Jeg sagde det til konen

Efter et stormfuldt år på den allerskønneste vis i kærlighedens navn, har jeg valgt at tage en beslutning om, at informere konen om faktum; nemlig, at jeg har haft et forhold til hendes mand gennem det sidste år.
Min "kæreste" har hele tiden givet udtryk for, at forholdet var perspektivløst. At det emotionelt var afsluttet fra hans side, og det var mig han ville. De deler 3 børn, og de har helt naturligt skabt store overvejelser ift at håndtere ægteskabet korrekt/optimalt. Jeg udviser stor forståelse og rummelighed overfor hans tanker og hans manglende beslutsomhed, idet ham bekræfter mig følelsesmæssigt konstant, og forsikrer mig, at det blot er en proces.
Vi har delt utrolig mange dybe emner, tanker, visioner etc. Det har været voldsomt intenst - men kun på den smukke måde. Vi er begge enige om, at de følelser vi nærer for hinanden er særlige og en gave.
Hvorom alting er, jeg ender med, efter gentagne gange til sidst at give udtryk for, at nu skal der falde en afgørelse. Og udtrykker i samme forbindelse empati og forståelse omkring, at det er okay, hvis han føler der er en rest følelse ift. konen, han føler sig forpligtet til, at arbejde videre med. Han benægter hver gang, men kan samtidig heller ikke give mig et entydigt svar.
Tingene blir ret emotionelle mellem os på en frustrerende måde, og det ender med jeg i et øjebliks sindssyge og udfra min dybe kærlighed til ham, mister selvkontrollen og kontaktet konen på en sober måde.
Han blir vred på mig efterflg. Og vi taler af flere omgange. Han benægter vores kærlighed i fuld udstrækning overfor konen, som er meget fattet omkring det, og som i øvrigt ikke er vred på mig, da hun udtrykker, at jeg jo ikke bevidst ville såre hende. I øvrigt kan hun godt forstå, jeg faldt pladask fo hendes mand. De har kendt hinanden siden de var 17 - dvs 18 år. Hun gir udtryk for, at de ikke har haft et intimt liv i to år. At han kun deler praktisk tanker md hende.
Grunden til han ikke bekender fuld kulør, og som sårer mig inderligt er, at han ikke mener, at hun skal pines med et mere detaljeret oplæg omkring hvad vi har delt. Jeg føler han er uærlig, og ikke står ved alle de ord han har delt med mig omkring en fælles fremtid. Der er tyk vrede i luften fra hans side til mig over min handling, og han har efterflg. Givet udtryk for, at han på baggrund af min handling ikke har brug for mig i sit liv mere. At han ikke ønsker kontakt med mig.
Jeg føler mig ikke forstået. Han end ikke forsøger at tage mit perspektiv, trods en konstruktiv kommunikation har kendetegnet os på alle plan tidligere.
Hvad tænker I? Er alt håb ude for mig? Han udtrykker og fastholder han ikke elsker konen. De skal separeres. Men han er super vred på mig, men hader mig ikke. Jeg havde håbet den gode forbindelse vi altid har haft imellem os, ville bære os igennem. Men han mener ikke, at han ville kunne se mig i øjnene med samme respekt, som tidligere, omend han overfor mig fastslår han elsker mig. Og at han ville have valgt mig, hvis jegvhavde ladet ham køre hans meget langsommelige proces færdig selv.
Jeg ved, i retrospektiv, at det var en fejl, jeg begik. Men jeg har dog bare været ærlig. Og jeg har følt, at konen skulle kende sandheden ift selvstændigt, at kunne vurdere om hun havde lyst til at kæmpe for forholdet, nu hvor hendes mand elsker mig.
Jeg beklager, at der er lidt rod i kronologi, men det afspejler meget præcist mit tankesæt i øjeblikket.
Jeg er dybt ulykkelig, og såret. og rummer sagtens hans vrede. Jeg tænker, at tiden måske kunne være en positiv faktor. Er alt håb ude? Eller er det vreden, der taler?
Smila.

1: Du begynder på noget med en gift mand - du VED han er gift og at du ikke ham ham for dig selv.
2: Manden siger at han gerne vil dig, men vedholder at hvis det skal være jer, så må du være tålmodig.
3: Du vil ikke være tålmodig (på trods af at du hele tiden har været vidende om punkt 1), men beslutter at lufte de sure trusser overfor konen.
4: Manden bliver meget vred, og vil ikke have dig i sit liv mere.
5: Du undrer dig over hans vrede.

Er det nogenlunde sådan det hænger sammen?
Hvad pokker havde du helt ærligt regnet med? At han skulle falde dig om halsen, fælde glædestårer og takke dig for svinestregen?
Hvis du var frustreret over at han var for lang tid om at ende det med konen, burde du måske have brudt med ham i stedet. Du har handlet dybt egoistisk og begået et svært tillidsbrud mod manden - du vidste jo godt hvad du havde med at gøre.
Fremtiden. Jeg ønsker dig alt mulig kærlighed og lykke i livet, men helt ærligt tror jeg at det ville være bedst for dig at viske tavlen ren, og starte forfra - og denne gang med en mand der er single.
Good luck

1: Du begynder på noget med en gift mand - du VED han er gift og at du ikke ham ham for dig selv.
2: Manden siger at han gerne vil dig, men vedholder at hvis det skal være jer, så må du være tålmodig.
3: Du vil ikke være tålmodig (på trods af at du hele tiden har været vidende om punkt 1), men beslutter at lufte de sure trusser overfor konen.
4: Manden bliver meget vred, og vil ikke have dig i sit liv mere.
5: Du undrer dig over hans vrede.

Er det nogenlunde sådan det hænger sammen?
Hvad pokker havde du helt ærligt regnet med? At han skulle falde dig om halsen, fælde glædestårer og takke dig for svinestregen?
Hvis du var frustreret over at han var for lang tid om at ende det med konen, burde du måske have brudt med ham i stedet. Du har handlet dybt egoistisk og begået et svært tillidsbrud mod manden - du vidste jo godt hvad du havde med at gøre.
Fremtiden. Jeg ønsker dig alt mulig kærlighed og lykke i livet, men helt ærligt tror jeg at det ville være bedst for dig at viske tavlen ren, og starte forfra - og denne gang med en mand der er single.
Good luck

Jeg er helt enig. ærlighed varer længst.

Tak for jeres tilkendegivelser.
Jeg føler selv, jeg har været ærlig hele vejen. Og jeg står fuldt ud på mål for min handling. Jeg synes dog, at det er vanskeligt at håndtere fralæggelse af medansvar, som han udviser mig lige nu.
Utroskab vil altid anspore til mange forskellige spontane -og i momentet - irrationelle følelsesmæssige handlinger/udtryk.
Jeg føler, at jeg er blevet svigtet. Men ynker på ingen måde. Igen, jeg tager ansvar.
Jeg synes blot, at den etiske fordring netop består i, at man forpligter sig til at forsøge at forstå et andet menneskes handling. Det handler ikke om, at opnå en konsensus. Men, om ikke andet på metaplanet, at kunne udvise en forstålse.
Han er vred. Det er okay. Jeg er også vred. Jeg kan, uden det på nogen måde skal opfattes som ynk, ikke undgå andet, end at føle mig svigtet, forledt og bedraget.
Farlige ord, at kaste i spil. For hvem er jeg, til at gøre krav på at inddrage SÅ store etiske termer, når det er mig der har valgt, at tage en beslutning, som i konventionel optik er no-go.

Nej. Jeg havde ikke regnet med, at han ville kaste sig om halsen på mig.
Men jeg havde dog håbet på, at den stærke forbindelse, der har bundet os sammen tidligere, med afsæt i et kompatibelt grundlæggende norm/værdisæt, ville sikre kommunikationen. Uagtet hvor betændt og grim situationen nu engang er.
Jeg respekterer naturligvis hans udmelding.

Bør kærligheden overvinde alt?
Kan den?
Eller, er det blot en tanke der udkrystalliserer sig udfra et lidt for romantisk perspektiv?
Tak.
Smila.

Ja. Ingen tvivl. Jeg har haft en naiv tilgang. Brgrebet blind kærlighed, har på mange måder aldrig været mere aktuel.
Jeg er klart blevet fordret med data undervejs, der har gjort at jeg valgte at holde ved.
Jeg tror igen, at man i den kontekst må forsøge, at indtage et holistisk perspektiv. Tænke helheden ind ift. Hvordan det er muligt, at lade sig narre. Personlighed, handlekraft, mod, ærlighed, kulturel kapital, emotionel kapital, evne til at rumme de konventionelle negative følelser, uden det nødvendigvis genererer et brud, hvor tingene ikke er færdigbehandlet.
Jeg er normalvis meget kritisk og har tydelige grænser. Jeg kender mit værd. Men må erkende, at jeg i emotionerne har valgte, at tro på manden. Blandt andet udfra min egen habitus.
Jeg var selv, uden der var en anden på siden, 2 år om at gå fra min eks. Jeg var afklaret emotionelt, men der var andre faktorer - særligt ift etik og værdier - der gjorde, at det tog tid for mig, at føre handling bag. Den forståelsesramme gav derfor kun anledning til at kunne sympatisere med hans situation.
Det handler ikke om medfølelse for mit vedkommende for denne kedelige situation. Jeg har vist indledningsvis hvad jeg gik ind til. Jeg har dog aldrig haft en forudsætning for, at vide det ville udvikle sig til så stærke emotioner.
Jeg har hele tiden taget afsæt i Ærligheden overfor ham. At det var okay, hvis han ikke kunne sætte handling bag ordene. Men at han dog var ærlig.
Når jeg italesatte det åbentlyse, at hans manglende handlinger illustrerede en uafklarethed, var responsen at det måtte stå for egen regning at tolke således.
Jeg kunne bare ikke stille mig tilfreds med, at han ikke kunne vedstå sandheden. Tage ansvar. Men blot fralagde sig det.
For god ordens skyld, må jeg understrege at omdrejningspunktet i vores relation ikke tog afsæt i primitive drifter og behovstilfredsstillelse på et seksuelt plan. Det var langt dybere.
Måske handler det om force majeure. Måske bliver jeg nødt til, at acceptere, at vi ikke på indeværende tidspunkt ikke er i synk. Og måske aldrig vil komme det, således det kan færdigbehandles på en konstruktiv måde.
Og lige nu kan jeg længes efter at nå en indifferent tilgang. Uden at miste respekt for ham og hans reaktion.
Igen, tak for input.

Har hun?:-(
Ja,go`ide!
se,at få den ud,den kan du da heller ikke gå med!
...hvis det her gør,at han vender 180 grader!så er det slet ik en mand du har
at gøre med!men en mus..igang,det der er du da heller ikke tjent med?
hyg![f]

Er det aldrig strejfet din tanke, at pillow-talk måske ikke altid er den skinbarlige sandhed, men måske mere et middel til fastholdelse?
Det er måske sandt nok, at hans ægteskab er dødt, at han og konen er igang med at blive skilt osv.,- ikke så mærkeligt han blev sur, for det eneste din oplysning til konen har bidraget med, er at HUN står stærkere i flere situationer, når manden bevisligt er utro, - og det er du jo et smukt, villigt bevis på. - Det kunne jo også tænkes, da ægtefællerne har kendt hinanden i mange år og har børn sammen, at de faktisk trods beslutningen om skilsmisse har varme følelser for hinanden og gerne ville skilles på en ordentlig måde, hvilket også er nødvendigt, når der er børn at sørge for og samarbejde om. Så kommer der en lille nævenyttig elskerinde og fortæller hans kone, at han ingen følelser har for konen, men elsker elskerinden på alle måder gennem det sidste år.
Hvis nu din elsker havde de følelser for dig, som du postulerer, så ville han nok blive irriteret og måske også ked af det på sin kones vegne, men 'kærligheden ville besejre alt', du ville blive tilgivet og alt var som før. Men sådan reagerede han altså ikke, - hvorfor mon? - Svaret står i min første sætning!
Det er synd for dig, men nu ved du det så, og har lært det på den hårde måde. Nogle synes at mene, at man 'kun' kan være sin faste partner utro, men det går i alle retninger. Han er dig lige så, eller måske mere utro, end han er konen utro. Og han er allermest utro mod sig selv. Utroskab er en underskudshandling.

Ja. Konen har været uvidende om min eksistens.
Men bekræftede overfor mig via en to timers Tlf.samtale, at der kun har været problemer i forholdet gennem de sidste 2 år. Der er blevet delt praktisk tanker/udfordringer på det lavpraktiske plan fra hans side. Der har ikke været delt intimitet.
Videre, at hvis han kan elske hende igen, er hun åben for forsoning.
Som tidligere nævnt i en ultrakort kommentar, hun er ikke vred på mig, da hun forstår, at jeg er blevet stillet en udsigt for øje, der lød på, at forholdet var afsluttet fra hans side, og det der gjorde det vanskeligt for ham var, konskvenser ift børn og hvordan netværket omkring ham, ville forholde sig til et brud med konen.

Som tidligere nævnt, var udgangspunktet ikke seksuelt indledningsvis. Der gik flere måneder inden den dimension blev tilføjet.
Jeg føler på ingen måde mit motiv var genereret udfra en nævenyttig forsmået elskerinde. Nærmere en irrationel reaktion på følelser, der var alt for store og som var presset i en grad, hvor selvkontrol svigtede. Dette skal ikke betragtes som en bortforklaringer, snarere en årsagsforklaring.
Jeg har haft ringe selvkontrol over mine emotioner i dette forlød. Jeg satsede langt mere end sundt var, og tabte alt. Det er okay. Derfor er jeg stadig af den holdning, at der burde være en villighed til, af nævnte årsager tidl. Beskrevet, at ville udvise ansvar fra hans side og ærlighed således det kan lukkes på en konstruktiv måde, fremfor at agere som et barn, der er vred over at man er blevet opdaget i at stjæle, men ikke selve det at stjæle.
Jeg er faktisk med enig i, at jeg i den grad også har været udsat for en form for utroskab. Jeg har ihvertfald ikke været udsat for bone fides.
Jeg står som sagt ved min handling. Til hver en tid. Jeg kunne ikke have handlet anderledes og ikke have været mig. Ja. Det står jeg til regnskab for nu. Og det i sig selv, er mere end okay. Væd at huske på er dog, at jeg har viljen til at kommunikere færdig. Jeg løber ikke fra min handling eller min del af ansvaret.
Det vælger han at gøre.
Igen, det handler ikke om medfølelse. Jeg er en voksen kvinde. Jeg har haft en bevidsthed omkring tingenes tilstand et langt stykke hen af vejen. Frem til det punkt, hvor mine emotionelle mekanismer er styret af en vis form for netop irrationalitet. Som bekendt går rationalitet og emotioner ikke hånd i hånd. Og heldigvis er jeg blevet væsentligt klogere på mig selv på indeværende tidspunkt.
Det fritager bare stadig ikke, at han ligeledes er forpligtet i en ansvarstagen.
Tak for input. Dejligt med jeres sparring, og i særdeleshed når det foregår på et sobert plan.

I øvrigt har jeg holdt en meget sober tone overfor konen, og har været meget bevidst om ikke, at være hverken vulgær eller slibrig. Måske derfor vores kommunikation har været ret konstruktiv, taget i betragtning hvor betændt emnet nu engang er.

du har sikkert haft en dejlig tid med manden... men du ved han er gift..... at han giver udtryk for det ikke kører i hans ægteskab.. er en ting.... men at du kan få han er en anden...
hvad havde du regnet med... at han gik fra konen og børnene for at være med dig ??

tror du ikke baRE HAN HAR BRUGT DIG til at få noget sex... samt en at snakke med... noget adspredelse.... hvilket sikkert har været oprigtigt godt.....
men at han skal opgive en han har børn med og har kendt længe i forhold til dig... en flirt og en god snak !! come on...
og at du vælger at konfrontere hans kone.... det virker sygeligt..... er du fulstændigt besat og kontrol freak... ( enebarn og vil have sin vilje) eller savner du blot en afgørelse....
du burde have sat ham stolen for døren og ladet ham træffe valget.....
men et lader til du besteemmer og vil bestemme forløbet.....
er han din påklædnings dukke ???...
og vil du have en mand der ikke selv kan lade sig skille... og vælge dig ?? men at du skal hjælpe ham på vej som du har gjordt....
jeg syntes du har valgt forkert... både det med at du kontakter konen ( vidste han du gjorde det ?? )
vh 🙂

Det kunne være interessant, at søge at hive debatten op på et metaplan.
Hvad er det, der sker i os mennesker, når vi oplever en intens kærlighed? HVEM kan afgøre, om det var en flirt, "ikke noget særligt" eller blot en mere overfladisk kærlighed?
Jeg ser, at mit oprindelige motiv for at starte den tråd, har rykket sig en smule. Jeg blir nysgerrig på mekanismerne, på hvorfor vi har så travlt med at dømme andres gerninger, og kategorisere dem som værende "rigtige" eller "forkerte". Udfra hvad?
Man ser ikke verden, som den er - man ser verden, som man selv er.
Vi må søge et bredere perspektiv - og måske forsøge at anskue verden med en større medmenneskelighed?
Det er heldigvis minoriteten, der handler udfra et rent ondt hjerte.
Jeg føler på mange måder, jeg har søgt at besvare dine undringer på bedste vis i tidligere besvarelser i dag. Så betragt mine manglende svar som en henvisning tilbage i tråden.
Tak for input.

Hvordan kan det være en sygelig handling, at handle på kærlighed og ærlighed?

I min optik, kan det ikke være sygeligt, at handle i ren kærlighed og ærlighed.
Og nej, jeg betragter mig på ingen måde, som værende et sygt menneske.
Blot et menneske, der har oplevet et slip i kontrol på følelser.
Det vil jeg hellere være skyldig i, end ikke at være det.
Læs evt "Den etiske fordring" K.E.Løgstrup eller vores gode gamle ven Sartre.
Det giver en fin, spændende og bred perspektivering.

og glemme alt om teori og fremmedord en lille stund. Hvad er det egentlig du vil?, Hvad vil du diskutere? Du vil ikke ha' medfølelse og du vil øjensynlig heller ikke ha' at man er uenig med dig i dine meninger eller sætter spørgsmålstegn ved fornuften i dine handlinger. Du handlede fordi din natur bød dig gøre det, - godt! Det gav dig en afklaring. Ikke den du ønskede, men se alligevel positivt på resultatet. Din elsker viste dig sit sande ansigt. Du har ikke noget at skamme dig over, heller ikke noget at være specielt stolt over, men det er ganske enkelt en historie om to mennesker (her måske 3) som har forskellige følelser, reaktioner og opfattelser. Ingen grund til at fordømme andre end den utro, hvis han spillede med falske kort overfor sin kone og dig.
Det danske sprog har sine løjerligheder. KÆRLIGHED f.eks. består altid og indiskutabelt af 8/9 ÆRLIGHED. Så er det spændende, hvad den sidste 1/9 er for noget, ikke?
Der er vist egentlig ikke så meget at diskutere, er der?

Vi tænker og agerer udfra den habitus, vi har med os. Så hvis det giver mening for mig, at tage udgangspunkt i teori for derigennem, at søge en forståelse omkring tanker, etik etc. skal jeg så ikke have lov til det? Fordi det ikke gir mening for dig, kan det vel sagtens give mening for mig? Favn dog forskellighederne i tanker og handlinger, fremfor at have travlt med at ville ensrette?! Vi tænker, føler, opfatter forskelligt.
Som jeg skrev for ganske øjeblikke, er jeg optaget af en debat omkring en etiske fodring ifm brud. Hvis man har indgået i en dyb emotionel relation, vil man da ikke altid være forpligtet til, at påtage sig et medansvar omkring en closure? Uagtet hvad, der er gået forud.
Vi er to i relation, som udgangspunkt. Vi trigger hinanden - og nogle gange udover kanten. Har vi stadig ikke et medansvar for, at lukke ned på en måde, hvor begge parter føler sig hørt, og FORSØGT forstået.

Du må meget gerne være uenig med mig. Hvor får du opfattelsen fra, at det ikke er legalt?
Jeg finder det inspirerende, at sparre og vende tanker udfra forskellige forståelsesrammer, og at der er en åbenhed for forskellighederne. Deri er der en læring at hente.
Så tråden har ændret sig. Og måske i bund og grund allermest, fordi jeg selv er i fremdrift og bevægelse.
Jeg ved ikke lige, hvor du vil hen ift reference omkrig fremmedord? Hvad vil du sige med det? Hver fugl synger som bekendt, med sit næb.

Tak for input, Annalucinda.

Smilia.
Som jeg ser det du skriver er du lige nu mest skuffet over at din kæreste opfører sig, kan det passe du selv skrev, barnligt?
At han ikke vil snakke med dig og forsøge at forstå.
Tænk, måske din kæreste reagerer lige så emotionelt og ude af kontrol som du gjorde da du ringede til hans kone? Det gar ok du gjorde det, er det ikke ok han reagerer på hans måde.
Du forsøger at presse manden ind i en kasse der er din kasse med din forståelse for hvordan man bør reagere. Det kan du ikke. Selvom i har snakket dybt ig inderligt tidlugere er situationen nu en anden, manden er presset på hjemmefronten, og har formentlig flyttet sit fokus dertil.
Måske, hvis du er tålmodig og tilbageholdende, kommer han til dig når der er en form for afklaring hjemme, men indtil da skubber du ham givet længere væk ved at stille krav.
Desværre er det en ret klassisk situation du står i, og manden reagerer som mænd er flest (af dem der vælger at køre paralelle liv)
Held og lykke med livet fremover, jeg håber du en dag finder en ligeværdig mand, og ikke et utro løgnagtigt pjok som ham der.
Sidebemærkning: ville du nogen sinde kunne stole på manden som partner hvis han skodder konen, og vælger dig? Du ved jo med sikkerhed hvordan manden reagerer når det bliver hverdag, or forholdet bliver trivielt. Søger nye spændende græsgange, fremfor at arbejde med det forhold han allerede er engageret i.

Hej igen Smilia
Det her er ikke så meget en kommentar til forløbet i dit kærlighedsliv, men mere en kommentar til selve tråden, og din måde at svare på.
(dette indlæg kan sagtens springes over)
Jeg har som før antydet, ringe forståelse og respekt for både det faktum at du har haft et forhold til en gift mand, og også den måde du ufrivilligt fik sluttet det hele på.
Til gengæld har jeg stor respekt for din måde at gebærde dig på i tråden, på trods af al den modstand du (for mig, med god grund) får.
Et klasseeksempel på god debatform, trods uenigheder.

Det er jo, præcis sådan det.
Og vi reagerer begge, på een måde der genererer vrede, skuffelse og såret-hed.
Når det så er sagt, mener jeg stadig, at vi begge er forpligtet -udfra det, der var OG et medmenneskelig emotionelt ansvar- til at kommunikere på et plan, således vi begge føler, der er closure.
Det er naturligvis en lidt naivistisk tilgang/vision. For hvornår er en proces færdig? Hvornår kan man vide, en proces er ved vejs ende? Og kan man overhovedet komme dertil simultant?
Nej. Min handling har helt sikkert cementeret muligheden for, at vi skulle kunne genoprette en kærlighed, som før.
Ikke fordi jeg ikke tror, at andre ikke kan have erfaring med, at det trods disse åbenlyse svigt fra begges sider, at lykkes.
Men i dette tilfælde, vil det være lidt som et nedrevet gardin, der forsøges at sætte op igen. Det lader sig gøre, omend man altid vil kunne se syningen.

Tak, Sambaaj for at indkapsle endnu en nuance i hele denne meget tunge tid.

Du har vist ham en egenskab han ikke kan lide, eller selv besidder- Handlinger får konsekvens..
Nu var du lige et hyggeput, og så ødelægger du det med ved at kræve.
Hvad bruger du af undskyldning nu hvor katten er sluppet ud af sækken, og han stadig ikke er hos dig??
Du har været meget mere fanget af det forhold end han har.
Kærlighed kan overvinde alt, men den har i ikke, så havde du ikke sidder tilbage der.
Hvis han havde villet dig, havde han afsluttet hjemmefronten og kommet til dig.
Nu er du en erfaring rigere, hvordan du handler på den fremover vil vise sig.

Jeg indser vel bare langsomt, det du insinuerer. At min kærlighed til ham, viste sig at være større end hans til jeg. Havde den været kompatibel med min, ville han formentligt havde reageret med vrede og skuffelse, men ville stadig have en lyst, vilje og kærlighed til, at arbejde videre derfra.
Så, dyre lærepenge. Jeg satsede mere, end jeg kunne tåle at tabe - i følelserne.
Jeg nærmere mig mere og mere begrebet "force majeure" på en helhjertet måde.
Og så alligevel ikke.
Jeg vil vedblive, at have lysten og viljen til kommunikation - indtil det giver så meget mening for os begge, som det nu engang måtte lade sig gøre.
Jeg bliver også mere og mere indforstået med, at det formentlig aldrig sker.
Og så er der vel en mening med det?!
Det kunne ikke være anderledes. Han kunne ikke formulere det svar til mig, jeg havde brug for, genereret udfra ærlighed, uagtet hvor mange gange jeg til sidst spurgte. Og det essentielle var ikke, om det var mig, han valgte, men det, at han turde stå ved ærligheden og den han er.
Tak for input.

I meget grove træk, ser jeg dilemmaet sådan her:
Den gifte mand har svoret sin kone kærlighed i medgang og i modgang-- men tør/nænner ikke at bryde ud af det lidenskabsløse, vante og trygge liv med kone og børn og kompenserer ved at elske en anden i HEMMELIGHED --ergo han svigter både sin kone og dig ved ikke at melde klart ud på hjemmefronten om hans liv med dig.
Du ved fra dag 1 at manden er gift--"TILHØRER" kone og børn. Du elsker ham og forventer at han bryder ud af sit ægteskab og "måske" vælger en fremtid med dig.Da han ikke speeder processen op, tager du sagen i egen hånd ved at kontakte hans kone. Herved svigter du ham på det groveste ved at "blande dig" i noget som KUN er hans sag. Ergo alle er uærlige og spiller med fordækte kort ligegyldigt om det er med fine, dybe og sobre ord eller ej. Konen står stærkt i denne sag--hun kan vælge om hun vil tilgive sin "forsømte" mand eller leve videre i et køligt ægteskab "for børnenes og økonomiens skyld" eller få en skilsmisse og starte på en helt frisk. Hvorom alt er: Din elsker kommer MÅSKE tilbage men hvor blev tilliden af? Alt hvad vi sender ud, siger/ikke siger og gør/ikke gør har konsekvenser af den ene eller anden art--That`s life <3 Held og Lykke med alt

Fin pointe.
Jeg har helt sikkert valgt, en utraditionel tilgang i affekt.
Jeg har dog svært ved at se, hvori min uærlighed består.
Jeg har trådt over en grænse, der ikke skulle krydses. Men jeg har handlet udfra en dyb fortvivelse og et slip af kontrol. Igen - ikke en bortforklaring, men en årsagsforklaring.
Jeg er handlekraftig som menneske, og kan i retrospektiv ikke få øje på, hvordan jeg - hvis jeg skal være mig -kunne have handlet anderledes. Jeg er ikke stolt af minn handling, men står ved den.
Det føler jeg også jeg har udvist, både over for ham og konen. Jeg vælger ikke kujon exit'en. Jeg løber ingen steder, men stiller mig op og er mere end villig til, at stå på mål for handlingen.
Men, præmissen er tydelig. Den der ikke ønsker kommunikation, er den der står med det længste strå. Og så kan jeg jo mene nok så meget, at det er en tarvelig tilgang.
Alligevel - jeg fastholder, hans medansvar ift closure-delen. Og det gør jeg naturligvis på baggrund af mine egne normer og værdier. Jeg er altid villig til, at kommunikere - til der opstår en følelse af konsensus. Om så det er konsensus lydende på enighed om uenighed.
Tak for dit input.

Det gjorde ham der Holger vist også engang, men det kunne man nu ikke helt stole på. 😖

Que?

Que?

Er du fra Barcelona, og hedder Manuel, eller har du aldrig hørt om Holger og konen. 😕

Mainstream gossip har aldrig haft min store interesse.
Hvor jeg stammer fra og hvad jeg hedder, er så irrelevant som noget kan være.

Mainstream gossip har aldrig haft min store interesse.
Hvor jeg stammer fra og hvad jeg hedder, er så irrelevant som noget kan være.

Ikke for dem som du har lavet brand i den for, skulle jeg nok mene. 😖

Kære Smilia.
Først et ps. Svar direkte til dem du svarer i tråden, så er det nemmere at holde styr på dine svar.
Nu har jeg læst hele tråden igennem, og synes du skal have nogle opmuntrende ord med på vejen. 😉
Mange skriver om din situation, som er du stornaiv at tro på dine egne følelser. Men hvem af os kan vide, hvad følelser din elsker har og har haft? Tror ikke en klog kvinde som dig, ville give sig hen til en mand, hvis ikke du vidste og FØLTE din kærlighed gengældt. Så jeg er slet ikke så sikker på manden her ikke også kæmper imod egne følelser - og han stadig har stærke følelser for dig! Og da han ikke kan rumme et forpligtende forhold, der involverer to kvinder samtidig, lader han kvinderne vælge for sig - du og konen gør arbejdet for ham gennem to timers lang samtale. Han fik dig helt derud, at du handlede for ham, i stedet for han selv forlængst skulle have handlet og ærligt fortalt sin kone, at han (også) elskede en anden.
Nu gjorde du arbejdet for ham, og han fritages for selv at skulle stå til regnskal for sine følelser og handlinger, som jo på det følelsesmæssige plan har været en flugt VÆK fra konen og hans ægteskab.
Du nævner Sartre og jeg forstår det sådan, at man må tage sine handlinger på sig. Vi ER vores handlinger, hvad enten vi erkender dem eller ej dvs. vil/vil ikke stå til ansvar for dem. Din elsker er derfor ikke den mand for sin kone, som hun hidtil har baseret sine egne følelser på. Han har bundet sine følelser intimt sammen med en anden kvinde, og det er konen nu vidende om og erkender han ikke er den hun bildte sig ind han er. Og det er denne erkendelse konen nu har, som gør ham vred på dig. For han har ikke længere den base han har ageret ud fra: konens tillid og tro på hans følelser.
Han mister hermed en kærlighed, som måske gav ham selvtillid til overhovedet at turde elske dig (?) Har du tænkt over det?? Måske er manden stadig en 'mors dreng', som ikke tør være mandfolk og stå lige op mod en stærk kvinde, som han tiltrækkes af og måske beundrer - i det mindste bliver udfordret af. Uden moar derhjemme, føler han sig svag og tør dig ikke ansigt til ansigt i åbenhed og ærlighed.
Dette har ikke noget at gøre med han elsker sin kone mere osv. nej han elsker ikke sin kone på det intime plan længere, når han involvere sig intimt med en anden kvinde (som her med dig). Han elsker trygheden i familien og det at blive værdsat som den han engang var (ikke er mere) han elsker sin kone for fortiden, og den binding vil han ikke slippe. Så han sætter konen hen på en hylde, i håb om hun bliver der med samme forventninger og følelser som tidligere, imens han forlader den trygge stue, og begiver sig ud i frit fald og nyder suset men med sikkerhedsselen.
Den har du så kippet over, så han er lige nu forslået og slet ikke i stand til at være den for dig, som han tidligere var. Han er sikkert også bange for at blive afsløret, så du oplever ham som umoden drengerøv. For når du ikke længere ser ham som det pragtfulde mandfolk du før så i ham, falder også hans selvtillid og du får samme moderstatus som hans kone.
Synd for mændene også. Hvor må det være svært for mange af de mænd i 40' erne (er han ikke omkring de 40?) der er opvokset med de alt for dominerende og stærke mødre i 70' erne. Den moderbinding skal de først frigøres fra, førend de kan finde ud af at være RIGTIGE MÆND, der tør stå til ansvar for deres handlinger.
Så Smilia du kan og skal ikke gøre så meget nu eller forvente mere fra din elsker. Han skal selv udvikle sig - hvis han tør det, ellers ender han som mange af de førhen utro mænd, der afsløres af deres tilgivende koner: Resignerede og træagtige med årene med et skamfuldt blik bag facaden.
Håber for dig du holder fast ved de gode oplevelser I to havde sammen. Klogt du brød den falske rutine, men jeg havde nok selv valgt at stoppe forholdet, fremfor at konfrontere konen. Nu risikerer du at sidde med en skyldfølelse for at have ødelagt det hele. Det håber jeg så ikke du gør - for du virker både klog og nysgerrig efter sandheden.
Held og lykke med det hele fra en, der valgte at bryde med sin elsker, førend han fik chancen for at vælge selv. Det har jeg ikke fortrudt, selvom mine følelser for ham stadig er intakte (gemt i en betonklods jeg sænkede ned på havets bund - for at overleve/komme videre. Kender til elskerinder, hvis liv er een lang 'træden vande' mens de år efter år venter på deres elsker skal tage skridtet væk fra deres mor derhjemme. Det er så tragisk at være vidne til 🙁

Ikke mainstream-gossip, men storpolitik. - Sådan kan man jo tage fejl. Samme Holger, der sammen med konen sagde nej til unionen, skiftede både kone og mening, så ved næste folkeafstemning, mente onde tunger, at Holger og madammen siger ja og amen. Nogle gang skifter mænd både meninger og koner, nogle gange fordi de bliver klogere, andre gange fordi de bliver presset af stærkere magter!

Hej,
Det vil gøre tråden langt mere overskulig, hvis du trykker "svar" eller "citer" neders i det indlæg som du svarer på...
Jeg er ked af det på dine vejne og en masse sympati i en hård situation... mit svar her gør det muligvis værre.
- og jeg er ikke i humør til at være diplomatisk
Han er sammen med konen i 18 år, bor fortsat med hende og siger intet til hende om problemerne i forholdet fordi... han er følelsesmæssigt afklaret og intet har for hende mere!
Hvordan mødtes i?
I har delt en masse dybe tanker og intense visioner og han har bekræftet dig og begæret dig. Præcis det du gerne ville have. Han har kunnet være intens og 100% på - for tiden når han skulle koble af med Xbox var han hjemme med konen.
Du har i et år har en "kæreste", som ikke har nosserne til at droppe konen, og som har en moral som lader ham holde dig skjult for familien. Jeg har svært ved at se hvorfor du vælger at stole på ham, når han siger at du er speciel og han ikke elsker konen.
Så vælger du at være den som fortæller til hans kone, at han ikke elsker hende. Fordi nu hvor han har løjet for hende igennem et år, og ikke haft nosserne til at droppe hende, vil han *NU* både have nosser og moral og droppe hende ved at sige "Meh, elsker dig ikke."
Misforstod jeg noget?
Han ville helt sikkert intet have ændret selv. Som det så ud nu kunne han have dig som sit lille følelsesmæssig og erotiske spændingsmoment - og samtidig beholde sin trygge og sikre famillie. Og hans nye bolle-får... undskyld "kæreste"... udviser forståelse og rummelighed overfor hans nydelse over at have 2 piger på een gang... eller var det hans manglende beslutsomhed og processen.
Og jeg forstår heller ikke hvad der får dig til at tro at han ikke ville finde "en ved siden af" hvis du blev konen istedet for konen... eller var det Sultan?
Grunden til at han ikke bekender fuld kulør lige nu, er fordi han vil beholde konen! Og så vil han finde dig eller en anden som elskerinde ved siden af - du er lettere at erstatte end 18 års stabilitet. Så kan han fyre så meget snak af som han vil derudover.
Mit indlæg er sikkert lige så rodet som dit.
Det gør mig frustreret, at du er så usikker på dig selv, at du har fundet dig i at være "hende ved siden af" i et helt år - fordi han var sød og aede dit ego. Og endnu mere at han er en gris som vil lyve for at have 2 og som ikke tør vælge.
Det frustrer mig, fordi han er den type fyre som gør at "mænd er svin".
Det frustrer mig, fordi du er den usiker naive pige, som vælger Svinet istedet for en sød reel fyr som rent faktisk vil vælge dig.
Det frustrer mig, fordi ved at du valgte at være Elskerinde til Svinet, lærer du flere mænd at det kan betale sig at være et svin.
Jeg får virkelig lyst til at skrige dig ind i hovedet, at du skal tage dig sammen og vurderer ham på de valg og handlinger han tager - ikke på det ævl og løgn han fortsat fylder dig med.
Med venlig hilsen
Ieet
Ps. Jeg var ikke sikker på om det var mindst fornærmende at kalde dig for et bolle-får eller levende gokke-sok.

Altså, helt ærligt, hvad regnede du med???
Personen er sin kone utro, og allerede der kan man måske konkludere at han ikke er den mest retskafne ærlige type. Derefter vælger du at være så led som overhovedet muligt og fortæller den stakkels kone om det i et eller andet forsøg på hævn over manden fordi han ikke er gået fra hende endnu. Naturligvis bliver han vred. Det er en utilgivelig handling. Vil jeg nu også mene utroskaben er, men der kan være faktorer der jeg ikke kender til eller forstår.
Det værste du kan gøre overfor en du elsker er at bryde deres tillid. Det har i begge to gjort. På den måde fortjener i hinanden, men i har begge to opført jer forfærdeligt. Stakkels kone...

Du skylder i den grad trådstarter en undskyldning for dit absolut fornærmende sprogbrug. Du har jo nok ikke hendes undskyldning at have skrevet teksten på spansk ell. lign. og derefter kørt den gennem googles oversættelsesmaskine, vel?
Men bortset fra det, - og med lidt andre ord - HVOR HAR DU RET!
Den utro mand er bare en uartig dreng, der er sneget sig ud at lege. I legen er man den man gerne vil ha' at elskerinden tror man er. Når elskovreden forlades, så er man sig selv i sin virkelighed, der måske nok har sine skønhedsfejl, men absolut ikke er på valg. Utro mænd gør generelt den fejl, at de tror sex koster kærlighed ligesom derhjemme hos lillemor, (hvor udbud og efterspørgsel måske midlertidigt er suspenderet) - og derfor vil de mindre erfarne og måske stadig tillidsfulde elskerinder absolut kun se affæren som et kæresteforhold. Det findes selvfølgelig også, - men ak ja, mænd er set fra en troskyldig, elskende kvindes synspunkt ofte nogle svin, mens de selv tror de er i en forlystelsespark, hvor man betaler hvad det koster pr tur.

Hej,
Undskyld for sprogbruget.
Med venlig hilsen
Ieet

Tak for alle jeres input - uagtet hvordan I nu har valgt at udtrykke jer.
Jeg er heldigvis en ren novice ud i den status, jeg i denne kontekst har haft her.
Jeg har fået en dyrebar lærestreg.
Jeg hopper af tråden her, og bokser videre med efterregningen alene, som helt sikkert bliver en opslidende proces at komme igennem.
Kærlighed til alle.
Smilia

hoved, sært man kan ryge i den ældgamle fælde.Og i den grad være i sine følelsers vold.
Hvor kommer troll pludselig ind?? 😮 😉
Nå, heldigvis har hun valgt strategien - Lad være med at bøje nakken, når du står i lort til halsen.

Slettet

Hej,
Held og lykke til at få rystet den ubehagelige oplevelse væk.
Du må endelig skrive her, hvis du har brug for noget støtte og sympati. Husk, du er et offer for svinet - ikke et svin selv.
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg ville sku gerne vide om min mand duskede udenom.
Det er ikke altid at den anden ved hvad der foregår. Så for mit vedkommende ville jeg hellere end gerne vide om jeg var til grin eller hvad.
Så jeg havde et valg om jeg også så skulle finde mig en rigtig mand, eller holde ved tumpen

du siger noget rigtigt........
men skaden du skaber.... er den det værd.....
og tror du så meget på manden.....
men vi lever i et samfund med normer.... der ikke tolererer flerkoneri og utroskab..... at du har fået bid i en gift mand... ja hvem har fejlen..... selv om du mærker kærligheden er ægte .... hvad skal man så gøre......
jeg vil ikke give dig svaret..... for der er ikke noget svar.... men du bryder normer og uskrevne regler... og det er det rigtige eller hvad skal jeg ikke bedømme...... men håber du har fået en god oplevelse.....
havd udfaldet bliver..... ja det må tiden vise....