hun sku noget, hvorfor så jeg det ikk noget før, at jeg havde brug for hjælp? der er tusindvis af spørgsmål. jeg sidder den dag idag og er stadig dybt ulykkelig og vil kæmpe for at vinde hende tilbage, for jeg ved jeg har mistet en person som var den rigtige for mig. jeg elsker hende så utrolig højt og savner hende dag og nat. Har snakket lidt med hende, og hun er selvfølgelig glad for jeg gør noget for at få rettet op på mig selv, men hun kan stadig ikke tilgive mig og stoler ikke på mig. hun siger vi ikke ska snakke eller skrive sammen hverdag, men hun vil heller ikke droppe kontakten helt. og hun har sagt hun gerne vil ses en dag, men ikk hvornår. hva ska jeg stille op? jeg vil gøre alt for at vinde hendes kærlighed igen, men ved samtidig at det bliver utrolig svært. [:*(] jeg elsker hende virkelig og fortryder alt det onde jeg har gjordt. jeg kan ikke trylle. men jeg kan arbejde med mig selv, for det aldrig sker igen. men er det nok?
Hun er virkelig min eneste ene og jeg kan nu se, at jeg har mistet den perfekte pige for mig, en ordentlig og god pige, med visioner og mål for livet, en der gav mig alt, og var der for mig. jeg ødelagde det så bare ved at være som jeg var og ikke var der for hende. jeg vil så gerne bevise at jeg kan være en ordentlig og oprigtig kæreste, uden den dumme og dårlige facade. af dårligt selvværd og ingen tro på mig selv.
Hva ska jeg gøre for at vinde hendes kærlighed og tillid igen?[l]
Håber nogen kan komme med et råd og hjælpe mig. jeg er i syvsind?[:*(]