kærligheden eller fornuften???

jeg er havnet i en lidt uretfærdig situation.
der er to ting som lidt spiller en rolle og har brug for at høre en ekstra mening eller to.
jeg er blevet vildt forelsket i den her fyr, jeg ved han har det ligesom mig , vi har kendt hinanden i 6mdr. men det er først nu vi egentlig har fundet ud af at vi gerne vil mere end bare snakke sammen!
mit første "problem" er at jeg har mødt ham hos min eks kæreste, de har ikke kendt hinanden længe og er ik venner som sådan. men de hænger ud sammen af og til.
jeg ved så ik helt om jeg kan tillade mig at være sammen med ham, er det unfair overfor min eks?? mig og min eks har slået op for 2 år siden!
ham jeg gerne vil være sammen med har intet problem med det!
mit andet "problem" er at han er 18 år (jeg er selv 26), selvom han er meget moden og fornuftig efter hans alder, kan jeg bare ik helt forestille mig hvad min familie vil sige til at jeg har en kæreste på den alder.
igen har han ikke noget problem med aldersforskellen, han siger at han kan lide at jeg er ældre. og at han i øvrigt kan lide mig for den jeg er og ik hvad jeg er!!
skal jeg lade kærligheden vokse eller skal jeg trække mig tilbage inden det er for sent.??
jeg vil ham så gerne, men er samtidig bange for hvad fremtiden vil bringe...
håber nogen har erfaring med stor aldersforskel, på både godt og ondt.

den lille aldersforskel kan da være lige meget, hvis i kan finde ud af det, men personligt synes jeg ikke at det er så fedt at han er fra din ex omgangskreds, synes bestemt ikke at det er fedt at min kammerat fiser rundt med min ex. ;*) bare min mening

Ikke for at være lyseslukker, men 8 års forskel i lige den periode er for meget. Han holder ikke længe, tro mig. Var han fx 30 og du 38 havde det været noget andet, men han er for und nu og har ikke erfaring. Kan godt være han virker moden osv, men jeg tror personligt bare ikke det går. Undskyld hvis jeg lyder for negativ, men prøver bare at forhindre dig i at blive såret en dag.

Det lyder umiddelbart ikke som de bedste betingelser for et forhold.
For det første, som en anden skriver omkring omgangskreds og eks'en.
Men for det andet: Han er 18 og du 26, det er meget i den alder. De fleste af hans kammerater er vel på hans alder - dvs i 18 års alderen - måske med kærester på 15 - 16 år. Hvordan vil du have det med det? Ikke for at være lyseslukker, men en 16 årig har altså andre interesser og livsværdier end en 26 årig.
Jeg er selv mor til en 19 årig knægt, og prøver at forestille mig at han kom hjem med en 26 årig kæreste. Hvis hun var sød, tror jeg at jeg ville synes at det var okay. Men jeg ville da være lidt nervøs for at hun trak ham væk fra sine venner/fester. At hun var hurtigere klar til børn/familie end han var.
Men det vigtigste er selvfølgelig, hvordan I selv har det med det :o)
Held og lykke - uanset hvordan det går!

mht til alderen kommer det nok meget an på hvor du er i dit liv. Hvis du om 2-3 år står og drømmer og bryllup og børn er odds nok, at han ikke helt med på vognen.
Og som en anden nævnte kan det give nogle problemer, hvis hans venner er 18/19årige med lidt yngre kærester, så er der måske ikke så meget til fælles. Men det er jo ikke sikkert og det kunne sagtens være tilfældet selvom de var din alder. Og man behøver jo ikke hænge ud med hans venner.
At han så er lidt venner med din ekskærste tyder på at nogen af hans venner er på din alder, men hvor fedt det er at hænge ud med sin nye kæreste og eksen, er nok et spørgsmål der bestemmes af jeres indbyrdes forhold.
Og apropo ekskæresten, så er det generelt en dum idé at fjolle rundt med eksers venner, det fører ofte til at de bliver uvenner. Men jeg er dog ikke sikker på at "reglen" også gælder med folk der mest er bekendte der hænger ud sammen.
Jeg har ingen erfaring med det. Men det er de overvejelser jeg syntes var relevante.
Men vil du ham virkelig og kan sætte det højere end de forskellige negative bivirkninger, så skulle du måske prøve.

Der er intet ufornuftigt i at vælge kærligheden.
Men det er ret dumt, hvis du tror, at han både kan være venner med din ex og være din fyr. Så er en af forholdene i hvert fald indsovset i en fed løgn og manglende respekt. Ingen fyr kan prikke sin vens ex og være en rigtig ven. Det er vel klart nok?
Aldersforskellen kan du ikke dømme noget udfra. Folk er forskellige. Måske går det, måske ikke. Sådan er livet. Sådan er kærligheden.
Kvinder tænker sgu for meget i 2008. Leg dog lidt mere. Livet er skønt!!!

ihvertfald hvis det var mig...
Aldersforskellen er selvfølgelig ret stor og jeg synes du skal skue lidt ud i fremtiden, hvis du er interesseret i andet end noget hurtigt overstået. Jeg ved ikke noget om dig, men er du fx ved at være færdig med bylivet, er han? Er han parat til at være voksen sammen med dig? Vil du kunne klare hvis han skal i byen hver weekend?
Jeg synes du skal spiringe ud i det. Alt det der med din familie og din ex (helt ærligt det er 2 år siden) kan være ligemeget. Skal de bestemme hvem du er kærester med? Deter jo sådan set det de gør hvis du tænker mere på deres meninger end din egen. Hvis du kan se dig selv med ham, skal du gøre det. Måske er han den rette, måske ikke, men du finder ihvertfald ikke ud af det ved at lade være.

det er også det jeg hele tiden tænker, at hvis jeg ik prøver får jeg aldrig svar og vil jo ikke gå glip af det hvis han nu er den rigtige;)
glemte at sige at jeg har en barn i børnehavealder og det tager han også fint, han er også glad for hende.
eks´n er far til pigen!
det andet jeg glemte at sige var at han og min eks heller ikke har kendt hinanden længere end de 6 mdr, derfor føler jeg lidt at han er lige så meget min ven som hans ven. ville helt klart lade være hvis det var sådan at de var venner fra før min tid.
har tænkt grundigt over det med at vi har forskellige interesser og jeg har ikke tænkt mig at stjæle hans ungdom og tvinge ham til at blive "voksen". han må for min skyld gå i byen alt det han vil, jeg ved jo at han ik er sammen med andre!
er lige startet uddannelse som tager 6 år så flere børn i nærmeste fremtid er udelukket.
jeg tror jeg tager chancen, ender det galt, går det jo over, men ender det godt varer det måske evigt;)
mange tak for gode råd til allesammen!!!