langdistanceforhold - holdbart?

Hej
Jeg skriver egentlig mest for at høre om der er nogen andre der har erfaringer med det "problem" jeg står med lige nu.
I sommerferien mødte jeg en pige i Italien, som er fra Tyskland.
Vi lærte hurtigt hinanden at kende, så godt som man nu kan på et feriested, og vi var også sammen den sidste aften.
Efter vi begge er kommet hjem, har jeg fundet ud af, at hun er helt skudt i mig, og jeg vil heller ikke sige, at jeg, på trods af den relativt korte tid, nåede at blive glad for hende, mest fordi vi klikkede rigtig godt med det samme.
Hun har spurgt flere gange, om jeg kan komme og besøge hende snart, og min opfattelse er, at hun gerne vil se om vi kan få det til at fungere som et egentligt forhold.
Jeg har det svært med det, for jeg er glad for hende, og ville egentlig gerne - men samtidig prøver jeg at være realistisk, og anerkende det faktum at afstanden fra Århus til sydvest tyskland er meget langt når vi snakker forhold.
Lang historie - i sidste ende er det jo op til os at vurdere, men det skader ikke at høre andres evt. erfaringer
Asger

ret så glimrende.
Det kræver blot at I er enige om hvordan dette forhold skal være - men er der seriøsitet fra begge sider, kan det sagtens lade sig gøre.

...på jeres personlighed. Er man sådan en type, der helst skal sidde på skødet af sin nye kæreste hver aften for at være rigtig lykkelig, så kan langdistance forhold være for hårde til at kunne fungere.
Ellers så kan det sagtens lade sig gøre. Min mand og jeg havde et langdistanceforhold (ca. 1200 km) i omkring 3 år inden jeg flyttede ned til ham og vi har nu været gift i knap 7 år.

min erfaring siger mig, at det er en god ide, at skrive sammen et stykke tid, og ikke bare telefonsamtaler.
jeg har været ansat på thule air base i 14 år, og indtil ca. 1981 var der næsten ingen kvinder på basen, men da de endelig kom, ødelagde de fuldstændig det sammenhold, vi havde i min afdeling, for nogle fyre var heldige med et enkelt nightstand, en fyr fik også sin såkaldte *kæreste derop, ifølge hans udtalelser, var hun helt på højde med diverse Raport piger, huh.
hun lignede noget polarrævene havde slæbt ind i baraken, men hun var jo en kvinde, og fyren havde købt guld og smykker til hende i dyre domme, hos jørgen handelsmand, naturligvis på kredit, for han ejede ikke en krone, da han hurtigt blev blanket af, af diverse fruentimmere, på hans korte ferie.
pigen boede hos ham en uge, og flyttede så ind til naboen, fyren blev lidt meget skuffet over dette forhold, så han forlangte at hendes nye 'kæreste skulle betale for alt det guld han havde købt til hende, hvilket han naturligvis nægtede.
kvinder boller opaf, så i løbet af kort tid flyttede hun sammen med en supervisior, og da de har mange forbindelser opaf, varede det ikke længe, inden hun var i et nyt forhold, hvilket bla. betød, at hun næsten var arbejdsfri, hun kunne møde som det passede hende.
sex var der naturligvis intet af, men det var det mindste problem, når man arbejder 98 timer om ugen.
jeg arbejdede mest på en satelitsporingsstation, sammen med amerikanere, og på et tidspunkt så jeg tilfældigvis et katalog med foto's, navne og adresser, på piger på filippinerne.
jeg skrev sammen med 4 piger, i 4 år, og i 1986 rejste jeg derover, og i 1988, kom min kone så her til landet, og vi har nu været lykkelig gift i 20 år.
jeg mener, at vi fik telefoner på basen i 1985, men det var frygteligt dyrt at ringe, noget med 36 kr. pr. minut, til danmark.
det var meget hyggeligt med alle de breve, men der er også mange faldgrupper, man skal udelukke de piger uden uddandelse, og piger, som blot går efter en forsørger, så hun kan sende penge hjem til familien.

done that. det virker ikke

Min kæreste bor i Australien, vi har været sammen i over et år nu og det kunne ikke være bedre. Han kommer til DK og bor i en periode fra starten af næste år og derefter går turen derned. Det hele kommer an på hvor meget man ønsker det. Hvis det er det i vil så skal i også nok få det til at fungere!!!! Hvorfor ikke tage chancen og se hvor det føre hen? Du har jo intet at miste ved at prøve :-)
Held og lykke.
Tanja