kvinder der lytter for meget
til folks problemer, er vel ofte de kvinder, der er gode lyttere, vil sine medmennesker det godt, har svært ved at sige fra, fjerner focus fra sig selv, hvis man selv har nogle problemer at sloges med (fortrængning) man kan også være behagesyg, eller selv synes man er en god hjælper....
Alle disse ovenstående ord kendetegner mig og sikkert et hav af andre kvinder...
Men mit spørgsmål er, hvorfor er vi sådan: jaa, sådan er nogle kvinder bare, det er naturens gang eller kan det ikke også hænge sammen med, at kvinden i en tidlig alder, har skulle lære at klare sig selv...
På et tidspunkt bliver det hele bare for meget og så kan man ikke rumme folks problemer længere og der kan være en risiko for, at man selv går ned med flaget, for man har givet så meget af sig selv, at man er udtømt, og man har ikke fået noget igen...
Denne problematik har jeg haft i årevis, er dog kommet et godt stykke hen ad vejen - i den rigtige retning, men det er virkeligt et arbejde, som koster sved... for det er så uhyre svært, at fralægge sig hjælper rollen, men det er med tiden blevet mig mere bevidst, at jeg nogle gange kan ende i offerrollen og have det dårligt med mig selv..
Er der andre end jeg, som har/oplever sig selv, som hjælperen og hvordan tackler I det ?
Alle disse ovenstående ord kendetegner mig og sikkert et hav af andre kvinder...
Men mit spørgsmål er, hvorfor er vi sådan: jaa, sådan er nogle kvinder bare, det er naturens gang eller kan det ikke også hænge sammen med, at kvinden i en tidlig alder, har skulle lære at klare sig selv...
På et tidspunkt bliver det hele bare for meget og så kan man ikke rumme folks problemer længere og der kan være en risiko for, at man selv går ned med flaget, for man har givet så meget af sig selv, at man er udtømt, og man har ikke fået noget igen...
Denne problematik har jeg haft i årevis, er dog kommet et godt stykke hen ad vejen - i den rigtige retning, men det er virkeligt et arbejde, som koster sved... for det er så uhyre svært, at fralægge sig hjælper rollen, men det er med tiden blevet mig mere bevidst, at jeg nogle gange kan ende i offerrollen og have det dårligt med mig selv..
Er der andre end jeg, som har/oplever sig selv, som hjælperen og hvordan tackler I det ?