Et mærkeligt problem måske, og heller ikke verdens vigtigste problem, men her kommer det alligevel: jeg syns altså ikke at sex er spor frækt! Dejligt og lækkert, jo, i høj grad, men frækt, nej.
Egentlig slet ikke et problem for mig selv, men blir jo alligevel et problem, fordi min kæreste er meget fokuseret på at det skal være frækt. Og altså, jeg er temmelig blank her, for jeg kan ganske enkelt ikke se, hvori det frække består, eller kan komme til at bestå.
Jeg synes det er helt vildt skønt og sjovt, og betragter bestemt ikke mig selvv som snerpet eller hæmmet. Har faktisk spekuleret på, om det netop er mit frisind der gør at jeg ikke kan få øje på det frække, fordi jeg jo ikke ser det som noget forbudt og uanstændigt.
Men min kæreste mener at jeg bare er fantasiforladt og muligvis fortrængt hæmmet. Andre der har det lissådan?
/Tranlampen.
tilføjet af Overblik
Tvist om ord
Når han siger "frækt" mener han slet og ret noget der tænder ham og gør ham pisseliderlig.
tilføjet af fruppe
Definitionen af frækt
Du synes at sex er vildt skønt og sjovt, og derved tangerer det frækt hvis Du også føler Dig frigjort og/eller uhæmmet....på samme måde som fræk påklædning som "bare" er påklædning der er udfordrende.
Det kan kun kaldes frækt når folk er perverse eller lumre i deres udtalelser, det høres meget hurtigt i deres tonefald.
Når børn er flabede er de jo også frække, der behøver ikke engang være noget med sex i deres udtalelser.
tilføjet af Tranlampen
Men lummert tænder ikke
Ja ja, i forbindelse med sex, betyder frækt da helt klart at det er lummert, sjofelt, usømmeligt, kinky eller forbudt. Altså hvor fokus ligger på at det er sådan lidt hemmeligt. Det er jeg helt med på. Men JEG syns jo så slet ikke at det er spor noget "særligt", altså ud over at det er fysisk rigtig rart, altså - men det er feks spisning jo også - altså jeg kan bare ikke mobilisere den der hø-hø-atmosfære omkring det. Comprende?
/Tranlampen.
tilføjet af Isa
Sund indstilling
du har.
Ja, jeg tænker også, at for at være skal være frækt, så er det noget, der er sådan lidt forbudt - og det er sex jo ikke.
For mig lyder dine argumenter som om du har en rigtig god og naturlig indstilling til sex.
tilføjet af Lagermann*
Sådan bruger jeg ikke ordet "fræk"
Og heller ikke dem jeg har brugt ordet overfor. Når jeg synes at min partner så specielt appetitlig ud, kunne jeg sige "Du ser godt nok fræk ud i det der skat". Og ALDRIG er den udtalelse blevet opfordret negativt, sjofelt, usømmeligt, kinky eller forbudt. Jo, forbudt for børn måske, men det har så som oftest også været meningen.
"Din frækkert" er også langtfra at være nogle af de tillægsord du etiketterer det med.
Nej, jeg kan slet ikke følge dig.
Mvh Lagermann
tilføjet af Tranlampen
Nej ikke negativt, bare mærkeligt
Nænej, der ligger jo netop ikke noget negativt i ordene. De passer bare ikke lige i situationen eller sammenhængen, syns jeg.
Men du mener altså at man (du) ganske enkelt bare bruger ordet frækt i betydningen "dejligt" eller "lækkert"? For så er jeg helt med.
Men i så fald må sex jo være frækt i sig selv? Og det er dermed ikke kun en bestemt form for sex der er frækt?
Ja jeg er en ordkløver, I know.
/Tranlampen
tilføjet af Lagermann*
Kalder dig ikke ordkløver
Hej Lampen
Jeg synes ikke der er belæg for at kalde dig ordkløver. Jeg tror snarere at vi opfatter én og samme ting forskelligt.
Ja, jeg synes at sex er frækt i sig selv. Og det gør jeg fordi jeg opfatter begge dele positivt. Når jeg synes at et af min partners outfits er "frækt" kunne jeg også bruge ordet "sexy". Det ord kan jeg ikke forestille mig at du kan opfatte negativt. Når man som par siger "Skal vi have sex?", kunne de også sige "Skal vi gøre det frække?". Frækt er lidt blevet et synonym for sex, tror jeg.
Det som undrer mig en smule, er dit forhold til ordet sex? Det ser ud som om du har et andet forhold til det ord end jeg har. Sex er noget dejligt imellem to (eller flere) mennesker. Som du, er også jeg opdraget frit og med åbent sind. Og sex har aldrig været "snavset" i min opvækst. Det påstår jeg ikke at det har i din opvækst, det ville også modsige det du skriver om at du er opdraget åbentsindet.
Men hvordan er sex gået hen og blive et fyord? Det forstår jeg ikke helt.
Kløv endelig videre, for jeg synes at det er en interessant debat. Og måske også nødvendig? :)
Mvh Lagermann